Lad os lave verdens mest sikre kilde til apps og spil
Begrænset indhold
Fare for børn
Apps, som ikke forbyder brugerne at oprette, uploade eller distribuere indhold, der faciliterer udnyttelse eller misbrug af børn, fjernes omgående fra Google Play. Dette omfatter alt indhold med seksuelt misbrug af børn. Hvis du støder på indhold i et Google-produkt, som muligvis udnytter et barn, skal du rapportere det ved at klikke på Rapportér misbrug. Hvis du finder lignende indhold andre steder på internettet, skal du kontakte den relevante myndighed i dit land direkte.
Vi forbyder brugen af apps, der udsætter børn for fare. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, brugen af apps til at promovere udnyttelse af børn, f.eks.:
- Upassende interaktioner, der er målrettet mod børn (f.eks. befamling eller kæleri).
- Grooming af børn (f.eks. etablering af et venskab med et barn på nettet med henblik på at facilitere seksuel kontakt enten online eller offline og/eller udveksling af seksuelle billeder med det pågældende barn.
- Seksualisering af mindreårige (f.eks. billeder, der skildrer, opfordrer til eller promoverer seksuelt misbrug af børn, eller skildring af børn på en måde, der kunne resultere i seksuel udnyttelse af børn).
- Seksuel afpresning (f.eks. ved at true eller afpresse et barn med faktisk eller påstået adgang til intime billeder af barnet).
- Trafficking af børn (f.eks. annoncer eller henvendelser målrettet mod børn med henblik på kommerciel seksuel udnyttelse).
Hvis vi får kendskab til indhold med seksuelt misbrug af børn, træffer vi de nødvendige foranstaltninger, hvilket kan omfatte en anmeldelse til National Center for Missing & Exploited Children (NCMEC). Hvis du mener, at et barn er i fare for eller har været udsat for misbrug, udnyttelse eller trafficking, skal du kontakte din lokale politimyndighed og en af de børnebeskyttelsesorganisationer, der er angivet her.
Derudover er apps, der appellerer til børn, men som indeholder voksentemaer, ikke tilladt, herunder, men ikke begrænset til:
- Apps med overdreven vold, blod og blodsudgydelse.
- Apps, der skildrer eller opfordrer til skadelige og farlige aktiviteter.
Vi tillader heller ikke apps, der promoverer et negativt krops- eller selvbillede, herunder apps, der med underholdningsformål viser plastikkirurgi, vægttab og andre kosmetiske indgreb målrettet en persons fysiske udseende.
Politik vedrørende standarder for beskyttelse af børn
Google Play kræver, at sociale apps og datingapps overholder vores politik vedrørende standarder for beskyttelse af børn.
Disse apps skal:
- Have udgivet standarder: Din app skal udtrykkeligt forbyde seksuelt misbrug og udnyttelse af børn (CSAE, Child Sexual Abuse and Exploitation) i offentligt tilgængelige standarder såsom din apps servicevilkår, retningslinjer for fællesskabet eller anden offentligt tilgængelig dokumentation vedrørende brugerpolitikker.
- Have en mekanisme i appen til brugerfeedback: Du skal selvcertificere, at du har en mekanisme i din app, hvor brugere kan indsende feedback, spørgsmål eller rapporteringer i din app.
- Træffe foranstaltninger i forbindelse med CSAM: Du skal selvcertificere, at din app træffer de nødvendige foranstaltninger, herunder, men ikke begrænset til, fjernelse af CSAM efter at være blevet gjort opmærksom på det, i henhold til dine udgivne standarder og den relevante lovgivning.
- Overholde love vedrørende beskyttelse af børn: Du skal selvcertificere, at din app overholder gældende love og regler for beskyttelse af børn, herunder, men ikke begrænset til, at have implementeret en proces til rapportering af bekræftet CSAM til National Center for Missing and Exploited Children eller den relevante myndighed i din region.
- Have en kontaktperson til beskyttelse af børn: Din app skal have en kontaktperson, som modtager potentielle notifikationer fra Google Play om indhold med CSAE i din app eller på din platform. Denne repræsentant skal være fortrolig med dine procedurer for håndhævelse og gennemgang og kunne træffe foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.
Få flere oplysninger om disse krav og om, hvordan du opfylder dem, ved at gå til denne artikel i Hjælp.
Upassende indhold
Seksuelt indhold og ukvemsord
Vi tillader ikke apps, der indeholder eller promoverer seksuelt indhold eller ukvemsord, herunder pornografi eller indhold eller tjenester, der er beregnet til at være seksuelt tilfredsstillende. Vi tillader ikke apps eller appindhold, der lader til at promovere eller opfordre til en seksuel handling mod kompensation. Vi tillader ikke apps, der indeholder eller promoverer indhold med seksuel udnyttelse, eller som distribuerer seksuelt indhold uden samtykke. Indhold, der omfatter nøgenhed, kan tillades, hvis det primære formål er oplysende, dokumentarisk, videnskabeligt eller kunstnerisk, og nøgenheden ikke er umotiveret.
Katalogapps, dvs. apps, hvor bog-/videotitler er en del af et bredere indholdskatalog, må distribuere videotitler eller bøger (inklusive e-bøger og lydbøger) med seksuelt indhold, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Bog-/videotitler med seksuelt indhold udgør en lille del af appens samlede katalog.
- Appen promoverer ikke aktivt bog-/videotitler med seksuelt indhold. Disse titler må stadig vises i anbefalinger baseret på brugerhistorik eller under generelle priskampagner.
- Appen distribuerer ikke nogen bog-/videotitler med indhold, der er til fare for børn, med porno eller med andet seksuelt indhold, der defineres som ulovligt i henhold til gældende lovgivning.
- Appen beskytter mindreårige ved at begrænse adgangen til bog-/videotitler med seksuelt indhold.
Hvis en app har indhold, der overtræder denne politik, men det pågældende indhold anses for at være passende i en bestemt region, kan appen være tilgængelig for brugere i denne region, mens den ikke er tilgængelig for brugere i andre regioner.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Skildringer af seksuel nøgenhed eller seksuelt ladede stillinger, hvor personen er nøgen, sløret eller minimalt påklædt, og/eller hvor beklædningen ikke ville være acceptabel i en offentlig sammenhæng.
- Skildringer, animationer eller illustrationer af sexscener, seksuelt ladede stillinger eller seksuel skildring af kropsdele.
- Indhold, som skildrer, eller som er funktionelle seksuelle hjælpemidler, sexvejledninger, ulovlige seksuelle temaer og feticher.
- Indhold, der er uanstændigt eller krænkende – herunder, men ikke begrænset til, indhold, der kan bestå af ukvemsord, nedsættende bemærkninger, udpenslet tekst om upassende emner eller voksenrettede/seksuelle søgeord på profilsiden i Play Butik eller i appen.
- Indhold, som skildrer, beskriver eller opfordrer til seksuel omgang med dyr.
- Apps, der promoverer sexrelateret underholdning, escorttjenester eller andre tjenester, der kan fortolkes som levering af eller opfordring til seksuelle handlinger mod kompensation, herunder, men ikke begrænset til, kompenseret dating eller seksuelle ordninger, hvor én part direkte eller indirekte forventes at give penge, gaver eller økonomisk støtte til en anden part ("sugar dating").
- Apps, der nedgør eller objektiviserer personer, f.eks. apps, der hævder, at de kan afklæde personer eller se gennem deres tøj, også selvom de pågældende apps kategoriseres inden for prank eller underholdning.
- Indhold eller adfærd, som forsøger at true eller udnytte personer på en seksuel måde, f.eks. creepshots, skjult kamera, seksuelt indhold oprettet uden samtykke ved hjælp af deepfake eller lignende teknologi, eller indhold, der viser overfald.
Hadefulde ytringer
Vi tillader ikke apps, der ansporer til vold eller had mod enkeltpersoner eller grupper på baggrund af etnicitet eller etnisk tilhørsforhold, religion, handicap, alder, nationalitet, veteranstatus, seksuel orientering, køn, kønsidentitet, klasse, immigrationsstatus eller nogen andre kendetegn, der er forbundet med systematisk diskrimination eller marginalisering.
Apps, der indeholder oplysende, dokumentarisk, videnskabeligt eller kunstnerisk indhold, der er relateret til nazister, blokeres muligvis i visse lande i overensstemmelse med lokale love og bestemmelser.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Indhold eller tale, der hævder, at en beskyttet gruppe er umenneskelig, underlegen eller bør udsættes for had.
- Apps, der indeholder hadefulde, nedsættende udtryk, stereotyper eller teorier om, at en beskyttet gruppe besidder negative egenskaber (f.eks. at gruppen er ondsindet, korrupt, skadelig m.m.), eller som direkte eller indirekte hævder, at gruppen er en trussel.
- Indhold eller ytringer, der forsøger at opfordre andre til at tro, at nogle mennesker skal lægges for had eller udsættes for diskrimination, fordi de er medlem af en beskyttet gruppe.
- Indhold, der promoverer hadesymboler, f.eks. flag, symboler, insignier, remedier eller adfærd, der er knyttet til hadegrupper.
Vold
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Detaljerede skildringer eller beskrivelser af realistisk vold eller voldelige trusler mod en person eller et dyr.
- Apps, der opfordrer til selvskade, selvmord, spiseforstyrrelser, kvælningslege eller andre handlinger, der kan resultere i alvorlige fysiske skader eller død.
Voldelig ekstremisme
Vi tillader ikke, at terrororganisationer eller andre farlige organisationer eller bevægelser, som har været involveret i, forberedt sig på eller taget ansvar for voldelige handlinger mod civile, udgiver apps i Google Play. Dette gælder ethvert formål med appen, herunder rekruttering.
Vi tillader ikke apps med indhold, som er relateret til voldelig ekstremisme, eller indhold, som er relateret til planlægning af, forberedelse på eller forherligelse af vold mod civile, f.eks. indhold, som promoverer terrorhandlinger, ansporer til vold eller hylder terrorangreb. Vær opmærksom på at give relevant kontekst, hvis indsendelse af indhold relateret til voldelig ekstremisme sker i en oplysende, dokumentarisk, videnskabelig eller kunstnerisk sammenhæng.
Følsomme begivenheder
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Manglende respekt i forbindelse med en virkelig persons eller gruppes død af selvmord, overdosis, naturlige årsager m.m.
- Benægtelse af, at en veldokumenteret større tragisk begivenhed har fundet sted.
- Tilsyneladende at profitere på en følsom begivenhed, uden at det gavner ofrene mærkbart.
Mobning og chikane
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Mobning af ofre for internationale eller religiøse konflikter.
- Indhold, der har til formål at udnytte andre, f.eks. afpresning m.m.
- Opslag af indhold for at ydmyge nogen offentligt.
- Chikanering af ofre for en tragisk hændelse eller af ofrenes venner og familie.
Farlige produkter
Vi tillader ikke apps, som muliggør salg af sprængstoffer, skydevåben, ammunition og noget tilbehør til skydevåben.
- Begrænset tilbehør omfatter tilbehør, der gør det muligt at få skydevåben til at simulere automatisk skud, eller som omdanner et skydevåben, så det får automatisk skydefunktion (f.eks. bump stocks, gatling-aftrækkere, automatiske arme til indlægning og konverteringssæt) samt magasiner eller bælter med mere end 30 patroner.
Vi tillader ikke apps med instruktioner i fremstilling af sprængstof, skydevåben, ammunition, begrænset skydevåbentilbehør eller andre våben. Dette omfatter også instruktioner i, hvordan man ændrer på et skydevåben, så det får automatisk eller simuleret automatisk skydefunktion.
Marihuana
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Give brugere mulighed for at bestille marihuana via en indkøbsfunktion i appen.
- Hjælpe brugere med at arrangere levering eller afhentning af marihuana.
- Muliggøre salg af produkter, der indeholder THC (tetrahydrocannabinol), herunder produkter som f.eks. CBD-olier, der indeholder THC.
Tobak og alkohol
- Skildring af eller opfordring til brug eller salg af alkohol eller tobak rettet mod mindreårige er ikke tilladt.
- Antydning af, at forbrug af tobak kan forbedre sociale, seksuelle, professionelle, intellektuelle eller atletiske egenskaber, er ikke tilladt.
- Positiv skildring af overdreven druk, herunder positiv skildring af fuldskab, bingedruk og drikkekonkurrencer, er ikke tilladt.
- Annoncer for, promovering af eller fremtrædende visning af tobaksprodukter (herunder annoncer, bannere, kategorier og links til websites, der sælger tobak) er ikke tilladt.
- Vi tillader begrænset salg af tobaksprodukter i apps til udbringning af mad/dagligvarer i visse regioner og med forbehold for sikkerhedsforanstaltninger i form af alderskontrol (f.eks. tjek af id ved levering).
- Vi kan tillade salg af produkter, der markedsføres som produkter til rygestop med forbehold for sikkerhedsforanstaltninger i form af alderskontrol.
Finansielle tjenester
Vi tillader ikke apps, der udsætter brugerne for vildledende eller skadelige finansielle produkter og tjenester.
I forbindelse med denne politik er finansielle produkter og tjenester defineret som nogen, der er relateret til administration eller investering af penge og kryptovalutaer. Dette omfatter også personligt tilpasset rådgivning.
Hvis din app indeholder eller promoverer finansielle produkter og tjenester, skal du overholde den nationale og lokale lovgivning i det område eller land, som din app henvender sig til. Dette kan f.eks. være at inkludere specifikke erklæringer, der er påkrævet af lokal lovgivning.
Alle apps, der indeholder finansielle funktioner, skal udfylde erklæringsformularen til finansielle funktioner i Play Console.
Binære optioner
Lån
Privatlån: Vi definerer privatlån som udlån af penge fra en enkeltperson, en organisation eller en part til en individuel forbruger på engangsbasis og ikke med henblik på finansiering af anlægsaktiver eller uddannelse. Forbrugere, der optager privatlån, har brug for oplysninger om låneprodukternes kvalitet, elementer, gebyrer, afdragsplan, risici og fordele for at kunne træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt de skal optage lånet.
- Eksempler: Privatlån, kviklån, P2P-lån eller lån med pant i bil
- Dette omfatter ikke: Boliglån, billån eller kassekredit (såsom kreditkort og kreditgrænser)
Lønforskud: Vi definerer lån i form af lønforskud (EWA, earned wage access) som en finansiel tjeneste, der giver enkeltpersoner adgang til en del af deres løn, som allerede er indtjent, men endnu ikke udbetalt af deres arbejdsgiver. I modsætning til traditionelle lån karakteriseres EWA-tjenester ved følgende egenskaber:
- Tilbagebetalingsmekanisme: Tilbagebetaling sker automatisk via fratrukket løn eller via en automatisk betalingstransaktion, som er knyttet til brugerens bankkonto. Hvis den automatiske betalingstransaktion mislykkes, opkræves der ingen yderligere renter, bøder eller gebyrer.
- Indkomstbaseret adgang: Det beløb, der er tilgængeligt for brugeren, er strengt begrænset til den løn, brugeren allerede har indtjent i løbet af den aktuelle lønningsperiode, så fremtidig indkomst ikke kan belånes.
- Gebyrstruktur: Der påløber ikke renter på EWA-tjenester, og tjenesterne opkræver i stedet en lav fast pris eller et procentvist transaktionsgebyr for brugen af dem. Et rimeligt gebyr er minimalt og gennemskueligt og afspejler de faktiske omkostninger af leveringen af tjenesten uden at overvælde brugeren. Et sådant gebyr ville være på mellem 1-5 USD pr. transaktion eller 1-5 % af forskuddet.
- Ingen gældsstiftelse: EWA-tjenester rapporterer normalt ikke transaktioner til kreditbureauer, hvilket sikrer, at de ikke påvirker brugerens kreditvurdering eller bidrager til langsigtet gældsakkumulering.
Apps, der tilbyder privatlån, herunder, men ikke begrænset til, apps, der tilbyder direkte lån, apps til generering af kundeemner og apps, der skaber forbindelse mellem forbrugere og tredjepartslångivere, skal have appkategorien "Finans" i Play Console og oplyse følgende i appens metadata:
- Minimum- og maksimumperiode for tilbagebetaling.
- Maksimale årlige omkostninger i procent (ÅOP), som generelt omfatter rentesatsen plus gebyrer og andre omkostninger på årsbasis, eller en tilsvarende sats, der er beregnet i overensstemmelse med lokal lovgivning.
- Et repræsentativt eksempel på lånets samlede omkostninger, inklusive hovedstolen og alle relevante gebyrer.
- En privatlivspolitik, der detaljeret beskriver, hvordan personlige og følsomme brugerdata bliver tilgået, indsamlet, brugt og delt – underlagt de begrænsninger, der er beskrevet i denne politik.
Vi tillader ikke apps, der promoverer privatlån, som kræver fuld tilbagebetaling inden for 60 dage eller derunder fra datoen, hvor lånet udstedes (vi benævner disse "kortfristede privatlån").
Undtagelser fra denne politik tages i betragtning for privatlånsapps til brug i lande, hvor specifikke regler eksplicit tillader disse kortfristede lån i henhold til etablerede juridiske rammer. I disse sjældne tilfælde evalueres undtagelser i overensstemmelse med gældende lokale love og juridiske vejledninger i det pågældende land.
Apps, der tilbyder EWA-lån, herunder, men ikke begrænset til, apps, der tilbyder disse lån direkte, apps til generering af kundeemner og apps, der skaber forbindelse mellem forbrugere og tredjepartslångivere, skal have appkategorien "Finans" i Play Console og oplyse følgende i appens metadata:
- Vilkår og betingelser for tilbagebetaling
- Alle gebyrer, herunder priser på abonnementer, transaktionsgebyrer og alle andre gebyrer, der er relateret til lånetilbuddet.
- Et repræsentativt eksempel på lånets samlede omkostninger, inklusive alle gebyrer.
- En privatlivspolitik, der detaljeret beskriver, hvordan personlige og følsomme brugerdata bliver tilgået, indsamlet, brugt og delt – underlagt de begrænsninger, der er beskrevet i denne politik.
Vi skal kunne etablere en forbindelse mellem din udviklerkonto og eventuelle licenser eller dokumentation, der beviser, at du har ret til at tilbyde privatlån. Du kan blive anmodet om yderligere oplysninger eller dokumenter med henblik på at sikre, at din konto overholder alle lokale love og regler.
Apps til privatlån, apps, som primært har til formål at facilitere adgang til privatlån (f.eks. apps til generering af kundeemner, eller som faciliterer kundeemner), lånerelaterede apps (låneberegnere, lånevejledninger osv.) og EWA-apps (Earned Wage Access) må ikke tilgå følsomme oplysninger såsom billeder og kontakter. Følgende tilladelser er ikke tilladt:
- Read_external_storage
- Read_media_images
- Read_contacts
- Access_fine_location
- Read_phone_numbers
- Read_media_videos
- Query_all_packages
- Write_external_storage
Apps, der anvender følsomme oplysninger eller API'er, er underlagt yderligere begrænsninger og krav. Få flere oplysninger i politikken vedrørende tilladelser.
Privatlån med høj ÅOP
I USA tillader vi ikke apps til privatlån, hvor de årlige omkostninger i procent (ÅOP) er 36 % eller derover. Apps til privatlån i USA skal angive deres maksimale ÅOP, som er beregnet i overensstemmelse med loven Truth in Lending Act (TILA).
Denne politik gælder for apps, der tilbyder direkte lån og genererer kundeemner, samt apps, der forbinder forbrugere med tredjepartslångivere.
Landespecifikke krav
Apps til privatlån, som er målrettet mod de angivne lande, skal opfylde de yderligere krav og angive yderligere dokumentation som en del af erklæringen om finansielle funktioner i Play Console. Apps, der tilbyder EWA-lån, er underlagt disse krav i det omfang, de er gældende i de relevante jurisdiktioner. Du skal, efter anmodning fra Google Play, indsende yderligere oplysninger eller dokumenter relateret til din overholdelse af de gældende myndigheds- og licenskrav.
- Indien
- Hvis du er licenseret af Indiens centralbank (RBI, Reserve Bank of India) til at tilbyde privatlån, skal du sende en kopi af din licens til gennemgang hos os.
- Hvis du ikke er direkte involveret i udlån af penge og udelukkende stiller en platform til rådighed for at facilitere udlån af penge af registrerede NBFC'er (Non-Banking Financial Companies) eller banker til brugere, skal dette fremgå tydeligt i erklæringen.
- Desuden skal navnene på alle registrerede NBFC'er og banker være tydeligt erklæret i din appbeskrivelse.
- Indonesien
- Hvis din app giver mulighed for udlån af penge via informationsteknologi i overensstemmelse med forordning nr. 77/POJK.01/2016 (som til enhver tid kan ændres) fra det indonesiske finanstilsyn, skal du sende en kopi af din gyldige licens til gennemgang hos os.
- Filippinerne
- Alle finansierings- og lånevirksomheder, der tilbyder lån via online låneplatforme (OLP, Online Lending Platforms), skal have et SEC-registreringsnummer og et autoritetscertifikat (CA, Certificate of Authority) fra den filippinske Securities and Exchanges Commission (PSEC).
- Desuden skal din appbeskrivelse angive dit firmanavn, virksomhedsnavn, et PSEC-registreringsnummer og et autoritetscertifikat for at drive en finansierings-/lånevirksomhed.
- Apps, som er involveret i crowdfundingaktiviteter, der er baseret på udlån, f.eks. udlån via P2P eller som defineret i henhold til de regler og bestemmelser, der gælder for crowdfunding (Rules and Regulations Governing Crowdfunding (CF Rules)), skal behandle transaktioner via PSEC-registrerede crowdfundingformidlere.
- Alle finansierings- og lånevirksomheder, der tilbyder lån via online låneplatforme (OLP, Online Lending Platforms), skal have et SEC-registreringsnummer og et autoritetscertifikat (CA, Certificate of Authority) fra den filippinske Securities and Exchanges Commission (PSEC).
- Nigeria
- Digitale udbydere af lån (DML, Digital Money Lenders) skal tilslutte sig og udfylde LIMITED INTERIM REGULATORY/ REGISTRATION FRAMEWORK AND GUIDELINES FOR DIGITAL LENDING, 2022 (som til enhver tid kan ændres) fra Federal Competition and Consumer Protection Commission (FCCPC) i Nigeria og indhente en verificerbar tilladelse fra FCCPC.
- Låneformidlere skal angive dokumentation og/eller certificering for digitale lånetjenester samt kontaktoplysninger for alle DML-partnere.
- Kenya
- Digitale kreditudbydere (DCP, Digital Credit Providers) skal gennemføre DCP-registreringsprocessen og anskaffe en licens fra Kenyas centralbank (CBK, Central Bank of Kenya). Du skal sende en kopi af din licens fra CBK som en del af din erklæring.
- Hvis du ikke er direkte involveret i udlån af penge og udelukkende stiller en platform til rådighed for at muliggøre udlån af penge af registrerede DCP'er til brugere, skal dette fremgå tydeligt i erklæringen, og du skal sende en kopi af DCP-licensen for de respektive partnere.
- I øjeblikket accepterer vi kun erklæringer og licenser fra enheder, som fremgår af indekset over digitale kreditudbydere på det officielle website for CBK.
- Pakistan
- Hvert finansselskab til lån, som ikke er en bank (NBFC, Non-Banking Finance Company), må kun udgive én app til digitale lån (DLA, Digital Lending App). Udviklere, der forsøger at udgive mere end én DLA pr. NBFC, risikerer at få lukket deres udviklerkonto og eventuelle tilknyttede konti.
- Du skal indsende bevis på, at SECP har godkendt, at du må tilbyde eller facilitere digitale låneydelser i Pakistan.
- Thailand
- Apps til privatlån, som er målrettet mod Thailand og har en rente på 15 % eller derover, skal anskaffe en gyldig licens fra Thailands centralbank (BoT, Bank of Thailand) eller Thailands finansministerium (MoF, Ministry of Finance). Udviklerne skal angive dokumentation, der beviser, at de må tilbyde eller facilitere privatlån i Thailand. Denne dokumentation skal omfatte:
- En kopi af deres licens, som er udstedt af Thailands centralbank, til at drive forretning som udbyder af privatlån eller en nanofinansorganisation.
- En kopi af deres Pico-finance-virksomhedsautorisation, som er udstedt af Thailands finansministerium (MoF, Ministry of Finance), til at drive forretning som Pico eller Pico-plus-långiver.
- Apps til privatlån, som er målrettet mod Thailand og har en rente på 15 % eller derover, skal anskaffe en gyldig licens fra Thailands centralbank (BoT, Bank of Thailand) eller Thailands finansministerium (MoF, Ministry of Finance). Udviklerne skal angive dokumentation, der beviser, at de må tilbyde eller facilitere privatlån i Thailand. Denne dokumentation skal omfatte:
Her er et eksempel på en typisk overtrædelse:
Hasardspil, spil og konkurrencer med rigtige penge
Vi tillader apps med hasardspil med rigtige penge, annoncer med relation til hasardspil med rigtige penge, loyalitetsprogrammer med spilrelaterede resultater og apps med daglig fantasy-sport, der opfylder visse krav.
