Det kan være svært for Google Maps at finde din lokation. Hvis GPS-placeringen af din blå prik på kortet er unøjagtig eller mangler, er der nogle ting, som du kan gøre for at løse problemet.
Hvad betyder den blå prik?
Den blå prik viser din lokation på kortet. Hvis Google Maps er i tvivl om din lokation, vises der en lyseblå cirkel omkring den blå prik.
- Du kan befinde dig hvor som helst i den lyseblå cirkel.
- Jo mindre cirklen er, jo mere sikker er appen på din lokation.
- Hvis den blå prik ikke er synlig eller er grå, kan Maps ikke finde din aktuelle lokation. I stedet viser Maps den sidste lokation, du har besøgt.
Find din aktuelle lokation i Google Maps
- Giv Maps tilladelse til at se din lokation i din browser.
- Administrer dine lokationsindstillinger i Chrome.
- Hvis du bruger en anden internetbrowser end Chrome, kan du finde en vejledning på websitet for den pågældende browser.
- Åbn Google Maps på din computer.
- Klik på Min lokation
nederst til højre.
- Den blå prik på kortet viser din lokation.
Få mere nøjagtige lokationer i Google Maps
Hvis du får meddelelsen "Din lokation kan ikke bestemmes", eller din lokation stadig er forkert, kan du:
- Genindlæse din browser.
- Sørge for, at du har en god internetforbindelse.
- Dobbelttjekke din browsers tilladelsesindstillinger.
- Genstarte computeren.
Se, hvordan Google Maps finder din aktuelle lokation
Maps bruger kilder, som f.eks. lokationsoplysninger fra din webbrowser, til at estimere din aktuelle lokation.
Få indsigt i, hvordan din lokation bliver brugt, når du søger på Google.