Google crawler rutinemæssigt produktsiderne og -billederne på dine computer- og mobilwebsites for at tjekke, om der er kvalitetsproblemer. Hvis vi ikke kan udføre disse crawls, kan dine varer ikke blive vist i Shopping-annoncer.
Hvis der registreres crawlingfejl, når landingssiden for en vare hentes på en mobilenhed eller computer, afviser Google varen, så den ikke kan blive vist på hverken mobilenheder eller computere, før vi har adgang til landingssiden.
Her er de mest almindelige årsager til problemer med produktcrawling:
- Fejlen "Siden blev ikke fundet (404)": Du har angivet en forkert webadresse (det kan f.eks. være, at der er fejl i webadressen), og fejlen "Siden blev ikke fundet (404)" er derfor blevet returneret. Tjek, at webadressen er korrekt, og at dit website bliver vist live.
- Serverens robots.txt-fil forbyder adgang: Du har føjet en "robots.txt"-fil til din server og forbudt crawleradgang. Der kan ikke foretages crawling af sider med denne type filer og forbud. Løs problemet ved at konfigurere "robots.txt"-filen således, at vores crawling tillades.
- Ugyldig webadresse: Din webadresse indeholder ugyldige tegn eller er ikke formateret som et gyldigt link.
Bemærk! Når du har løst problemet, kan der gå op til 48 timer, før dit produkt bliver vist i Shopping-annoncer igen.
Der er en række andre problemer, der også kan medføre, at Google ikke er i stand til at foretage crawling af din side.
Andre almindelige problemer- Adgang til siden forudsætter godkendelse: Den angivne webadresse er beskyttet af en form for godkendelsesprotokol, som forhindrer Google i at tilgå indholdet.
- HTTP 4xx- eller HTTP 5xx-svar: Den server, der hoster dit website, har returneret en HTTP-fejl, som har forhindret os i at tilgå indholdet.
- Hostname kan ikke konverteres: Vi var ikke i stand til at konvertere din servers hostname til en IP-adresse og kunne derfor ikke få adgang til siden.
- Forkert udformet HTTP-svar: Svaret fra din server var forvansket.
- Privat IP-adresse: Dit website hostes bag en firewall eller router, og vi var derfor ikke i stand til at få adgang til det.
- Netværksfejl: Der er opstået en fejl i netværket.
- Der opstod timeout under læsning af siden: Serveren var for længe om at returnere siden, og vi har derfor opgivet at foretage crawling af det pågældende produkt.
- Serveren omdirigerer for hyppigt: Din server har omdirigeret crawlingen flere gange, og vi har derfor opgivet at foretage crawling.
- Webadressen til omdirigering er for lang, tom eller forkert udformet: Den omdirigering, din server returnerede, var ugyldig, og vi var derfor ikke i stand til at følge den.
- Serverens robots.txt-fil er ikke tilgængelig, eller der opstod timeout under forsøget på at læse robots.txt-filen: Vi var ikke i stand til at læse din robots.txt-fil og kunne derfor ikke foretage crawling af din side. Du kan få flere oplysninger om Robot Exclusion Protocol her.