Apps med hasardspil
Med forbehold for indskrænkninger og under forudsætning af, at alle Google Play-politikker overholdes, tillader vi apps, der muliggør eller faciliterer hasardspil på nettet, i udvalgte lande, så længe Udvikleren opfylder følgende krav: Udvikleren skal gennemføre ansøgningsprocessen for distribution af hasardspilapps i Google Play, være en godkendt offentlig udbyder og/eller være registreret som licenseret udbyder hos den relevante statslige spillemyndighed i det pågældende land samt fremvise en gyldig licens i det pågældende land til den type onlinehasardspilprodukt, som Udvikleren vil tilbyde.
Vi tillader kun godkendte hasardspilapps med en gyldig licens, som har følgende typer onlinehasardspilprodukter:
- Onlinekasinospil
- Sportsvæddemål
- Hestevæddeløb (når dette er licenseret og reguleres separat fra Sportsvæddeløb)
- Lotterispil
- Daglig fantasy-sport
Kvalificerede apps skal opfylde følgende krav:
- Udvikleren skal gennemføre ansøgningsprocessen for at kunne distribuere appen i Google Play
- Appen skal overholde alle gældende love og branchestandarder i hvert af de lande, hvor den distribueres
- Udvikleren skal have en gyldig licens til hasardspil i hvert land, hver delstat eller hvert område, hvor appen distribueres
- Udvikleren må ikke tilbyde en type hasardspilprodukt, der ikke er omfattet af licensen
- Appen skal forhindre mindreårige brugere i at bruge appen
- Appen skal forhindre adgang og brug i lande, delstater/områder eller geografiske områder, der ikke er omfattet af den licens til hasardspil, som udvikleren har indgivet
- Appen må IKKE kunne købes som købeapp i Google Play, og den må heller ikke benytte Fakturering i appen via Google Play
- Appen skal kunne downloades og installeres gratis via Google Play Butik
- Appen skal være klassificeret som "AO" (Adult Only, kun for voksne) eller have en tilsvarende IARC-klassificering
- Appen og den tilhørende appfortegnelse skal tydeligt vise oplysninger om ansvarligt hasardspil.
Andre spil, konkurrencer eller turneringer med rigtige penge
Hvad angår alle andre apps, der ikke opfylder kvalifikationskravene til hasardspilapps som angivet ovenfor, og som ikke hører under "Andre pilottest af spil med rigtige penge" som angivet nedenfor, tillader vi ikke indhold eller tjenester, der giver brugerne mulighed for at satse, investere eller deltage med rigtige penge (herunder produkter i apps, der købes med penge) med henblik på at få en præmie med reel pengeværdi. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, onlinekasinoer, sportsvæddemål, lotterier og spil, der accepterer penge og tilbyder præmier med kontanter eller anden reel værdi (med undtagelse af programmer, der er tilladt i henhold til kravene til spilrelaterede loyalitetsprogrammer, som er beskrevet nedenfor).
Eksempler på overtrædelser
- Spil, der accepterer penge i bytte for muligheden for at vinde en fysisk præmie eller pengepræmie
- Apps med navigationselementer eller -funktioner (f.eks. menupunkter, faner, knapper, webvisninger osv.), der opfordrer brugeren til at handle ved at satse, investere eller deltage i spil, konkurrencer eller turneringer med rigtige penge, f.eks. apps, der inviterer brugeren til at deltage i en turnering med mulighed for at vinde en pengepræmie ved hjælp af opfordringer som f.eks. "SATS", "TILMELD DIG" eller "DELTAG I KONKURRENCEN"
- Apps, der accepterer eller administrerer væddemål, valutaer i apps, sejre eller indbetalinger med henblik på at vædde om eller få adgang til en fysisk præmie eller pengepræmie
Andre perioder med pilottest til spil med rigtige penge
Vi kan med jævne mellemrum indføre tidsbegrænsede pilotprogrammer for visse typer spil med rigtige penge i udvalgte regioner. Du kan få yderligere oplysninger på denne side i Hjælp. Pilotprogrammet for online klomaskinespil i Japan sluttede den 11. juli 2023. Fra og med den 12. juli 2023 kan apps til online klomaskinespil tilføjes i Google Play over hele verden, såfremt visse krav er opfyldt.
Spilrelaterede loyalitetsprogrammer
Vi tillader loyalitetsprogrammer, der belønner brugere med virkelige præmier eller tilsvarende pengepræmier, så længe de overholder lovgivningen og ikke er underlagt yderligere krav til hasardspil eller spillicens. Loyalitetsprogrammer er underlagt følgende kvalifikationskrav til Play Butik:
Der gælder følgende for alle apps (spil og indhold, der ikke er spil):
- Fordele, bonusser eller belønninger i forbindelse med loyalitetsprogrammer skal være klart supplerende og underordnede i forhold til en eventuel kvalificerende pengetransaktion i appen (hvor den kvalificerende pengetransaktion skal være en reel adskilt transaktion, der har til hensigt at levere varer eller tjenester uafhængigt af loyalitetsprogrammet), og de må ikke være underlagt køb eller være bundet til nogen som helst form for udveksling, som på anden måde overtræder politikken for hasardspil, spil og konkurrencer med rigtige penge.
- Det er f.eks. ikke tilladt, at dele af den kvalificerende pengetransaktion repræsenterer et gebyr eller et væddemål, der giver adgang til at deltage i loyalitetsprogrammet, og den kvalificerende pengetransaktion må ikke resultere i køb af varer eller tjenester over den normale pris.
Der gælder følgende for spilapps:
- Loyalitetspoint og bonusser, hvor fordele, bonusser og belønninger er tilknyttet en kvalificerende pengetransaktion, må kun tildeles og indløses på baggrund af et fast forhold, hvor forholdet er tydeligt dokumenteret i appen samt i de offentligt tilgængelige officielle regler for programmet. Optjeningen af fordele og værdier må desuden hverken satses, tildeles eller forøges på baggrund af spilpræstation eller chancebaserede resultater.
Der gælder følgende for apps, som ikke er spil:
- Loyalitetspoint eller bonusser kan knyttes til en konkurrence eller chancebaserede resultater, hvis de opfylder kravene nedenfor. Loyalitetsprogrammer med fordele eller bonusser, der er knyttet til en kvalificerende pengetransaktion, skal:
- Udgiv officielle regler for programmet i appen.
- Offentliggør følgende i de officielle vilkår for programmet, hvis det drejer sig om programmer med variable, chancebaserede eller vilkårlige bonussystemer: 1) sandsynligheden for at modtage bonusser i bonusprogrammer, der anvender faste sandsynligheder til at fastslå bonusser, 2) udvælgelsesmetoden (f.eks. variabler, der bruges til at fastslå bonus) i alle andre bonusprogrammer.
- Angiv et fast antal vindere, en fast deadline for tilmelding og en dato for uddeling af præmien pr. kampagne i overensstemmelse med de officielle vilkår for et program, der tilbyder lodtrækninger, lotterier eller andre lignende kampagner.
- Dokumentér tydeligt alle faste forhold for optjening og indløsning af loyalitetspoint eller loyalitetsbonusser i appen og i de officielle vilkår for programmet.
Type af app med loyalitetsprogrammet | Spilrelateret loyalitetsprogram og vekslende bonusser | Loyalitetsbonusser baseret på et fast forhold/en fast tidsplan | Vilkår og betingelser for loyalitetsprogrammet er påkrævet | Vilkår og betingelser skal oplyse sandsynligheden eller udvælgelsesmetoden i forbindelse med chancebaserede loyalitetsprogrammer |
---|---|---|---|---|
Spil | Ikke tilladt | Tilladt | Påkrævet | Ikke tilgængeligt (spilapps må ikke have chancebaserede elementer i loyalitetsprogrammer) |
Indhold, der ikke er spil | Tilladt | Tilladt | Påkrævet | Påkrævet |
Annoncer for hasardspil eller andre spil, konkurrencer eller turneringer med rigtige penge i apps, der distribueres via Play
Vi tillader apps, der indeholder annoncer for hasardspil eller andre spil, konkurrencer og turneringer med rigtige penge, hvis de opfylder følgende krav:
- Appen og annoncen (samt annoncøren) skal overholde alle gældende love og branchestandarder for alle steder, hvor annoncen vises
- Annoncen skal opfylde alle gældende lokale licenskrav for alle promoverede hasardspilrelaterede produkter og tjenester
- Appen må ikke vise en hasardspilannonce til personer, der vides at være under 18 år
- Appen må ikke være tilmeldt programmet For hele familien
- Appen må ikke være målrettet mod personer under 18 år
- Hvis der annonceres for en hasardspilapp (som defineret ovenfor), skal annoncen tydeligt vise oplysninger om ansvarligt hasardspil på landingssiden, i den annoncerede appfortegnelse eller i appen
- Appen må ikke levere simuleret hasardspilindhold (f.eks. apps til sociale kasinoer og apps med virtuelle spillemaskiner)
- Appen må ikke levere funktioner, som understøtter hasardspil eller andre spil, lotterier eller turneringer med rigtige penge (f.eks. funktioner, der hjælper med væddemål, udbetalinger, overvågning af sportsresultater/odds eller administration af deltagelsesfinansiering)
- Appindhold må ikke promovere eller henvise brugere til hasardspil eller andre spil, lotterier eller turneringer med rigtige penge
Det er kun apps, der opfylder alle kravene i det angivne afsnit (ovenfor), som må indeholde annoncer for hasardspil eller spil, lotterier eller turneringer med rigtige penge. Godkendte hasardspilapps (som defineret ovenfor) eller godkendte apps med daglig fantasy-sport (som defineret nedenfor), der opfylder krav 1-6 ovenfor, må indeholde annoncer for hasardspil eller spil, lotterier og turneringer med rigtige penge.
Eksempler på overtrædelser
- En app, der er udviklet til mindreårige brugere og viser en annonce, som promoverer hasardspiltjenester
- Et simuleret kasinospil, der promoverer eller dirigerer brugerne til kasinoer med rigtige penge
- En app dedikeret til overvågning af sportsodds, der indeholder integrerede spilannoncer med links til websites for sportsvæddemål
- Apps med hasardspilannoncer, der overtræder vores politik om vildledende annoncer, f.eks. annoncer, der vises til brugerne som knapper, ikoner eller andre interaktive elementer i apps
Apps med daglig fantasy-sport
Vi tillader kun apps med daglig fantasy-sport, som defineret i gældende lokal lovgivning, hvis de lever op til følgende krav:
- 1) Appen distribueres kun i USA, eller 2) appen er kvalificeret i henhold til de krav til hasardspilapps og den ansøgningsproces, der er nævnt ovenfor, og som gælder for lande uden for USA
- Udvikleren skal gennemføre ansøgningsprocessen for daglig fantasy-sport og godkendes for at kunne distribuere appen i Play
- Appen skal overholde alle gældende love og branchestandarder for de lande, hvor den distribueres
- Appen skal forhindre mindreårige brugere i at indgå væddemål eller foretage pengetransaktioner i appen
- Appen må IKKE kunne købes som købeapp i Google Play, og den må heller ikke benytte Fakturering i appen via Google Play
- Appen skal kunne downloades og installeres gratis via Play Butik
- Appen skal være klassificeret som "AO" (Adult Only, kun for voksne) eller have en tilsvarende IARC-klassificering
- Appen og den tilhørende appfortegnelse skal tydeligt vise oplysninger om ansvarligt hasardspil
- Appen skal overholde alle gældende love og branchestandarder for den delstat eller det område i USA, hvor den distribueres
- Udvikleren skal have en gyldig licens for hver stat eller hvert område i USA, hvor der kræves en licens til apps med daglig fantasy-sport
- Appen skal forhindre brug i amerikanske stater og områder, hvor udvikleren ikke har den krævede licens til apps med daglig fantasy-sport
- Appen skal forhindre brug i amerikanske delstater og områder, hvor apps med daglig fantasy-sport ikke er lovlige
Ulovlige aktiviteter
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Facilitering af salg eller køb af ulovlige stoffer.
- Skildring af eller opfordring til brug eller salg af stoffer, alkohol eller tobak rettet mod mindreårige.
- Vejledning i dyrkning eller fremstilling af ulovlige stoffer.
Brugergenereret indhold
Brugergenereret indhold (UGC, User-generated content) er indhold, som brugere leverer til en app, og som er synligt eller tilgængeligt for i hvert fald en del af appens brugere.
Apps, der indeholder eller viser brugergenereret indhold, herunder apps, der fungerer som specialiserede browsere eller klienter, som fører brugere til en platform med brugergenereret indhold, skal implementere stabil, effektiv og løbende moderering af det brugergenerede indhold, som gør følgende:
- Kræver, at brugerne accepterer appens brugsvilkår og/eller brugerpolitik, før de kan oprette eller uploade brugergenereret indhold.
- Definerer stødende indhold og adfærd (på en måde, der overholder Google Plays programpolitikker for udviklere) og forbyder dette indhold og denne adfærd i appens brugsvilkår eller brugerpolitikker.
- Modererer brugergenereret indhold i et rimeligt omfang og i overensstemmelse med de typer brugergenereret indhold, der hostes i appen. Dette betyder blandt andet, at der skal være et system i appen til rapportering og blokering af stødende brugergenereret indhold og brugere, og at der skal handles i forhold til brugergenereret indhold eller brugere, hvor dette er relevant. Forskellige oplevelser med brugergenereret indhold kan kræve forskellige typer moderering. For eksempel:
- Apps med brugergenereret indhold, som identificerer en bestemt gruppe brugere ved hjælp af brugerverificering eller offlineregistrering (f.eks. apps, der udelukkende bruges på en bestemt skole eller i en bestemt virksomhed), skal have appfunktionalitet til rapportering af indhold og brugere.
- Funktioner til brugergenereret indhold, der gør det muligt for brugere at kommunikere 1:1 med bestemte andre brugere (f.eks. ved hjælp af direkte beskeder, tags eller omtaler), skal have appfunktionalitet til blokering af brugere.
- Apps, der giver adgang til offentligt tilgængeligt brugergenereret indhold, f.eks. apps til sociale netværk og blogging, skal implementere appfunktionalitet til rapportering af brugere og indhold samt blokering af brugere.
- I apps med augmented reality (AR) skal moderering af brugergenereret indhold (herunder rapporteringssystemet i appen) tage højde for både stødende brugergenereret AR-indhold (f.eks. et eksplicit seksuelt AR-billede) og følsom placering af AR-forankring (f.eks. AR-indhold, der er forankret til et adgangsbegrænset område, f.eks. en militærbase eller en privat ejendom, hvor AR-forankring kan forårsage problemer for ejeren af ejendommen).
- Anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger, som forhindrer indtægtsgenerering i appen via tilskyndelse til uhensigtsmæssig brugeradfærd.
Utilsigtet seksuelt indhold
Seksuelt indhold betragtes som "utilsigtet", når det forekommer i en app med brugergenereret indhold, som (1) primært giver adgang til indhold, der ikke er seksuelt, og som (2) ikke aktivt promoverer eller anbefaler seksuelt indhold. Seksuelt indhold, der defineres som ulovligt i henhold til gældende lovgivning, og indhold, der er til fare for børn, betragtes ikke som "utilsigtet" og er ikke tilladt.
Apps med brugergenereret indhold må muligvis indeholde utilsigtet seksuelt indhold, hvis alle følgende krav overholdes:
- Indholdet skjules som standard bagved filtre, der kræver mindst to brugerhandlinger at deaktivere (indholdet kan f.eks. skjules bagved en sløret mellemliggende annonce eller som standard være usynligt, medmindre "Beskyttet søgning" deaktiveres).
- Børn, som defineret i familiepolitikken, forhindres adgang til din app ved hjælp af systemer til aldersbekræftelse, f.eks. neutral aldersskærm eller et passende system, som defineret i gældende lovgivning.
- Din app angiver nøjagtige svar i klassificeringsskemaet for brugergenereret indhold, som det kræves i henhold til politikken for indholdsklassificering.
Apps, hvis primære formål er at vise stødende brugergenereret indhold, fjernes fra Google Play. Også apps, der er endt med primært at blive brugt til at hoste stødende brugergenereret indhold, eller som udvikler et ry blandt brugere som et sted, der er godt for denne type indhold, fjernes fra Google Play.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Promovering af brugergenereret eksplicit indhold af seksuel karakter, herunder implementering af eller tilladelse til betalte funktioner, der hovedsageligt tilskynder til deling af uhensigtsmæssigt indhold.
- Apps med brugergenereret indhold, der mangler tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod trusler, chikane eller mobning, i særdeleshed mod mindreårige.
- Indlæg, kommentarer eller billeder i en app, som primært er beregnet til at chikanere eller udstille en anden person til misbrug, grove angreb eller latterliggørelse.
- Apps, hvor der fortsat ikke reageres på klager fra brugerne over problematisk indhold.
Sundhedsindhold og -tjenester
Vi tillader ikke apps, der udsætter brugerne for skadeligt sundhedsindhold og skadelige sundhedsydelser.
Hvis din app indeholder eller promoverer sundhedsindhold og -ydelser, skal du sørge for, at appen overholder alle gældende love og regler.
Sundhedsapps
Hvis din app tilgår sundhedsdata og enten er en sundhedsapp eller har sundhedsrelaterede funktioner, skal den overholde eksisterende politikker for udviklere i Google Play, herunder politikkerne vedrørende privatliv, vildledning og misbrug samt følsomme begivenheder. Den skal desuden overholde følgende krav:
- Erklæring om Play Console:
- Gå til siden Appindhold (Politik > Appindhold) i Play Console, og vælg den eller de kategorier, din app tilhører.
- Krav til privatlivspolitik og tydelig erklæring:
- Din app skal angive et link til en privatlivspolitik i det specificerede felt i Play Console samt en privatlivspolitik i form af tekst eller et link i selve appen. Sørg for, at din privatlivspolitik er tilgængelig på en aktiv, offentligt tilgængelig webadresse uden geografisk afgrænsning (ingen PDF-filer), og at den ikke kan redigeres (i overensstemmelse med sektionen Datasikkerhed).
- Din apps privatlivspolitik skal, sammen med eventuelle erklæringer i appen, tydeligt oplyse om, hvordan den tilgår, indsamler, bruger og deler personlige eller følsomme brugerdata, og den er ikke begrænset af de data, der er angivet i sektionen Datasikkerhed ovenfor. I forbindelse med funktioner eller data, der er reguleret af risikable tilladelser eller aktiveringstilladelser, skal appen overholde alle gældende krav om tydelig erklæring og samtykke.
- Der bør ikke anmodes om tilladelser, som ikke er påkrævet, for at en sundhedsapp kan udføre sin kernefunktionalitet, og ubrugte tilladelser skal fjernes. Du kan se listen over de tilladelser, der anses som værende sundhedsrelaterede følsomme oplysninger, i Kategorier af sundhedsapps og yderligere oplysninger.
- Hvis din app ikke primært er en sundhedsapp, men har sundhedsrelaterede funktioner og tilgår sundhedsdata, er appen stadig underlagt politikken for sundhedsapps. Forbindelsen mellem appens kernefunktionalitet og indsamlingen af sundhedsrelaterede data skal være åbenlys for brugeren (f.eks. udbydere af forsikringer og spilapps, der indsamler en brugers aktivitetsdata med henblik på at fremme gameplayet). Denne begrænsede brug skal fremgå af appens privatlivspolitik.
- Yderligere krav:
Hvis din sundhedsapp kvalificerer sig til en af betegnelserne nedenfor, skal du både overholde de relevante krav og vælge den korrekte kategori i Play Console:- Sundhedsapps med tilknytning til offentlige myndigheder: Hvis en offentlig myndighed eller en anerkendt sundhedsorganisation har givet dig tilladelse til at udvikle og distribuere en app med tilknytning til dem, skal du indsende dokumentation på, at du er kvalificeret til dette, via formularen til forhåndsunderretning.
- Apps til kontaktsporing/helbredsstatus: Hvis din app er en app til kontaktsporing og/eller en app til dokumentation af helbredsstatus, skal du vælge "Sygdomsforebyggelse og folkesundhed" i Play Console og angive de påkrævede oplysninger via formularen til forhåndsunderretning ovenfor.
- Apps til sundhedsrelateret forskning med forsøgspersoner: Apps, der udfører sundhedsrelateret forskning med forsøgspersoner, skal følge alle regler og bestemmelser, herunder, men ikke begrænset til, indhentning af informeret samtykke fra deltagerne eller, hvis deltagerne er mindreårige, deres forælder eller værge. Apps til sundhedsrelateret forskning skal også opnå godkendelse fra en videnskabsetisk komité (IRB, Institutional Review Board) og/eller en tilsvarende uafhængig etisk komite, medmindre appen er fritaget dette. Dokumentation for denne godkendelse skal indsendes efter anmodning.
- Apps til medicinsk udstyr eller SaMD: Apps, der anses som medicinsk udstyr eller medicinsk softwareudstyr (SaMD, Software as a Medical Device), skal indhente og opbevare en clearing eller anden godkendelsesrelateret dokumentation fra en regulerende myndighed eller et kontrolorgan, der er ansvarlig for administration og tilsyn med sundhedsappen. Dokumentation for en sådan clearing eller godkendelse skal kunne fremvises på anmodning.
Health Connect-data
Receptpligtig medicin
Ikke-godkendte lægemidler
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
-
Alle varer på denne ikke-udtømmende liste over forbudte lægemidler og kosttilskud.
-
Produkter, der indeholder Ephedra.
-
Produkter, der indeholder humant choriongonadotropin (hCG) i forbindelse med vægttab eller vægtkontrol, eller når de promoveres sammen med anabolske steroider.
-
Urte- og diættilskud med aktive farmaceutiske eller farlige stoffer.
-
Falske eller vildledende sundhedsanprisninger, herunder påstande om, at et produkt er lige så effektivt som receptpligtig medicin eller kontrollerede stoffer.
-
Produkter, der ikke er godkendt af myndighederne, og som markedsføres på en måde, der antyder, at de er sikre eller effektive at anvende til forebyggelse, helbredelse eller behandling af en bestemt sygdom eller lidelse.
-
Produkter, der har været genstand for myndigheds- eller lovindgreb eller advarsler.
-
Produkter med navne, der til forveksling ligner et ikke-godkendt lægemiddel, kosttilskud eller kontrolleret stof.
Misinformation vedrørende sundhed
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Vildledende påstande om vacciner, f.eks. at vacciner kan ændre et menneskes DNA.
- Støtte brugen af skadelige behandlinger, som ikke er godkendt.
- Støtte brugen af anden skadelig sundhedspraksis, f.eks. behandling af homoseksualitet.
Medicinske funktioner
Betalinger – lægelige tjenester
Blockchainbaseret indhold
Blockchainteknologien udvikler sig hurtigt, og derfor stræber vi efter at stille en platform til rådighed for udviklerne, hvor de kan skabe endnu bedre brugeroplevelser og innovation.
I forbindelse med denne politik anser vi blockchainbaseret indhold som tokeniserede digitale aktiver i en blockchain. Hvis din app har blockchainbaseret indhold, skal den opfylde disse krav.
Kryptovalutabørser og softwarepunge
Køb, besiddelse eller handel af kryptovalutaer skal ske gennem certificerede tjenester i regulerede jurisdiktioner.
Du skal også overholde al gældende lovgivning i enhver region eller ethvert land, som din app er målrettet mod, og undgå at udgive din app i områder, hvor dine produkter og tjenester ikke er tilladt. Google Play kan bede dig om at give yderligere oplysninger eller dokumenter vedrørende din overholdelse af eventuelle gældende lovmæssige eller licenseringsrelaterede krav.
Udvinding af kryptovaluta
Krav til gennemsigtighed i forbindelse med distribuering af tokeniserede digitale aktiver
Hvis din app sælger eller giver brugerne mulighed for at optjene Tokeniserede digitale aktiver, skal du erklære dette via erklæringsformularen om finansielle funktioner på siden Appindhold i Play Console.
Når du opretter et produkt i appen, skal du angive i produktoplysningerne, at det repræsenterer et Tokeniseret digitalt aktiv. Du kan få flere oplysninger ved at gå til Opret et produkt i appen.
Du må ikke promovere eller forherlige eventuel potentiel indtjening fra aktiviteter med spil eller handel.Yderligere krav til NFT-gamification
Google Plays politik for hasardspil, spil og konkurrencer med rigtige penge kræver, at hasardspilapps, der integrerer tokeniserede digitale aktiver såsom NFT'er, skal gennemføre ansøgningsprocessen.
Hvad angår alle andre apps, der ikke opfylder kvalifikationskravene til hasardspilapps og ikke hører under "Andre pilottest af spil med rigtige penge", må intet af pengeværdi accepteres i bytte for en chance om at opnå en NFT af ukendt værdi. NFT'er, der er købt af brugerne, skal forbruges eller benyttes i spillet for at forbedre en brugers oplevelse eller hjælpe brugerne med at opnå fremskridt i spillet. NFT'er må ikke bruges til at vædde eller satse for at vinde en præmie med reel pengeværdi (herunder andre NFT'er).
