Hvis din pc opfylder minimumskravene, kan du installere Google Play Spil Beta til pc.
Start installation
- Gå til play.google.com/googleplaygames på din Windows-computer.
- Klik på Download.
- Du kan installere appen ved at åbne den downloadede fil og derefter følge vejledningen.
- Installationen kan tage et par minutter.
Tip! Hvis din computer ikke opfylder minimumskravene, får du en notifikation, og installationen kan ikke fortsætte.
Konfigurer indstillinger for virtualisering
Hvis du vil spille mobilspil på din pc, skal Windows-virtualiseringsindstillingerne muligvis aktiveres.
- Hvis Windows Hypervisor Platform er deaktiveret, kan du blive bedt om at aktivere den under installationen. Genstart din computer, før denne indstilling træder i kraft.
- Hvis Windows Hypervisor Platform allerede er aktiveret, får du ikke denne meddelelse.
- Før du installerer Google Play Spil Beta på din pc, skal CPU-virtualisering være aktiveret i din computers BIOS-indstillinger.
Tip! Hvis du har installeret andre emulatorer på din computer, fungerer de muligvis ikke, når Windows Hypervisor Platform er aktiveret. Se, hvordan du deaktiverer Hypervisor efter installationen.
Log ind på din konto
Hvis du vil spille på flere enheder, skal du sørge for at logge ind med den samme konto på din mobilenhed og din pc.
Tip! Det er kun den første bruger, der installerede Google Play Spil Beta til pc, som kan åbne det og spille spil.
Find og løs problemer med installationen
Du kan få flere oplysninger på listen over fejlkoder og løsninger.
- Løs enventuelle problemer med manglende minimumskrav. De specifikke elementer noteres under installationen.
- Kontakt producenten af din computer for at få flere oplysninger om, hvordan du opdaterer computeren.
- Aktivér Windows Hypervisor Platform, hvis du bliver bedt om det, når du kører Google Play Spil Beta til pc.
- Afinstaller Google Play Spil Beta til pc via "Apps og funktioner" i Windows, og geninstaller den.
- Genstart computeren.
Tip! Hvis du har prøvet alle disse fejlfindingstrin og stadig ikke kan installere Google Play Spil Beta på din pc, kan du indsende din feedback:
- Kør Google Play Spil-installationsprogrammet.
- Klik på Send feedback, når du støder på et problem.
- Markér Send systemoplysninger.
- Tilføj din feedback i meddelelsesfeltet, og skriv "#gpginstall".
- Klik på Send.
Dette produkt er stadig en betaversion, så vi sætter pris på enhver feedback, du kan sende.