Se, hvordan du forudbestiller de nyeste telefoner, skærme, tilbehør og andre varer fra Google Store.
Om midlertidige beløbsreservationer
Du vil muligvis se en midlertidig beløbsreservation på dit kort, efter du har forudbestilt din vare. Denne afventende opkrævning er midlertidig og tilbageholdes normalt i 7 dage, men dette kan variere, afhængigt af hvilken bank du har. Hvis du bruger et debetkort, vises en midlertidig beløbsreservation muligvis som en opkrævning på din betalingsoversigt. Din bank tilbagefører automatisk disse beløbsreservationer, når betalingen er godkendt.
Du opkræves den fulde pris for enheden, når den afsendes. Hvis du har yderligere spørgsmål om midlertidige beløbsreservationer, kan du kontakte din bank eller kortudsteder.
For ordrer i Japan: Det kan tage bankerne mellem 45-60 dage at godkende tilbageførsler. Kontakt din bank om den gennemsnitlige tid, det tager at fjerne en beløbsreservation.
Få mere at vide om forudbestillinger
Nogle varer kan forudbestilles, hvilket betyder, at du kan afgive ordren inden den officielle salgsdato. Når du betaler, kan du se en forventet leveringsdato samt en midlertidig beløbsreservation på din betalingsmetode. Du opkræves, når vi afsender ordren fra lageret.
Forudbestil en vare i Google StoreProcessen for forudbestilling er den samme som en almindelig ordre i Google Store. Se, hvordan du afgiver en ordre i Google Store.
- Google Store føjer en midlertidig beløbsreservation til din betalingsmetode svarende til varens fulde pris. Denne beløbsreservation er i afventende tilstand, når du afgiver ordren.
- Tip! Hvis du bruger et debetkort, vises den midlertidige beløbsreservation muligvis som en opkrævning på din betalingsoversigt.
- Det afventende beløb frigives, når vi har modtaget bekræftelse på, der er tilstrækkeligt med midler på kontoen.
- Tip! Hvis du kan se, at den oprindelige opkrævning er blevet tilbageført eller fjernet fra din betalingskonto, betyder det ikke, at din ordre er annulleret.
- Se, hvordan du tjekker ordrestatusser i Google Store.
- For ordrer i Japan: Det kan tage mellem 45-60 dage at godkende tilbageførsler. Kontakt din bank for at se, hvor lang tid det i gennemsnit tager at fjerne en beløbsreservation.
- I forbindelse med længere forudbestillingsperioder er den første midlertidige beløbsreservation muligvis allerede udløbet, og vi er nødt til at foretage en midlertidig beløbsreservation på din betalingskonto igen. Den endelige opkrævning foretages, når enheden afsendes.
- Tip! Sørg for, at der er nok penge på din betalingsform, så du undgår, at forsendelsen forsinkes.
- Hvis din betalingsmetode afvises, får du en mail med en vejledning til, hvordan du opdaterer din betalingsmetode. Hvis du vil undgå, at din ordre annulleres, kan du se, hvordan du opdaterer din betalingsmetode i Google Store.
- Tip! Vi har ikke oplysninger om, hvorfor betalinger afvises. Kontakt din bank for at få flere oplysninger.
- Du kan tjekke, om en problemet med betalingen er løst, ved at vente 1-2 timer og derefter logge ind i Googles betalingscenter. Hvis du stadig får vist knappen "Ret betalingsmetode", er betalingen ikke gået igennem. Du kan opdatere betalingsoplysningerne igen eller prøve en anden betalingsmetode.
Processen for indbytning er den samme, som når du køber en enhed, der allerede er tilgængelig i Google Store. Få flere oplysninger om processen for indbytning.
Du kan redigere eller annullere din forudbestilling indtil det tidspunkt, hvor enheden er klar til at blive afsendt. Se, hvordan du annullerer eller redigerer din ordre.
- En kreditvurdering og godkendelse af afdragsordningen foregår under betalingen og er baseret på den samlede værdi af din kurv.
- Vælg dine månedlige betalinger, og fortsæt til betaling.
- Hvis du ansøger om finansiering, vil du blive omdirigeret til websitet for udbyderen af finansiering, hvor du kan fuldføre ansøgningen. Hvor lang tid behandlingen af din ansøgning tager kan variere.
- Når ansøgningen er godkendt, skal du gennemføre købet via din nye Google Store Financing-konto.
- Når du har afgivet din ordre, modtager du en mail, hvor du bliver bedt om at gennemføre konfigurationen af din Financing-konto.
- De månedlige betalinger påbegyndes, når din enhed afsendes.
Få flere oplysninger om varer, der ikke er på lager
Tjek, om en vare er udsolgtGå til Google Store for at se, om en vare er tilgængelig. Hvis en vare ikke er på lager, vises ikonet "Ikke på lager" på siden for produktet.
- Du kan få flere oplysninger om, hvor du kan købe enheder, på siden om tilgængelighed af enheder.
Hvis en vare ikke er på lager og ikke kan købes, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Skriv dig på ventelisten for at få besked om, hvornår varen kan købes igen.
- Tip! Din plads på ventelisten garanterer ikke, at du kan købe den pågældende enhed, og den aktuelle pris eller kampagne vil ikke nødvendigvis stadig være gældende. Du modtager bare en mailnotifikation, når varen igen er på lager.
- Hvis der ikke er en venteliste, kan du tjekke, hvornår varen er tilgængelig, ved at kigge i Google Store med jævne mellemrum.
- Afhængigt af hvornår varen igen er på lager, kan den muligvis ikke købes som en del af en tidligere kampagne.
Du kan ikke bestille en vare, hvis den ikke er på lager. Hold dig orienteret om tilgængeligheden af en vare ved at skrive dig på ventelisten, hvis det er muligt, eller jævnligt kigge i Google Store.
Tjek enhedens tilgængelighed efter lokation
De varer, der sælges i Google Store, varierer, afhængigt af hvor du befinder dig. Ikke alle enheder er tilgængelige i alle regioner. Sørg for at vælge en lokation, der stemmer overens med din leveringsadresse. Hvis du vil ændre din lokation eller dit sprog i Google Store, skal du gå til siden til valg af region og sprog. Få flere oplysninger om, hvilke enheder der er tilgængelige i forskellige regioner.