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Apps, der sælger pakker af NFT'er uden at afsløre det specifikke indhold og værdien af NFT'erne.
- Sociale kasinospil, i hvilke man skal betale for at spille, f.eks. spilleautomater, og hvor man kan vinde NFT'er.
AI-genereret indhold
AI-genereret indhold
AI-genereret indhold er indhold, der er skabt af generative AI-modeller baseret på prompts fra brugerne. Eksempler på AI-genereret indhold omfatter:
- Tekst-til-tekst- og samtalebaserede generative AI-chatbots, hvor interaktion med chatbotten er hovedformålet med appen
- Billeder, der er genereret af AI baseret på tekst-, billed- eller stemmeprompts
Af hensyn til brugernes sikkerhed og i henhold til Google Plays gældende politikker skal apps, der genererer indhold via AI, overholde de eksisterende politikker for udviklere i Google Play, herunder ved at forbyde og forhindre generering af indhold underlagt begrænsninger såsom indhold, der muliggør udnyttelse eller misbrug af børn eller faciliterer vildledende adfærd.
Apps, der genererer indhold via AI, skal indeholde funktioner til brugerrapportering i appen, så brugerne har mulighed for at rapportere stødende indhold til udviklerne, uden at de behøver at forlade appen. Udviklerne skal bruge brugernes rapporteringer til at filtrere og moderere indhold i deres apps.
Intellektuel ejendom
Vi tillader ikke apps eller udviklerkonti, som krænker andres intellektuelle ejendomsrettigheder (herunder varemærker, ophavsret, patenter, forretningshemmeligheder og andre ejendomsrettigheder). Vi tillader heller ikke apps, der opfordrer til eller forårsager krænkelse af immaterielle rettigheder.
Vi reagerer på klare meddelelser om påstået krænkelse af ophavsretten. Hvis du vil have flere oplysninger eller indsende en DMCA-anmodning, kan du læse vores procedurer vedrørende ophavsret.
Hvis du vil indsende en klage vedrørende salg eller promovering af kopivarer i en app, skal du indsende en meddelelse om forfalskning.
Hvis du er varemærkeindehaver og mener, at der er en app i Google Play, som krænker dine varemærkerettigheder, anbefaler vi, at du kontakter udvikleren direkte for at løse problemet. Hvis du ikke kan nå til enighed med udvikleren, kan du indsende en varemærkeklage ved hjælp af denne formular.
Hvis du har skriftlig dokumentation på, at du har tilladelse til at anvende en tredjeparts immaterielle ejendom i din app eller profilside i Play Butik (f.eks. brandnavne, logoer og grafiske aktiver), skal du kontakte Google Play-teamet forud for din indsendelse for at sikre, at din app ikke afvises som følge af krænkelse af immaterielle rettigheder.
Uautoriseret brug af ophavsretsligt beskyttet indhold
Vi tillader ikke apps, der krænker ophavsretten. Modificering af ophavsretsligt indhold kan stadig medføre en overtrædelse. Udviklere kan blive påkrævet at fremlægge bevis på, at de har ret til at bruge ophavsretsligt beskyttet indhold.
Vær forsigtig, når du bruger ophavsretsligt beskyttet indhold til at demonstrere funktioner i din app. Den sikreste fremgangsmåde er generelt at skabe originalt indhold.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Forsidebillede til musikalbum, videospil og bøger.
- Billeder fra markedsføringsmateriale til film, tv-serier eller videospil.
- Plakater eller billeder fra tegneserier, tegnefilm, film, musikvideoer eller tv-serier.
- Logoer for professionelle og semiprofessionelle sportshold.
- Billeder, der er taget fra en offentlig persons konto på et socialt medie.
- Professionelle billeder af offentlige personer.
- Reproduktioner eller "fan art", der ikke kan skelnes fra det originale værk, som er beskyttet af ophavsret.
- Apps, der indeholder soundboards til afspilning af lydklip fra ophavsretsligt indhold.
- Komplette reproduktioner eller oversættelser af bøger, som ikke er offentligt tilgængelige.
Opfordring til krænkelse af ophavsretten
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
-
Streamingapps, der giver brugerne mulighed for at downloade en lokal kopi af ophavsretsligt beskyttet indhold uden tilladelse.
-
Apps, der opfordrer brugerne til at streame og downloade ophavsretligt beskyttede værker, f.eks. musik og videoer, i strid med den gældende lovgivning om ophavsret:
① Beskrivelsen i denne appfortegnelse opfordrer brugere til at downloade ophavsretsligt beskyttet indhold uden tilladelse.
② Skærmbilledet i denne appfortegnelse opfordrer brugere til at downloade ophavsretsligt beskyttet indhold uden tilladelse.
Krænkelse af varemærker
Vi tillader ikke apps, der krænker andres varemærker. Et varemærke er et ord, et symbol eller en kombination af disse, der identificerer kilden til en vare eller tjeneste. Når varemærket er erhvervet, giver det ejeren eksklusive rettigheder til brug af varemærket med hensyn til disse varer eller tjenester.
Der er tale om krænkelse af varemærker ved forkert eller uautoriseret brug af et identisk eller lignende varemærke på en måde, der sandsynligvis vil skabe forvirring om kilden til det pågældende produkt. Hvis din app anvender en anden parts varemærker på en måde, der sandsynligvis vil skabe forvirring, kan din app suspenderes.
Forfalskning
Privatliv, vildledning og misbrug af enheder
Brugerdata
Det skal være gennemskueligt, hvordan du håndterer brugerdata (f.eks. oplysninger, der indsamles fra eller omhandler en bruger, herunder enhedsoplysninger). Det betyder, at du skal oplyse om din apps adgang til dataene. Du skal også oplyse om indsamling, brug og deling af dataene samt begrænse brugen af dem til de erklærede formål, som overholder politikken. Vær opmærksom på, at al håndtering af personlige og følsomme brugerdata også er underlagt de yderligere krav i sektionen "Personlige og følsomme brugerdata" nedenfor. I tillæg til dette og de andre programpolitikker for udviklere i Play skal du til enhver tid overholde de gældende privatlivsrelaterede love og love om databeskyttelse i den jurisdiktion, du tilbyder dine produkter og tjenester i. Hvis du f.eks. tilbyder dine tjenester til brugere i EU, kan det være nyttigt at læse vejledningen i bedste praksis for beskyttelse af personoplysninger i mobilmiljøet fra den franske databeskyttelsesmyndighed (CNIL).
Hvis du medtager tredjepartskode (f.eks. en SDK) i din app, skal du sørge for, at den tredjepartskode, der anvendes i din app, og tredjepartens procedurer i forhold til brugerdata fra din app overholder Google Plays programpolitikker for udviklere. Dette omfatter brugs- og deklarationskrav. Du skal f.eks. sikre, at dine SDK-udbydere ikke sælger personlige og følsomme brugerdata via din app. Dette krav gælder, uanset om brugerdata overføres, efter de er sendt til en server, eller du indlejrer tredjepartskode i din app.
Personlige og følsomme brugerdata
Personlige og følsomme brugerdata omfatter, men er ikke begrænset til, personhenførbare oplysninger, økonomiske oplysninger og betalingsoplysninger, godkendelsesoplysninger, telefonbog, data om kontakter, enhedslokation, data om sms-beskeder og opkald, sundhedsrelaterede data, Health Connect-data beholdningen af andre apps på enheden, mikrofon, kamera samt andre følsomme enheds- og brugsdata. Hvis din app håndterer personlige og følsomme brugerdata, skal du:
- Begrænse din adgang til, indsamling, brug og deling af personlige og følsomme brugerdata, der indhentes via appen, til app- og tjenestefunktionalitet og formål, der overholder politikkerne, som brugeren med rimelighed kan forvente:
- Apps med udvidet anvendelse af personlige og følsomme brugerdata med henblik på visning af annoncer skal overholde Google Plays annoncepolitik.
- Du må også overføre data, hvis det er nødvendigt for tjenesteudbydere eller af juridiske årsager såsom imødekommelse af en gyldig statslig anmodning, overholdelse af gældende lovgivning eller som en del af en fusion eller et opkøb med juridisk tilstrækkeligt varsel til brugerne.
- Håndtere alle personlige og følsomme brugerdata på sikker vis, bl.a. ved at overføre dem via moderne kryptografi (f.eks. via HTTPS).
- Bruge en anmodning om aktiveringstilladelse, når dette er muligt, inden du tilgår data, der er adgangsbegrænset af Android-tilladelser.
- Undlade at sælge personlige og følsomme brugerdata.
- "Salg" betyder udveksling eller overførsel af personlige og følsomme brugerdata til en tredjepart i pengemæssigt øjemed.
- Brugerindledt overførsel af personlige og følsomme brugerdata (f.eks. når brugeren benytter en funktion i appen til at overføre en fil til en tredjepart, eller når brugeren vælger at benytte en dedikeret app, hvis formål er undersøgelse) anses ikke som et salg.
- "Salg" betyder udveksling eller overførsel af personlige og følsomme brugerdata til en tredjepart i pengemæssigt øjemed.
Krav om tydelig erklæring og samtykke
I tilfælde, hvor din apps adgang til og indsamling, brug eller deling af personlige og følsomme brugerdata ikke falder inden for brugerens rimelige forventning til det pågældende produkt eller den pågældende funktion (f.eks. hvis dataindsamling foregår i baggrunden, når brugeren ikke benytter din app), skal du opfylde følgende krav:
Tydelig erklæring: Din app skal indeholde en erklæring om din adgang til og indsamling, brug og deling af data. Erklæringen i appen:
- Skal vises i selve appen, ikke kun i appbeskrivelsen eller på et website
- Skal vises ved normal brug af appen og ikke kræve, at brugeren går ind i en menu eller i indstillingerne
- Skal beskrive de data, der gives adgang til eller indsamles
- Skal forklare, hvordan dataene bruges og/eller deles
- Må ikke kun angives i en privatlivspolitik eller i servicevilkårene
- Må ikke indgå i andre erklæringer, der ikke vedrører indsamling af personlige og følsomme brugerdata.
Samtykke og aktiveringstilladelser: En erklæring i appen, der opfylder kravene i denne politik, skal vises umiddelbart før anmodninger om brugersamtykke og anmodninger om aktiveringstilladelser i appen. Appens anmodning om samtykke:
- Skal klart og tydeligt vise dialogboksen til samtykke
- Skal kræve en aktiv handling fra brugerens side (f.eks. et tryk for at acceptere, markering af et afkrydsningsfelt)
- Må ikke tolke det som samtykke, at der navigeres væk fra erklæringen, herunder at der trykkes væk eller trykkes på knappen Tilbage eller Hjem
- Må ikke benytte meddelelser til indhentning af brugersamtykke, som lukker automatisk eller udløber
- Skal gives af brugeren, inden din app kan begynde at indsamle eller tilgå de personlige og følsomme brugerdata
Apps, der afhænger af andre juridiske grundlag for behandling af personlige og følsomme brugerdata uden samtykke, f.eks. en legitim interesse i henhold til EU's GDPR, skal overholde alle gældende juridiske krav og vise relevante erklæringer til brugerne, herunder erklæringer i appen, som er påkrævet i henhold til denne politik.
For at overholde de gældende politikkrav anbefaler vi, at du refererer til følgende eksempel på en tydelig erklæring, hvor en sådan er påkrævet:
- "[Appen] indsamler/sender/synkroniserer/gemmer [datatype] med henblik på at aktivere ["funktion"] [i specifikke situationer]."
- Eksempel: "Fitness Funds indsamler lokationsdata med henblik på at aktivere registrering af træning, selv når appen er lukket eller ikke bruges, og dataene anvendes også i forbindelse med annoncering."
- Eksempel: "Call buddy indsamler data for opkaldshistorik, som læses og skrives, med henblik på at aktivere organisering af kontakter, selv når appen ikke er i brug."
Hvis din app integrerer tredjepartskode (f.eks. en SDK), der har til formål at indsamle personlige og følsomme brugerdata som standard, skal du inden for 2 uger efter modtagelse af en anmodning fra Google Play (eller, hvis Google Plays anmodning giver dig længere tid inden for det pågældende tidsrum) i tilstrækkelig grad dokumentere, at din app opfylder kravene om tydelig erklæring og samtykke i denne politik, herunder i forhold til adgang til og indsamling, brug eller deling af data via tredjepartskoden.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- En app, der indsamler data om enhedens lokation, men ikke har en tydelig erklæring, som forklarer, hvilken funktion der bruger disse data, og/eller indikerer appens brug i baggrunden.
- En app, der har en aktiveringstilladelse, som anmoder om adgang til data, før en tydelig erklæring specificerer, hvad de pågældende data bruges til.
- En app, der tilgår en brugers oversigt over installerede apps uden at behandle disse data som personlige eller følsomme oplysninger i henhold til ovenstående krav om privatlivspolitik, databehandling, tydelig erklæring og tydeligt samtykke.
- En app, der tilgår en brugers telefonbogsdata eller data om kontakter uden at behandle disse data som personlige eller følsomme oplysninger i henhold til ovenstående krav om privatlivspolitik, databehandling, tydelig erklæring og tydeligt samtykke.
- En app, der registrerer en brugers skærm uden at behandle disse data som personlige eller følsomme oplysninger i henhold til denne politik.
- En app, der indsamler enhedens lokation og ikke tydeligt oplyser om dens brug og indhenter samtykke i overensstemmelse med ovenstående krav
- En app, der anvender begrænsede tilladelser i appens baggrund, herunder til sporings-, undersøgelses- eller marketingformål, og ikke tydeligt oplyser om dens brug og indhenter samtykke i overensstemmelse med ovenstående krav.
- En app med en SDK, der indsamler personlige og følsomme brugerdata og ikke håndterer disse data i henhold til politikken for brugerdata, adgang, datahåndtering (herunder forbudt salg) og kravene om tydelig erklæring og samtykke.
I denne artikel kan du få flere oplysninger vedrørende kravene om tydelig erklæring og samtykke.
Begrænsninger for adgang til personlige og følsomme oplysninger
Foruden ovennævnte krav beskriver tabellen nedenfor kravene for specifikke aktiviteter.
Aktivitet | Krav |
Din app håndterer betalingsoplysninger eller andre økonomiske oplysninger eller personnumre | Din app må aldrig offentliggøre personlige og følsomme brugerdata relateret til betalingsaktivitet, anden økonomisk aktivitet eller eventuelle personnumre. |
Din app håndterer ikke-offentlige oplysninger fra telefonbogen eller kontaktoplysninger | Vi tillader ikke uautoriseret offentliggørelse eller videregivelse af folks ikke-offentlige kontakter. |
Din app indeholder antivirus- eller sikkerhedsfunktionalitet som f.eks. antivirus-, antimalware- eller sikkerhedsrelaterede funktioner | Din app skal angive en privatlivspolitik, som sammen med alle erklæringer i appen forklarer, hvilke brugerdata din app indsamler og videregiver, hvordan dataene anvendes, og hvilke typer parter de deles med. |
Din app er målrettet mod børn | Din app må ikke omfatte en SDK, der ikke er godkendt til brug i tjenester, der er rettet mod børn. Gå til siden om udvikling af apps til børn og familier for at se hele politikken og dens krav. |
Din app indsamler eller er knyttet til vedvarende enheds-id'er (f.eks. IMEI-, IMSI-, SIM-nummer osv.) |
Vedvarende enheds-id'er må ikke knyttes til andre personlige og følsomme brugerdata eller enheds-id'er, der kan nulstilles, undtagen med henblik på:
Denne brug skal angives tydeligt for brugerne som beskrevet i politikken vedrørende brugerdata. Gå til denne ressource for at se alternative unikke id'er. Læs annoncepolitikken for at få yderligere vejledning til Androids annoncerings-id. |
Sektionen Datasikkerhed
Alle udviklere skal på klar og tydelig vis udfylde sektionen Datasikkerhed for hver app med en detaljeret beskrivelse af, hvordan brugerdata indsamles, anvendes og deles. Udvikleren er ansvarlig for, at denne angivelse er korrekt og opdateret. Sektionen skal, når det er relevant, stemme overens med de erklæringer, der er angivet i appens privatlivspolitik.
Gå til denne artikel for at få yderligere oplysninger om, hvordan du udfylder sektionen Datasikkerhed.
Privatlivspolitik
Alle apps skal angive et link til en privatlivspolitik i det specificerede felt i Play Console samt en privatlivspolitik i form af tekst eller et link i selve appen. Privatlivspolitikken skal, sammen med eventuelle erklæringer i appen, tydeligt oplyse om, hvordan din app tilgår, indsamler, anvender og deler brugerdata, og den er ikke begrænset af de data, der er angivet i sektionen Datasikkerhed. Politikken skal omfatte:
- Udvikleroplysninger og en kontaktperson eller en funktion til indsendelse af forespørgsler vedrørende privatliv.
- En angivelse af, hvilke typer personlige og følsomme brugerdata din app tilgår, indsamler, anvender og deler, samt alle de parter, som personlige eller følsomme brugerdata deles med.
- Fremgangsmåder til sikker håndtering af personlige og følsomme brugerdata.
- Udviklerens politik vedrørende dataopbevaring og sletning.
- En tydelig angivelse som privatlivspolitik (f.eks. med "privatlivspolitik" i titlen).
Enheden (f.eks. udvikleren, virksomheden), som er benævnt på appens profilside i Google Play Butik, skal indgå i privatlivspolitikken, eller også skal appen benævnes i privatlivspolitikken. Apps, der ikke tilgår nogen personlige og følsomme brugerdata, skal stadig indsende en privatlivspolitik.
Sørg for, at din privatlivspolitik er tilgængelig på en aktiv, offentligt tilgængelig webadresse uden geografisk afgrænsning (ingen PDF-filer), og at den ikke kan redigeres.
Krav til kontosletning
Hvis din app tillader, at brugerne kan oprette en konto i din app, skal den også give brugerne mulighed for at anmode om, at kontoen slettes. Brugerne skal have en synlig og lettilgængelig mulighed for at iværksætte sletning af appkontoen i din app og uden for din app (f.eks. ved at besøge dit website). Der skal angives et link til denne webressource i det specificerede webadressefelt på formularen i Play Console.
Når du sletter en appkonto på baggrund af en brugers anmodning, skal du også slette de brugerdata, der er knyttet til den pågældende appkonto. Midlertidig deaktivering eller "frysning" af appkontoen udgør ikke kontosletning. Hvis du har brug for at opbevare visse data af legitime årsager, f.eks. sikkerhed, forebyggelse af svindel eller overholdelse af regler, skal du tydeligt oplyse brugerne om din praksis for dataopbevaring (f.eks. i din privatlivspolitik).
Læs denne artikel i Hjælp for at få flere oplysninger om politikkrav til kontosletning. Gå til denne artikel for yderligere oplysninger om, hvordan du opdaterer din formular vedrørende datasikkerhed.Brug af appsæt-id
Android introducerer et nyt id for at understøtte essentielle opgaver som analyser og forebyggelse af svindel. Vilkårene for brugen af dette id er angivet nedenfor.
- Brug: Appsæt-id'et må ikke anvendes til annoncetilpasning og annoncemåling.
- Tilknytning til personhenførbare oplysninger eller andre id'er: Appsæt-id'et må ikke være knyttet til andre Android-id'er (f.eks. AAID) eller personlige eller følsomme data med henblik på annoncering.
- Gennemsigtighed og samtykke: Indsamling og brug af appsæt-id'et og forpligtelserne i henhold til disse vilkår skal offentliggøres for brugerne i en juridisk fyldestgørende erklæring om privatliv, herunder din privatlivspolitik. Du skal indhente juridisk gyldigt samtykke fra brugerne, når dette er påkrævet. Du kan få flere oplysninger om vores standarder for beskyttelse af personlige oplysninger ved at læse vores politik om brugerdata.
Databeskyttelsesrammerne for EU-USA, Schweiz og Storbritannien.
Hvis du tilgår, bruger eller behandler personlige oplysninger, som stilles til rådighed af Google, der direkte eller indirekte identificerer en person, og som stammer fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Schweiz eller Storbritannien ("EU-personoplysninger"), skal du:
- Overholde alle gældende love, direktiver, forskrifter og regler for privatliv, datasikkerhed og databeskyttelse;
- Kun tilgå, bruge eller behandle EU-personoplysninger med de formål, der stemmer overens med det samtykke, der er indhentet fra den person, som EU-personoplysningerne drejer sig om.
- Implementere passende organisatoriske og tekniske foranstaltninger til beskyttelsen af EU-personoplysninger mod tab, misbrug og uautoriseret eller ulovlig adgang, videregivelse, ændring og destruktion; og
- Levere det samme beskyttelsesniveau, der er påkrævet i henhold til databeskyttelsesrammens principper eller den gældende mekanisme til overførsel som beskrevet i Vilkår for databeskyttelsesaftale mellem Google-dataansvarlig og dataansvarlige.
Du skal regelmæssigt føre kontrol med, om du overholder disse betingelser. Hvis du på noget tidspunkt ikke kan overholde disse betingelser (eller hvis der er en betydelig risiko for, at du ikke kan overholde dem), skal du straks give os besked via mail til [email protected] og øjeblikkeligt stoppe med at behandle EU-personoplysninger eller på en rimelig og passende måde genoprette et acceptabelt sikkerhedsniveau.
Tilladelser og API'er, som tilgår følsomme oplysninger
Anmodninger om tilladelse og API'er, der tilgår følsomme oplysninger, skal give mening for brugerne. Du må kun anmode om tilladelser og API'er, der tilgår følsomme oplysninger, som er nødvendige for at implementere de aktuelle funktioner eller tjenester i din app, der promoveres på din profilside i Google Play. Du må ikke bruge tilladelser eller API'er, der tilgår følsomme oplysninger, som giver adgang til bruger- eller enhedsdata med henblik på ikke-oplyste, ikke-implementerede eller ikke-tilladte funktioner eller formål. Personlige eller følsomme data, der gives adgang til via tilladelser eller API'er, som tilgår følsomme oplysninger, må aldrig sælges eller deles med henblik på at muliggøre salg.
Anmod om tilladelser og API'er, der tilgår følsomme oplysninger med henblik på at få adgang til data i den rette sammenhæng (via trinvise anmodninger), så brugerne forstår, hvorfor din app anmoder om tilladelsen. Brug kun dataene til formål, som brugeren har givet sit samtykke til. Hvis du senere vil bruge dataene til andre formål, skal du spørge brugerne og sørge for, at de giver bekræftende samtykke til den yderligere brug.
Begrænsede tilladelser
Begrænsede tilladelser er, ud over ovenstående, tilladelser, der er angivet som Farlig, Særlig, Signatur eller som dokumenteret nedenfor. Disse tilladelser er underlagt følgende yderligere krav og begrænsninger:
- Bruger- eller enhedsdata, der tilgås via begrænsede tilladelser, anses som personlige og følsomme brugerdata. Kravene i politikken for brugerdata er gældende.
- Respekter brugernes beslutninger, hvis de afviser en anmodning om en begrænset tilladelse. Brugerne må ikke manipuleres eller tvinges til at give samtykke til ikke-kritiske tilladelser. Du skal gøre et rimeligt forsøg på at imødekomme brugere, der ikke giver adgang til følsomme tilladelser (f.eks. give brugeren mulighed for at angive et telefonnummer manuelt, hvis vedkommende har begrænset adgangen til Opkaldshistorik).
- Det er under ingen omstændigheder tilladt at bruge tilladelser, der overtræder Google Plays politikker vedrørende malware (herunder misbrug via øgede rettigheder).
Visse begrænsede tilladelser kan være underlagt yderligere krav som beskrevet nedenfor. Formålet med disse begrænsninger er at beskytte brugernes personlige oplysninger. Vi kan gøre begrænsede undtagelser til nedenstående krav i meget sjældne tilfælde, hvor apps leverer en særdeles interessant eller kritisk funktion, og hvor der ikke findes alternative metoder til at levere funktionen. Vi evaluerer foreslåede undtagelser i forhold til den potentielle påvirkning af brugernes privatliv eller sikkerhed.
Tilladelser til sms- og opkaldsliste
Tilladelser til sms- og opkaldslister anses som personlige og følsomme brugerdata, der er underlagt politikken om personlige og følsomme oplysninger og de følgende begrænsninger:
Begrænset tilladelse | Krav |
---|---|
Tilladelsesgruppen Opkaldsliste (f.eks. READ_CALL_LOG, WRITE_CALL_LOG, PROCESS_OUTGOING_CALLS) | Den skal være aktivt registreret som standardprogram til opkald eller Assistent på enheden. |
Tilladelsesgruppen Sms (f.eks. READ_SMS, SEND_SMS, WRITE_SMS, RECEIVE_SMS, RECEIVE_WAP_PUSH, RECEIVE_MMS) | Den skal være aktivt registreret som standardprogram til sms eller Assistent på enheden. |
Apps, der ikke kan være standardprogram til sms, opkald eller Assistent, må ikke angive brug af ovenstående tilladelser i manifestet. Dette gælder også pladsholdertekst i manifestet. Apps skal desuden være aktivt registreret som standardprogram til sms, opkald eller Assistent, inden de anmoder brugerne om at acceptere nogen af ovenstående tilladelser, og de skal straks stoppe med at anvende tilladelserne, når de ikke længere fungerer som standardprogram. De tilladte anvendelser og undtagelser kan findes på denne side i Hjælp.
