Brugergenereret indhold

Brugergenereret indhold (UGC, User-generated content) er indhold, som brugere leverer til en app, og som er synligt eller tilgængeligt for i hvert fald en del af appens brugere.

Apps, der indeholder eller viser brugergenereret indhold, herunder apps, der fungerer som specialiserede browsere eller klienter, som fører brugere til en platform med brugergenereret indhold, skal implementere stabil, effektiv og løbende moderering af det brugergenerede indhold, som gør følgende:

  • Kræver, at brugerne accepterer appens brugsvilkår og/eller brugerpolitik, før de kan oprette eller uploade brugergenereret indhold.
  • Definerer stødende indhold og adfærd (på en måde, der overholder Google Plays programpolitikker for udviklere) og forbyder dette indhold og denne adfærd i appens brugsvilkår eller brugerpolitikker.
  • Modererer brugergenereret indhold i et rimeligt omfang og i overensstemmelse med de typer brugergenereret indhold, der hostes i appen. Dette betyder blandt andet, at der skal være et system i appen til rapportering og blokering af stødende brugergenereret indhold og brugere, og at der skal handles i forhold til brugergenereret indhold eller brugere, hvor dette er relevant. Forskellige oplevelser med brugergenereret indhold kan kræve forskellige typer moderering. For eksempel:
    • Apps med brugergenereret indhold, som identificerer en bestemt gruppe brugere ved hjælp af brugerverificering eller offlineregistrering (f.eks. apps, der udelukkende bruges på en bestemt skole eller i en bestemt virksomhed), skal have appfunktionalitet til rapportering af indhold og brugere.
    • Funktioner til brugergenereret indhold, der gør det muligt for brugere at kommunikere 1:1 med bestemte andre brugere (f.eks. ved hjælp af direkte beskeder, tags eller omtaler), skal have appfunktionalitet til blokering af brugere.
    • Apps, der giver adgang til offentligt tilgængeligt brugergenereret indhold, f.eks. apps til sociale netværk og blogging, skal implementere appfunktionalitet til rapportering af brugere og indhold samt blokering af brugere.
    • I apps med augmented reality (AR) skal moderering af brugergenereret indhold (herunder rapporteringssystemet i appen) tage højde for både stødende brugergenereret AR-indhold (f.eks. et eksplicit seksuelt AR-billede) og følsom placering af AR-forankring (f.eks. AR-indhold, der er forankret til et adgangsbegrænset område, f.eks. en militærbase eller en privat ejendom, hvor AR-forankring kan forårsage problemer for ejeren af ejendommen).
  • Anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger, som forhindrer indtægtsgenerering i appen via tilskyndelse til uhensigtsmæssig brugeradfærd.

Utilsigtet seksuelt indhold

Seksuelt indhold betragtes som "utilsigtet", når det forekommer i en app med brugergenereret indhold, som (1) primært giver adgang til indhold, der ikke er seksuelt, og som (2) ikke aktivt promoverer eller anbefaler seksuelt indhold. Seksuelt indhold, der defineres som ulovligt i henhold til gældende lovgivning, og indhold, der er til fare for børn, betragtes ikke som "utilsigtet" og er ikke tilladt.

Apps med brugergenereret indhold må muligvis indeholde utilsigtet seksuelt indhold, hvis alle følgende krav overholdes:

  • Indholdet skjules som standard bagved filtre, der kræver mindst to brugerhandlinger at deaktivere (indholdet kan f.eks. skjules bagved en sløret mellemliggende annonce eller som standard være usynligt, medmindre "Beskyttet søgning" deaktiveres).
  • Børn, som defineret i familiepolitikken, forhindres adgang til din app ved hjælp af systemer til aldersbekræftelse, f.eks. neutral aldersskærm eller et passende system, som defineret i gældende lovgivning.
  • Din app angiver nøjagtige svar i klassificeringsskemaet for brugergenereret indhold, som det kræves i henhold til politikken for indholdsklassificering.

Apps, hvis primære formål er at vise stødende brugergenereret indhold, fjernes fra Google Play. Også apps, der er endt med primært at blive brugt til at hoste stødende brugergenereret indhold, eller som udvikler et ry blandt brugere som et sted, der er godt for denne type indhold, fjernes fra Google Play.

Eksempler på typiske overtrædelser
  • Promovering af brugergenereret eksplicit indhold af seksuel karakter, herunder implementering af eller tilladelse til betalte funktioner, der hovedsageligt tilskynder til deling af uhensigtsmæssigt indhold.
  • Apps med brugergenereret indhold, der mangler tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod trusler, chikane eller mobning, i særdeleshed mod mindreårige.
  • Indlæg, kommentarer eller billeder i en app, som primært er beregnet til at chikanere eller udstille en anden person til misbrug, grove angreb eller latterliggørelse.
  • Apps, hvor der fortsat ikke reageres på klager fra brugerne over problematisk indhold.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
9509935303655928446
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false
false
false