Bemærk! Hvis du bruger Fitbit-enheder og -tjenester med en Google-konto, behandles dine data som beskrevet i Googles privatlivspolitik og som forklaret nærmere på denne side med ofte stillede spørgsmål om privatliv.
Vi arbejder ud fra den overbevisning, at gennemsigtighed er nøglen til enhver sund relation. Og netop sundhed er et vigtigt omdrejningspunkt hos Fitbit. Vi sætter pris på, at du betror os med oplysninger, som betyder noget for dig, og vi bestræber os på at være gennemsigtige i forhold til, hvordan vi bruger dem.
I det følgende beskriver vi, hvilke privatlivsprocedurer der gælder for vores enheder, apps, software, websites, API'er, produkter og tjenester ("Tjenesterne"). Du får flere oplysninger om, hvilke data vi indsamler, hvordan vi bruger dem, hvilke muligheder du har for at administrere dine oplysninger, og hvad vi gør for at beskytte dem.
Vi gennemgår nærmere betegnet:
- Oplysninger, som vi indsamler
- Sådan bruger vi oplysninger
- Sådan deles oplysninger
- Din ret til at tilgå og administrere dine personoplysninger
- Dataopbevaring
- Analysedata- og annoncetjenester, der leveres af andre
- Vores børnerelaterede politikker
- Informationssikkerhed
- Vores internationale drift og dataoverførsler
- Europæiske privatlivserklæringer
- Privatlivserklæringer i Californien
- Ændringer af denne politik
- Hvem vi er, og hvordan du kan kontakte os
OPLYSNINGER, SOM VI INDSAMLER
Når du bruger vores Tjenester, indsamler vi følgende typer oplysninger, hvoraf nogle kan betragtes som forbrugersundhedsdata som defineret i visse love i amerikanske delstater, f.eks. Washington My Health My Data Act og lovforslag 370 i Nevadas senat.
OPLYSNINGER, SOM DU GIVER OS
KONTOOPLYSNINGER
Visse oplysninger er påkrævede for at oprette en konto til vores Tjenester, bl.a. dit navn, din mailadresse, din adgangskode, din fødselsdag, dit køn, din højde, din vægt og i visse tilfælde dit mobilnummer. Dette er de eneste oplysninger, du skal angive for at oprette en konto hos os. Du kan også vælge at angive andre typer oplysninger, f.eks. et profilbillede, et afsnit med oplysninger om dig selv, oplysninger om det land, du bor i, og et brugernavn til hjælpeforummet.YDERLIGERE OPLYSNINGER
For at forbedre din brugeroplevelse med Tjenesterne eller muliggøre visse funktioner i Tjenesterne kan du vælge at angive yderligere oplysninger såsom dine logs over mad, vægt, søvn, vand eller data fra menstruationskalenderen; en alarm; og beskeder, du har slået op i debatfora eller sendt til dine venner via Tjenesterne.Du kan også oprette kontakt til venner på Tjenesterne eller invitere venner, der endnu ikke bruger Tjenesterne, ved at angive deres mailadresser, tilgå konti på sociale netværk eller bruge listen over kontakter på din mobilenhed. Vi gemmer ikke din liste over kontakter, og vi sletter den, når den er blevet brugt til at tilføje kontakter som venner.
Hvis du kontakter os, eller deltager i en undersøgelse, en konkurrence eller en kampagne, indsamler vi de oplysninger, du indsender, f.eks. dit navn, dine kontaktoplysninger og den tekst eller de kommentarer, du tilføjer.
BETALINGS- OG KORTOPLYSNINGER
Nogle Fitbit-enheder understøtter betalinger og transaktioner gennem tredjeparter. Hvis du aktiverer denne funktion, skal du først angive visse oplysninger med henblik på identifikation og verificering, såsom dit navn, dit kredit- eller debetkortnummer eller nummeret på et andet kort, kortets udløbsdato og CVV-koden. Disse oplysninger krypteres og sendes til dit kortnetværk, som efter godkendelse sender et token tilbage til din enhed. Dette token er en række tilfældige cifre, der bruges til at foretage transaktioner uden at afsløre kortnummeret. Vi gemmer de sidste fire cifre i dit kortnummer samt din kortudsteders navn og kontaktoplysninger for at gøre det nemmere for dig. Du kan fjerne tokenet fra din konto via dine kontoindstillinger. Vi gemmer ikke din transaktionshistorik.Hvis du køber Fitbit-merchandise på vores website, skal du angive dine betalingsoplysninger, herunder dit navn, dit kredit- eller debetkortnummer, kortets udløbsdato, CVV-koden og faktureringsadressen. Vi gemmer ikke dine betalingsoplysninger. Vi gemmer din leveringsadresse med henblik på at gennemføre din ordre. Vær opmærksom på, at betalingsudbydere fra tredjeparter muligvis gemmer disse oplysninger i henhold til deres egne privatlivspolitikker og vilkår.