Apps må kun bruge tilladelsen (og data, der er afledt af tilladelsen) til at levere godkendt kernefunktionalitet for appen. Kernefunktionalitet defineres som hovedformålet med appen. Dette kan omfatte en række primære funktioner, som alle skal være tydeligt dokumenteret og promoveret i appens beskrivelse. Uden kernefunktionerne er appen "defekt" eller ubrugelig. Overførsel, deling eller licenseret brug af disse data må kun ske med henblik på at levere kernefunktioner eller tjenester i appen, og brugen heraf må ikke udvides til andre formål (f.eks. forbedring af andre apps eller tjenester, reklame eller markedsføring). Du må ikke bruge alternative metoder (herunder andre tilladelser, API'er eller tredjepartskilder) til at udlede data, der er tilskrevet tilladelser, som er relateret til Opkaldsliste eller Sms.
Adgangstilladelser til placering
Data om enhedslokation betragtes som personlige og følsomme brugerdata, der er underlagt politikken om personlige og følsomme oplysninger, politikken om lokation i baggrunden og følgende krav:
- Apps må ikke have adgang til data, der beskyttes af adgangstilladelser til lokation (f.eks. ACCESS_FINE_LOCATION, ACCESS_COARSE_LOCATION, ACCESS_BACKGROUND_LOCATION), når de ikke længere er nødvendige for at levere eksisterende funktioner eller tjenester i din app.
- Du må ikke anmode brugerne om adgangstilladelser til lokation udelukkende med henblik på annoncering eller dataanalyse. Apps, der udvider den tilladte brug af disse data til annoncevisning, skal overholde vores annoncepolitik.
- Apps skal anmode om det laveste omfang, der er nødvendigt (dvs. omtrentligt i stedet for nøjagtigt og forgrund i stedet for baggrund) for at levere den aktuelle funktion eller tjeneste, der kræver oplysninger om lokationen, og brugerne kan med rimelighed forvente, at funktionen eller tjenesten har brug for det lokationsniveau, der anmodes om. Vi kan f.eks. afvise apps, der anmoder om eller har adgang til lokation i baggrunden uden overbevisende begrundelse.
- Lokation i baggrunden må kun bruges til at levere funktioner, der er til gavn for brugeren og relevante for appens kernefunktionalitet.
Apps må have adgang til lokation via tilladelsen til tjenesten i forgrunden (når appen kun har adgang i forgrunden, f.eks. "mens den er i brug"), hvis brugen:
- Er påbegyndt som en fortsættelse af en handling, som brugeren har påbegyndt i appen
- Afsluttes, straks efter den tiltænkte brug af den brugerindledte handling er udført af appen.
Apps, der er udviklet specielt til børn, skal overholde politikken For hele familien.
Du kan få flere oplysninger om politikkravene i denne artikel i Hjælp.
Adgangstilladelse til alle filer
Filer og mappeattributter på en brugers enhed betragtes som personlige og følsomme brugerdata, der er underlagt politikken om personlige og følsomme oplysninger og følgende krav:
- Apps må kun anmode om adgang til enhedens lagerplads i det omfang, det er nødvendigt for, at appen kan fungere, og må ikke anmode om adgang til enhedens lager på vegne af tredjeparter til noget formål, der ikke er relateret til vigtige brugerrettede appfunktioner.
- Android-enheder, der kører R eller nyere, kræver tilladelsen MANAGE_EXTERNAL_STORAGE for at administrere adgangen til delt hukommelse. Alle apps, der er målrettet mod R og anmoder om bred adgang til delt hukommelse ("Adgang til alle filer"), skal bestå en passende adgangsgennemgang inden udgivelse. Apps, der må anvende denne tilladelse, skal tydeligt bede brugerne om at aktivere "Adgang til alle filer" for deres app under indstillingerne for "Særlig appadgang". Du kan få flere oplysninger om R-kravene i denne artikel i Hjælp.
Tilladelse for pakkesynlighed (app)
Beholdningen af installerede apps, der søges efter på en enhed, anses som personlige og følsomme brugerdata, der er underlagt politikken om personlige og følsomme oplysninger og følgende krav:
Apps, der har som hovedformål at åbne, søge efter eller interagere med andre apps på enheden, kan få omfangsrelevant adgang til at se andre installerede apps på enheden som beskrevet nedenfor:
- Bred appsynlighed: Bred synlighed er en apps mulighed for at få omfattende (eller "bred") adgang til at se de installerede apps ("pakker") på en enhed.
- For apps, der er målrettet mod API-niveau 30 eller nyere, er bred synlighed for installerede apps via tilladelsen QUERY_ALL_PACKAGES begrænset til specifikke eksempler på brug, hvor registrering af og/eller interoperabilitet med enhver app på enheden er påkrævet, for at appen kan fungere.
- Du må ikke bruge QUERY_ALL_PACKAGES, hvis din app kan fungere med en målrettet erklæring om pakkesynlighed (f.eks. forespørgsler om og interaktion med bestemte pakker i stedet for anmodninger om bred synlighed).
- Brugen af alternative metoder til at tilnærme dig det brede synlighedsniveau, som er tilknyttet tilladelsen QUERY_ALL_PACKAGES, er også begrænset til brugerrettede kernefunktioner i appen og interoperabilitet med alle apps, der registreres via denne metode.
- Gå til denne artikel i Hjælp for at se de tilladte eksempler på brug af tilladelsen QUERY_ALL_PACKAGES.
- For apps, der er målrettet mod API-niveau 30 eller nyere, er bred synlighed for installerede apps via tilladelsen QUERY_ALL_PACKAGES begrænset til specifikke eksempler på brug, hvor registrering af og/eller interoperabilitet med enhver app på enheden er påkrævet, for at appen kan fungere.
- Begrænset appsynlighed: Begrænset synlighed er, når en app minimerer adgangen til data ved at søge efter bestemte apps ved hjælp af mere målrettede (i modsætning til "brede") metoder (f.eks. forespørgsler vedrørende bestemte apps, der overholder din apps manifesterklæring). Du kan bruge denne metode til at søge efter apps i tilfælde, hvor din app har kompatibilitet, der overholder politikkerne, eller i forbindelse med administration af disse apps.
- Adgang til synligheden af beholdningen af installerede apps på en enhed skal være direkte relateret til det hovedformål eller den kernefunktionalitet, som brugerne får adgang til i din app.
De data om appbeholdningen, der forespørges om via Play-distribuerede apps, må hverken sælges eller deles med henblik på analyse eller indtægtsintegrering fra annoncer.
Accessibility API
Accessibility API kan ikke bruges til følgende:
- Ændre brugerindstillinger uden brugerens tilladelse eller fjerne brugernes mulighed for at deaktivere eller afinstallere en app eller tjeneste, medmindre det er blevet godkendt af en forælder eller værge via en app til børnesikring eller af en autoriseret administrator via software til virksomhedsadministration.
- Omgå indbyggede Android-privatlivsindstillinger og -notifikationer.
- Ændre eller udnytte brugerfladen på en måde, der vildleder eller på anden vis overtræder udviklerpolitikkerne i Google Play.
Accessibility API er ikke udviklet til og kan ikke anmodes om at understøtte fjernopkald med optagelse af lyd.
Brug af Accessibility API skal dokumenteres på profilsiden i Google Play.
Retningslinjer for IsAccessibilityTool
Apps, hvis kernefunktioner er direkte beregnet til at hjælpe personer med nedsat funktionsevne, er kvalificeret til at anvende IsAccessibilityTool, så de offentligt og på behørig vis kan betegne sig selv som hjælpefunktionsapps.
Apps, som ikke er kvalificeret til at anvende IsAccessibilityTool, må ikke anvende flaget, og de skal overholde kravene om tydelig erklæring og samtykke, som er beskrevet i politikken vedrørende brugerdata, da det ikke er indlysende for brugeren, at appen har hjælpefunktioner. Du kan få flere oplysninger i artiklen AccessibilityService API i Hjælp.
Apps skal anvende mere afgrænsede API'er og tilladelser i stedet for Accessibility API, når det er muligt for at opnå den ønskede funktion.
Anmod om tilladelse til installation af pakker
Tilladelsen REQUEST_INSTALL_PACKAGES giver en app mulighed for at anmode om installation af app-pakker. For at anvende denne tilladelse skal appens kernefunktion omfatte:
- Afsendelse eller modtagelse af app-pakker
- Mulighed for brugerindledt installation af app-pakker
Tilladte funktioner omfatter:
- Webbrowsing eller søgning
- Kommunikationstjenester, som understøtter vedhæftede filer
- Deling, overførsel eller administration af filer
- Virksomhedsadministration af enheder
- Sikkerhedskopiering og gendannelse
- Enhedsmigrering/telefonoverførsel
- Medfølgende app til synkronisering af telefon til wearables eller IoT-enheder (f.eks. et smart-ur eller smart-tv)
Kernefunktionen defineres som hovedformålet med appen. Kernefunktionen samt de primære funktioner, der udgør denne kernefunktion, skal alle være dokumenteret og promoveret i beskrivelsen af appen.
Tilladelsen REQUEST_INSTALL_PACKAGES kan muligvis ikke anvendes til selv at foretage opdateringer, ændringer eller pakkesamlinger af andre APK-filer i indholdsfilen, medmindre formålet er relateret til enhedsadministration. Alle opdateringer eller installationer af pakker skal overholde Google Plays politik om enheds- og netværkmisbrug og skal indledes og udføres af brugeren.Tilladelser for Health Connect fra Android
Health Connect er en Android-platform, der giver sundheds- og fitnessapps mulighed for at opbevare og dele de samme data på enheder inden for et forenet økosystem. Det er også stedet, hvor brugerne kan styre, hvilke apps der skal have tilladelse til at læse og skrive sundheds- og motionsdata, herunder sundhedsoplysninger. Sundhedsoplysninger kan omfatte sundhedsjournal, diagnoser, behandlinger, medicin, testresultater og andre kliniske data indhentet fra sundhedsudbydere eller institutioner eller via understøttede sundhedsplatforme fra tredjeparter.
Health Connect understøtter læsning og skrivning af en række forskellige datatyper, f.eks. antal skridt, kropstemperatur og sundhedsoplysninger.
Data, der tilgås via Health Connect-tilladelser, betragtes som personlige og følsomme brugerdata i henhold til politikken for brugerdata. Hvis din app er kvalificeret som en sundhedsapp eller har sundhedsrelaterede funktioner og tilgår sundhedsdata, bl.a. Health Connect-data, skal den også overholde politikken for sundhedsapps.
Gå til denne vejledning til Android-udviklere for at se, hvordan du kommer godt i gang med Health Connect. Hvis du vil anmode om adgang til Health Connect-datatyper og læse andre ofte stillede spørgsmål, kan du gå til de ofte stillede spørgsmål om Health Connect-politikkrav.
Apps, der distribueres via Google Play, skal overholde følgende politikkrav for at læse og/eller skrive data til Health Connect.
Passende adgang til og brug af Health Connect
Health Connect må kun bruges i overensstemmelse med de gældende politikker, vilkår og betingelser samt til godkendte eksempler på brug som anført i denne politik. Dette betyder, at du kun må anmode om adgang til tilladelser, når din app eller tjeneste opfylder et af de godkendte eksempler på brug.
Godkendte eksempler på brug omfatter: fitness og sundhed, bonusser, fitnesscoaching, sundhed på arbejdspladsen, lægehjælp, sundhedsforskning og spil. Apps, der har fået adgang til disse eksempler på brug, må ikke have andre ikke-angivne eller ugyldige formål.
Kun apps eller tjenester med én eller flere funktioner, der er udviklet til at forbedre brugernes sundhed og fitness, må anmode om adgang til Health Connect-tilladelser. Disse omfatter:
- Apps eller tjenester, der giver brugerne mulighed for at registrere, rapportere, overvåge og/eller analysere fysisk aktivitet, søvn, mental sundhed, ernæring, sundhedsmålinger, fysiske beskrivelser, sundhedsoplysninger og/eller andre sundheds- eller fitnessrelaterede beskrivelser og målinger.
- Apps eller tjenester, der giver brugerne mulighed for at gemme oplysninger om fysisk aktivitet, søvn, mental sundhed, ernæring, sundhedsmålinger, fysiske beskrivelser, sundhedsoplysninger og/eller andre sundheds- eller fitnessrelaterede beskrivelser og målinger på deres enhed samt for at dele deres data med andre apps på enheden, som opfylder disse eksempler på brug.
- Apps eller tjenester, der giver brugerne mulighed for at håndtere kroniske lidelser, medicinsk behandling eller pleje.
Adgangen til Health Connect må ikke bruges i strid med denne politik eller andre gældende vilkår og betingelser eller politikker for Health Connect, herunder følgende formål:
- Brug ikke Health Connect til udvikling af eller inkorporering i apps, miljøer eller aktiviteter, hvor brugen af eller fejl i Health Connect med rimelig forventning kan føre til dødsfald, personskade, skade på enkeltpersoner, miljømæssig eller materiel skade (såsom oprettelse eller drift af atomkraftværker, flyveledelse, hjerte-lungemaskiner eller våben).
- Tilgå ikke data, som er indhentet via Health Connect, ved hjælp af apps uden grafisk brugerflade. Apps skal vise et tydeligt identificerbart ikon i appoversigten, enhedens appindstillinger, notifikationsikoner osv.
- Brug ikke Health Connect med apps, der synkroniserer data mellem inkompatible enheder eller platforme.
- Brug ikke Health Connect til at tilknytte apps, tjenester eller funktioner, der udelukkende er målrettet mod børn.
- Træf rimelige og passende foranstaltninger for at beskytte alle apps eller systemer, der gør brug af Health Connect, mod uautoriseret eller ulovlig adgang, brug, ødelæggelse, tab, ændring eller offentliggørelse.
Det er også dit ansvar at sikre overholdelse af lovmæssige eller juridiske krav, som kan være gældende afhængigt af din tiltænkte brug af Health Connect og data fra Health Connect. Hvis du f.eks. er en juridisk enhed eller forretningspartner, som er omfattet af HIPAA (Health Insurance Portability and Accountability Act), skal du overholde de gældende krav for din adgang til og brug af oplysninger fra Health Connect. Hvis du er udvikler og omfattet af persondataforordningen (GDPR, General Data Protection Regulation) for brugere i EU, skal du ligeledes opfylde dine forpligtelser i henhold til GDPR. Disse love og regler kan kræve, at du indgår yderligere aftaler inden datadeling (f.eks. en Business Associate Agreement eller Data Processing Agreement) med de relevante parter, der er involveret i dine behandlingsaktiviteter. Appudviklerne er også ansvarlige for at afgøre, om deres aktiviteter forudsætter sådanne aftaler. Udviklerne skal kunne dokumentere en sådan aftale eller overholdelse over for Google ved anmodning.
Medmindre andet er udtrykkeligt angivet på etiketten eller i oplysningerne fra Google for bestemte Google-produkter eller -tjenester, anbefaler Google ikke brugen af og garanterer ikke nøjagtigheden af data i Health Connect til nogen brug eller formål og særligt med henblik på forskning, sundhed eller medicinsk brug. Google fraskriver sig ethvert ansvar i forbindelse med brugen af data, der er indhentet via Health Connect.
Begrænset brug
Ved brug af Health Connect skal adgangen til og brugen af data være underlagt specifikke begrænsninger:
- Brugen af data skal være begrænset til at levere eller forbedre det relevante eksempel på brug eller de funktioner, der er synlige i appens brugerflade.
- Brugerdata må kun overføres til tredjeparter med udtrykkeligt samtykke fra brugeren til følgende formål: sikkerhedshensyn (f.eks. for at undersøge misbrug), overholdelse af gældende love og regler eller som en del af fusioner/opkøb.
- Menneskelig adgang til brugerdata er begrænset, medmindre brugeren har givet udtrykkeligt samtykke til dette, eller det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden, med henblik på at overholde loven eller ved sammenlægning til intern drift i henhold til juridiske krav.
- Al anden overførsel, brug og salg af Health Connect-data er forbudt, herunder:
- Overførsel eller salg af brugerdata til tredjeparter som f.eks. annonceplatforme, dataformidlere eller forhandlere af information.
- Overførsel, salg eller brug af brugerdata til visning af annoncer, herunder personligt tilpasset eller interessebaseret annoncering.
- Overførsel, salg eller brug af brugerdata for at fastslå kreditværdighed eller i forbindelse med lån.
- Overførsel, salg eller brug af brugerdata med et produkt eller en tjeneste, der kan kvalificeres som medicinsk udstyr, medmindre appen til det medicinske udstyr overholder alle relevante forordninger, herunder ved at indhente alle nødvendige clearinger eller godkendelser fra de relevante myndigheder (f.eks. FDA i USA) i forbindelse med den tilsigtede brug af Health Connect-data, og brugeren har givet udtrykkeligt samtykke til denne brug.
- Overførsel, salg eller brug af brugerdata med ethvert formål eller på enhver måde, der involverer beskyttede sundhedsoplysninger (PHI, Protected Health Information som defineret af HIPAA), medmindre dette sker på brugernes initiativ og i overensstemmelse med HIPAA-reglerne.
Minimumsomfang
Du må kun anmode om adgang til de tilladelser, der er nødvendige for at implementere dit produkts funktioner eller tjenester. Sådanne adgangsanmodninger skal være specifikke og begrænset til de data, der er nødvendige.
Gennemsigtig og nøjagtig meddelelse og kontrol
Health Connect håndterer sundheds- og motionsdata, der omfatter personlige og følsomme oplysninger. Udviklerne skal stille tydelige og lettilgængelige erklæringer om deres databehandling til rådighed via en omfattende privatlivspolitik. Disse erklæringer skal omfatte:
- Nøjagtig repræsentation af identiteten af appen eller tjenesten, der anmoder om adgang til brugerdata.
- Tydelige og nøjagtige oplysninger, der forklarer, hvilke typer data der tilgås, anmodes om og/eller indsamles. Dataene skal være relaterede til en funktion eller anbefaling, der er rettet mod brugerne og tilbydes i din app.
- Forklaring på, hvordan dataene vil blive brugt og/eller delt: Hvis du anmoder om data af én årsag, men dataene også skal bruges til et andet formål, skal du oplyse brugerne om alle eksemplerne på brug.
- Hjælpedokumentation til brugerne, der forklarer, hvordan brugerne kan administrere og slette deres data fra appen, og hvad der sker med dataene, når en konto deaktiveres og/eller slettes.
- Oplysninger vedrørende sikker håndtering af alle personlige og følsomme brugerdata, bl.a. ved at overføre dem via moderne kryptografi (f.eks. via HTTPS).
Du kan få flere oplysninger om krav til apps, der tilknyttes Health Connect, i denne artikel i Hjælp.
VPN-tjeneste
VpnService er en grundlæggende klasse, som apps kan bruge til at udvide og udvikle deres egne VPN-løsninger. Det er kun apps, der bruger VpnService og har VPN som kernefunktion, der kan oprette en sikker tunnel på enhedsniveau til en ekstern server. Dette gælder dog bl.a. ikke apps, hvis kernefunktion kræver en ekstern server, f.eks.:
- Apps til børnesikring og virksomhedsadministration.
- Sporing af appbrug.
- Apps til beskyttelse af enheder (f.eks. antivirus, administration af mobilenheder, firewall).
- Netværksrelaterede værktøjer (f.eks. fjernadgang).
- Webbrowserapps.
- Apps fra mobilselskaber, som kræver brugen af VPN-funktioner for at levere telefon- eller forbindelsestjenester.
VpnService kan ikke bruges til følgende:
- Indsamling af personlige og følsomme brugerdata uden tydelig erklæring og samtykke.
- Omdirigering af eller manipulering med brugertrafik fra andre apps på en enhed med henblik på indtægtsgenerering (f.eks. omdirigering af annoncetrafik via et andet land end brugerens).
Apps, der bruger VpnService, skal gøre følgende:
- Dokumentere brugen af VpnService på profilsiden i Google Play.
- Kryptere data fra enheden til VPN-tunnellens slutpunkt.
- Overholde alle programpolitikker for udviklere, herunder politikkerne vedrørende annoncesvindel, tilladelser og malware.
Tilladelse til nøjagtig alarm
Der introduceres en ny tilladelse ved navn USE_EXACT_ALARM, som giver adgang til en nøjagtig alarmfunktion i apps fra og med Android 13 (API-niveau, der målrettes mod: 33).
USE_EXACT_ALARM er en begrænset tilladelse, og apps må kun deklarere denne tilladelse, hvis deres kernefunktion understøtter behovet for en nøjagtig alarm. Apps, der anmoder om denne begrænsede tilladelse, er underlagt gennemgang. Apps, som ikke opfylder kriterierne for acceptable eksempler på brug, må ikke udgives i Google Play.
Acceptable eksempler på brug af tilladelsen til nøjagtige alarmer
Din app må kun bruge funktionen USE_EXACT_ALARM, når appens brugerrettede kernefunktion kræver nøjagtigt timede handlinger som f.eks.:
- Appen er en alarm- eller timerapp.
- Appen er en kalenderapp, der viser notifikationer om begivenheder.
Hvis du har et eksempel på brug af den nøjagtige alarmfunktion, som ikke er nævnt ovenfor, bør du evaluere, om det er muligt at bruge SCHEDULE_EXACT_ALARM som alternativ.
Du kan få flere oplysninger om den nøjagtige alarmfunktion i denne vejledning til udviklere.Tilladelse til hensigt om visning i fuld skærm
I forbindelse med apps, der er målrettet mod Android 14 (API-målretningsniveau 34) eller nyere, har USE_FULL_SCREEN_INTENT en særlig appadgang. Apps får kun automatisk tilladelse til at anvende tilladelsen USE_FULL_SCREEN_INTENT, hvis deres kernefunktionalitet tilhører en af nedenstående kategorier, der kræver notifikationer med høj prioritet:
- Oprettelse af en alarm
- Modtagelse af telefon- eller videoopkald
Apps, der kræver denne tilladelse, er underlagt gennemgang, og de apps, der ikke opfylder ovenstående krav, får ikke automatisk denne tilladelse. Hvis dette er tilfældet, skal de pågældende apps anmode brugeren om tilladelse til at anvende USE_FULL_SCREEN_INTENT.
Husk, at al brug af tilladelsen USE_FULL_SCREEN_INTENT skal overholde alle Google Play-udviklerpolitikker, herunder vores politikker vedrørende uønsket software til mobil, enheds- og netværksmisbrug og annoncer. Notifikationer om hensigter i fuld skærm må ikke forstyrre, afbryde, beskadige eller tilgå brugerens enhed på en uautoriseret måde. Apps må derudover ikke forstyrre andre apps eller enhedens anvendelighed.
Få flere oplysninger om tilladelsen USE_FULL_SCREEN_INTENT i Hjælp.
Enheds- og netværksmisbrug
Vi tillader ikke apps, der forstyrrer, afbryder, beskadiger eller opnår uautoriseret adgang til brugerens enhed, andre enheder eller computere, servere, netværk, API'er eller tjenester, herunder, men ikke begrænset til, andre apps på enheden, en Google-tjeneste eller et netværk tilhørende et autoriseret mobilselskab.
Apps i Google Play skal overholde Androids standardkrav til systemoptimering, som er beskrevet i de centrale retningslinjer for appkvalitet i Google Play.
En app, der distribueres via Google Play, må ikke modificere, erstatte eller opdatere sig selv ved hjælp af andre metoder end Google Plays opdateringsmekanisme. På samme måde må en app heller ikke downloade eksekverbar kode (f.eks. dex-, JAR- eller .so-filer) fra en anden kilde end Google Play. Denne begrænsning gælder ikke for kode, der kører i en virtuel maskine eller et fortolkningsværktøj, som har indirekte adgang til Android-API'er (f.eks. JavaScript i en webvisning eller en browser).
Apps eller tredjepartskode (f.eks. SDK'er) med fortolkede sprog (JavaScript, Python, Lua osv.), som indlæses ved kørselstidspunktet (dvs. ikke sammen med appen), må ikke tillade potentielle overtrædelser af Google Play-politikkerne.
Vi tillader ikke kode, der introducerer eller udnytter sikkerhedsbrister. Se siden om sikkerhedsoptimering for apps for at få oplysninger om de nyeste sikkerhedsproblemer, som er rapporteret til udviklere i Google Play.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
Eksempler på typiske overtrædelser af politikken vedrørende enheds- og netværksmisbrug
- Apps, der blokerer eller forstyrrer en anden apps annoncevisning.
- Apps med snydekoder til spil, som påvirker gameplay i andre apps.
- Apps, som muliggør eller indeholder vejledninger i, hvordan man hacker tjenester, software eller hardware, eller hvordan man omgår sikkerhedsforanstaltninger.
