Du kan tilføje produktdata i Merchant Center uden at skulle tilføje en ny produktfil. Du kan angive produktoplysninger direkte i en formular i Merchant Center. Denne valgmulighed er nyttig, når du vil tilføje et enkelt eller nogle få produkter i Merchant Center.
På denne side
Hurtige svar
Hvordan tilføjer eller opdaterer jeg mine produkter direkte i Merchant Center?
Hvis du vælger denne mulighed, skal du angive dine produktdata direkte i Merchant Center ved hjælp af et online redigeringsværktøj. Redigeringsværktøjet giver dig mulighed for at tilføje billeder, priser og andre oplysninger, der er nødvendige for at vise dit produkt på Google.
Du kan bruge denne metode til at tilføje produkter sammen med andre muligheder for at uploade produktdata.
Kan jeg tilføje flere produkter på samme tid?
Nej. Du kan kun tilføje ét produkt ad gangen, når du bruger Merchant Centers produktredigeringsværktøj online.
Kom godt i gang
Gå til Produkter
på din Merchant Center-konto.
Klik på Tilføj produkter under "Alle produkter".
Vælg muligheden Tilføj produkter enkeltvist.
Angiv oplysningerne om produktet i formularen. Få flere oplysninger om de produktoplysninger, der skal tilføjes.
Vælg Gem, når produktdataene er udfyldt. Hvis du vil tilføje et andet produkt, skal du vælge Gem og tilføj et til.
Næste trin
- Vi gennemgår dine produkter for at sikre, at de er fuldstændige og overholder vores politikker. Hvis der er problemer med de produkter, der synkroniseres med din konto, informerer vi dig om det.
- Du kan tjekke offentliggørelsesstatussen for hvert produkt på siden "Produkter" (under kolonnen "Status"). Hvis der er nogle produkter, du ikke vil vise, kan du ændre deres synlighed. Få flere oplysninger om tjek af produkters synlighed og status i Merchant Center.
Find en løsning på et problem
Problemer med dine produkter skal løses, før produkterne kan vises til kunderne på Google. Du kan finde alle problemer med dine produktdata i Merchant Center ved at gå til fanen "Handling er påkrævet" i sektionen "Produkter".
Ved hvert problem på produktniveau kan du også trykke på linket "Få flere oplysninger" for at se en specifik vejledning til at løse problemet. Få flere oplysninger om problemer i Merchant Center.