TJENESTER MED LIVECOACHING
Vores tjenester med livecoaching er en platform, du kan bruge til at kommunikere med en træner inden for sundhed, fitness eller velvære live ("Tjenester med livecoaching"). Trænere kan blive stillet til rådighed af tredjeparter som f.eks. din arbejdsgiver eller dit forsikringsselskab eller af vores tredjepartsudbydere af coachingtjenester. Hvis du bruger vores Tjenester med livecoaching, indsamler vi oplysninger om brugen af dem, herunder de planer, mål og handlinger, du registrerer sammen med din træner, dine kalenderbegivenheder, din kommunikation med din træner, de noter, din træner registrerer om dig, og andre oplysninger, du eller din træner indsender.
OPLYSNINGER, VI MODTAGER FRA DIN BRUG AF VORES TJENESTER
ENHEDSOPLYSNINGER
Din enhed indsamler data for at beregne en række parametre, f.eks. antallet af skridt, du tager, den distance, du har tilbagelagt, forbrændte kalorier, vægt, puls, søvnstadier, aktive minutter og lokation. De indsamlede data varierer, afhængigt af hvilken enhed du bruger. Få flere oplysninger om funktionerne på vores forskellige enheder og om, hvordan du bruger Mobiltracker. Når din enhed synkroniserer med vores apps eller software, overføres data, der er registreret på din enhed, fra din enhed til vores servere.OPLYSNINGER OM GEOPLACERING
Tjenesterne omfatter funktioner, der bruger præcise geoplaceringsdata, herunder GPS-signaler, enhedssensorer, Wi-Fi-adgangspunkter og mobilmast-id'er. Vi indsamler denne type data, hvis du giver os adgang til din lokation. Du kan altid fjerne vores adgang til disse data via indstillingerne for din Fitbit-enhed eller mobilenhed. Vi kan også udlede din omtrentlige lokation ud fra din IP-adresse.OPLYSNINGER OM BRUG
Når du tilgår eller bruger vores Tjenester, modtager vi visse oplysninger om brug eller netværksaktivitet. Dette omfatter oplysninger om din interaktion med Tjenesterne, f.eks. når du ser eller søger efter indhold, installerer apps eller software, opretter en konto eller logger ind på din konto, parrer din enhed med din konto samt åbner eller interagerer med en app på din Fitbit-enhed.Vi indsamler også data om de enheder og computere, du bruger til at tilgå Tjenesterne. Dette omfatter IP-adresser, browsertype, sprog, operativsystem, oplysninger om Fitbit eller mobilenheden (herunder enheds- og app-id'er), henvisningswebsiden, besøgte sider, lokation (afhængigt af de tilladelser, du har givet os) samt cookieoplysninger.
DISSE OPLYSNINGER MODTAGER VI FRA TREDJEPARTER
Hvis du vælger at knytte din konto hos vores Tjenester til din konto hos en anden tjeneste, modtager vi muligvis oplysninger fra den anden tjeneste. Hvis du f.eks. tilknytter din Facebook- eller Google-konto, kan vi modtage oplysninger som f.eks. dit navn, dit profilbillede, din aldersgruppe, dit sprog, din mailadresse og din venneliste. Du kan også vælge at give os adgang til dine trænings- eller aktivitetsdata fra en anden tjeneste. Du kan stoppe med at dele oplysningerne fra den anden tjeneste med os ved at fjerne vores adgang til den anden tjeneste.
Vi kan samarbejde med tredjeparter såsom arbejdsgivere og forsikringsselskaber, der tilbyder Fitbit-tjenester til deres medarbejdere og kunder. I sådanne tilfælde kan de pågældende virksomheder give os dit navn, din mailadresse eller lignende oplysninger (f.eks. et telefonnummer eller abonnent-id), så vi kan invitere dig til at deltage i eller fastslå din kvalificering til bestemte fordele som f.eks. rabatter eller gratis tjenester.
SÅDAN BRUGER VI OPLYSNINGER
Vi bruger de oplysninger, vi indsamler med dit samtykke, til at levere de Tjenester, du anmoder om, herunder til følgende formål.
TILBYDE OG VEDLIGEHOLDE TJENESTERNE
Ved hjælp af de oplysninger, vi indsamler, er vi i stand til at levere Tjenesterne til dig og opfylde vores kontrakt med dig i overensstemmelse med Servicevilkårene. Vi har f.eks. brug for dine oplysninger for at kunne vise Fitbit-kontrolpanelet, der registrerer din træning, din aktivitet og andre tendenser; for at muliggøre Tjenesternes fællesskabsfunktioner; og for at kunne yde kundesupport til dig.Vi kan bruge dine oplysninger i forbindelse med Tjenesternes fællesskabsfunktioner til at hjælpe dig med at finde og få kontakt til andre brugere samt til at give andre brugere mulighed for at finde og kontakte dig. Kontaktoplysningerne på din konto giver f.eks. andre brugere mulighed for at tilføje dig som ven. Når en anden bruger har din mailadresse eller dit mobiltelefonnummer på sin liste over kontakter, viser vi vedkommende, at du er bruger af de pågældende Tjenester.