- Apps, der får adgang til eller bruger en tjeneste eller API på en måde, som overtræder dens servicevilkår.
- Apps, der ikke er kvalificeret til tilladelseslister, og som forsøger at omgå systemets strømstyring.
- Apps, der faciliterer proxytjenester til tredjeparter, må kun gøre det i apps, hvor dette er det primære hovedformål for brugeren af appen.
- Apps eller tredjepartskode (f.eks. SDK'er), der downloader eksekverbar kode, f.eks. dex-filer eller indlejret kode, fra en kilde, der ikke er en Google Play-kilde.
- Apps, der installerer andre apps på en enhed uden forudgående samtykke fra brugeren.
- Apps, der linker til eller assisterer med distribution eller installation af skadelig software.
- Apps eller tredjepartskode (f.eks. SDK'er), der indeholder en webvisning med en tilføjet JavaScript-grænseflade, der indlæser usikkert webindhold (f.eks. http://-webadresser) eller uverificerede webadresser fra usikre kilder (f.eks. webadresser med usikre hensigter).
- Apps, der anvender tilladelsen for hensigter i fuld skærm til at fremtvinge brugerinteraktion med forstyrrende annoncer eller notifikationer.
Brug af tjeneste i forgrunden
Tilladelsen Tjeneste i forgrunden sikrer acceptabel brug af brugerrettede tjenester i forgrunden. I forbindelse med apps, der er målrettet mod Android 14 eller nyere, skal du angive en gyldig type af tjeneste i forgrunden for hver tjeneste i forgrunden, som anvendes i din app, og erklære den tilladelse for tjeneste i forgrunden, som er relevant for den pågældende type. Hvis din apps eksempel på brug f.eks. kræver geoplacering til kort, skal du erklære tilladelsen FOREGROUND_SERVICE_LOCATION i din apps manifest.
Apps må kun erklære en tilladelse for tjeneste i forgrunden, hvis brugen:
- Leverer en funktion, der er til gavn for brugeren og relevant for appens kernefunktionalitet
- Startes af brugeren eller kan opfattes af brugeren (f.eks. lyd ved afspilning af en sang, casting af medier til en anden enhed, nøjagtig og tydelig notifikation til brugeren, anmodning til brugeren om at uploade et billede til skyen)
- Kan afbrydes eller stoppes af brugeren
- Ikke kan afbrydes eller udskydes af systemet uden at medføre en negativ brugeroplevelse eller medføre, at den brugerforventede funktion ikke fungerer efter hensigten (f.eks. forventes et telefonopkald at starte med det samme – det kan ikke udskydes af systemet)
- Kun kører, så længe det er nødvendigt for at gennemføre opgaven
Følgende eksempler på brug af tjeneste i forgrunden er undtaget fra ovenstående kriterier:
- Forgrundstjenestetyperne systemExempted og shortService
- Forgrundstjenestetypen dataSync (kun ved brug af Play Asset Delivery-funktioner)
Du kan få flere oplysninger om brugen af tjeneste i forgrunden her.
Brugerindledte dataoverførselsopgaver
Apps har kun tilladelse til at bruge user-initiated data transfer jobs API, hvis brugen er:
- Startet af brugeren
- Relateret til dataoverførselsopgaver via et netværk
- Kun kører, så længe det er nødvendigt for at gennemføre dataoverførslen
Få flere oplysninger om User-Initiated Data Transfer API her.
Krav til Flag Secure
FLAG_SECURE er et flag for visning, der deklareres i koden for en app for at angive, at appens brugerflade indeholder følsomme oplysninger, der skal begrænses til en sikker platform under brugen af appen. Flaget er udviklet for at forhindre, at oplysningerne vises på screenshots eller kan ses i usikre visninger. Udviklere deklarerer flaget, når appens indhold ikke må udsendes, vises eller på anden måde overføres uden for appen eller brugerens enhed.
Af hensyn til sikkerheden og for at beskytte personlige oplysninger skal alle apps, der distribueres i Google Play, overholde deklarationen af FLAG_SECURE for andre apps. Det betyder, at apps ikke må omgå eller gøre det nemmere at omgå indstillingerne for FLAG_SECURE i andre apps.
Apps, der er kvalificeret som hjælpefunktion, er fritaget for dette krav, så længe de ikke overfører, gemmer eller cachelagrer indhold, der er beskyttet af FLAG_SECURE, så det kan tilgås uden for brugerens enhed.Apps, der kører containere på Android-enheder
Containerapps på Android-enheder er miljøer, der simulerer hele eller dele af et underliggende Android OS. Brugeroplevelsen i disse miljøer afspejler muligvis ikke det komplette produktudbud af sikkerhedsfunktioner til Android, og derfor kan udviklerne vælge at tilføje et manifestflag, der kommunikerer til containere på Android-enheder, at de ikke må anvende deres simulerede Android-miljø.
Manifestflag vedrørende sikkert miljø
- Gennemgå manifesterne for de apps, de vil indlæse i deres Android-container for dette flag.
- Undlade at indlæse de apps, der har erklæret dette flag i deres Android-container.
- Undlade at fungere som en proxy ved at opfange eller kalde API'er på enheden, således at de ser ud til at være installeret i containeren.
- Undlade at facilitere eller levere alternative løsninger til at omgå flaget (f.eks. ved at indlæse en ældre version af en app, så den kan omgå appens REQUIRE_SECURE_ENV-flag).
Vildledende adfærd
Vildledende påstande
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Apps, der indeholder en misvisende, unøjagtig eller tvetydig beskrivelse af funktionaliteten:
- En app, der i henhold til beskrivelsen og screenshots ser ud til at være et bilspil, men som i virkeligheden er et puslespil med et billede af en bil.
- En app, der udgiver sig for at være en antivirusapp, men som kun indeholder en tekstvejledning i, hvordan man fjerner virus.
- Apps, som påstås at indeholde funktioner, der ikke er mulige for brugeren at implementere (f.eks. apps, der påstår, at de jager insekter væk), selv hvis påstanden præsenteres som en spøg, en forfalskning, en vittighed eller lignende.
- Apps, der er forkert kategoriseret, herunder, men ikke begrænset til, appens klassificering eller kategori.
- Påviseligt vildledende eller falsk indhold, som kan påvirke afstemninger eller valgresultater.
- Apps, der på et falsk grundlag hævder at være tilknyttet en offentlig enhed eller at levere eller facilitere serviceydelser fra offentlige myndigheder, som appene ikke er autoriseret til.
- Apps, som fejlagtigt påstår at være den officielle app for en etableret juridisk enhed. Navne som f.eks. "Justin Bieber Official" er ikke tilladt uden de nødvendige tilladelser eller rettigheder.
(1) Denne app anvender vildledende medicinske eller sundhedsrelaterede påstande (kur mod kræft).
(2) Denne app hævder at indeholde funktioner, som ikke er mulige at implementere (brug af telefonen som alkometer).
Vildledende ændringer af enhedsindstillingerne
Vi tillader ikke apps, der foretager ændringer af brugerens enhedsindstillinger eller -funktioner uden for appen uden brugerens kendskab og samtykke. Enhedsindstillinger og -funktioner omfatter system- og browserindstillinger, bogmærker, genveje, ikoner, widgets og præsentationen af apps på startskærmen.
Vi tillader desuden ikke:
- Apps, der ændrer enhedsindstillinger og -funktioner med brugerens samtykke, men som gør det på en måde, så ændringerne ikke nemt kan fortrydes.
- Apps eller annoncer, der ændrer enhedsindstillinger eller -funktioner som en tjeneste for tredjeparter eller til markedsføringsformål.
- Apps, der vildleder brugerne til at fjerne eller deaktivere apps fra tredjeparter eller ændre enhedsindstillinger eller -funktioner.
- Apps, der opfordrer brugerne eller giver dem incitamenter til at fjerne eller deaktivere tredjepartsapps eller ændre enhedsindstillinger eller -funktioner, medmindre det er som en del af en verificerbar sikkerhedstjeneste.
Muliggørelse af bedragerisk adfærd
Vi tillader ikke apps, der hjælper brugerne med at vildlede andre, eller som er funktionelt vildledende på nogen måde, herunder, men ikke begrænset til, apps, som genererer eller muliggør generering af id-kort, cpr-numre, pas, eksamensbeviser, betalingskort, bankkonti og kørekort. Apps skal give nøjagtige oplysninger, titler, beskrivelser og billeder/video vedrørende appens funktion og/eller indhold, og de skal fungere, som brugeren med rimelighed og nøjagtighed forventer.
Yderligere appressourcer (f.eks. spilaktiver) må kun downloades, hvis de er nødvendige for, at brugeren kan anvende appen. Downloadede ressourcer skal overholde alle Google Play-politikker, og brugerne skal have mulighed for at give tilladelse, inden downloaden går i gang. Størrelsen på downloaden skal desuden fremgå tydeligt.
Påstande om, at en app er "for sjov", "kun til underholdning" (eller andre synonymer), fritager ikke en app fra at overholde vores politikker.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Apps, der efterligner andre apps eller websites for at narre brugerne til at videregive personlige oplysninger eller godkendelsesoplysninger.
- Apps, der afbilder eller viser ubekræftede eller virkelige telefonnumre, kontakter, adresser eller personhenførbare oplysninger for enkeltpersoner eller enheder, der ikke har givet samtykke.
- Apps med forskellige kernefunktioner, der er baseret på en brugers geografi, enhedsparametre eller andre brugerafhængige data, hvor disse forskelle ikke oplyses tydeligt til brugeren på profilsiden i Play Butik.
- Apps, der ændres væsentligt fra den ene version til den anden uden at underrette brugeren (f.eks. i sektionen "Nyheder") eller opdatere profilsiden i Play Butik.
- Apps, der forsøger at ændre eller sløre adfærd under gennemgangen.
- Apps med downloads via netværk til indholdslevering, som ikke anmoder om brugerens tilladelse og ikke oplyser størrelsen på downloaden, inden den går i gang.
Manipulerede medier
Vi tillader ikke apps, der promoverer eller hjælper med at oprette falske eller vildledende oplysninger eller påstande, der formidles via billeder, lydoptagelser, videoer og/eller tekst. Vi tillader ikke apps, der efter vores vurdering promoverer eller udbreder bevisligt misvisende eller vildledende billeder, videoer og/eller tekst, som kan forvolde skade i forbindelse med en følsom begivenhed, politik, sociale problemer eller andre sager af offentlig interesse.
Der kan gøres undtagelser, hvis det vurderes at være i offentlighedens interesse, der er tale om tydeligt kunstige billeder eller manipulerede medier med ansvarsfraskrivelser, der er rettet mod brugerne, eller vandmærker, eller ved åbenlys satire eller parodi.
Manipulerede medier skal overholde eksisterende Google Play-udviklerpolitikker, herunder ved at forbyde indhold, der ikke er tilladt i henhold til politikkerne vedrørende indhold underlagt begrænsninger.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Apps, der bruger offentlige personer eller medier fra en følsom begivenhed til at promovere en funktion, der kan ændre medier, på en apps butiksside.
- Apps, der ændrer medieklip, så de ligner nyhedsudsendelser ved at inkludere rigtige nyhedsmediers navne eller logoer uden tydelige ansvarsfraskrivelser eller vandmærker.
- Apps, hvis eneste formål er at oprette vildledende medier.
(1) Denne app har funktioner til at ændre medieklip, så de ligner en nyhedsudsendelse, og føje kendte eller offentlige personer til klippet uden at tilføje et vandmærke.
Adfærdsgennemsigtighed
Urigtige oplysninger
Vi tillader ikke apps eller udviklerkonti, der:
- Udgiver sig for at være en anden person eller organisation, eller som fordrejer eller skjuler deres ejerskab eller primære formål.
- Deltager i koordinerede aktiviteter med henblik på at vildlede brugerne. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, apps og udviklerkonti, der giver urigtige oplysninger om, hvilket land de stammer fra, eller som sender indhold til brugere i et andet land.
- Koordinerer med andre apps, websites, udviklere eller andre konti for at skjule eller give urigtige oplysninger om udvikler- eller appidentitet eller andre væsentlige detaljer, hvor appindholdet omhandler politik eller sociale emner, som har offentlig interesse.
Google Plays politik for, hvilket API-niveau der målrettes mod
For at kunne give brugere en sikker oplevelse kræver Google Play de følgende målrettede API-niveauer for alle apps:
Nye apps og appopdateringer SKAL målrettes mod et Android API-niveau, der ligger mindre end ét år fra den seneste store udgivelse af en Android-version. Nye apps og appopdateringer, der ikke opfylder dette krav, kan ikke indsendes i Play Console.
Eksisterende Google Play-apps, der ikke er opdateret, og som ikke målrettes mod et API-niveau inden for to år efter den seneste store Android-versionsudgivelse, vil ikke være tilgængelige for nye brugere med enheder, der kører nyere versioner af Android OS. Brugere, som tidligere har installeret appen via Google Play, vil fortsat kunne finde, geninstallere og bruge appen på enhver Android OS-version, som appen understøtter.
Gå til guiden til migrering for at få teknisk vejledning i, hvordan du opfylder kravet til API-niveau, der målrettes mod.
I denne artikel i Hjælp kan du se den nøjagtige tidslinje og undtagelserne.Politik for brugerdata
Det skal være gennemskueligt, hvordan du håndterer brugerdata (f.eks. oplysninger, der indsamles fra eller omhandler en bruger, herunder enhedsoplysninger). Det betyder, at du skal oplyse om din apps adgang til dataene. Du skal også oplyse om indsamling, brug og deling af dataene samt begrænse brugen af dem til de erklærede formål, som overholder politikken.
Hvis du medtager tredjepartskode (f.eks. en SDK) i din app, skal du sørge for, at den tredjepartskode, der anvendes i din app, og tredjepartens procedurer i forhold til brugerdata fra din app overholder Google Plays programpolitikker for udviklere. Dette omfatter brugs- og deklarationskrav. Du skal f.eks. sikre, at dine SDK-udbydere ikke sælger personlige og følsomme brugerdata via din app. Dette krav gælder, uanset om brugerdata overføres, efter de er sendt til en server, eller du indlejrer tredjepartskode i din app.
Personlige og følsomme brugerdata
Salg af personlige og følsomme brugerdataUndlad at sælge personlige og følsomme brugerdata.
Krav om tydelig erklæring og samtykkeI tilfælde, hvor din apps adgang til og indsamling, brug eller deling af personlige og følsomme brugerdata ikke falder inden for brugerens rimelige forventning til det pågældende produkt eller den pågældende funktion, skal du opfylde kravene om tydelig erklæring og samtykke i politikken for brugerdata. Hvis din app integrerer tredjepartskode (f.eks. en SDK), der har til formål at indsamle personlige og følsomme brugerdata som standard, skal du inden for 2 uger efter modtagelse af en anmodning fra Google Play (eller, hvis Google Plays anmodning giver dig længere tid inden for det pågældende tidsrum) i tilstrækkelig grad dokumentere, at din app opfylder kravene om tydelig erklæring og samtykke i denne politik, som også omfatter adgang til og indsamling, brug eller deling af data via tredjepartskoden. Husk at sørge for, at din brug af tredjepartskode (f.eks. en SDK) ikke medfører, at din app overtræder politikken for brugerdata. I denne artikel i Hjælp kan du få flere oplysninger vedrørende kravene om tydelig erklæring og samtykke. Eksempler på SDK-forårsagede overtrædelser
Yderligere krav vedrørende adgang til personlige og følsomme dataTabellen nedenfor beskriver kravene for specifikke aktiviteter.
Eksempler på SDK-forårsagede overtrædelser
Sektionen DatasikkerhedAlle udviklere skal på klar og tydelig vis udfylde sektionen Datasikkerhed for hver app med en detaljeret beskrivelse af, hvordan brugerdata indsamles, anvendes og deles. Dette omfatter data, der indsamles og håndteres via tredjepartssamlinger eller SDK'er, der anvendes i deres apps. Udvikleren er ansvarlig for, at denne angivelse er korrekt og opdateret. Sektionen skal, når det er relevant, stemme overens med de erklæringer, der er angivet i appens privatlivspolitik. I denne artikel i Hjælp kan du få flere oplysninger om, hvordan du udfylder sektionen Datasikkerhed. Se hele politikken for brugerdata. |
Tilladelser og API'er, som tilgår politikken for følsomme oplysninger
Anmodninger om tilladelse og API'er, der tilgår følsomme oplysninger, skal give mening for brugerne. Du må kun anmode om tilladelser og API'er, der tilgår følsomme oplysninger, som er nødvendige for at implementere de aktuelle funktioner eller tjenester i din app, der fremhæves på din profilside i Google Play. Du må ikke bruge tilladelser eller API'er, der tilgår følsomme oplysninger, som giver adgang til bruger- eller enhedsdata med henblik på ikke-oplyste, ikke-implementerede eller ikke-tilladte funktioner eller formål. Personlige eller følsomme data, der gives adgang til via tilladelser eller API'er, som tilgår følsomme oplysninger, må aldrig sælges eller deles med henblik på salg.
Se hele politikken om tilladelser og API'er, som har adgang til følsomme oplysninger.
Eksempler på SDK-forårsagede overtrædelser
- Din app inkluderer en SDK, der anmoder om lokation i baggrunden med henblik på et ikke-tilladt eller ikke-erklæret formål.
- Din app indeholder en SDK, der udsender EMEI ud fra Android-tilladelsen read_phone_state uden brugersamtykke.
Politik vedrørende malware
Se hele politikken vedrørende malware.
Eksempler på SDK-forårsagede overtrædelser
- En app, som inkluderer SDK-biblioteker fra udbydere, der distribuerer skadelig software.
- En app, der overtræder tilladelsesmodellen for Android eller stjæler loginoplysninger (f.eks. OAuth-tokener) fra andre apps.
- Apps, der misbruger funktioner for at forhindre, at de bliver afinstalleret eller standset.
- En app, der deaktiverer SELinux.
- En app, som indeholder en SDK, der overtræder Android-tilladelsesmodellen ved at opnå udvidede adgangsrettigheder via adgang til enhedsdata med henblik på et ikke-erklæret formål.
- En app, som indeholder en SDK med kode, der narrer brugerne til at abonnere på eller købe indhold via brugernes mobilregning.
Brug af SDK'er i apps
Hvis du medtager en SDK i din app, er du ansvarlig for at sikre, at dens tredjepartskode og -procedurer ikke medfører, at din app overtræder Google Plays programpolitikker for udviklere. Det er vigtigt at vide, hvordan SDK'erne i din app håndterer brugerdata, og hvilke tilladelser de anvender, hvilke data de indsamler, og hvorfor de indsamler dataene.
SDK-krav
Appudviklere anvender ofte tredjepartskode (f.eks. en SDK) til at integrere vigtige funktioner og tjenester i deres apps. Når du inkluderer en SDK i din app, skal du sørge for, at du kan holde brugerne beskyttede, og at din app er beskyttet mod alle sårbarheder. I dette afsnit beskriver vi, hvordan nogle af vores eksisterende krav til sikkerhed og privatliv gælder i forhold til SDK'er, og hvordan de er designet til at hjælpe udviklere med at integrere SDK'er i deres apps på sikker vis.
Hvis du medtager en SDK i din app, er du ansvarlig for at sikre, at dens tredjepartskode og -procedurer ikke medfører, at din app overtræder Google Plays programpolitikker for udviklere. Det er vigtigt at vide, hvordan SDK'erne i din app håndterer brugerdata, og hvilke tilladelser de anvender, hvilke data de indsamler, og hvorfor de indsamler dataene. Vær opmærksom på, at SDK'ernes indsamling og håndtering af brugerdata skal være i overensstemmelse med din apps overholdelse af politikken for de pågældende brugerdata.
For at hjælpe med at sikre, at din brug af en SDK ikke overtræder politikkravene, skal du læse og forstå følgende politikker fra ende til anden og være opmærksom på nogle af de eksisterende krav vedrørende SDK'er nedenfor:
Apps til eskalering af rettigheder, der rooter enheder uden brugertilladelse, klassificeres som rootingapps.
Spyware
Spyware omfatter en skadelig app, kode eller adfærd, der indsamler, stjæler eller deler bruger- eller enhedsdata på en måde, som ikke overholder de gældende politikker.
Skadelig kode eller adfærd, hvis anvendelse betragtes som udspionering af brugeren eller tyveri af data uden tilstrækkelig varsel eller samtykke, betegnes også som spyware.
Se hele politikken vedrørende spyware.
SDK-forårsagede overtrædelser med spyware omfatter, men er ikke begrænset til:
- En app, der bruger en SDK, som overfører data fra optagelser af lyd eller opkald, når dette ikke er relateret til en appfunktionalitetet, der overholder politikkerne.
- En app med skadelig tredjepartskode (f.eks. en SDK), der videresender data fra enheder på en måde, som brugeren ikke kan forvente og/eller har fået tilstrækkelig varsel om eller givet tilstrækkeligt samtykke til.
Politik vedrørende uønsket software til mobil
Gennemsigtig adfærd og tydelige erklæringer
Al kode skal indfri de løfter, der gives til brugeren. Apps skal levere alle funktioner, der oplyses i kommunikationen om appen. Apps må ikke forvirre brugerne.
Eksempler på overtrædelser:
- Annoncebedrageri
- Social manipulation
Beskyt brugerdata
Vær tydelig og gennemsigtig i forhold til adgang, brug, indsamling og deling af personlige og følsomme brugerdata. Anvendelsen af brugerdata skal overholde alle relevante politikker for brugerdata, hvor det er relevant, og træffe alle forholdsregler for at beskytte dataene.
Eksempler på overtrædelser:
- Dataindsamling (jf. spyware)
- Misbrug af begrænsede tilladelser
Se politikken for uønsket software til mobil i sin helhed.
Politik om enheds- og netværksmisbrug
Vi tillader ikke apps, der forstyrrer, afbryder, beskadiger eller opnår uautoriseret adgang til brugerens enhed, andre enheder eller computere, servere, netværk, programmeringsgrænseflader (API'er) eller tjenester, herunder, men ikke begrænset til, andre apps på enheden, en Google-tjeneste eller et netværk tilhørende et autoriseret mobilselskab.
Apps eller tredjepartskode (f.eks. SDK'er) med fortolkede sprog (JavaScript, Python, Lua osv.), som indlæses ved kørselstidspunktet (dvs. ikke sammen med appen), må ikke tillade potentielle overtrædelser af Google Play-politikkerne.
Vi tillader ikke kode, der introducerer eller udnytter sikkerhedsbrister. Se siden om Sikkerhedsoptimering for apps for at få oplysninger om de nyeste sikkerhedsproblemer, som er rapporteret til udviklere i Google Play.
Se politikken om enheds- og netværksmisbrug i sin helhed.
Eksempler på SDK-forårsagede overtrædelser
- Apps, der faciliterer proxytjenester til tredjeparter, må kun gøre dette i apps, hvor dette er det primære hovedformål for appens brugere.
- Din app inkluderer en SDK, der downloader eksekverbar kode, f.eks. dex-filer eller indlejret kode, fra en anden kilde end Google Play.
- Din app inkluderer en SDK, som indeholder en webvisning med tilføjet JavaScript-grænseflade, der indlæser usikkert webindhold (f.eks. en http://-webadresse) eller ubekræftede webadresser fra usikre kilder (f.eks. webadresser, der er hentet uden et pålideligt formål).
- Din app inkluderer en SDK, der indeholder kode, som bruges til at opdatere dens egen APK.
- Din app inkluderer en SDK, der udsætter brugerne for en sikkerhedsbrist ved at downloade filer via en usikker forbindelse.
- Din app bruger en SDK, der indeholder kode til download eller installation af apps fra ukendte kilder uden for Google Play.
- Din app inkluderer en SDK, som anvender tjenester i forgrunden uden relevant formål.
- Din app inkluderer en SDK, der anvender tjenester i forgrunden af hensyn til politikoverholdelse, men SDK'en er ikke erklæret i din apps manifest.
Politik vedrørende vildledende adfærd
Vi tillader ikke apps, der forsøger at vildlede brugerne eller muliggør bedragerisk adfærd. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, apps, som vi vurderer til at være funktionelt umulige. Apps skal give nøjagtige oplysninger, beskrivelser og billeder/video af deres funktionalitet i alle metadata. Apps må heller ikke efterligne funktionalitet eller advarsler fra operativsystemet eller andre apps. Enhedsindstillingerne må kun ændres med brugerens kendskab og samtykke, og brugeren skal kunne fortryde ændringerne.
Adfærdsgennemsigtighed
Eksempel på en overtrædelse forårsaget af SDK
- Din app inkluderer en SDK, der forsøger at undgå appanmeldelser.
Hvilke Google Play-udviklerpolitikker omfatter ofte SDK-forårsagede overtrædelser?
