Google stiller oversatte versioner af Hjælp til rådighed, selvom de ikke er beregnet til at ændre indholdet af vores politikker. Den engelsksprogede version er den officielle version, vi bruger til at håndhæve vores politikker med. Hvis du vil have denne artikel vist på et andet sprog, kan du bruge rullemenuen Sprog nederst på siden.
Fuldfør processen til annoncørverificering for at få adgang til flere funktioner og øge gennemsigtigheden, så folk får større tillid til din virksomhed. Det eneste, du skal gøre, er at fuldføre nogle få opgaver, f.eks. ved at besvare et par spørgsmål om din organisation. Når du er blevet verificeret, bliver nogle af de oplysninger, du har angivet, vist i annonceerklæringer og Ads Transparency Center, hvor brugerne kan få mere kontekst i form af oplysninger om annoncører og deres annoncer.
Hos Google stiller vi krav om fuldførelse af mindst én opgave i forbindelse med processen til annoncørverificering.
Når du skal fuldføre processen til annoncørverificering, får du en notifikation på kontoen eller en mail fra Google Ads med oplysning om deadline.
I denne artikel kan du læse om følgende:
- Annoncørverificering
- Tidshorisonter for verificeringsprocessen
- Obligatoriske opgaver i forbindelse med verificeringsprocessen
- Dokumentrelaterede krav i forbindelse med processen til annoncørverificering
- Problemer i forbindelse med indsendelse af dokumenter
- Problemer i forbindelse med besvarelse af spørgsmål om virksomhedsdrift
- Navne- eller ejerskabsændring
- Gennemsigtighed i forbindelse med annoncer
Annoncørverificering
Hvorfor er jeg blevet udvalgt som en af dem, der skal fuldføre processen til annoncørverificering?
Her er nogle af de mulige årsager til, at du er blevet udvalgt:
- Som et led i Googles bestræbelser på at sikre gennemsigtighed skal alle annoncører før eller siden fuldføre processen til annoncørverificering, og det gælder altså også dig og din konto
- Din annonceringsadfærd er blevet markeret som potentielt mistænkelig, eller dit annonceindhold er blevet markeret som potentielt mistænkeligt
- Du kører annoncer inden for en branche, hvor der stilles krav om verificering, f.eks. finansielle tjenester
- Du kører annoncer, som kan blive vist ved brandrelaterede forespørgsler
- Du benytter funktioner, som ofte bliver misbrugt
- Din konto er blevet suspenderet, og du kan ikke indsende en appel, før du har fuldført verificeringsprocessen (i så fald forbliver kontoen suspenderet, indtil du har fået medhold i din appel).
I nogle tilfælde sætter Google Ads din konto på pause, indtil processen til annoncørverificering er fuldført. Det kan der være flere årsager til:
- Vi har mistanke om overtrædelse af Google Ads-politikkerne, eksempelvis vedrørende følgende:
- Google Ads har mistanke om, at din annoncerings- eller forretningspraksis kan medføre fysisk eller økonomisk skade, eksempelvis på grund af følgende:
- Angivelse af urigtige oplysninger om dig selv i annonceindhold
- Tilbud om finansielle produkter eller tjenester under falske forudsætninger
- Tilbud om uautoriseret kundesupport på vegne af tredjeparter
- Google Ads har mistanke om, at der gøres forsøg på at omgå processen til annoncørverificering
- Google Ads har ikke været i stand til at verificere dine oplysninger eller din annonceringsadfærd
For at afgøre om en konto skal sættes på pause i forbindelse med verificeringsprocessen, gennemgår Google muligvis oplysninger fra flere forskellige kilder, heriblandt følgende: Advarsler fra myndighederne, afgørelser vedrørende annoncørens forretningspraksis eller Google-brugeres, virksomheders og/eller andre juridiske enheders klager over personefterligning eller svindel.
Hvordan bliver mine oplysninger brugt?
Google bruger dine oplysninger til følgende:
- At verificere din identitet og/eller din virksomhedsdrift
- At vise en annonceerklæring med oplysninger om dit navn eller din organisations navn og lokation
Nogle af dine kontooplysninger bliver også gjort offentligt tilgængelige, heriblandt følgende:
- Navneændringshistorik
- Annoncemateriale
- Datoer og lokationer for visning af annoncer
- Annoncer, der er blevet fjernet, eller konti, der er blevet suspenderet af juridiske eller politikrelaterede årsager
- Kontaktoplysninger til organisationen
Få flere oplysninger om gennemsigtighed i forbindelse med annoncer.
Hvor kan jeg se min aktuelle verificeringsstatus?