Hvis du bruger vores Tjenester med livecoaching, anvender vi dine oplysninger til at etablere kontakt mellem dig og trænerne, give dig mulighed for at kommunikere med dem gennem vores Tjenester og hjælpe dig med at opnå dine mål om at leve et sundere og mere aktivt liv. De mål, du angiver, giver dig f.eks. mulighed for at udarbejde en personlig plan og en række handlinger i samråd med din træner.
OPTIMERE, UDVIKLE OG FORETAGE PERSONLIG TILPASNING AF TJENESTERNE
Vi bruger de oplysninger, vi indsamler, til at forbedre og foretage personlig tilpasning af Tjenesterne og til at udvikle nye. Vi bruger f.eks. oplysningerne til at foretage fejlfinding og beskytte mod fejl, udføre dataanalyse og -tests; foretage undersøgelser og tilbyde spørgeskemaer samt udvikle nye funktioner og Tjenester, som kan omfatte modeller til generativ kunstig intelligens.Når du giver os tilladelse til at indsamle præcise lokationsoplysninger, bruger vi disse oplysninger til at tilbyde og forbedre funktioner i Tjenesterne, f.eks. registrering af, hvor en træning har fundet sted, eller kortlægning af en aktivitet.
Vi bruger også dine oplysninger til at gøre antagelser og vise dig mere relevant indhold som en del af leveringen af de tjenester, du anmoder om. Her er nogle eksempler:
- Oplysninger om f.eks. din højde, din vægt, dit køn og din alder giver os mulighed for at forbedre nøjagtigheden af statistikken for din daglige træning og dine daglige aktiviteter såsom hvor mange kalorier, du har forbrændt, og den distance, du har tilbagelagt.
- Ud fra dine søvndata kan vi drage slutninger om dit søvnmønster og give dig tilpasset indsigt for at hjælpe dig med at forbedre din søvn.
Vi kan tilpasse trænings- og aktivitetsmål personligt til dig ud fra de mål, du tidligere har sat, og dine historiske trænings- og aktivitetsdata.
KOMMUNIKATION MED DIG
Vi bruger dine oplysninger, når det er nødvendigt for at sende dig notifikationer, der er relateret til Tjenesterne, og besvare dine henvendelser, når du kontakter os. Vi bruger også dine oplysninger til at promovere nye funktioner eller produkter, som vi tror kunne interessere dig. Du kan administrere marketingkommunikation og de fleste notifikationer relateret til Tjenesterne via dine præferencer for notifikationer i dine kontoindstillinger eller via linket til afmelding i en mail.FORBEDRING AF SIKKERHEDEN
Vi bruger de oplysninger, vi indsamler, til at forbedre sikkerheden i Tjenesterne samt give vores brugere og andre parter bedre beskyttelse. Vi kan f.eks. bruge oplysningerne til at godkende brugere, facilitere sikre betalinger, beskytte mod svig og misbrug, reagere på en retslig anmodning eller et juridisk krav, foretage audit samt håndhæve vores vilkår og politikker.
SÅDAN DELES OPLYSNINGER
Vi sælger aldrig vores brugeres personlige oplysninger. Vi deler ikke dine personlige oplysninger, undtagen i de begrænsede tilfælde, der er beskrevet nedenfor.
NÅR DU GIVER OS TILLADELSE TIL ELLER BEDER OS OM AT DELE
Du kan bede os om at videregive dine oplysninger til andre, f.eks. når du bruger fællesskabsfunktioner såsom fora, den 7-dages rangliste og andre sociale værktøjer. Du kan administrere, hvordan visse oplysninger vises til andre brugere af Tjenesterne, via dine præferencer for privatlivsbeskyttelse i kontoindstillingerne samt via andre værktøjer, som vi stiller til rådighed.Du kan også bede os om at dele dine oplysninger på andre måder, f.eks. når du giver en tredjepartsapp adgang til din konto eller giver din arbejdsgiver adgang til oplysninger, hvis du vælger at deltage i et aktivitetsprogram for medarbejdere. Vær opmærksom på, at disse parters brug af dine oplysninger er underlagt deres privatlivspolitikker og vilkår. Du kan tilbagekalde dit samtykke til deling med tredjepartsapps eller aktivitetsprogrammer for medarbejdere via dine kontoindstillinger.
