Når du køber en ny Pixel-enhed, kan du få kredit, hvis du indbytter din gamle enhed via Google Store. Indbytning via Google Store er tilgængelig i Australien, Belgien, Canada, Frankrig, Irland, Italien, Japan, Nederlandene, Spanien, Storbritannien, Tyskland, USA og Østrig.
Når du har bestilt en ny enhed, kan du starte indbytningsprocessen. Se, hvordan du føjer en indbytning til en ordre.
- Du modtager din nye enhed.
- Du kan spore dine Google Store-forsendelser.
- Den estimerede indbytningsværdi udløber 30 dage, efter du har modtaget en ny enhed.
- Hvis din enhed afsendes mere end 30 dage efter leveringen af din nye enhed, kan enhedens anslåede værdi falde som følge af ændringer i markedsværdien. Den aktuelle markedsværdi fastslås i henhold til vilkårene og betingelserne for indbytning.
- Du modtager en indbytningspakke inden for 5 hverdage, efter du har modtaget din nye enhed.
- Indbytningspakker sendes typisk, efter din nye enhed er sendt til dig, eller når du har afhentet din nye enhed i butikken. I nogle tilfælde kan der gå mere end 5 hverdage, før du modtager indbytningspakken. Indbytningspakken kan ikke modtages, før en voksen har kvitteret for leveringen af den. Hvis der ikke er nogen, der kan kvittere for leveringen, vil FedEx forsøge at levere indbytningspakken to gange mere. Hvis du ikke modtager din indbytningspakke inden for 10 hverdage, efter du har modtaget din nye enhed, skal du kontakte vores supportteam.
- Hvis du vil opdatere din adresse, kan du ændre leveringsadressen for din indbytningspakke.
- Send din indbytningsenhed.
- Google Store modtager indbytningsenheden.
- Så snart vi har modtaget din indbytningsenhed, besigtiger vi den normalt inden for 5 hverdage, hvorefter vi giver dig besked om resultaterne via mail.
- Google Store underretter dig om værdien af din enhed.
- Hvis værdien efter besigtigelse er mindre end 75 % af den estimerede indbytningsværdi, returnerer PCS Wireless din enhed, og du modtager ikke kredit.
- Hvis værdien efter besigtigelsen er mellem 75 % og 99,9 % af den estimerede indbytningsværdi, modtager du en mail. Du har 7 dage til at acceptere det beløb, der oplyses efter besigtigelsen. Hvis du ikke accepterer den værdi, der oplyses efter besigtigelsen, inden for 7 dage, returnerer PCS Wireless din enhed til dig, og du modtager ikke kredit.
- Du modtager en refusion.
- Du modtager kreditten via den betalingsform, du brugte til købet af din nye enhed. Der kan gå op til 14 hverdage, før refusionsbeløbet er på dit betalingskort.
- Hvis kreditbeløbet for indbytning er højere end prisen på din nye Pixel-enhed, får du det overskydende beløb som Google Store-kredit.