Videoklip i YouTube Studio

Hvis du er youtuber, kan du bruge videoklipværktøjet til nemt at klippe engagerende segmenter ud af dine videoer i langt format på YouTube og med det samme udgive dem som separate videoer. Dette værktøj er tilgængeligt for alle youtubere og for alle videoer.

Opret videoklip

  1. I YouTube Studio skal du vælge Indhold og så Videoer .
  2. Åbn den eksisterende video, som du vil oprette ét eller flere videoklip fra .
  3. Vælg Klip, og klik derefter på "Opret videoklip" øverst til højre.
  4. Vælg, hvilken del af din eksisterende video du vil udtrække til et nyt videoklip. Du kan gøre dette på 3 måder:
  • Mulighed 1: Markér den tekst fra transskriptionen, du vil bruge til dit videoklip, og klik derefter på "Bekræft valg". Du vil se det valgte segment fremhævet i videoens tidslinje.
  • Mulighed 2: Klik på det ord i transskriptionen, som du vil have, at dit videoklip skal starte med, og klik på "Angiv som start". Klik derefter på det ord i transskriptionen, som du vil slutte med, og klik på "Angiv som slutning".
  • Mulighed 3: Angiv det tidsstempel, hvor du vil starte dit videoklip, og klik på knappen "Angiv som start" på tidslinjen. Angiv derefter sluttidsstemplet, eller flyt håndtaget til det sted på tidslinjen, hvor du vil afslutte dit videoklip, og klik på "Angiv som slutning".
Bemærk! Transskriptionen i videoklipværktøjet er transskriptionen for automatisk genererede undertekster. Du kan redigere de automatisk genererede undertekster i menuen Undertekster for videoen, men ikke i videoklipværktøjet.
  1. Når du er tilfreds med videoklippet, skal du vælge Opret udkast øverst til højre. Du kan se en forhåndsvisning af videoklippet i dialogboksen for upload.
  2. Hvis du vil føje en intro eller outro til dit videoklip, skal du klikke på knappen "Tilføj intro/outro" og vælge en kvalificeret video .
  3. Udfyld dialogboksen for upload, som du ville gøre med en anden video.

Find et videoklip, du opretter

Videoklip er som enhver anden video på YouTube. Du kan finde de videoklip, du opretter, ved at gå til Indhold og så Videoer . Du kan også finde alle de videoklip, der er oprettet ud fra en video, ved at gå til siden Oplysninger for den pågældende video og derefter klikke på fanen Klip.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg føje videoklip, som jeg opretter ud fra hele afsnit af min podcast, til min podcastplayliste?

Vi anbefaler, at du kun har hele afsnit på din podcastplayliste.

Kan jeg knytte et videoklip, jeg har lavet manuelt, til kildevideoen?

Ja, du skal blot føje et link til kildevideoen i beskrivelsen til dit videoklip.

Kan jeg lave Shorts-videoer med dette værktøj?

I øjeblikket opretter værktøjet kun videoer i 16:9-format.

Er der en straf for krænkelse af ophavsretten, hvis jeg genbruger eller uploader mit indhold som et klip igen?

Nej, du bliver ikke straffet for at bruge dit indhold i et videoklip. Få flere oplysninger om vores politikker og genbrugt indhold.

Hvad er forskellen på dette værktøj og den eksisterende klipfunktion?

Dette værktøj hjælper dig med at oprette nye videoer, der udgives på din kanal. Den eksisterende klipfunktion hjælper brugere fra dit fællesskab med at klippe en lille del af en video eller livestream ud og dele den med deres venner. Dette klip linker tilbage til den oprindelige video og er ikke en ny video på din kanal.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
16536639879290589320
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false
false
false