TIL EKSTERN BEHANDLING
Vi overfører oplysninger til vores samarbejdspartnere, tjenesteudbydere og andre partnere, der behandler oplysningerne på vores vegne på baggrund af vores instrukser og i overensstemmelse med denne politik og andre passende fortroligheds- og sikkerhedsforanstaltninger. Disse partnere leverer tjenester til os i hele verden, herunder tjenester til kundesupport, informationsteknologi, betaling, salg, marketing, dataanalyse, research og undersøgelser.
AF JURIDISKE ÅRSAGER ELLER FOR AT FORHINDRE SKADE
Vi kan gemme eller videregive oplysninger om dig for at overholde love, bestemmelser, juridiske processer eller anmodninger fra offentlige myndigheder; for at påberåbe os juridiske rettigheder; eller forsvare os mod juridiske krav eller for at forhindre, registrere eller undersøge ulovlig aktivitet, bedrageri, misbrug, overtrædelser af vores vilkår eller trusler mod sikkerheden af Tjenesterne eller andre personers fysiske sikkerhed.
Bemærk! Vores politik er at underrette dig om juridiske processer, der kræver adgang til dine oplysninger, f.eks. ransagningskendelser, retskendelser eller stævninger, medmindre dette er forbudt ved lov. I tilfælde, hvor en retskendelse angiver en fortrolighedsperiode, giver vi en forsinket meddelelse, efter fortrolighedsperioden er udløbet. Undtagelserne til vores politik om at underrette dig omfatter omstændigheder, hvor det er tvingende nødvendigt eller virker mod hensigten, f.eks. i tilfælde af en nødsituation, der indebærer en dødsrisiko eller risiko for at forårsage alvorlige fysiske skader på en person.
Vi kan muligvis dele ikke-personlige oplysninger, der er sammenlagt eller anonymiseret, så de ikke med rimelighed kan anvendes til at identificere en enkeltperson. Vi kan gøre oplysninger tilgængelige for offentligheden og tredjeparter, f.eks. i offentlige rapporter om træning og aktivitet, samt partnere i henhold til deres aftale med os eller som en del af de fællesskabsrelaterede benchmarkingoplysninger, vi leverer til brugere af vores abonnementstjenester.
Hvis vi bliver involveret i en fusion, et opkøb eller et salg af aktiver, vil vi fortsat træffe foranstaltninger for at beskytte fortroligheden af personlige oplysninger og give berørte brugere besked, før vi overfører personlige oplysninger til en ny juridisk enhed.
TIL FÆLLES BEHANDLING AF PROFILOPLYSNINGER
Fra og med den 6. juni 2023 kan Fitbit-brugere flytte deres konti til Google. Det betyder, at nogle Fitbit-brugere vil blive tilknyttet Google-tjenesten, mens andre muligvis forbliver tilknyttet Fitbit-tjenesten. For at sikre at vores brugere stadig kan se deres vennelister (bl.a. hvilke venner der har flyttet deres tjeneste til Google), deler Fitbit og Google begrænsede profiloplysninger om deres Fitbit-brugere med hinanden, herunder den enkelte brugers navn, billede og venneliste. Du kan få flere oplysninger i afsnittet FÆLLES BEHANDLING AF PROFILOPLYSNINGER nedenfor.
DIN RET TIL AT TILGÅ OG ADMINISTRERE DINE PERSONOPLYSNINGER
Du har mulighed for at tilgå og administrere dine personoplysninger via kontoindstillinger og værktøjer, som vi stiller til rådighed, uanset hvor du bor. Disse muligheder er beskrevet nedenfor. Hvis du bor i visse jurisdiktioner, har du muligvis specifikke juridiske rettigheder over dine oplysninger, som du har mulighed for at udøve via dine kontoindstillinger og værktøjer som beskrevet nedenfor.
Adgang til og eksport af dine data: Når du logger ind på din konto, kan du tilgå mange af dine personlige oplysninger, herunder dit kontrolpanel med statistikken for din daglige træning og aktivitet. Via dine kontoindstillinger kan du også downloade dine oplysninger i et almindeligt anvendt filformat, herunder data om aktiviteter, krop, mad og søvn. Få flere oplysninger her.
Redigering og sletning af data. Du kan ændre og slette dine personlige oplysninger ved at logge ind på din konto og benytte dine kontoindstillinger. Du kan f.eks. redigere eller slette de profildata, du oplyser, og slette din konto efter behov. Få flere oplysninger her.
Hvis du vælger at slette din konto, skal du være opmærksom på, at selvom de fleste af dine oplysninger slettes inden for 30 dage, kan det tage op til 90 dage at slette alle dine oplysninger, f.eks. de data, din Fitbit-enhed har registreret, og andre data, der er lagret i vores backupsystemer. Dette skyldes størrelsen og kompleksiteten af de systemer, vi bruger til at lagre data. Vi kan også opbevare data af juridiske årsager eller for at forhindre skade, herunder som beskrevet i afsnittet Sådan deles oplysninger.
