Vi tillader ikke apps, der vildleder brugerne ved at efterligne andre (f.eks. en anden udvikler, virksomhed eller enhed) eller en anden app. Antyd ikke, at din app er relateret til eller godkendt af nogen, hvis det ikke er tilfældet. Sørg for ikke at bruge appikoner, beskrivelser, titler eller elementer i apps, der kan vildlede brugerne om din apps forhold til andre personer eller en anden app.
Eksempler på typiske overtrædelser
-
Udviklere, der gennem urigtige oplysninger antyder et forhold til en anden virksomhed/udvikler/juridisk enhed/organisation.
① Det udviklernavn, der er angivet for denne app, antyder en officiel relation til Google, selv om en sådan relation ikke findes.
- Apps, hvis ikoner og navne gennem urigtige oplysninger antyder et forhold til en anden virksomhed/udvikler/juridisk enhed/organisation.
① Appen bruger et nationalt emblem og vildleder brugerne til at tro, at den er tilknyttet offentlige myndigheder.
② Appen kopierer et logo, som tilhører en virksomhedsenhed, for fejlagtigt at antyde, at den er en af virksomhedens officielle apps. -
Appnavne og -ikoner, der ligner eksisterende produkter eller tjenester så meget, at brugerne kan blive vildledt.
① Appen bruger logoet fra websitet for en populær kryptovaluta i sit appikon for at antyde, at den er det officielle website.
② Appen kopierer figuren fra og navnet på en berømt tv-serie i sit appikon og vildleder brugerne til at tro, at den er tilknyttet en tv-serie. -
Apps, som fejlagtigt påstår at være den officielle app for en etableret juridisk enhed. Navne som f.eks. "Justin Bieber Official" er ikke tilladt uden de nødvendige tilladelser eller rettigheder.
- Apps, der overtræder retningslinjerne for Android-brandet.