For at hjælpe dig med at sikre, at den tredjepartskode, din app anvender, overholder Google Plays programpolitikker for udviklere, bør du læse følgende politikker fra ende til anden:
- Politik for brugerdata
- Tilladelser og API'er, som har adgang til følsomme oplysninger
- Politik om enheds- og netværksmisbrug
- Malware
- Uønsket software til mobil
- Program for selvklassificerede annonce-SDK'er til familier
- Annoncepolitik
- Vildledende adfærd
- Google Plays programpolitikker for udviklere
Selvom disse politikker er dem, der oftest er problemer med, er det vigtigt at huske, at dårlig SDK-kode kan medføre, at din app overtræder en anden politik, der ikke er nævnt ovenfor. Husk at gennemgå og holde dig ajour med alle politikker ved at læse dem fra ende til anden, da du som appudvikler er ansvarlig for at sikre, at dine SDK'er håndterer dine appdata på en måde, der overholder politikkerne.
Du kan få flere oplysninger i Hjælp.
Malware
Malware er enhver form for kode, der kan udsætte en bruger, en brugers data eller en enhed for fare. Malware omfatter, men er ikke begrænset til, potentielt skadelige apps, binære programmer eller systemændringer, der falder ind under kategorier som trojanske heste, phishing og spywareapps, og vi opdaterer og tilføjer løbende nye kategorier.
Malware kan variere alt efter type og funktion, men har typisk et af følgende formål:
- At kompromittere integriteten af brugerens enhed.
- At overtage kontrollen af en brugers enhed.
- At aktivere fjernstyrede processer, hvormed en hacker kan få adgang til, bruge eller på anden måde udnytte en inficeret enhed.
- At overføre personoplysninger eller loginoplysninger fra enheden uden tilstrækkelige oplysninger og samtykke.
- At sende spam eller kommandoer fra den inficerede enhed for at ramme andre enheder eller netværk.
- At bedrage brugeren.
En app, et binært program eller en systemændring kan potentielt være skadelig og kan derfor medføre skadelig adfærd, selvom det ikke var hensigten. Dette skyldes, at apps, binære programmer eller systemændringer kan fungere forskelligt afhængigt af en række variabler. Det, der er skadeligt for én Android-enhed, udgør derfor ikke nødvendigvis en risiko for en anden Android-enhed. En enhed med den nyeste version af Android påvirkes f.eks. ikke af skadelige apps, der bruger forældede API'er til at udføre skadelig adfærd, mens en enhed, som stadig har en meget gammel version af Android, kan være i risikogruppen. Apps, binære programmer eller systemændringer betragtes som malware eller potentielt skadelige apps, hvis de udgør en klar risiko for nogle eller alle Android-enheder og -brugere.
Malwarekategorierne nedenfor afspejler vores grundlæggende tro på, at brugerne bør forstå, hvordan deres enhed kan udnyttes, og promoverer et sikkert økosystem, der fremmer effektiv innovation og en brugeroplevelse, der er tillid til.
Gå til Google Play Protect for at få flere oplysninger.
Bagdøre
Kode, der gør det muligt at udføre uønskede, potentielt skadelige fjernstyrede processer på en enhed.
Disse processer kan omfatte adfærd, som kan placere appen, det binære program eller systemændringen i en af de andre malwarekategorier, hvis de udføres automatisk. En "bagdør" er generelt en beskrivelse af, hvordan en potentielt skadelig proces kan opstå på en enhed, og er derfor ikke helt på linje med kategorier som faktureringsbedrageri eller kommerciel spyware. Af denne årsag behandler Google Play Protect under visse omstændigheder nogle bagdøre som sårbarheder.
Faktureringsbedrageri
Kode, der automatisk debiterer brugeren på en bevidst vildledende måde.
Bedrageri i forbindelse med mobilfakturering kan opdeles i sms-bedrageri, opkaldsbedrageri og afgiftsbedrageri.
Sms-bedrageri
Kode, der debiterer brugere for at sende en overtakseret sms-besked uden samtykke, eller som forsøger at camouflere sine sms-aktiviteter ved at skjule brugsvilkår eller sms-beskeder fra mobilselskabet, der underretter brugeren om opkrævninger eller bekræfter abonnementer.
Noget kode introducerer yderligere adfærd, der faciliterer sms-bedrageri, selvom de teknisk set afslører afsendelsesadfærd. Eksempler på dette omfatter, at dele af brugsvilkårene skjules for brugeren, at indhold gøres ulæseligt, og at sms-beskeder fra mobilselskabet, der informerer brugeren om opkrævninger eller bekræfter et abonnement, undertrykkes under visse betingelser.
Opkaldsbedrageri
Kode, der debiterer brugere ved at foretage opkald til overtakserede numre uden brugerens samtykke.
Afgiftsbedrageri
Kode, der narrer brugere til at abonnere på eller købe indhold via deres mobilregning.
Afgiftsbedrageri omfatter enhver type fakturering med undtagelse af overtakserede sms-beskeder og opkald. Eksempler på dette omfatter betaling via mobilregningen, trådløst adgangspunkt og overførsel af mobilsendetid. Bedrageri med trådløst adgangspunkt er en af de mest udbredte typer afgiftsbedrageri. Bedrageri med trådløst adgangspunkt kan omfatte, at brugere narres til at klikke på en knap i en gennemsigtig webvisning, der indlæses lydløst. Når handlingen er udført, startes et fast abonnement, og den sms-besked eller mail, der sendes som bekræftelse, kapres ofte for at forhindre brugere i at opdage den finansielle transaktion.
Stalkerware
Kode, der indsamler personlige eller følsomme brugerdata fra en enhed og overfører oplysningerne til en tredjepart (virksomhed eller en anden enkeltperson) med henblik på overvågning.
Apps skal give passende tydelig erklæring og indhente samtykke i henhold til politikken for brugerdata.
Retningslinjer for overvågningsapps
De eneste overvågningsapps, der accepteres, er apps, som udelukkende er designet og markedsført til at overvåge en anden enkeltperson, f.eks. til at blive brugt af forældre til at holde opsyn med deres børn eller af en virksomheds ledelse til at overvåge individuelle medarbejdere. Dette forudsætter, at de overholder de krav, der beskrives nedenfor. Disse apps må ikke bruges til at spore andre (f.eks. en ægtefælle), selv om vedkommende ved det eller har givet tilladelse til det, heller ikke hvis der vises en vedvarende notifikation om det. Disse apps skal bruge demofunktionen IsMonitoringTool for metadata i deres manifestfil for at klassificere sig selv på en passende måde som overvågningsapps.
Overvågningsapps skal overholde følgende krav:
- Apps må ikke udgive sig for at være et værktøj til spionage eller hemmelig overvågning.
- Apps må ikke skjule eller tilsløre sporingsadfærd eller forsøge at vildlede brugere i forbindelse med en sådan funktionalitet.
- Apps skal til enhver tid vise brugerne en vedvarende notifikation, når appen kører, og et unikt ikon, som tydeligt identificerer appen.
- Apps skal offentliggøre overvågnings- eller sporingsfunktioner i beskrivelsen i Google Play Butik.
- Apps og appfortegnelser i Google Play må ikke angive nogen metoder, der aktiverer eller giver adgang til funktionaliteter, som overtræder disse vilkår, f.eks. et link til en APK-fil, der ikke opfylder kravene, og som hostes uden for Google Play.
- Apps skal overholde alle gældende love. Du alene er ansvarlig for at afgøre, om din app er lovlig i det område, du målretter den mod.
Denial of Service (DoS)
Kode, der udfører et DoS-angreb (Denial of Service), eller som er en del af et DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) mod andre systemer og ressourcer.
Det kan f.eks. udføres ved at sende et stort antal HTTP-anmodninger for at lægge overdrevent pres på eksterne servere.
Skadelige downloadprogrammer
Kode, der ikke i sig selv er potentielt skadelig, men som downloader andre potentielt skadelige apps.
Kode kan være et skadeligt downloadprogram, hvis:
- Der er grund til at tro, at den blev udviklet med henblik på at sprede potentielt skadelige apps, og den har downloadet potentielt skadelige apps eller indeholder kode, der kan downloade og installere apps.
- Mindst 5 % af apps, som downloades af den, er potentielt skadelige apps med en mindstegrænse på 500 observerede appdownloads (25 observerede downloads af potentielt skadelige apps).
Populære browsere og apps til fildeling betragtes ikke som skadelige downloadprogrammer, så længe følgende er gældende:
- De starter ikke downloads uden brugerens interaktion.
- Alle downloads af potentielt skadelige apps startes efter brugerens samtykke.
Trussel mod andre systemer end Android
Kode, som indeholder trusler mod andre systemer end Android.
Disse apps kan ikke skade Android-brugeren eller -enheden, men indeholder komponenter, der potentielt kan skade andre platforme.
Phishing
Kode, der foregiver at komme fra en troværdig kilde, anmoder om en brugers godkendelses- eller faktureringsoplysninger og sender disse data til en tredjepart. Denne kategori gælder også for kode, der opsnapper brugeroplysninger under overførslen.
Phishing er typisk målrettet mod bankoplysninger, kreditkortnumre og loginoplysninger til onlinekonti på sociale netværk og til spil.
Misbrug af rettigheder til integrerede apps
Kode, der kompromitterer systemets integritet ved at bryde ud af appens sandbox, opnå rettigheder til integrerede apps eller ændre eller deaktivere adgang til vigtige sikkerhedsrelaterede funktioner.
Eksempler:
- En app, der overtræder tilladelsesmodellen for Android eller stjæler loginoplysninger (f.eks. OAuth-tokener) fra andre apps.
- Apps, der misbruger funktioner for at forhindre, at de bliver afinstalleret eller standset.
- En app, der deaktiverer SELinux.
Apps til eskalering af rettigheder, der rooter enheder uden brugerens tilladelse, klassificeres om rootingapps.
Ransomware
Kode, der tager delvis eller omfattende kontrol over en enhed eller data på en enhed og forlanger, at brugeren betaler eller udfører en handling for at få kontrollen tilbage.
Noget ransomware krypterer data på enheden og forlanger betaling for at afkryptere de pågældende data og/eller udnytter enhedens administratorfunktioner, så det ikke kan fjernes af en typisk bruger. Eksempler:
- Låse en bruger ude fra enheden og forlange penge for at give brugeren kontrollen tilbage.
- Kryptere data på enheden og forlange betaling angiveligt for at afkryptere dataene.
- Udnytte funktioner til administration af enhedspolitikker og forhindre brugeren i at fjerne appen.
Kode, der distribueres med enheden, hvis primære formål er subsidieret enhedsadministration, kan fjernes fra ransomwarekategorien, forudsat at den opfylder kravene for sikker låsning og administration samt kravene om tilstrækkelig oplysning til og samtykke fra brugeren.
Rooting
Kode, der rooter enheden.
Der er forskel på ikke-skadelig og skadelig rootingkode. Ikke-skadelige rootingapps giver f.eks. brugeren forudgående besked om, at de rooter enheden, og de udfører ikke andre potentielt skadelige handlinger, der er kendt fra andre kategorier af potentielt skadelige apps.
Skadelige rootingapps informerer ikke brugeren om, at de rooter enheden, eller også informerer de brugeren om en rooting, inden den udføres, men de udfører også andre handlinger, der er kendt fra andre kategorier af potentielt skadelige apps.
Spam
Spyware
Spyware omfatter en skadelig app, kode eller adfærd, der indsamler, stjæler eller deler bruger- eller enhedsdata på en måde, som ikke overholder de gældende politikker.
Skadelig kode eller adfærd, hvis anvendelse betragtes som udspionering af brugeren eller tyveri af data uden tilstrækkelig varsel eller samtykke, betegnes også som spyware.
Overtrædelser med spyware omfatter, men er ikke begrænset til:
- Optagelse af lyd eller opkald på telefonen
- Tyveri af appdata
- En app med skadelig tredjepartskode (f.eks. en SDK), der videresender data fra enheder på en måde, som brugeren ikke kan forvente og/eller har fået tilstrækkelig varsel om eller givet tilstrækkeligt samtykke til.
Alle apps skal desuden overholde alle Google Plays programpolitikker for udviklere, herunder politikker vedrørende bruger- og enhedsdata. Disse omfatter bl.a. politikker vedrørende uønsket software til mobil, brugerdata, tilladelser og API'er, der har adgang til følsomme oplysninger og SDK-krav.
Trojansk hest
Kode, der tilsyneladende er uskadelig, f.eks. et spil, der giver sig ud for kun at være et spil, men som udfører uønskede processer til skade for brugeren.
Denne klassificering bruges normalt i kombination med andre kategorier af potentielt skadelige apps. En trojansk hest har en harmløs komponent og en skjult skadelig komponent. Det kan f.eks. være et spil, der sender overtakserede sms-beskeder fra brugerens enhed i baggrunden og uden brugerens viden.
En bemærkning vedrørende atypiske apps
En bemærkning om kategorien Bagdør
Klassificering som malwarekategorien "bagdør" afhænger af, hvordan koden opfører sig. Hvis kode skal klassificeres som bagdørsmalware, er det en nødvendig betingelse, at den muliggør adfærd, som ville placere koden i en af de andre malwarekategorier, hvis den udføres automatisk. Hvis en app f.eks. tillader dynamisk indlæsning af kode, og den dynamisk indlæste kode henter sms-beskeder, klassificeres den som bagdørsmalware.
Hvis en app tillader udførelse af vilkårlig kode, og vi ikke har grund til at tro, at denne funktion er tilføjet med henblik på skadelig adfærd, vil appen dog blive behandlet som en app med en sårbarhed i stedet for bagdørsmalware, og udvikleren bliver bedt om at rette den.
Maskeret malware
En app, der benytter forskellige undvigelsesteknikker for at give brugeren andre eller falske appfunktioner. Disse apps maskerer sig som legitime apps eller spil, så de ser harmløse ud for appbutikker, og de bruger teknikker såsom sløring, dynamisk kodeindlæsning eller tilsløring til at skjule skadeligt indhold.
Maskeret malware minder om andre PHA-kategorier, især trojanske heste, hvor den vigtigste forskel er de teknikker, der bruges til at sløre den skadelige aktivitet.
Efterligning
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
-
Udviklere, der gennem urigtige oplysninger antyder et forhold til en anden virksomhed/udvikler/juridisk enhed/organisation.
① Det udviklernavn, der er angivet for denne app, antyder en officiel relation til Google, selv om en sådan relation ikke findes.
- Apps, hvis ikoner og navne gennem urigtige oplysninger antyder et forhold til en anden virksomhed/udvikler/juridisk enhed/organisation.
① Appen bruger et nationalt emblem og vildleder brugerne til at tro, at den er tilknyttet offentlige myndigheder.
② Appen kopierer et logo, som tilhører en virksomhedsenhed, for fejlagtigt at antyde, at den er en af virksomhedens officielle apps. -
Appnavne og -ikoner, der ligner eksisterende produkter eller tjenester så meget, at brugerne kan blive vildledt.
① Appen bruger logoet fra websitet for en populær kryptovaluta i sit appikon for at antyde, at den er det officielle website.
② Appen kopierer figuren fra og navnet på en berømt tv-serie i sit appikon og vildleder brugerne til at tro, at den er tilknyttet en tv-serie. -
Apps, som fejlagtigt påstår at være den officielle app for en etableret juridisk enhed. Navne som f.eks. "Justin Bieber Official" er ikke tilladt uden de nødvendige tilladelser eller rettigheder.
- Apps, der overtræder retningslinjerne for Android-brandet.
Uønsket software til mobilenheder
Hos Google arbejder vi ud fra den overbevisning, at hvis vi fokuserer på brugeren, kommer resten af sig selv. I vores softwareprincipper og politikken om uønsket software giver vi generelle anbefalinger til software, der giver en god brugeroplevelse. Denne politik udbygger Googles politik om uønsket software ved at opridse principperne for Android-økosystemet og Google Play Butik. Software, der overtræder disse principper, kan være skadelig for brugeroplevelsen, og vi træffer foranstaltninger for at beskytte brugerne mod den.
Som nævnt i politikken om uønsket software har vi konstateret, at uønsket software i de fleste tilfælde har en eller flere af de samme grundlæggende egenskaber:
- Den er vildledende og giver lovning på et værditilbud, den ikke opfylder.
- Den forsøger at narre brugerne til at installere den eller skjuler sig i installationsfilerne til et andet program.
- Den fortæller ikke brugeren om alle dens primære og væsentligste funktioner.
- Den påvirker brugerens system på uventede måder.
- Den indsamler eller overfører personlige oplysninger uden brugerens viden.
- Den indsamler eller overfører personlige oplysninger uden sikker håndtering (f.eks. overførsel via HTTPS)
- Den følger med anden software, og dens tilstedeværelse er ikke oplyst.
På mobilenheder er software kode i form af en app, binær kode, systemændring osv. For at forhindre software, der er skadelig for softwarens økosystem eller forstyrrer brugeroplevelsen, skrider vi til handling over for kode, der overtræder disse principper.
Nedenfor udbygger vi politikken om uønsket software for at udvide dens anvendelighed til mobilsoftware. På samme måde som med denne politik fortsætter vi med at justere politikken om uønsket software til mobilenheder for at tage hånd om nye typer misbrug.
Gennemsigtig adfærd og tydelige erklæringer
Al kode skal indfri de løfter, der gives til brugeren. Apps skal levere alle funktioner, der oplyses i kommunikationen om appen. Apps må ikke forvirre brugerne.
- Apps skal tydeligt oplyse funktionalitet og formål.
- Forklar brugeren klart og tydeligt, hvilke systemændringer der foretages af appen. Giv brugerne mulighed for at gennemgå og godkende alle vigtige valgmuligheder og ændringer i forbindelse med installation af appen.
- Softwaren må ikke give urigtige oplysninger om tilstanden af brugerens enhed, f.eks. ved at påstå, at der er alvorlige sikkerhedsproblemer i systemet, eller at enheden er inficeret med virus.
- Brug ikke ugyldig aktivitet, der har til formål at øge annoncetrafikken og/eller antallet af konverteringer.
- Vi tillader ikke apps, der vildleder brugerne ved at efterligne andre (f.eks. en anden udvikler, virksomhed eller enhed) eller en anden app. Antyd ikke, at din app er relateret til eller godkendt af nogen, hvis det ikke er tilfældet.
Eksempler på overtrædelser:
- Annoncebedrageri
- Social manipulation
Beskyt brugernes data og privatliv
Vær tydelig og gennemsigtig, når det drejer sig om adgang til samt brug, indsamling og deling af personlige og følsomme brugerdata. Anvendelsen af brugerdata skal overholde alle relevante politikker for brugerdata, hvor det er relevant, og alle forholdsregler for at beskytte dataene skal træffes.
Alle apps skal desuden overholde alle Google Plays programpolitikker for udviklere, herunder politikker vedrørende bruger- og enhedsdata. Disse omfatter bl.a. politikker vedrørende brugerdata, tilladelser og API'er, der har adgang til følsomme oplysninger, spyware og SDK-krav.
- Du må ikke anmode brugerne om at deaktivere funktioner til enhedsbeskyttelse såsom Google Play Protect eller vildlede dem, så de deaktiverer disse funktioner. Du må f.eks. ikke tilbyde brugerne yderligere appfunktioner eller bonusser, mod at de deaktiverer Google Play Protect.
Undgå forringelse af mobiloplevelsen
Brugeroplevelsen skal være ligetil, letforståelig og baseret på klare valg fra brugeren. Den skal give brugeren et klart værditilbud og må ikke forstyrre den annoncerede eller ønskede brugeroplevelse.
- Kør ikke annoncer, der vises til brugerne på uventede måder, f.eks. en visning, der forringer eller forstyrrer brugervenligheden af enhedens funktioner eller en visning uden for triggerappens miljø, hvis annoncen ikke er let at afvise, eller der ikke i tilstrækkelig grad angives samtykke og tilskrivning.
- Apps må ikke forstyrre andre apps eller enhedens anvendelighed
- Muligheden for at afinstallere skal vises tydeligt, hvor dette er relevant.
- Mobilsoftware må ikke efterligne meddelelser fra enhedens operativsystem eller andre apps. Du må ikke tilsidesætte underretninger til brugeren fra andre apps eller fra operativsystemet. Det gælder især underretninger til brugeren om, at der foretages ændringer i operativsystemet.
Eksempler på overtrædelser:
- Forstyrrende annoncer
- Uautoriseret brug eller efterligning af systemfunktioner
Skadelige downloadprogrammer
Kode, der ikke i sig selv er uønsket software, men som downloader andet uønsket software til mobilenheder (MUwS, mobile unwanted software).
Kode kan være et skadeligt downloadprogram, hvis:
- Der er grund til at tro, at den blev udviklet med henblik på at sprede uønsket software til mobilenheder, og den har downloadet uønsket software til mobilenheder eller indeholder kode, der kan downloade og installere apps.
- Mindst 5 % af apps, som downloades af den, er uønsket software til mobilenheder med en mindstegrænse på 500 observerede appdownloads (25 observerede downloads af uønsket software til mobilenheder).
Populære browsere og apps til fildeling betragtes ikke som skadelige downloadprogrammer, så længe følgende er gældende:
- De starter ikke downloads uden brugerens interaktion.
- Alle downloads af uønsket software til mobilenheder startes efter brugerens samtykke.
Annoncebedrageri
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- En app, der gengiver annoncer, der ikke er synlige for brugeren.
- En app, der automatisk genererer klik på annoncer, uden at det er brugerens hensigt, eller som genererer tilsvarende netværkstrafik for svigagtigt at give klikkredit.
- En app, der sender falske installationsklik for at modtage betaling for installationer, der ikke stammer fra afsenderens netværk.
- En app, der viser pop op-annoncer, når brugeren ikke bruger appens brugerflade.
- Afgivelse af urigtige oplysninger om en apps annoncebeholdning, f.eks. en app, der kommunikerer til annoncenetværk, at den kører på en iOS-enhed, når den faktisk kører på en Android-enhed, eller en app, der giver urigtige oplysninger om det pakkenavn, der tjenes penge på.
Uautoriseret brug eller efterligning af systemfunktioner
Vi tillader ikke apps eller annoncer, der efterligner eller forstyrrer systemfunktioner som f.eks. underretninger eller advarsler. Underretninger på systemniveau må kun bruges i en apps integrerede funktioner, som f.eks. en app fra et flyselskab, der underretter brugerne om særtilbud, eller et spil, der underretter brugerne om kampagner i spillet.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Apps eller annoncer, der vises via en systemnotifikation eller -underretning:
① Den systemnotifikation, der vises i denne app, bruges til at levere en annonce.
Du kan se flere eksempler med annoncer i annoncepolitikken.
Social manipulation
Indtægtsgenerering og annoncer
Betalinger
- Udviklere, der opkræver betaling for download af apps i Google Play, skal bruge Google Plays faktureringssystem som betalingsmetode i forbindelse med de pågældende transaktioner.
-
Apps, der distribueres via Play, og som kræver eller accepterer betaling for adgang til funktioner eller tjenester i appen, herunder appfunktionalitet, digitalt indhold eller digitale varer (samlet kaldet "køb i app"), skal bruge Google Plays faktureringssystem i forbindelse med de pågældende transaktioner, medmindre afsnit 3, afsnit 8 eller afsnit 9 er gældende.
Eksempler på appfunktioner eller -tjenester, der kræver brug af Google Plays faktureringssystem, omfatter, men er ikke begrænset til, køb i appen af:
- Varer (f.eks. virtuelle valutaer, ekstra liv, ekstra spilletid, tilføjelseselementer, figurer og avatarer).
- Abonnementstjenester (f.eks. fitness, spil, dating, uddannelse, musik, video, tjenesteopgraderinger og andre tjenester med indholdsabonnement).
- Appfunktionalitet eller -indhold, som f.eks. en annoncefri version af en app eller nye funktioner, som ikke er tilgængelige i den gratis version.
- Software og tjenester i skyen (f.eks. tjenester til lagring af data, produktivitetssoftware til virksomheder og software til økonomistyring).
- Google Plays faktureringssystem må ikke bruges, i tilfælde hvor:
- Betalingen primært er:
- Til køb eller leje af fysiske varer (f.eks. dagligvarer, tøj, husholdningsartikler, elektronik)
- Til køb af fysiske tjenester (f.eks. transporttjenester, rengøringstjenester, flybilletter, medlemskab af et fitnesscenter, madlevering, billetter til livebegivenheder)
- En indbetaling i forbindelse med en kreditkortregning eller en forbrugsregning (f.eks. kabel- og teletjenester)
- Betalinger omfatter P2P-betalinger, onlineauktioner og donationer, der er fritaget for skat.
- Betalingen er for indhold eller tjenester, der muliggør onlinegambling, som beskrevet i afsnittet om gamblingapps i politikken for gambling, spil og konkurrencer med rigtige penge.
- Betalingen sker i forbindelse med en produktkategori, der betragtes som uacceptabel i henhold til Googles indholdspolitikker for Betalingscenter.
Bemærk! På nogle markeder tilbyder vi Google Pay til apps, der sælger fysiske varer og/eller tjenester. Du kan få flere oplysninger ved at gå til vores udviklerside for Google Pay.