Indsigelse mod brug af data: Du har mulighed for at administrere vores brug af dine data via kontoindstillinger, som vi stiller til rådighed til dig. Via dine privatlivsindstillinger kan du f.eks. begrænse, hvordan dine oplysninger kan ses af andre brugere af Tjenesterne; via dine indstillinger for notifikationer kan du begrænse de notifikationer, du modtager fra os; og i dine appindstillinger kan du tilbagekalde adgangen for tredjepartsapps, du tidligere har tilknyttet din Fitbit-konto. Du kan også til enhver tid bruge Fitbit-appen til at fjerne parringen mellem din enhed og din konto.
DATAOPBEVARING
Vi gemmer dine kontooplysninger, f.eks. dit navn, din mailadresse og din adgangskode, så længe din konto eksisterer, da vi skal bruge disse oplysninger for at kunne drive din konto. Når du har givet os oplysninger i forbindelse med en af Tjenesternes funktioner, sletter vi i nogle tilfælde dataene, når de ikke længere er nødvendige for funktionen. Hvis du f.eks. angiver din liste over kontakter for at finde venner i Tjenesterne, sletter vi listen, efter den er blevet brugt til at tilføje kontakter som venner. Da vi bruger dine data til at give dig personligt tilpasset statistik og levere andre aspekter af Tjenesterne, gemmer vi også andre oplysninger som f.eks. dine trænings- og aktivitetsdata, indtil du sletter dine data eller din konto via dine kontoindstillinger eller værktøjer. Vi gemmer også oplysninger om dig og din brug af Tjenesterne, så længe det er nødvendigt af hensyn til vores legitime virksomhedsinteresser, af juridiske årsager og for at forhindre skade, herunder som beskrevet i afsnittene Sådan bruger vi oplysninger og Sådan deles oplysninger.
ANALYSEDATA- OG ANNONCETJENESTER, DER LEVERES AF ANDRE
Vi samarbejder med partnere, der leverer analysedata- og annoncetjenester til os. Dette omfatter indsigt i, hvordan brugere interagerer med Tjenesterne, visning af annoncer på vores vegne på internettet og måling af effektiviteten af de pågældende annoncer. Disse virksomheder bruger muligvis cookies eller lignende teknologier til at indsamle oplysninger om dine interaktioner med Tjenesterne samt andre websites og apps. Læs vores erklæring om brug af cookies for at få flere oplysninger om dine valgmuligheder i forbindelse med privatliv.
VORES POLITIKKER VEDRØRENDE BØRN
Vi forstår, hvor vigtigt det er at implementere yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte børns privatliv.
Fitbit giver forældre mulighed for at konfigurere konti, som deres børn kan bruge med udvalgte Fitbit-enheder ("Børnekonto"). Børnekonti er underlagt en separat Privatlivspolitik for børnekonti, der forklarer, hvilke oplysninger vi indsamler for at konfigurere disse konti, hvilke oplysninger vi indsamler i forbindelse med et barns brug af vores Tjenester, og hvordan vi bruger og deler disse oplysninger. Forældre eller værger skal give samtykke til brugen af deres barns data i overensstemmelse med Privatlivspolitikken for børnekonti for at oprette en sådan konto.
Personer under 13 år eller enhver højere minimumsalder i den jurisdiktion, hvor den pågældende person er bosiddende, må ikke oprette konti, medmindre vedkommendes forælder har givet samtykke i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvis vi bliver bekendt med, at vi har indsamlet personlige oplysninger, der tilhører et barn, som er under den gældende minimumsalder, uden forældresamtykke, træffer vi foranstaltninger for at slette de pågældende oplysninger så hurtigt som muligt. Forældre, der mener, at deres barn har indsendt personlige oplysninger til os, og gerne vil have dem slettet, kan kontakte os på [email protected].
INFORMATIONSSIKKERHED
Vi arbejder hårdt på at beskytte dine data. Vi bruger en kombination af tekniske, administrative og fysiske indstillinger og værktøjer til at sikre beskyttelsen af dine data. Dette omfatter brug af Transport Layer Security ("TLS") til at kryptere mange af vores Tjenester. Der findes dog ingen metoder, der kan garantere fuldkommen sikker overførsel og opbevaring af data. Kontakt kundesupport i forbindelse med sikkerhedsrelaterede spørgsmål og anliggender.
