Notifikation

Få hjælp til Fitbit Ace LTE ved at gå til googlesupport.serverhump.com/fitbitacelte.

Hvordan besvarer jeg beskeder med min Fitbit-enhed?

Brug hurtige svar til at sende tilpassede beskeder og meddelelser fra visse apps med Fitbit Charge 3, Fitbit Charge 4, Fitbit Charge 5, Fitbit Charge 6, Fitbit Inspire 3, Fitbit Luxe, Fitbit Sense-serien eller Fitbit Versa-serien.

Denne funktion er i øjeblikket tilgængelig på enheder, der er parret med en Android-telefon. Enheder, der er parret med en iPhone, kan reagerere på notifikationer fra Fitbit-appen, f.eks. beskeder, støtte, drillerier og venneanmodninger.

Udvid alle Skjul alle

Hvordan konfigurerer jeg hurtige svar fra min Fitbit-enhed?

Hurtige svar slås automatisk til for understøttede apps, der sender notifikationer fra din telefon til din Fitbit-enhed. Du kan få flere oplysninger ved at gå til siden, der forklarer, hvordan du kan få notifikationer fra din telefon på din Fitbit-enhed.

Hvis du vil modtage og besvare beskeder fra din enhed, skal din telefon være i nærheden. Bluetooth skal være slået til, og Fitbit-appen skal køre i baggrunden. Hvis du vil bruge mikrofonen på Sense, Sense 2, Versa 2, Versa 3 eller Versa 4 til at svare på beskeder, skal du gå til appen Indstillinger og sørge for, at mikrofonen er slået til.

Hvordan bruger jeg hurtige svar på min Fitbit-enhed?
Når du modtager en notifikation fra din telefon, vibrerer din enhed. Sådan besvarer du med et hurtigt svar:
Charge 5, Charge 6, Google Pixel Watch, Google Pixel Watch 2, Inspire 3 og Luxe
  1. Tryk på notifikationen på din tracker for at åbne den. Hvis du vil tjekke beskeder, der er sendt for nylig, skal du stryge til højre eller venstre på notifikationsappen og derefter stryge opad.
  2. Vælg, hvordan du vil svare på beskeden:
    • Tryk på tekstikonet for at vælge et svar på en liste over hurtige svar.
    • Tryk på emoji-ikonet for at besvare beskeden med en emoji.

Hvis du vil bruge hurtige svar på et Google Pixel Watch, kan du gå til siden, der forklarer, hvordan man foretager og modtager telefonopkald samt sender og modtager sms-beskeder på Pixel Watch.

Sense, Sense 2, Versa 3 og Versa 4
  1. Tryk på notifikationen på dit ur. Hvis du vil tjekke de seneste beskeder, skal du stryge nedad på skærmen.
  2. Vælg, hvordan du vil svare på beskeden:
    • Tryk på mikrofonikonet for at svare på beskeden ved hjælp af din stemme. Hvis du vil ændre det sprog, mikrofonen registrerer, skal du trykke på Sprog. Når du har indtalt dit svar, skal du trykke på Send. Hvis du ikke er tilfreds med din besked, kan du trykke på Prøv igen. Hvis du har en Sense- eller Versa 3-enhed og bemærker en fejl, efter du har sendt beskeden, kan du trykke på Fortryd inden for 3 sekunder for at annullere beskeden.
    • Tryk på tekstikonet for at vælge et svar på en liste over hurtige svar.
    • Tryk på emoji-ikonet for at besvare beskeden med en emoji.
Alle andre enheder
  1. Tryk på notifikationen på din enhed. Hvis du vil tjekke de seneste notifikationer, skal du stryge nedad fra toppen af skærmen.
  2. Tryk på Svar. Hvis du ikke får vist muligheden for at svare på beskeden, er hurtige svar ikke tilgængelige for den app, der sendte notifikationen.
  3. Vælg et tekstsvar på listen over hurtige svar, eller tryk på emoji-ikonet for at vælge en emoji. Tryk på Flere svar eller Flere emojier for at se yderligere valgmuligheder.
  4. På Versa 2 skal du trykke på mikrofonikonet og indtale din besked. Hvis beskeden er, som du vil have den, skal du trykke på Send. Ellers kan du trykke på Prøv igen. Hvis du bemærker en fejl, efter du har sendt beskeden, kan du trykke på Fortryd inden for 3 sekunder for at annullere beskeden.
    • Hvis du vil ændre det sprog, mikrofonen registrerer, skal du trykke på ikonet med tre prikker ud for Sprog og vælge et andet sprog.
Hvordan tilpasser jeg de hurtige svar på min Fitbit-enhed?

Hver app har en liste med 5 standardformuleringer, du kan vælge som hurtige svar. Sådan ændrer du de hurtige svar:

  1. På fanen I dag i Fitbit-appen skal du trykke på ikonet for enheder Din enhed.
  2. Tryk på NotifikationerHurtige svar.
  3. Tryk på den app, du vil ændre de hurtige svar for. Hvis du vil ændre standardsvarene for hurtige svar for alle apps, skal du trykke på Standardbesvarelser.
  4. Tryk på det svar, du vil ændre, og indtast den tekst, du vil bruge i stedet. Svarene kan højst være på 60 tegn.
  5. Tryk på pil tilbage for at vende tilbage til applisten og gemme dine ændringer automatisk.
  6. Synkroniser din enhed. Næste gang du modtager en beskednotifikation fra den pågældende app, er dit nye svar med på listen over hurtige svar på din enhed.
I hvilke apps kan jeg sende hurtige svar fra min Fitbit-enhed?

Apps, der understøtter muligheden for at svare på en besked direkte fra notifikationen på din Android-telefon, understøtter også hurtige svar på din Fitbit-enhed. Disse apps omfatter, men er ikke begrænset til:

  • Beskeder
  • Twitter
  • Facebook Messenger
  • Line

Bemærk! Enheder, der er parret med en iPhone, kan kun svare på notifikationer i Fitbit-appen.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
18231510220179840719
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
5306962
false
false
false
false