- Betalingen primært er:
- Foruden de betingelser, der er beskrevet i afsnit 3, afsnit 8 og afsnit 9, må apps ikke føre brugerne til en betalingsmetode, som ikke er Googles faktureringssystem. Dette forbud omfatter, men er ikke begrænset til, at føre brugerne til andre betalingsmetoder via:
- En apps profilside i Google Play.
- Promoveringer i appen, der er relateret til indhold, der kan købes.
- Webvisninger, knapper, links, meddelelser, annoncer eller andre opfordringer til handling i appen.
- Brugerfladeflows i appen, herunder kontooprettelse eller tilmeldingsflows, der fører brugerne fra en app til en anden betalingsmetode end Google Plays faktureringssystem.
-
Virtuelle valutaer i apps må kun anvendes i den app eller i det spil, som de er købt til.
-
Udviklerne skal tydeligt og nøjagtigt oplyse brugerne om vilkårene og priserne for deres app eller funktioner eller abonnementer, der kan købes i appen. Prissætning i appen skal matche den pris, der vises i brugerfladen til Play Fakturering. Hvis din produktbeskrivelse i Google Play henviser til funktioner i appen, som kræver et særskilt gebyr eller tillægsgebyr, skal din appfortegnelse tydeligt oplyse brugerne om, at adgang til disse funktioner kræver betaling.
-
Apps og spil, der tilbyder mekanismer til at modtage vilkårlige virtuelle genstande fra et køb, herunder, men ikke begrænset til, "lootboxes", skal tydeligt angive sandsynligheden for at modtage disse genstande forud for købet og umiddelbart før købstidspunktet.
-
Medmindre de betingelser, der er beskrevet i afsnit 3, er gældende, kan udviklere af Play-distribuerede apps, som kræver eller accepterer betaling fra brugere i disse lande/regioner for adgang til køb i appen, tilbyde brugerne et alternativt faktureringssystem i appen sammen med Google Plays faktureringssystem i forbindelse med de pågældende transaktioner, hvis udviklerne udfylder erklæringsformularen om fakturering for hvert af de respektive programmer og accepterer de tilhørende yderligere vilkår og programkrav.
-
Udviklere, der distribuerer apps via Play, kan føre brugere i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) uden for appen, bl.a. for at promovere tilbud på digitale funktioner og tjenester i appen. Udviklere, der fører brugere i EØS uden for appen, skal udfylde erklæringsformularen for programmet og acceptere de tilhørende yderligere vilkår og programkrav.
Annoncer
For at give en oplevelse i høj kvalitet tager vi højde for din annonces indhold, målgruppe, brugeroplevelse og adfærd samt sikkerhed og privatliv. Vi anser annoncer og tilknyttede tilbud som en del af din app, og disse skal derfor også overholde alle andre Google Play-politikker. Vi har også yderligere krav til annoncer, hvis du aktiverer indtægtsgenerering for en app, der er målrettet mod børn i Google Play.
Du kan også læse mere om vores politikker for promovering af apps og profilsider i Play Butik her, herunder hvordan vi håndterer vildledningsteknikker i forbindelse med promovering.
Annonceindhold
Upassende annoncer
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Annoncer, der ikke er passende i forhold til appens indholdsklassificering
① Denne annonce er upassende (teenagerindhold) i forhold til appens indholdsklassificering (Alle)
② Denne annonce er upassende (voksenindhold) i forhold til appens indholdsklassificering (Teenager)
③ Tilbuddet i annoncen (promovering af download af en app med voksenindhold) er upassende i forhold til indholdsklassificeringen for den spilapp, som annoncen blev vist i (Alle)
Krav i Google Plays familiepolitikker
Vildledende annoncer
Annoncer må ikke simulere eller efterligne brugerfladen for appfunktioner såsom notifikationer eller advarsler fra et operativsystem. Det skal være klart for brugeren, hvilken app der viser de enkelte annoncer.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
-
Annoncer, som efterligner brugerfladen for en app:
① Spørgsmålstegnet i denne app er en annonce, der omdirigerer brugeren til en ekstern landingsside.
-
Annoncer, som efterligner en systemunderretning:
① ② Eksemplerne ovenfor viser annoncer, der efterligner forskellige systemnotifikationer.
① Eksemplerne ovenfor viser en fremhævet sektion, der efterligner andre funktioner, men som kun fører brugeren til en eller flere annoncer.
Forstyrrende annoncer
Forstyrrende annoncer er annoncer, der vises til brugerne på uventede måder, der kan resultere i utilsigtede klik, eller som forringer eller forstyrrer brugbarheden af enhedens funktioner.
Din app må ikke tvinge en bruger til at klikke på en annonce eller indsende personlige oplysninger til annonceringsformål, før brugeren kan bruge appen fuldt ud. Annoncer må kun vises i den app, der viser dem og må ikke forstyrre andre apps, annoncer eller enhedens drift, herunder system- eller enhedsknapper og porte. Dette omfatter overlejringer, ledsagende funktionalitet eller annonceenheder i widgets. Hvis din app viser annoncer, der forstyrrer normal brug, skal de nemt kunne lukkes uden konsekvenser.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Annoncer, der fylder hele skærmen eller forstyrrer normal brug, og som ikke tydeligt angiver, hvordan annoncen kan lukkes:
① Denne annonce har ikke en knap til lukning.
- Annoncer, der tvinger brugeren til at klikke videre fra annoncen ved hjælp af en falsk knap til lukning eller ved at få annoncer til pludselig at dukke op i områder af appen, hvor brugeren normalt trykker for at benytte en anden funktion:
① Denne annonce har en falsk knap til lukning.
② Denne annonce vises pludselig i et område, hvor brugeren er vant til at trykke for at bruge funktioner i appen.
- Annoncer, der vises uden for den app, der viser dem:
① Brugeren navigerer til denne apps startskærm, og pludselig vises der en annonce på startskærmen.
- Annoncer, der udløses af knappen Hjem eller af andre funktioner, som udelukkende er designet til at lukke appen:
① Brugeren forsøger at lukke appen og gå til startskærmen, men i stedet forstyrres forløbet af en annonce.
Better Ads Experiences
Udviklere skal overholde følgende retningslinjer for annoncer for at sikre oplevelser af høj kvalitet for brugerne, når de anvender Google Play-apps. Dine annoncer må ikke vises til brugerne på følgende uventede måder:
- Mellemliggende annoncer i fuld skærm uanset format (video, GIF, statisk osv.), der vises uventet og typisk, når brugeren har valgt at gøre noget andet, er ikke tilladt.
- Annoncer, der vises under selve spillet i starten af en bane eller i starten af et indholdssegment, er ikke tilladt.
- Mellemliggende videoannoncer i fuld skærm, der vises før en apps indlæsningsskærm (splash-skærm), er ikke tilladt.
- Mellemliggende annoncer i fuld skærm uanset format, som ikke kan lukkes efter 15 sekunder, er ikke tilladt. Mellemliggende annoncer i fuld skærm, som er tilvalgt, eller mellemliggende annoncer i fuld skærm, der ikke afbryder brugerens handlinger (f.eks. efter resultatskærmen i en spilapp), må vises i mere end 15 sekunder.
Denne politik gælder ikke for bonusannoncer, som brugerne udtrykkeligt tilvælger. Det kan f.eks. være en annonce, som udviklere klart og tydeligt tilbyder en bruger at se mod at låse op for en bestemt funktion i spillet eller noget bestemt indhold. Denne politik gælder heller ikke for indtægtsgenerering og annoncering, som ikke forstyrrer den normale brug af appen eller den måde, spillet normalt spilles på (f.eks. videoindhold med integrerede annoncer eller bannerannoncer, som ikke er i fuld skærm).
Disse retningslinjer er inspireret af retningslinjerne fra Better Ads Experiences. Få flere oplysninger om Better Ads Experiences ved at gå til Coalition for Better Ads.Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Uventede annoncer, der vises under selve spillet eller i starten af et indholdssegment (f.eks. efter en bruger har klikket på en knap, og før den tilsigtede handling for klikket finder sted). Disse annoncer er uventede for brugerne, da brugerne i stedet forventer at starte et spil eller engagere sig i indhold.
① En uventet statisk annonce vises under selve spillet i starten af en bane.
② En uventet videoannonce vises i starten af et indholdssegment. - En fuldskærmsannonce, der vises under selve spillet og ikke kan lukkes efter 15 sekunder.
① En mellemliggende annonce vises under selve spillet og giver ikke brugerne mulighed for at springe over inden for 15 sekunder.
Lavet til annoncer
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Apps, hvor en mellemliggende annonce placeres efter en brugerhandling (herunder, men ikke begrænset til klik, strygebevægelser osv.) på en fortløbende måde.
① På den første side i appen er der flere knapper, som brugeren kan interagere med. Når brugeren klikker på Start app [Start app] for at bruge appen, vises en mellemliggende annonce. Når annoncen er lukket, vender brugeren tilbage til appen og klikker på Service [Tjeneste] for at gå i gang med at bruge tjenesten, men nu vises der en ny mellemliggende annonce.
② På den første side foranlediges brugeren til at klikke på Play [Afspil], da der ikke er andre knapper, der gør det muligt at bruge appen. Når brugeren klikker på den, vises en mellemliggende annonce. Når annoncen er lukket, klikker brugeren på Launch [Start], da det er den eneste knap, der kan interageres med, og endnu en mellemliggende annonce vises.
Indtægtsgenerering via låseskærmen
Annoncesvindel
Annoncesvindel er strengt forbudt. Få flere oplysninger i vores politik vedrørende annoncesvindel.
Brug af placeringsdata til annoncer
Apps, der udvider brugen af tilladelsesbaserede data om enhedsplacering til annoncevisning, er underlagt politikken om personlige og følsomme oplysninger og skal også overholde følgende krav:.
- Brug eller indsamling af tilladelsesbaserede data om enhedsplacering med henblik på annoncering skal være tydelig for brugeren og dokumenteret i appens obligatoriske privatlivspolitik samt indeholde links til relevante privatlivspolitikker for annoncenetværk, der omhandler brug af placeringsdata.
- I overensstemmelse med kravene om adgangstilladelser til placering må der kun anmodes om adgangstilladelser til placering for at implementere eksisterende funktioner eller tjenester i din app, og der må ikke anmodes om adgangstilladelser til enhedens placering udelukkende med henblik på brug af annoncer.
Brug af Androids annoncerings-id
Google Play-tjenester version 4.0 introducerede nye API'er og et id til brug for annonce- og analyseudbydere. Vilkårene for brugen af dette id er angivet nedenfor.
- Brug. Androids annoncerings-id (AAID, Android Advertising ID) må kun bruges til annoncering og brugeranalyser. Status for indstillingen "Fravælg interessebaseret annoncering" eller "Fravælg annoncetilpasning" skal bekræftes, hver gang id'et forsøger at få adgang.
- Tilknytning til personhenførbare oplysninger eller andre id'er.
- Annonceringsbrug: Annoncerings-id'et må ikke knyttes til vedvarende enheds-id'er (f.eks. SSAID, MAC-adresse eller IMEI-nummer) til nogen form for annonceringsformål. Annoncerings-id'et må kun knyttes til personhenførbare oplysninger med brugerens udtrykkelige samtykke.
- Analysebrug: Annoncerings-id'et må ikke knyttes til personhenførbare oplysninger eller vedvarende enheds-id'er (f.eks. SSAID, MAC-adresse eller IMEI-nummer) til nogen former for analyser. Læs politikken for brugerdata for at få yderligere retningslinjer om vedvarende enheds-id'er.
- Respekter brugernes valg.
- I forbindelse med nulstilling må et nyt annoncerings-id ikke knyttes til et tidligere annoncerings-id eller data, der stammer fra et tidligere annoncerings-id, uden brugerens udtrykkelige samtykke.
- Du skal respektere brugerens indstilling for "Fravælg interessebaseret annoncering" eller "Fravælg annoncetilpasning". Hvis en bruger har aktiveret denne indstilling, må du ikke bruge annoncerings-id'et til at oprette brugerprofiler til annonceringsformål eller til at målrette tilpassede annoncer mod brugere. De tilladte aktiviteter omfatter kontekstmålretning, frekvensbegrænsning, konverteringssporing, rapportering og sikkerhed samt registrering af svindel.
- Hvis en bruger sletter Androids annoncerings-id på en nyere enhed, fjernes det pågældende id. Ved forsøg på at tilgå id'et vil brugeren se en række nuller. En enhed, der ikke har et annoncerings-id, må ikke være knyttet til data, som er tilknyttet eller stammer fra et tidligere annoncerings-id.
- Gennemsigtighed for brugerne. Registrering og brug af annoncerings-id'et og forpligtelserne i henhold til disse vilkår skal offentliggøres for brugerne i en juridisk fyldestgørende privatlivspolitik. Du kan få flere oplysninger om vores standarder for beskyttelse af personlige oplysninger ved at læse vores politik for brugerdata.
- Overholdelse af brugsvilkårene. Annoncerings-id'et må kun anvendes i overensstemmelse med Google Plays programpolitikker for udviklere. Dette gælder også for alle de parter, som du deler det med som led i den daglige drift. Alle apps, der uploades til eller udgives i Google Play, skal anvende annoncerings-id'et (når det er tilgængeligt på en enhed) i stedet for andre enheds-id'er til alle annoncerelaterede formål.
Abonnementer
Som udvikler må du ikke vildlede brugerne om de abonnementstjenester eller det abonnementsindhold, du tilbyder i din app. Det er meget vigtigt, at du tydeligt kommunikerer, hvad du tilbyder, i eventuelle promoveringer af apps eller på splash-skærme. Vi tillader ikke apps, der udsætter brugere for vildledende eller manipulerende købsoplevelser (bl.a. køb eller abonnementer i apps).
Dit tilbud skal være gennemskueligt. Det vil sige, at du tydeligt skal angive vilkårene for tilbuddet, prisen på abonnementet, frekvensen for din faktureringsperiode, og om der kræves abonnement for at bruge appen. Det bør ikke være nødvendigt for brugerne at foretage sig yderligere for at se oplysningerne.
Abonnementer skal give vedvarende eller fast værdi til brugerne i abonnementets levetid og må ikke bruges til at tilbyde engangsfordele til brugerne (f.eks. varenumre, der giver engangsbeløb i kredit/valuta i appen, eller engangsboostere i spil. Dit abonnement må tilbyde incitamenter eller kampagnebonusser, men disse skal være et supplement til den vedvarende eller faste værdi, der leveres i abonnementets levetid. Produkter, der ikke tilbyder vedvarende og fast værdi, skal anvende et produkt i appen i stedet for et abonnementsprodukt.
Du må ikke camouflere eller miskarakterisere engangsfordele til brugerne som abonnementer. Dette omfatter ændring af et abonnement, så det bliver et engangstilbud (f.eks. annullering, udfasning eller minimering af den faste værdi), efter brugeren har købt abonnementet.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Månedsabonnementer, hvor brugerne ikke oplyses om, at abonnementerne automatisk fornyes hver måned, og at brugerne debiteres hver måned.
- Årsabonnementer, hvor den månedlige pris fremhæves tydeligere end den årlige pris.
- Abonnementspriser og -vilkår, som ikke er fuldstændigt tilpasset til det lokale marked.
- Kampagner i apps, hvor det ikke tydeligt fremgår, at en bruger har adgang til indhold uden et abonnement (hvis det er relevant).
- Navne på varenumre, som ikke nøjagtigt afspejler typen af abonnement, f.eks. "Omkostningsfri prøveperiode" eller "Prøv Premium-medlemskabet – 3 dage uden beregning" ved et abonnement med automatisk fast debitering.
- Flere skærme i købsprocessen, der får brugerne til utilsigtet at klikke på knappen til oprettelse af abonnement.
- Abonnementer, der ikke tilbyder vedvarende eller fast værdi, f.eks. ved at tilbyde 1.000 ædelstene i den første måned og derefter reducere fordelen til 1 ædelsten i de efterfølgende måneder af abonnementet.
- Du må ikke kræve, at en bruger tilmelder sig et automatisk fornyende abonnement for at få en engangsfordel, og derefter opsige brugerens abonnement, uden at brugeren har anmodet om dette, efter købet.
① Knappen til afvisning vises ikke tydeligt nok, så brugerne forstår muligvis ikke, at de kan få adgang til funktionerne uden at benytte sig af tilbuddet om abonnement.
② Priserne vises kun på månedsbasis i tilbuddet, så brugerne forstår muligvis ikke, at de bliver debiteret for seks måneder, når de opretter abonnementet.
③ Det er kun introduktionsprisen, der vises i tilbuddet, så brugerne forstår muligvis ikke, hvad de automatisk bliver debiteret, når introduktionsperioden udløber.
④ Tilbuddet skal oversættes til samme sprog som vilkårene og betingelserne, så brugerne forstår tilbuddets fulde omfang.
Eksempel 2:
① Gentagne klik i det samme område for knappen medfører, at brugeren utilsigtet klikker på knappen "Fortsæt", der er sidste trin til at oprette abonnement.
② Det beløb, som brugerne debiteres ved udløb af prøveperioden, er så svært at tyde, at brugerne muligvis tror, at abonnementet er omkostningsfrit
Gratis prøveperioder og velkomsttilbud
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Tilbud, hvor det ikke tydeligt er forklaret, hvor længe den gratis prøveperiode eller introduktionsprisen er gældende.
- Tilbud, hvor det ikke tydeligt er forklaret, at brugeren automatisk tilmeldes et betalingsabonnement, når tilbudsperioden udløber.
- Tilbud, hvor det ikke tydeligt fremgår, at en bruger kan få adgang til indholdet uden en prøveperiode (hvis det er relevant).
- Priser og vilkår for tilbuddet, som er ufuldstændigt oversat og tilpasset brugerens marked.
① Knappen til afvisning vises ikke tydeligt nok, så brugerne forstår muligvis ikke, at de kan få adgang til funktionerne uden at tilmelde sig den gratis prøveperiode.
② Tilbuddet fremhæver den gratis prøveperiode, så brugerne forstår muligvis ikke, at de automatisk bliver debiteret efter prøveperiodens udløb.
③ Tilbuddet angiver ikke en specifik prøveperiode, så brugerne forstår muligvis ikke, hvor længe de har gratis adgang til abonnementsindholdet.
④ Tilbuddet skal oversættes til samme sprog som vilkårene og betingelserne, så brugerne forstår tilbuddets fulde omfang.
Administration, opsigelse og refusion af abonnementer
Hvis du sælger abonnementer i dine apps, skal du sørge for, at det tydeligt fremgår af dine apps, hvordan en bruger kan administrere eller opsige sit abonnement. Du skal også give adgang til en brugervenlig onlinemetode til opsigelse af abonnementet i din app. Du kan opfylde dette krav ved at medtage følgende i kontoindstillingerne for din app (eller en tilsvarende side):
- Et link til abonnementscenteret i Google Play (for apps, der bruger Google Plays faktureringssystem) og/eller
- Direkte adgang til din opsigelsesprocedure.
Hvis en bruger opsiger et abonnement, der er købt via Google Plays faktureringssystem, er vores generelle politik, at brugeren ikke modtager refusion for den aktuelle faktureringsperiode, men fortsat modtager abonnementsindholdet i resten af den aktuelle faktureringsperiode, uanset hvornår abonnementet opsiges. Brugerens opsigelse træder i kraft, når den aktuelle faktureringsperiode er udløbet.
Du har (som leverandør af eller adgangsgiver til indholdet) lov til at implementere en mere fleksibel refusionspolitik direkte over for brugerne. Det er dit ansvar at informere dine brugere om eventuelle ændringer i dine abonnementer og politikker for opsigelse og refundering samt at sikre, at politikkerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Program for selvklassificerede annonce-SDK'er for familier
Hvis du viser annoncer i din app, og målgruppen for din app kun omfatter børn, som det er beskrevet i familiepolitikken, må du kun bruge annonce-SDK-versioner, der har selvklassificeret, at de overholder Google Plays politikker, herunder kravene til programmet for selvklassificerede annonce-SDK'er til familier nedenfor.
Hvis målgruppen for din app omfatter både børn og ældre brugere, skal du sørge for, at de annoncer, der vises til børn, udelukkende stammer fra en af disse selvklassificerede annonce-SDK-versioner (f.eks. ved at bruge metoder til aldersbekræftelse via en neutral aldersskærm).
Vær opmærksom på, at det er dit ansvar at sørge for, at alle SDK-versioner, du implementerer i din app, herunder selvklassificerede annonce-SDK-versioner, overholder alle gældende politikker, lokale love og regler. Google giver ingen oplysninger eller garantierklæringer om nøjagtigheden af de informationer, som annonce-SDK'erne angiver under processen til selvklassificering.
Brugen af selvklassificerede annonce-SDK'er til familier er kun et krav, hvis du bruger annonce-SDK'er til at vise annoncer til børn. Følgende er tilladt uden selvklassificering af en annonce-SDK hos Google Play, men du er stadig ansvarlig for at sikre, at dit annonceindhold og dine metoder til indsamling af data overholder Google Plays politik for brugerdata og familiepolitik:
- Egenannoncering, hvor du bruger SDK'er til at administrere krydspromovering af dine apps eller andre medier eller merchandising, som du selv ejer.
- Indgåelse af direkte aftaler med annoncører, hvorved du bruger SDK'er til administration af beholdning.
Krav til selvklassificerede annonce-SDK'er for familier
- Definer problematisk annonceindhold og -adfærd, og forbyd det i annonce-SDK'ens vilkår eller politikker. Definitionerne skal overholde Google Plays programpolitikker for udviklere.
- Opret en metode til klassificering af dit annoncemateriale i henhold til aldersgrupper. Aldersgrupperne skal som minimum omfatte grupperne Alle og Voksne. Klassificeringsmetoden skal stemme overens med den metode, som Google stiller til rådighed for SDK'er, når de har udfyldt interesseformularen nedenfor.
- Tillad, at udgivere anmoder om børnemålrettet behandling med henblik på annoncevisning pr. anmodning eller pr. app. Denne behandling skal overholde gældende love og regler som f.eks. den amerikanske Children's Online Privacy and Protection Act (COPPA) og EU's persondataforordning (GDPR). Google Play kræver, at annonce-SDK'er deaktiverer tilpassede annoncer, interessebaseret annoncering og remarketing som en del af den børnemålrettede behandling.
- Giv udgivere mulighed for at vælge annonceformater, der overholder Google Plays politik om familieannoncer og indtægtsgenerering, og som opfylder kravene i programmet Godkendt af lærere.
- Sørg for, at annoncematerialet er blevet gennemgået, og at privatlivsindikatorerne formidles til byderne, når budgivning i realtid anvendes til at vise annoncer til børn.
- Giv Google tilstrækkelige oplysninger til at verificere annonce-SDK'ens overholdelse af alle selvklassificeringskrav i henhold til politikken, f.eks. ved at indsende en testapp og udfylde interesseformularen nedenfor; reager rettidigt på eventuelle efterfølgende anmodninger om oplysninger, f.eks. ved at indsende udgivelser af nye versioner til verificering af annonce-SDK-versionens overholdelse af alle selvklassificeringskrav; og stil en testapp til rådighed.
- Tjek ved hjælp af selvklassificering, at alle udgivelser af nye versioner overholder Google Plays seneste programpolitikker for udviklere, herunder kravene i familiepolitikken.
Bemærk! Selvklassificerede annonce-SDK'er til familier skal understøtte annoncevisning, som overholder alle relevante love og regler vedrørende børn, der måtte gælde for deres udgivere.
Du kan få flere oplysninger om vandmærkning af annoncemateriale og tilføjelse af en testapp her.
Her er formidlingskravene til visningsplatforme, når der vises annoncer til børn:
- Brug kun selvklassificerede annonce-SDK'er for familier, eller implementer sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at alle annoncer, der vises via formidlingsplatforme, opfylder disse krav.
- Videregiv de nødvendige oplysninger til formidlingsplatforme for at angive klassificeringen af annonceindholdet og enhver relevant børnemålrettet behandling.
Udviklere kan se en liste over selvklassificerede annonce-SDK'er til familier og kan tjekke, hvilke specifikke versioner af de pågældende annonce-SDK'er der er selvklassificeret til brug i apps til familier, her.
Udviklerne kan også dele denne interesseformular med annonce-SDK'er, der gerne vil selvklassificeres.
Profilside i Play Butik og promovering
Promovering af apps
Vi tillader ikke apps, som direkte eller indirekte anvender eller drager nytte af promoveringer (f.eks. annoncer), der er vildledende eller skadelige over for brugere eller fællesskabet af udviklere. Promoveringer er vildledende eller skadelige, hvis deres anvendelse eller indhold overtræder vores programpolitikker for udviklere.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Brug af vildledende annoncer på websites, i apps eller andre ejendomme, herunder notifikationer, der ligner systemnotifikationer og -advarsler.
- Brug af seksuelt eksplicitte annoncer, der dirigerer brugere til appens profilside i Google Play, hvor den kan downloades.
- Promoverings- eller installationsstrategier, der omdirigerer brugerne til Google Play eller til at downloade apps, uden at brugeren selv vælger det.
- Uopfordret promovering via sms-tjenester.