VORES INTERNATIONALE DRIFT OG DATAOVERFØRSLER
Vi opererer på internationalt plan og overfører oplysninger til USA og andre lande til de formål, der er beskrevet i denne politik. Vær opmærksom på, at de lande, vi driver virksomhed i, kan have lovgivning om privatlivsbeskyttelse og databeskyttelse, der adskiller sig fra, og potentielt beskytter mindre end, lovgivningen i dit land. Kontakt os, hvis du vil se en liste over de lokationer, hvor vi har adresser.
Vores arbejde er underlagt adskillige juridiske grundlag med henblik på lovformelig overførsel af personoplysninger til tredjepartslande i hele verden. Disse omfatter følgende:
1. Beslutninger om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau
Europa-Kommissionens, Storbritanniens og Schweiz' beslutninger om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
2. Schweiz-USA-databeskyttelsesrammen og EU-USA-databeskyttelsesrammen samt udvidelsen af EU-USA-databeskyttelsesrammen, der inkluderer Storbritannien.
Som beskrevet i denne certificering for databeskyttelsesramme overholder Fitbit LLC Schweiz-USA-databeskyttelsesrammen og EU-USA-databeskyttelsesrammen samt udvidelsen af EU-USA-databeskyttelsesrammen, der inkluderer Storbritannien, som fremsat af det amerikanske handelsministerium i forhold til indsamling, brug og opbevaring af personlige oplysninger fra EØS-lande, Storbritannien og Schweiz. Fitbit LLC bestræber sig på at overholde DPF-principperne via Google LLC og har fortsat ansvaret for alle dine personlige oplysninger, der i henhold til Onward Transfer-princippet deles med tredjeparter med henblik på ekstern behandling på Fitbits vegne, som beskrevet i afsnittet "Sådan deles oplysninger" i vores Privatlivspolitik. Du kan få flere oplysninger om DPF og se certificeringen ved at gå til DPF-websitet.
Hvis du har en forespørgsel vedrørende vores privatlivsprocedurer i henhold til Fitbits DPF-certificering, opfordrer vi dig til at kontakte os. Fitbit er underlagt den amerikanske handelskommissions undersøgelse og håndhævelse. Du kan også sende en klage til din lokale databeskyttelsesmyndighed, så vi kan samarbejde med den om at løse dit problem. I visse tilfælde fremsætter DPF retten til at påberåbe sig bindende voldgift for at løse klager, der ikke er løst på anden måde, som beskrevet i Bilag I til DPF-principperne.
3. Standardkontraktbestemmelser
Vi anvender standardkontraktbestemmelser og supplerende foranstaltninger. Du kan få kopier af standardkontraktbestemmelserne ved at kontakte os.
EUROPÆISKE PRIVATLIVSERKLÆRINGER
Hvis du bor i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), Storbritannien (UK) eller Schweiz, skal du gennemgå disse yderligere privatlivserklæringer i henhold til EU's persondataforordning (GDPR, General Data Protection Regulation).
DIN DATAANSVARLIGE
Fitbit International Limited, der er en irsk virksomhed, er din dataansvarlige og leverer Tjenesterne, hvis du bor i EØS, Storbritannien eller Schweiz. Find vores kontaktoplysninger i afsnittet Hvem vi er, og hvordan du kan kontakte os.
FÆLLES BEHANDLING AF PROFILOPLYSNINGER
Fra og med den 6. juni 2023 kan Fitbit-brugere flytte deres konti til Google. Det betyder, at nogle Fitbit-brugere vil være en del af Google-tjenesten, mens andre kan forblive en del af Fitbit-tjenesten.
For at sikre, at vores brugere stadig kan se deres vennelister (herunder når dine venner flytter deres tjeneste til Google), deler Fitbit og Google begrænsede profiloplysninger om deres Fitbit-brugere med hinanden, herunder brugerens navn, billede og venneliste ("Fælles behandling").
(1) Fitbit International Limited og Google Ireland Limited (for brugere i EØS-lande eller Schweiz) og (2) Fitbit International Limited og Google LLC (for brugere i Storbritannien) er fælles dataansvarlige for denne Fælles behandling, og Fitbit og Google forbliver ansvarlige for deres respektive forpligtelser i henhold til databeskyttelseslovgivningen. Hvis du vil udøve dine rettigheder i forbindelse med Fælles behandling, herunder din ret til indsigelse (se afsnittet SÅDAN UDØVER DU DINE JURIDISKE RETTIGHEDER), kan du kontakte Fitbit via de oplysninger, der er angivet nedenfor. [Du kan også se Googles ofte stillede spørgsmål om privatliv her.]
