Med Play Console kan du downloade en liste over lancerede enheder, der understøtter brug af Google Play og dine apps, som en fil med kommaseparerede værdier (CSV-fil). Få flere oplysninger i artiklen Enheder, der understøttes af Google Play.
De understøttede enheder er godkendt i henhold til Android Kompatibilitetsprogram.
Tip! Hvis du downloader og åbner en CSV-fil i et regnearksprogram, f.eks. Google Sheets, og filen ser ud til at have færre enheder, end du havde regnet med, kan du prøve at åbne filen ved hjælp af en anden CSV-læser eller et andet regnearksprogram.
Download liste ved hjælp af Play Console
- Åbn Play Console.
- Vælg en app.
- I menuen til venstre skal du vælge Mål og optimer > Rækkevidde og enheder > Enhedskatalog.
- Vælg filteret Alle enheder.
- Hvis du vil downloade en liste over enheder, der er specifikke for din app, skal du vælge Understøttede enheder eller Udelukkede enheder.
- Vælg Eksportér enhedslisten øverst til højre på listen.
I CSV-filen er enhederne angivet alfabetisk (A til Å) efter navnet på producenten i følgende format:
- Producent, modelnavn, modelkode, RAM (samlet hukommelse), enhedstype, chipsystem, GPU, skærmstørrelse, skærmtætheder, ABI'er, Android SDK-versioner, OpenGL ES-version