Få hjælp til at fjerne eksplicitte eller intime personlige billeder

Det er foruroligende, når nogen deler dine private billeder online uden din tilladelse.

På denne side kan du læse om følgende:

  • Hvad du kan gøre, når du støder på denne type indhold.
  • Hvor du kan få mere hjælp.

Sørg for, at du er i sikkerhed

Hvis du er bekymret for din fysiske sikkerhed, skal du ringe til de relevante myndigheder. I en nødsituation skal du ringe til alarmnummeret i dit område. Det kan f.eks. være 911 i USA eller 112 i Danmark.

Skriv ned, hvor du finder billederne

Hold styr på, hvor du finder billederne online. Det er nyttigt, når du beder websites om at fjerne dem.

Anmod om at få fjernet indholdet fra Google Søgning

Du eller din autoriserede repræsentant kan bede Google om at fjerne billederne fra Google Søgning.

Før Google kan tage stilling til, om indholdet skal fjernes, skal det opfylde alle de følgende krav:

  • Billederne viser dig (eller den person, du repræsenterer) nøgen, i en seksuel handling eller i en intim situation.
  • Du (eller den person, du repræsenterer) har ikke givet samtykke til billederne eller handlingen, og indholdet er blevet gjort offentligt tilgængeligt, eller billederne er blevet gjort tilgængelige online uden dit samtykke.
  • Du modtager i øjeblikket ikke betaling for at markedsføre dette indhold online eller andre steder.

Se, hvordan du fjerner personligt seksuelt indhold fra Google Søgning.

Find og bed andre websites om at fjerne billederne

Du kan finde ud af, hvor billederne ellers kan dukke op, ved at søge på dit navn på Google (eller navnet på den person, du repræsenterer). Hvis du kan se dine private billeder i søgeresultaterne:

  • Prøv at kontakte den person, der ejer websitet, direkte.
  • Brug websitets rapporteringsværktøj til at bede vedkommende om at fjerne billederne.

Mange websites har værktøjer, der giver dig mulighed for at rapportere billeder, du vil have fjernet. Find disse værktøjer på websites til sociale medier.

Hvis du ikke ved, hvor dine billeder ellers kan være, men du har adgang til billederne, kan du foretage en omvendt billedsøgning på Google. Det betyder, at du kan uploade billedet til Google, hvorefter Google viser dig andre websites, hvor billedet findes.

Du kan få flere oplysninger om muligheder for fjernelse af indhold uden for Google Søgning.

Tal med websiteejeren

Selvom Google fjerner billederne fra Google-søgeresultaterne, findes de stadig på det website, der hoster indholdet. Det betyder, at andre fortsat kan finde dem via adressen til websitet, via deling på sociale medier eller via andre søgemaskiner.

Den bedste måde at fjerne billeder på er at tale med den person, der ejer websitet. Vedkommende kan fjerne billederne helt.

Se, hvordan du kontakter en websiteejer.

Kend dine rettigheder

Der kan være love i dit område om seksuelt eksplicitte billeder uden samtykke i din delstat eller region. Du kan bruge Google til at få oplysninger om disse love, men du bør tale med en advokat eller en anden ekspert for at få klarhed over dine rettigheder.

Hvis du vil anmode om, at billederne fjernes, men de ikke opfylder ovenstående krav, kan du muligvis stadig anmode om fjernelse af indholdet i henhold til DMCA (fjernelser som følge af krænkelse af ophavsret). Hvis du vil anmode om fjernelse i henhold til DMCA, skal du bruge denne formular.

Få support

Du kan også finde andre typer hjælp. Der er grupper, som kan hjælpe dig med at fjerne indholdet og sætte dig i forbindelse med personer, der kan hjælpe dig med at passe på dig selv og få det bedre.

Hvor du kan få hjælp

Ud over de lokationsspecifikke ressourcer, som er angivet nedenfor, kan StopNCII.org, der er en global gruppe, som hjælper med at forhindre udbredelsen af eksplicit indhold uden samtykke, muligvis hjælpe dig.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

4453404420152238838
true
Søg i Hjælp
false
true
true
true
true
true
100334
false
false
false
false
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu