Når du køber en ny Pixel-enhed, kan du få kredit, hvis du indbytter din gamle enhed via Google Store. Indbytning via Google Store er tilgængelig i Australien, Belgien, Canada, Frankrig, Irland, Italien, Japan, Nederlandene, Spanien, Storbritannien, Tyskland, USA og Østrig.
Når du har bestilt en ny enhed, kan du starte indbytningsprocessen. Se, hvordan du føjer en indbytning til en ordre.
- Du modtager din nye enhed.
- Du kan spore dine Google Store-forsendelser.
- Den estimerede indbytningsværdi af din eksisterende enhed udløber 30 dage, efter du har modtaget en ny enhed.
- Hvis din enhed afsendes mere end 30 dage efter leveringen af din nye enhed, kan enhedens anslåede værdi falde som følge af ændringer i markedsværdien. Den aktuelle markedsværdi fastslås i henhold til vilkårene og betingelserne for indbytning.
- Du modtager en indbytningspakke inden for 5 hverdage, efter du har modtaget din nye enhed.
- Indbytningspakker sendes typisk, efter din nye enhed er sendt til dig, eller når du har afhentet din nye enhed i butikken. I nogle tilfælde kan der gå mere end 5 hverdage, før du modtager indbytningspakken. Hvis du ikke modtager din indbytningspakke inden for 10 hverdage, efter du har modtaget din nye enhed, skal du kontakte vores supportteam.
- Hvis du vil opdatere din adresse, kan du ændre leveringsadressen for din indbytningspakke.
- Send din indbytningsenhed.
- Google Store modtager indbytningsenheden.
- Så snart vi har modtaget din indbytningsenhed, besigtiger vi den normalt inden for 5 hverdage, hvorefter vi giver dig besked om resultaterne via mail.
- Du modtager din refusion.
- Du modtager kreditten via den betalingsform, du brugte til købet af din nye enhed. Der kan gå op til 14 hverdage, før refusionsbeløbet er på dit betalingskort.
- Hvis kreditbeløbet for indbytning er højere end prisen på din nye Pixel-enhed, får du det overskydende beløb som Google Store-kredit.