Du kan se din aktuelle verificeringsstatus på siden Annoncørverificering. Der kan gå op til 5 hverdage, før verificeringsstatussen bliver opdateret på din konto. Du får en notifikation, f.eks. via mail, hvis der er behov for flere oplysninger, eller hvis der opstår et problem under forsøget på at fuldføre en af opgaverne. Når samtlige opgaver er fuldført, får du en bekræftelsesmail.
Hvad er mit ansvar som annoncør?
Som angivet i vilkårene og betingelserne for Google Ads er du eneansvarlig for din brug af Google Ads. Hvis du for eksempel indsender urigtige oplysninger, betragtes det som en overtrædelse af politikken vedrørende omgåelse af systemer og vil resultere i at din konto suspenderes. Hos Google Ads gør vi vores yderste for at gennemgå og verificere de oplysninger, der indsendes i forbindelse med verificeringsprocessen, men vi giver ingen garantier vedrørende og påtager os intet ansvar for det indsendte indhold og dine aktiviteter.
Hvorfor bliver jeg bedt om at fuldføre verificeringsprocessen igen?
Der kan være mange årsager til, at du bliver bedt om at fuldføre verificeringsprocessen i Google Ads igen. Det skyldes typisk, at der er sket væsentlige ændringer på din Google Ads-konto, eksempelvis ændringer af din betalingsprofil.
Tidshorisonter for verificeringsprocessen
Tidshorisonten for fuldførelse af verificeringsprocessen afhænger af, om der er angivet en deadline for verificering.
Få flere oplysninger om tidshorisonter for verificeringsprocessen.
Obligatoriske opgaver i forbindelse med verificeringsprocessen
Når du skal fuldføre processen til annoncørverificering, får du en notifikation på kontoen eller en mail fra Google Ads. Hvor mange opgaver der skal fuldføres, og hvilke opgavetyper der er tale om, afhænger af den aktuelle konto, faktureringskonfigurationen og andre faktorer.
Få flere oplysninger om obligatoriske opgaver i forbindelse med verificeringsprocessen.
Dokumentrelaterede krav i forbindelse med processen til annoncørverificering
Der stilles muligvis krav om indsendelse af et dokument i forbindelse med verificeringsprocessen.
Få flere oplysninger om dokumentrelaterede krav i forbindelse med processen til annoncørverificering.Problemer med indsendte dokumenter
Hvis der opstår et problem under forsøget på at fuldføre en konkret opgave, skyldes det, at Google ikke har kunnet verificere oplysningerne, typisk på grund af et problem med de indsendte dokumenter.
Få flere oplysninger om, hvordan du løser problemer med dine dokumenter.Navne- eller ejerskabsændring
Hvis du får behov for at ændre det navn, der vises i annonceerklæringen, eller den valgte kontotype for betalingsprofilen, skal du muligvis indsende yderligere oplysninger eller dokumentationsmateriale for at få de ændringer, du har anmodet om, verificeret.
Få flere oplysninger om, hvordan du foretager en navne- eller ejerskabsændring.Problemer i forbindelse med besvarelse af spørgsmål om virksomhedsdrift
I nogle tilfælde er vi ikke i stand til at foretage verificering af virksomhedsdrift efter at have gennemgået de svar, der er indsendt i Google Ads.
Få flere oplysninger om problemer i forbindelse med besvarelse af spørgsmål om virksomhedsdrift.
Gennemsigtighed i forbindelse med annoncer
Ads Transparency Center indeholder oplysninger om annoncer, der vises på Google-platforme, f.eks. Google Søgning og YouTube. Her kan folk søge efter en bestemt annoncør og få vist oplysninger om vedkommende og vedkommendes annoncer.
Få flere oplysninger om gennemsigtighed i forbindelse med annoncer.Nærmere oplysninger om Google Ads-politikken
- Hvis du overtræder Google Ads-politikken eller angiver urigtige oplysninger i verificeringsprogrammet, medfører det ophævelse af din verificering og muligvis også suspendering af din konto.
- Du skal fuldføre ekstra opgaver og opfylde bestemte krav i henhold til Google Ads-politikken for at kunne køre annoncer inden for bestemte brancher.
- Hos Google forbeholder vi os retten til at stille krav om verificering af dine oplysninger eller din virksomhedsdrift igen. Du får en notifikation, når denne verificering er påkrævet. Du kan eksempelvis blive bedt om at fuldføre processen til annoncørverificering eller besvare spørgsmål om din virksomhedsdrift igen, hvis der sker væsentlige ændringer på din Google Ads-konto, f.eks ændringer af din betalingsprofil.
- Google kan til enhver tid vælge at opdatere disse krav.