Denne fejl vises muligvis, når du forsøger at installere en Android-app på:
- Din computer
- En Android-mobilenhed, der ikke er knyttet til din Google-konto
- En ikke-kompatibel enhed
Fejlfinding
Knyt din Google-konto til din telefon eller tablet
Vigtigt! De fleste apps i Play Butik kan ikke installeres på andre computere end visse Chromebooks.
Hvis du får denne fejlmeddelelse på en Android-enhed, skal du sørge for, at du er logget ind på din telefon eller tablet med den rigtige Google-konto.
- Gå til Google Play på din computer.
- Klik på dit profilbillede øverst til højre.
- Hvis du ikke er logget ind på den rigtige konto, kan du klikke på Log ud og derefter logge ind igen med den rigtige konto.
- Åbn appen Google Play Butik
på din Android-telefon eller -tablet.
- Ny enhed: Log ind med din Google-konto, hvis din enhed er ny.
- På en enhed, hvor du tidligere har tilføjet apps:
- Tryk på dit profilbillede øverst til højre.
- Hvis du vil bruge en anden konto, skal du trykke på menupilen
.
- Hvis du ikke kan se pilen, skal du tilføje den konto, du vil knytte til din enhed.
- Søg efter den app, du vil installere på din enhed.
- Tryk på Installer.
- Når du har installeret appen, knyttes din telefon eller tablet til din Google-konto. Efter et par minutter kan du bruge din computer til at installere apps på din enhed.
Apps fra Google Play kan ikke installeres på Kindle-enheder. Prøv at besøge den anbefalede appbutik for din enhed, f.eks. Amazon Appstore for Kindle.
På de fleste computere, med undtagelse af nogle Chromebooks, der anvender Google Play Butik, er det ikke muligt at installere apps fra Google Play. Prøv i stedet at besøge den anbefalede appbutik på din enhed:
Apps fra Google Play kan kun installeres på Android-enheder. Prøv i stedet at besøge den anbefalede appbutik på din enhed:
Hvis du bruger en Google-konto til arbejdsbrug eller skolebrug, kan du muligvis ikke installere apps fra Google Play på din enhed via din computer.
Du kan dog stadig bruge appen Google Play Butik på din enhed til at downloade apps.