I denne artikel kan du læse om de typiske problemer, du kan støde på, når du skal knytte dine AdMob-apps til Firebase, og de ressourcer, du kan bruge som hjælp til at finde og løse disse problemer.
Hvilke konkrete problemer med Firebase-tilknytning drejer det sig om?
- Der kan ikke foretages Firebase-tilknytning – tjek dine tilladelser
- Din app kan ikke knyttes til Firebase – opdater siden, og prøv igen
- Maksimumgrænsen for antal projekter i Firebase er nået
- Der kunne ikke oprettes et nyt Firebase-projekt
- Der kunne ikke oprettes en ny Firebase-app
- Der er ikke adgang til Google Analytics til Firebase via den aktuelle AdMob-konto
- En anden bruger af den aktuelle konto har allerede fået adgang til Google Analytics til Firebase
Der kan ikke foretages Firebase-tilknytning – tjek dine tilladelser
For at kunne knytte en AdMob-app til Firebase skal du have følgende tilladelser i henholdsvis AdMob, Firebase og Google Analytics:
- I AdMob skal du have administratortilladelser for at kunne knytte en app til Firebase.
-
I Firebase skal du have IAM-tilladelsen
firebase.links.create
. Denne tilladelse er inkluderet i ejerrollen og Firebase-administratorrollen. Hvis du ikke har en af disse roller, kan du bede en projektejer om at tildele en af dem til din konto via IAM-indstillingerne for Firebase-konsollen. - I Google Analytics skal du have tilladelse til at redigere eller administrere brugere for den ejendom, der er knyttet til Firebase-projektet. Få flere oplysninger om administration af adgang og databegrænsning.
Din app kan ikke knyttes til Firebase – opdater siden, og prøv igen
Der var problemer med at oprette forbindelse til Firebase via AdMob, da du forsøgte at knytte din app til Firebase. Opdater siden, og prøv at tilknytte appen igen.
Tjek følgende, hvis du stadig har problemer:
- Tjek, at du bruger samme mailadresse til AdMob og Firebase.
- Tjek, at det projekt, du vil tilknytte, ikke er slettet.
Maksimumgrænsen for antal projekter i Firebase er nået
Der er en grænse for, hvor mange projekter der kan oprettes på en Firebase-konto. Hvis grænsen er nået, får du en fejlmeddelelse, hvis du prøver at tilknytte en AdMob-app til et nyt projekt.
Denne fejl opstår oftest, hvis du prøver at tilknytte mere end 11 projekter inden for de første 24 timer efter tilknytningen af din første AdMob-app til Firebase.
Der kunne ikke oprettes et nyt Firebase-projekt
Det er i øjeblikket ikke muligt at oprette et nyt Firebase-projekt. Det kan f.eks. betyde, at der var problemer med at oprette forbindelse til Firebase via AdMob, eller at maksimumgrænsen for antal projekter på din Firebase-konto er nået.
Der kunne ikke oprettes en ny Firebase-app
Det var ikke muligt at oprette en ny Firebase-app på det pågældende tidspunkt. Det kan f.eks. betyde, at der var problemer med at oprette forbindelse til Firebase via AdMob, eller at der allerede er en app med det aktuelle pakke-id i dit Firebase-projekt.
Der er ikke adgang til Google Analytics til Firebase via den aktuelle AdMob-konto
En anden bruger har allerede tilknyttet en app fra din delte AdMob-konto til Firebase, men du har ikke fået adgang til Google Analytics til Firebase-data.
For at få adgang til Google Analytics til Firebase-data skal du kontakte den pågældende bruger og bede vedkommende om at give dig adgang via Firebase-konsollen.
En anden bruger af den aktuelle konto har allerede fået adgang til Google Analytics til Firebase
En anden bruger har allerede tilknyttet en app fra din delte AdMob-konto til Firebase, men du har ikke fået adgang til Google Analytics til Firebase-data.
For at få adgang til Google Analytics til Firebase-data skal du kontakte den pågældende bruger og bede vedkommende om at give dig adgang via Firebase-konsollen.