De fleste apps i Google Play udvikles af tredjepartsudviklere og ikke af Google. Udviklerne er ansvarlige for at yde support i forbindelse med deres apps og sørge for, at de fungerer for dig. De er de eneste, der kan løse problemer i appen. Kontakt en appudvikler, hvis:
- En app, du har downloadet, ikke fungerer.
- Et køb i appen eller et abonnement ikke er blevet leveret, ikke fungerer eller ikke er som forventet.
- Du vil have en refusion for et køb i en app eller et abonnement, der ikke kan refunderes via Anmod om refusion.
- Der er et problem med at hente eller nulstille dine fremskridt eller gemme filer i en app eller et spil.
- Du vil have flere oplysninger om, hvordan du bruger en app eller et spil.
Find en appudviklers kontaktoplysninger
Bemærk! Hvis du bruger Chromebook, og appen Google Play Butik er aktiveret, kan du også følge vejledningen på Android-fanen ovenfor.
- Gå til play.google.com.
- Søg efter appen.
- Vælg appen for at åbne infosiden.
- Rul ned til sektionen "Udviklerens kontaktoplysninger".
- Se de anførte kontaktoplysninger.
For this same video with audio descriptions: Contact an Android app's developer.
Det skal du sige, når du kontakter udvikleren
Når du kontakter udvikleren, skal du give dem oplysninger om:
- Den app, du bruger. Det kan f.eks. være "Facebook" eller "Candy Crush".
- Det problem, du oplever. Det kan være problemer som "Mit køb i appen blev ikke gennemført" eller "Appen fungerer ikke korrekt, når jeg åbner den".
- Det svar, du ønsker. Du kan f.eks. nævne, om du har brug for hjælp til at løse problemet, eller om du vil have refusion for købet.
Det kan du forvente, når du kontakter en appudvikler
Du bør forvente et høfligt og professionelt svar, når du kontakter en udvikler vedrørende et problem. Hvis din forespørgsel drejer sig om et problem med et køb, du har foretaget, kan du forvente at få svar inden for tre arbejdsdage.
Når du har kontaktet udvikleren, kan du lave en offentlig anmeldelse af appen i Play Butik. Fortæl om din oplevelse med den hjælp, du har fået af udvikleren, for at give feedback til udvikleren og oplyse andre Play-brugere.