SUNDHEDSDATA OG ANDRE SÆRLIGE KATEGORIER AF PERSONOPLYSNINGER
I det omfang de oplysninger, vi indsamler, er sundhedsdata eller andre særlige kategorier af personoplysninger, der er underlagt GDPR, beder vi dig om dit udtrykkelige samtykke til at behandle dataene. Vi indhenter dette samtykke separat, når du foretager handlinger, der medfører, at vi får adgang til dataene. Det kan f.eks. være, når du parrer din enhed med din konto, giver os adgang til dine trænings- og aktivitetsdata fra en anden tjeneste eller bruger menstruationskalenderen. Du kan til enhver tid bruge dine kontoindstillinger og værktøjer til at trække dit samtykke tilbage, bl.a. når du stopper med at bruge funktionen, fjerner vores adgang til en tredjepartstjeneste, fjerner parringen af din enhed eller sletter dine data eller din konto.
VORES JURIDISKE GRUNDLAG FOR BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
Hvad angår personoplysninger, der er underlagt GDPR, behandler vi dataene ud fra flere forskellige juridiske grundlag, herunder:
- Når du har givet dit samtykke, som du til enhver tid kan trække tilbage via dine kontoindstillinger og andre værktøjer;
- Når behandlingen er nødvendig for at opfylde en kontrakt med dig, f.eks. Servicevilkårene; og
- Vores legitime forretningsmæssige interesser, f.eks. at forbedre, tilpasse og udvikle Tjenesterne, markedsføre nye funktioner eller produkter, som muligvis kan være interessante, og promovering af sikkerhed og beskyttelse som beskrevet i afsnittet Sådan bruger vi oplysninger.
SÅDAN UDØVER DU DINE JURIDISKE RETTIGHEDER
Gennemgå afsnittet Din ret til at tilgå og administrere dine personoplysninger for at se, hvordan dine kontoindstillinger og værktøjer giver dig mulighed for at udøve dine rettigheder i henhold til GDPR i forhold til at tilgå og administrere dine personoplysninger.
Ud over de forskellige muligheder, vi tilbyder dig, kan du under visse omstændigheder forsøge at begrænse vores behandling af dine oplysninger eller gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger på baggrund af vores legitime interesser, herunder som beskrevet i afsnittet Sådan bruger vi dine oplysninger. I henhold til GDPR har du en generel ret til at gøre indsigelse mod brugen af dine oplysninger i forbindelse med direkte markedsføring. Via dine indstillinger for notifikationer kan du administrere den marketingkommunikation om Fitbit-produkter, vi sender til dig. Vores erklæring om brug af cookies beskriver dine muligheder for at administrere, hvordan vi og vores partnere bruger cookies og lignende teknologier til annoncering. Bemærk, at du til enhver tid kan slette din konto.
Hvis du har brug for yderligere hjælp vedrørende dine rettigheder, kan du kontakte vores databeskyttelsesansvarlige på [email protected], så vil vi hjælpe dig med din anmodning i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du har også ret til at indgive en klage hos din lokale databeskyttelsesmyndighed eller hos den irske databeskyttelseskommission, som er vores førende tilsynsmyndighed, og hvis kontaktoplysninger du finder her.
PRIVATLIVSERKLÆRINGER I CALIFORNIEN
Hvis du er bosiddende i Californien, skal du gennemgå følgende yderligere privatlivserklæringer i henhold til den californiske lov om forbrugeres privatliv (CCPA, California Consumer Privacy Act).
SÅDAN UDØVER DU DINE JURIDISKE RETTIGHEDER
Du har ret til at få indblik i, hvordan vi indsamler, bruger og videregiver dine personlige oplysninger, til at tilgå dine oplysninger, til at anmode om, at vi sletter visse oplysninger, og til ikke at blive diskrimineret imod for at udøve dine privatlivsrettigheder. Du kan udøve disse rettigheder ved hjælp af dine kontoindstillinger og værktøjer som beskrevet i afsnittet Din ret til at tilgå og administrere dine personoplysninger, f.eks.:
- Du kan udøve din ret til at tilgå dine personlige oplysninger og få indblik i, hvordan vi indsamler, bruger og videregiver dem, ved at logge ind på din konto og benytte dine kontoindstillinger. Få flere oplysninger her.
- Via dine kontoindstillinger kan du også udøve din ret til at slette personlige oplysninger. Få flere oplysninger her.
Hvis du har brug for yderligere hjælp vedrørende dine rettigheder, kan du kontakte vores databeskyttelsesansvarlige på [email protected], så vi kan hjælpe dig med din anmodning i overensstemmelse med gældende lovgivning.
