Notifikation

Nye AI-funktioner er nu tilgængelige uden beregning i Google Workspace til nonprofitorganisationer, og der er rabat på avancerede Gemini-udgaver. Klik her for at få flere oplysninger.

Politik for kontoadministration

En velholdt konto er afgørende for at få meningsfuld kontakt til besøgende på websitet. Det er vigtigt at spore betydningsfulde konverteringer, hvis du vil have indblik i dine resultater og fortsætte med at optimere effektiviteten.

Kontostruktur

En velstruktureret konto er altafgørende for at vise din målgruppe den rette annonce på det rette tidspunkt. 

  • Ad Grants-konti skal have:
    • Korrekte lokationsindstillinger (specifik geografisk målretning for at vise annoncer på steder, hvor brugerne kan få gavn af din nonprofits oplysninger og ydelser). 
      • Hvis du udfører humanitært arbejde i Nepal, men dit primære onlinemål er at skaffe donationer, og dine bidragydere befinder sig i USA, skal du vise dine annoncer i USA. 
      • Hvis du vil brande din organisation i et større geografisk område, f.eks. hvis du vil have besøgende fra hele landet til et museum, kan én kampagne, der angiver din ydelse og navnet på din by, f.eks. "kunstmuseer i Aarhus", være bredt geografisk målrettet, mens de fleste af dine kampagner bliver vist i Aarhus-området.  
      • Hvis du repræsenterer en organisation, der har forskellige tjenester lokalt og nationalt, kan du opdele kampagnerne efter geografisk område for at sikre, at brugere kan få gavn af dine tjenester, der hvor de befinder sig.
      • Hvis du primært opererer i lokalsamfundet, bør dine annoncer kun vises i din by eller dit lokalområde, f.eks. i fødevarebanker og kirker.  
    • Mindst 2 unikke annonceaktiver med undersidelinks

Hvis din konto er deaktiveret på grund af kontostrukturen:

  1. Sørg for, at din konto overholder kravene vedrørende specifik geografisk målretning og tilføjelse af 2 undersidelinks.
  2. Anmod om, at kontoen genåbnes.

Effektivitet

Ad Grants-konti (der ikke udelukkende bruger Smart-kampagner) skal have en klikrate (CTR) på 5 % hver måned (på kontoniveau, ikke nødvendigvis for hvert søgeord). Hvis CTR-kravene ikke opfyldes 2 måneder i træk, deaktiveres din konto midlertidigt. 

Hvis din konto er blevet deaktiveret på grund af effektiviteten:

  1. Få din konto til at overholde politikken ved at sætte søgeord med lav CTR på pause.
  2. Anmod om, at kontoen genåbnes.

Sporing af konverteringer

Hvis du vil bruge Ad Grants til at skabe betydningsfulde resultater, skal konverteringssporing på din konto være konfigureret i overensstemmelse med skræddersyede krav, der passer til nonprofitorganisationernes behov. Denne vejledning til konverteringssporing i Ad Grants beskriver, hvordan du konfigurerer din konverteringssporing korrekt.

Disse betydningsfulde konverteringsmål kan f.eks. omfatte donationer, køb, billetsalg, oprettelser af medlemskab, mailtilmeldinger, tilmeldinger til frivilligt arbejde, udfyldte formularer fra nye medlemmer, underskrifter i underskriftsindsamlinger, gennemførte tests, anmodninger om oplysninger, opkald til din organisation eller interaktion med indhold på dit website.  

Konti, der blev oprettet den 22. april 2019 eller senere, skal have konfigureret mindst én af ovenstående konverteringstyper som beskrevet i aktiveringsvejledningen til Ad Grants og skal opnå mindst én konvertering pr. måned. Konverteringstyper, f.eks. den tid, der er brugt på et website, eller besøg på en startside, kan føjes til din konto, men skal udelades fra "Konverteringer" og anvende kategorien "Andet".

Konti, der blev oprettet den 1. januar 2018 eller senere, eller enhver konto, der bruger en konverteringsbaseret Smart Bidding-strategi, skal have konfigureret en gyldig type konverteringssporing som beskrevet i vejledningen til konverteringssporing i Ad Grants og skal opnå mindst én konvertering pr. måned.

Hvis din konto deaktiveres, kan du anmode om, at den genåbnes, når du har justeret den, så den opfylder kravene.

Hvis din konto er deaktiveret på grund af konverteringssporing:

  1. Sørg for, at din konto overholder politikken, ved at konfigurere gyldig konverteringssporing som beskrevet i vejledningen til konverteringssporing i Ad Grants.
  2. Anmod om, at kontoen genåbnes.

Budgivning

For at forbedre effektiviteten for organisationer kræver Ad Grants, at konti, der blev oprettet den 22. april 2019 eller senere, skal bruge konverteringsbaserede Smart Bidding-strategier til alle kampagner, medmindre de bruger Smart-kampagner. Hver enkelt kampagne skal bruge enten Maksimér antal konverteringer, Maksimér konverteringsværdi, mål-CPA eller Budgivning efter mål-ROAS. 

Den automatiske budstrategi kan ændres for kampagner, der ikke overholder politikkerne for budgivning i Ad Grants.

Hvis din konto er deaktiveret på grund af budgivning:

  1. Du kan starte med Maksimér antal klik for at indsamle den første trafik og de første data. Din prioritet bør dog være at implementere konverteringssporing med det samme og skifte til Maksimér antal konverteringer eller Maksimér konverteringsværdi, så snart du har nok data (15-30 konverteringer inden for de seneste 30 dage er typisk et godt udgangspunkt for algoritmen).
  2. Anmod om, at kontoen genåbnes.

Deltagelse i program

Vi er altid på udkig efter metoder til at forbedre Ad Grants-programmet, og vi vil gerne høre om din organisations behov, og hvordan vi kan yde bedst mulig support. Vi sender med jævne mellemrum en programundersøgelse til alle organisationer for at se, hvordan din organisation bruger og drager fordel af Ad Grants. Denne undersøgelse skal besvares for at deltage i programmet.

Hvis din konto deaktiveres, fordi du ikke deltager i programundersøgelsen:
  1. Gennemgå notifikationerne i produktet, og sørg for, at den mailadresse, der bruges til notifikationer, har tilvalgt mails fra os
  2. Besvar undersøgelsen.
  3. Anmod om, at kontoen genåbnes.
Enhver konto, der overtræder programpolitikkerne, suspenderes automatisk uden varsel. Google forbeholder sig retten til når som helst og af en hvilken som helst årsag at imødekomme eller afvise en organisations ansøgning samt til når som helst at supplere eller ændre disse retningslinjer for kvalifikation.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
16063504549623178264
true
Søg i Hjælp
true
true
true
false
false
false
false