KATEGORIER AF OPLYSNINGER, VI INDSAMLER, BRUGER OG VIDEREGIVER TIL VIRKSOMHEDSMÆSSIGE FORMÅL
Som beskrevet i afsnittet Oplysninger, som vi indsamler, indsamler vi de kategorier af personlige oplysninger, der er angivet nedenfor. Vi modtager disse oplysninger fra dig, din enhed, din brug af Tjenesterne, din træner, hvis du bruger vores Tjenester med livecoaching, tredjeparter (såsom andre tjenester, du har tilknyttet din Fitbit-konto, eller din arbejdsgiver eller dit forsikringsselskab, hvis de tilbyder dig Fitbit-tjenester som en medarbejder- eller kundefordel), og som det ellers er beskrevet i denne politik. Vi bruger og videregiver disse kategorier af oplysninger til de forretningsmæssige formål, der er beskrevet i afsnittene Sådan bruger vi oplysninger og Sådan deles oplysninger. Kategorierne er som følger:
- Identificerbare data såsom dit navn eller dit brugernavn, din mailadresse, din postadresse, dit telefonnummer, din IP-adresse, dit konto-id, dit enheds-id, dit cookie-id eller lignende identificerbare data.
- Demografiske oplysninger såsom dit køn, din alder, dine sundhedsoplysninger og fysiske kendetegn eller egenskaber, som kan være beskyttet ved lov.
- Kommercielle oplysninger, herunder dine betalingsoplysninger og din historik med de Tjenester eller enheder, du har købt, anskaffet eller overvejet (f.eks. hvis du har lagt en tjeneste eller en enhed i din kurv i Fitbits netbutik, men ikke gennemførte købet).
- Biometriske oplysninger såsom dine trænings-, aktivitets-, søvn- eller sundhedsdata, herunder hvor mange skridt, du tager, den distance, du har tilbagelagt, forbrændte kalorier, vægt, puls, søvnstadier, aktive minutter, data fra menstruationskalenderen, data fra Tjenester med livecoaching og andre lignende oplysninger, som du giver os adgang til fra en anden tjeneste.
- Oplysninger om internetaktivitet eller anden elektronisk netværksaktivitet såsom de brugsdata, vi modtager, når du tilgår eller bruger vores Tjenester. Dette omfatter oplysninger om dine interaktioner med Tjenesterne og om de enheder og computere, du bruger til at tilgå Tjenesterne.
- Data om geoplacering, herunder GPS-signaler, enhedssensorer, Wi-Fi-adgangspunkter og mobilmast-id'er, hvis du har givet os adgang til disse oplysninger.
- Elektroniske og visuelle oplysninger eller lignende oplysninger, f.eks. dit profilbillede eller andre billeder.
- Job- og ansættelsesrelaterede oplysninger, herunder oplysninger (såsom dit navn, din mailadresse eller lignende oplysninger), som din arbejdsgiver leverer til os, så vi kan invitere dig til at bruge eller vurdere din berettigelse til de Fitbit-tjenester, din arbejdsgiver tilbyder sine ansatte.
- Andre oplysninger, du angiver, herunder kontooplysninger såsom et afsnit med oplysninger om dig selv eller det land, du bor i; oplysninger, du angiver i forbindelse med Tjenesternes funktioner, f.eks. en alarm, oplysninger om dine venner og logs over mad, vægt, søvn, vand eller data fra menstruationskalenderen; data fra Tjenester med livecoaching (angivet af dig eller din træner); Beskeder i Tjenesterne; og oplysninger, din enhed har registreret, hvilket kan variere, afhængigt af hvilken enhed du bruger.
- Indhold, der udledes af ovenstående, herunder antallet af forbrændte kalorier, hvor stor en distance du har tilbagelagt, søvnindsigt og personligt tilpassede motions- og aktivitetsmål.
Vi sælger aldrig vores brugeres personlige oplysninger. Vi samarbejder med partnere, der leverer annoncetjenester til os, som beskrevet i afsnittet Analysedata- og annoncetjenester, der leveres af andre. Du kan få flere oplysninger om, hvordan disse partnere indsamler data, og om dine muligheder for at administrere, hvordan dine oplysninger bruges til interessebaseret annoncering, i vores erklæring om brug af cookies.
ÆNDRINGER AF DENNE POLITIK
Vi underretter dig, før vi foretager væsentlige ændringer af denne politik, og giver dig mulighed for at gennemgå den reviderede politik, før du beslutter, om du vil fortsætte med at bruge Tjenesterne.
HVEM VI ER, OG HVORDAN DU KAN KONTAKTE OS
Hvis du har spørgsmål om denne politik eller har brug for hjælp til at udøve dine privatlivsrettigheder, kan du kontakte vores databeskyttelsesansvarlige på [email protected].
Hvis du bor i et EØS-land, Storbritannien eller Schweiz, kan du også kontakte os på følgende adresse:
Fitbit International Limited
Attn: Legal Department (Privacy Policy)
Gordon House, 4 Barrow St, Grand Canal Dock
Dublin 4, D04 V4X7, Irland
Hvis du bor et andet sted, kan du kontakte os på følgende adresse:
Fitbit LLC
Attn: Legal Department (Privacy Policy)
1600 Amphitheatre Parkway
Mountain View, CA 94043
USA