- Tekst eller billede i apptitlen, et ikon eller et udviklernavn, der indikerer effektivitetsniveau i butikken eller oplysninger om rangering, pris eller kampagner, eller som henviser til eksisterende Google Play-programmer.
Det er dit ansvar at sikre, at annoncenetværk, tilknyttede virksomheder eller annoncer med tilknytning til din app overholder disse politikker.
Metadata
Brugerne er afhængige af beskrivelser af din app for bedre at kunne forstå appens funktioner og formål. Vi tillader ikke apps, der er forkert formateret, eller som har ikke-beskrivende, irrelevante, upassende eller en overdreven mængde metadata, herunder, men ikke begrænset til, appens beskrivelse, udviklernavn, titel, ikon, screenshots og promoveringsbilleder. Udviklere skal give en tydelig og velskrevet beskrivelse af deres app. Vi tillader ikke udtalelser uden kilde eller udtalelser fra anonyme brugere i appbeskrivelsen.
Din apps titel, ikon og udviklernavn kan bruges af brugerne til at finde og få mere at vide om din app. Undgå at bruge emojis, humørikoner eller gentagne specialtegn i disse metadataelementer. Undgå flere STORE BOGSTAVER efter hinanden, medmindre det er en del af dit brandnavn. Vildledende symboler i appikoner er ikke tilladt, f.eks. en prik, der indikerer, at der er en ny besked, når dette ikke er tilfældet, og download-/installationssymboler, når appen ikke er relateret til download af indhold. Titlen på din app må højst indeholde 30 tegn. Benyt ikke tekst eller billeder i apptitlen, -ikonet eller -udviklernavnet, der indikerer effektivitetsniveau i butikken eller oplysninger om rangering, pris eller promovering, eller som henviser til eksisterende Google Play-programmer.
Ud over de krav, der angives her, kan specifikke udviklerpolitikker i Google Play kræve, at du angiver yderligere metadataoplysninger.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
① Udtalelser, der ikke er tilskrevet nogen, eller udtalelser fra anonyme brugere
② Sammenligning af data for apps eller brands
③ Blokke af ord eller lodrette/vandrette ordlister
① Flere STORE BOGSTAVER efter hinanden, medmindre det er en del af brandnavnet
② Sekvenser med specialtegn, der ikke er relevante for appen
③ Brug af emojis, humørikoner (herunder japanske humørikoner) og specialtegn
④ Vildledende symboler
⑤ Vildledende tekst
- Billeder eller tekst, der angiver præstation eller rangering i appbutikken, som f.eks. "Årets app", "Nr. 1", "Populært i Play 20XX", "Populær", ikoner med priser osv.
-
Billeder eller tekst, der angiver oplysninger om pris eller kampagneoplysninger, som f.eks. "10 % rabat", "50 USD retur i udbetaling", "gratis i en begrænset periode" osv.
- Billeder eller tekst, der refererer til Google Play-programmer, som f.eks. "Redaktørens udvalgte", "Nyhed" osv.
Her er nogle eksempler på upassende tekst, billeder eller videoer på din profilside i Play Butik:
- Billeder eller videoer med seksuelt orienteret indhold. Undgå seksuelt orienterede billeder, der viser bryster, balder, kønsdele, andre feticherede kropsdele eller andet feticheret indhold, uanset om der er tale om illustrerede eller virkelige gengivelser.
- Brug af groft, vulgært eller andet sprog, der er upassende for en generel målgruppe på din apps profilside i Google Play.
- Fremtrædende afbildning af udpenslet vold i appikoner, billeder til promovering eller videoer.
- Skildringer af ulovlig brug af medicin eller narkotika. Selv undervisningsrettet, dokumentarisk, videnskabeligt eller kunstnerisk indhold skal være egnet til alle målgrupper på profilsiden i Play Butik.
Her er et par af de bedste fremgangsmåder:
- Fremhæv fordelene ved din app. Del interessante og spændende fakta om din app med brugerne for at gøre dem opmærksomme på, hvad der gør din app unik.
- Sørg for, at din apps navn og beskrivelse beskriver appens funktionalitet korrekt.
- Undgå at gentage søgeord eller bruge irrelevante søgeord eller referencer.
- Sørg for, at din appbeskrivelse er kortfattet og præcis. Kortere beskrivelser giver ofte en bedre brugeroplevelse, især på enheder med mindre skærme. En overdreven tekstmængde, forkert formatering og for mange detaljer eller gentagelser kan resultere i, at denne politik overtrædes.
- Husk, at din profilside skal være egnet for alle. Undgå at bruge upassende tekst, billeder eller videoer på din profilside, og følg ovenstående retningslinjer.
Brugerbedømmelser, anmeldelser og installationer
Udviklere må ikke forsøge at manipulere placeringen af apps i Google Play. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, forsøg på at forbedre produktets bedømmelser, anmeldelser eller antal installationer ved brug af ulovlige metoder, f.eks. brug af falske eller incitamentdrevne anmeldelser eller ved at opfordre brugerne til at installere andre apps, som appens hovedformål.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
-
Opfordring til brugerne om at bedømme din app, samtidig med at du giver brugerne et incitament:
① Denne notifikation tilbyder brugerne en rabat som tak for en god bedømmelse.
- Gentagende indsendelse af bedømmelser under påskud om at være en bruger for at påvirke en apps placering i Google Play.
-
Indsendelse eller opfordring til at indsende anmeldelser med upassende indhold, f.eks. oplysninger om tilknyttede virksomheder, kuponer, spilkoder, mailadresser eller links til websites eller andre apps:
② Denne anmeldelse opfordrer brugerne til at promovere appen RescueRover ved at tilbyde en kupon.
Bedømmelser og anmeldelser er udtryk for appkvalitet. Brugerne skal kunne stole på, at de er autentiske og relevante. Her kan du se, hvordan du bedst besvarer brugeranmeldelser:
- Sørg for, at dit svar fokuserer på de faktiske spørgsmål i brugerens kommentarer, og undlad at bede om en højere bedømmelse.
- Medtag henvisninger til nyttige ressourcer som f.eks. en supportadresse eller en side med ofte stillede spørgsmål.
Indholdsklassificeringer
Sådan bruges indholdsklassificeringer
Sådan tildeles indholdsklassificeringer
Du modtager en indholdsklassificering ved at udfylde et spørgeskema i Play Console, der indeholder spørgsmål om karakteren af indholdet i din app. Din app tildeles en indholdsklassificering af flere klassificeringsmyndigheder ud fra dine svar i spørgeskemaet. En vildledende beskrivelse af appens indhold kan resultere i fjernelse eller suspendering, så det er vigtigt at give nøjagtige svar i spørgeskemaet til indholdsklassificering.
Du kan forhindre, at din app angives som "Ikke klassificeret", ved at udfylde spørgeskemaet til indholdsklassificering for hver ny app, du indsender til Play Console, samt for alle eksisterende apps, der er aktive i Google Play. Apps uden indholdsklassificering fjernes fra Play Butik.
Hvis du foretager ændringer i appens indhold eller funktioner, som kan påvirke svarene i spørgeskemaet til klassificering, skal du indsende et nyt spørgeskema i Play Console.
Du kan få flere oplysninger om de forskellige klassificeringsmyndigheder, og om hvordan du udfylder spørgeskemaet til indholdsklassificering, ved at gå til Hjælp.
Appel af klassificeringer
Nyheder
En nyhedsapp kan defineres som en app, der:
- Beskriver sig selv som en "nyhedsapp" i Google Play Console.
- Angiver sig selv under kategorien for nyheder og magasiner i Google Play Butik og har "nyheder" i titlen, ikonet, udviklernavnet eller beskrivelsen.
Eksempler på apps i kategorien for nyheder og magasiner, der betragtes som nyhedsapps:
- Apps, der beskriver sig selv som en nyhedsapp i appbeskrivelsen, herunder, men ikke begrænset til:
- Seneste nyheder
- Avis
- Breaking news
- Lokale nyheder
- Daglige nyheder
- Apps med ordet "nyheder" i apptitlen, ikonet eller udviklernavnet.
Bemærk, at hvis apps primært indeholder brugergenereret indhold (f.eks. apps til sociale medier), bør de ikke beskrive sig selv som nyhedsapps, og de betragtes ikke som nyhedsapps.
Nyhedsapps, der kræver, at brugerne køber et medlemskab, skal give brugerne en forhåndsvisning af indholdet i appen, før de foretager købet.
Nyhedsapps skal:
- Angive ejerskabsoplysninger om appen og nyhedsartiklernes kilder, herunder, men ikke begrænset til, den oprindelige udgiver eller forfatter af hver artikel. I tilfælde, hvor det ikke er almindeligt at angive artiklernes individuelle forfattere, skal nyhedsappen være den oprindelige udgiver af artiklerne. Bemærk, at links til konti på sociale medier ikke er tilstrækkelige oplysninger om forfatter eller udgiver.
- Have en dedikeret side på websitet eller i appen, der tydeligt angiver, at siden indeholder kontaktoplysninger. Siden skal være nem at finde (f.eks. via et link nederst på startsiden eller på websitets navigationslinje) og angive gyldige kontaktoplysninger om nyhedsudgiveren, herunder en mailadresse eller et telefonnummer, som udgiveren kan kontaktes på. Bemærk, at links til konti på sociale medier ikke er tilstrækkelige former for kontaktoplysninger om udgiveren.
Nyhedsapps må ikke:
- Indeholde væsentlige stave- og/eller grammatikfejl.
- Kun indeholde statisk indhold (f.eks. indhold, der er mere end tre måneder gammelt).
- Have affiliate markedsføring eller annonceomsætning som deres primære formål.
Bemærk, at nyhedsapps gerne må bruge annoncer og andre former for markedsføring til at generere indtægt, så længe appens primære formål ikke er at sælge produkter og tjenester eller generere annonceindtægter.
Nyhedsapps, der samler indhold fra forskellige udgivelseskilder, skal tydeligt angive udgivelseskilden for indholdet i appen, og hver af kilderne skal opfylde kravene i politikken vedrørende nyheder.
I denne artikel kan du se, hvordan du bedst angiver de påkrævede oplysninger.
Spam, funktionalitet og brugeroplevelse
Spam
Meddelelsesspam
Her er et eksempel på en typisk overtrædelse:
- Når brugeren trykker på knappen "Del", sender appen beskeder på brugerens vegne uden at give vedkommende mulighed for at bekræfte indholdet og de tilsigtede modtagere:
Webvisninger og associeret spam
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- En app, hvis primære formål det er at generere henvisningstrafik til et website for at opnå anerkendelse for brugertilmeldinger eller køb på det pågældende website.
-
Apps, hvis primære formål er at vise et website uden tilladelse:
① Denne app hedder "Ted’s Shopping Deals", og den leverer blot en visning af Google Shopping.
Gentaget indhold
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Kopiering af indhold fra andre apps, uden at der tilføjes originalt indhold eller værdi.
- Oprettelse af flere apps, hvor funktionerne, indholdet og brugeroplevelsen er meget ens. Hvis hver af disse apps kun har lidt indhold, bør udviklerne overveje at lave én app, hvor alt indholdet er samlet.
Funktionalitet, indhold og brugeroplevelse
Begrænset funktionalitet og indhold
Vi tillader ikke apps, der kun har begrænset funktionalitet og indhold.
Her er et eksempel på en typisk overtrædelse:
- Apps, der er statiske, men uden appspecifikke funktioner, f.eks. hvis de kun består af tekst eller PDF-filer
- Apps med yderst begrænset indhold, og som ikke formår at give en engagerende brugeroplevelse, f.eks. hvis de kun består af enkelte baggrunde
- Apps, der er udviklet uden at have et formål eller en funktion

Apps, der ikke virker
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Apps, der ikke kan installeres
- Apps, der kan installeres, men ikke indlæses
- Apps, der kan indlæses, men som ikke svarer
Andre programmer
Android Instant Apps
Vores mål med Android Instant Apps er at skabe tiltalende, gnidningsløse brugeroplevelser og samtidig følge de højeste standarder for sikkerhed og privatliv. Vores politikker er udformet, så de understøtter dette mål.
Udviklere, der vælger at distribuere Android Instant Apps via Google Play, skal overholde følgende politikker, ud over alle andre programpolitikker for udviklere i Google Play.
Identitet
Understøttelse af links
Tekniske specifikationer
Tilbud om appinstallation
Instant apps må tilbyde brugeren den installerbare app, men det må ikke være det primære formål med en instant app. Ved tilbud om installation skal udviklerne:
- Bruge Material Design-ikonet "hent appen" og etiketten "installer" til installationsknappen.
- Der må ikke være mere end to eller tre implicitte installationsopfordringer i deres instant app.
- Der må ikke bruges et banner eller andre annoncelignende teknikker til at vise brugerne en installationsopfordring.
Du kan få flere oplysninger om instant apps og retningslinjerne for brugeroplevelsen ved at gå til siden med optimale løsninger til brugeroplevelsen.
Ændringer af enhedstilstand
Appsynlighed
Enheds-id'er
Instant apps må ikke få adgang til enheds-id'er, der hverken (1) forsvinder, når instant appen holder op med at køre, eller (2) kan nulstilles af brugeren. Dette omfatter, men er ikke begrænset til:
- Buildets serienummer
- MAC-adresser på eventuelle netværkschips
- IMEI, IMSI
Instant apps må få adgang til telefonnummeret, hvis der opnås tilladelse på kørselstidspunktet. Udvikleren må ikke forsøge at identificere brugeren ved hjælp af disse id'er eller på nogen anden måde.
Netværkstrafik
Android-politik for emojier
Vores emojipolitik er udviklet til at levere en inkluderende og ensrettet brugeroplevelse. For at opnå dette skal alle apps understøtte den nyeste version af Unicode Emoji, når denne anvendes i Android 12+.
Apps, der som standard bruger emojis i Android uden tilpassede implementeringer, anvender allerede den nyeste version af Unicode Emoji, når denne anvendes i Android 12+.
Apps med tilpassede implementeringer af emojis, herunder dem, som leveres af tredjepartssamlinger, skal understøtte den nyeste version af Unicode, når denne anvendes i Android 12+, inden for de første 4 måneder efter udgivelsen af den nye Unicode Emoji-version.
I denne vejledning kan du se, hvordan du understøtter nyere emojis.
Familier
Med Google Play får udviklere en solid platform til at vise hele familien kvalitetsindhold, som er passende for de forskellige aldersgrupper. Du er ansvarlig for at sikre, at din app er egnet til børn, og at den overholder alle relevante love, inden du indsender den til programmet For hele familien eller indsender en app, der er rettet mod børn, til Google Play Butik.
Lær om processen for apps til familier, og gennemgå den interaktive tjekliste på App-akademiet.Google Plays familiepolitikker
Brug af teknologi som redskab til at berige familielivet er i konstant vækst, og forældre leder efter sikkert indhold af høj kvalitet, som de kan dele med deres børn. Du udvikler måske dine apps specielt til børn, eller din app tiltrækker muligvis bare deres opmærksomhed. Google Play vil gerne være med til at sikre, at din app er sikker for alle brugere, også familier.
Ordet "børn" kan betyde forskellige ting i forskellige lande og i forskellige sammenhænge. Det er vigtigt, at du kontakter din advokat for at finde ud af, hvilke forpligtelser og/eller aldersbaserede begrænsninger der gælder for din app. Du ved bedst, hvordan din app fungerer, så vi er afhængige af, at du hjælper os med at sikre, at apps i Google Play er sikre for familier.
Alle apps, der overholder Google Plays familiepolitikker, kan anmode om at blive klassificeret til programmet Godkendt af lærere. Men vi kan ikke garantere, at appen også vil blive tilføjet i programmet Godkendt af lærere.
Krav til Play Console
Målgruppe og indhold
I sektionen Målgruppe og indhold i Google Play Console skal du angive målgruppen for din app inden udgivelsen ved at vælge fra listen over angivne aldersgrupper. Uanset hvad du angiver i Google Play Console, kan det have indflydelse på Google Plays vurdering af din erklærede målgruppe, hvis du vælger at medtage billeder og terminologi i din app, der kan betragtes som målrettet mod børn. Google Play forbeholder sig ret til at foretage sin egen gennemgang af de angivne oplysninger om appen for at afgøre, om den oplyste målgruppe er korrekt.
Du bør kun vælge mere end én aldersgruppe som målgruppe for din app, hvis du har udviklet appen til brugere inden for de valgte aldersgrupper og sørget for, at den er egnet til disse aldersgrupper. Aldersgruppen "For børn op til 5 år" bør f.eks. kun være valgt som aldersmålgruppe for apps, der er udviklet til babyer, småbørn og børn i førskolealderen. Hvis din app er udviklet til et bestemt klassetrin, skal du vælge den aldersgruppe, der bedst repræsenterer det pågældende klassetrin. Du bør kun vælge aldersgrupper, der omfatter både børn og voksne, hvis appen reelt er udviklet til brugere i alle aldre.
Opdateringer af sektionen Målgruppe og indhold
Du kan altid opdatere oplysningerne om din app i sektionen Målgruppe og indhold i Google Play Console. Der kræves en appopdatering, før disse oplysninger afspejles i Google Play Butik. Eventuelle ændringer, du foretager i denne sektion af Google Play Console, kan blive gennemgået med henblik på overholdelse af politikken, selv før en appopdatering indsendes.
Vi anbefaler kraftigt, at du giver dine eksisterende brugere besked, hvis du ændrer aldersmålgruppen for din app eller begynder at bruge annoncer eller køb i appen. Dette kan du gøre enten ved at bruge afsnittet "Hvad er nyt" på siden med din apps butiksfortegnelse eller via notifikationer i appen.
Urigtige oplysninger i Play Console
Urigtige oplysninger om din app i Play Console, herunder sektionen Målgruppe og indhold, kan medføre fjernelse eller suspendering af din app, så det er vigtigt at angive nøjagtige oplysninger.
Krav til familiepolitik
Hvis en af målgrupperne for din app er børn, skal du opfylde følgende krav. Manglende opfyldelse af disse krav kan resultere i fjernelse eller suspendering af appen.
- Appindhold: Det indhold i din app, der er tilgængeligt for børn, skal også være egnet til børn. Hvis der er indhold i din app, som ikke anses for at være passende på globalt plan, men som anses for at være passende for børn i en bestemt region, er appen muligvis tilgængelig i den pågældende region (begrænsede regioner), men den forbliver utilgængelig i andre regioner.
- Appfunktionalitet: Din app må ikke bare være en visning af et website eller have som primært formål at skabe mere trafik på et website uden tilladelse fra websiteejeren eller -administratoren.
- Svar i Play Console: Du skal svare korrekt på spørgsmålene i Play Console vedrørende din app og opdatere svarene, så de nøjagtigt afspejler eventuelle ændringer i din app. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, nøjagtige svar om din app i sektionen Målgruppe og indhold, sektionen Datasikkerhed og spørgeskemaet til IARC-indholdsklassificering.
- Databehandling: Du skal oplyse, om du indsamler personlige og følsomme oplysninger fra børn i din app, herunder via API'er og SDK'er, der kaldes eller anvendes i din app. Følsomme oplysninger fra børn omfatter, men er ikke begrænset til, godkendelsesoplysninger, data fra mikrofon og kamerasensor, enhedsdata, Android-id og brugsdata om annoncer. Du skal også sørge for, at din app overholder retningslinjerne for databehandling nedenfor:
- Apps, der udelukkende er rettet mod børn, må ikke overføre Androids annoncerings-id (AAID), SIM-serienummer, buildets serienummer, BSSID, MAC-adresse, SSID, IMEI-nummer og/eller IMSI.
- Apps, der udelukkende er rettet mod børn, må ikke anmode om AD_ID-tilladelse, når der målrettes mod Android API 33 eller nyere.
- Apps, der er målrettet mod både børn og ældre målgrupper, må ikke overføre AAID, SIM-serienummer, buildets serienummer, BSSID, MAC-adresse, SSID, IMEI-nummer og/eller IMSI fra børn eller brugere af ukendt alder.
- Der må ikke anmodes om enhedens telefonnummer via TelephonyManager fra Android-API'en.
- Apps, der udelukkende er målrettet mod børn, må ikke anmode om adgangstilladelse til lokation eller indsamle, bruge eller viderekommunikere den præcise lokation.
- Apps skal anvende CDM (Companion Device Manager) ved anmodning om Bluetooth, medmindre appen kun er målrettet mod versioner af operativsystemer, der ikke er kompatible med CDM.
- Apps, der udelukkende er rettet mod børn, må ikke overføre Androids annoncerings-id (AAID), SIM-serienummer, buildets serienummer, BSSID, MAC-adresse, SSID, IMEI-nummer og/eller IMSI.
- API'er og SDK'er: Du skal sørge for, at din app implementerer API'er og SDK'er korrekt.
- Apps, der udelukkende er rettet mod børn, må ikke indeholde API'er eller SDK'er, som ikke er godkendt til brug i tjenester, der primært er rettet mod børn.
- Det kan f.eks. være en API-tjeneste, der bruger OAuth-teknologi til godkendelse og tilladelse, og hvor det i servicevilkårene fremgår, at den ikke er godkendt til brug i tjenester, som er rettet mod børn.
- Apps, der er målrettet mod både børn og ældre målgrupper, må ikke implementere API'er eller SDK'er, som ikke er godkendt til brug i tjenester, der er rettet mod børn, medmindre de anvendes bag en neutral aldersskærm eller implementeres på en måde, som ikke resulterer i indsamling af data fra børn. Apps, der er målrettet mod både børn og ældre målgrupper, må ikke kræve, at brugere tilgår appindhold via en API eller SDK, som ikke er godkendt til brug i tjenester, der er rettet mod børn.
- Apps, der udelukkende er rettet mod børn, må ikke indeholde API'er eller SDK'er, som ikke er godkendt til brug i tjenester, der primært er rettet mod børn.
- Augmented reality (AR): Hvis din app anvender augmented reality, skal du vise en sikkerhedsadvarsel, så snart AR-sektionen åbnes. Advarslen skal indeholde følgende:
- En passende meddelelse om vigtigheden af forældreopsyn.
- En påmindelse om at være opmærksom på fysiske farer i den virkelige verden (f.eks. "Vær opmærksom på dine omgivelser").
- Din app må ikke kræve brug af en enhed, som børn frarådes at bruge (f.eks. Daydream og Oculus).
- Sociale apps og sociale funktioner: Hvis dine apps tillader, at brugerne deler eller udveksler oplysninger, skal du nøjagtigt angive disse funktioner i spørgeskemaet til indholdsklassificering i Play Console.
- Sociale apps: En social app er en app, hvis primære formål er at give brugerne mulighed for at dele indhold i frit format eller kommunikere med store grupper af mennesker. Alle sociale apps, hvis målgruppe omfatter børn, skal indeholde en påmindelse i appen vedrørende sikkerhed på nettet og risikoen i den virkelige verden ved interaktioner på nettet, før de lader børn udveksle medier eller oplysninger i frit format. Du skal også kræve, at en voksen træffer foranstaltninger, inden barnet gives tilladelse til at udveksle personlige oplysninger.
- Sociale funktioner: En social funktion er enhver yderligere appfunktionalitet, der giver brugerne mulighed for at dele indhold i frit format eller kommunikere med store grupper af mennesker. Enhver app, hvis målgruppe omfatter børn, og som har sociale funktioner, skal indeholde en påmindelse i appen vedrørende sikkerhed på nettet og risikoen i den virkelige verden ved interaktioner på nettet, før den lader børn udveksle medier eller oplysninger i frit format. Du skal også angive en metode, der gør det muligt for voksne at administrere sociale funktioner på vegne af mindreårige brugere, herunder, men ikke begrænset til, aktivering/deaktivering af den sociale funktion eller valg af forskellige niveauer af funktionalitet. Endelig skal du kræve, at en voksen træffer foranstaltninger, før de funktioner, der giver børn tilladelse til at udveksle personlige oplysninger, aktiveres.
- Handling af en voksen betyder, at du skal stille en mekanisme til rådighed, der verificerer, at brugeren ikke er et barn, og som ikke opfordrer børn til at lyve om deres alder for at opnå adgang til områder i din app, der er beregnet til voksne (f.eks. en voksen persons pinkode, adgangskode, fødselsdato, verificering via mail, billed-id, betalingskort eller SSN).
- Sociale apps, hvis primære formål er chatsamtaler med fremmede mennesker, må ikke målrettes mod børn. Eksempler: Apps såsom Chatroulette, datingapps og åbne chatrum, der henvender sig til børn.
- Overholdelse af lovgivningen: Du skal sørge for, at din app samt eventuelle API'er og SDK'er, som din app kalder eller anvender, overholder den amerikanske Children's Online Privacy and Protection Act (COPPA), EU's persondataforordning (GDPR) samt alle andre gældende love og bestemmelser.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Apps, der promoverer spil til børn på profilsiden i Google Play Butik, men appens indhold er kun egnet til voksne.
- Apps, der implementerer API'er med servicevilkår, som forbyder brug i apps, der er rettet mod børn.
- Apps, der forherliger brug af alkohol, tobak eller regulerede stoffer.
- Apps, der omfatter ægte eller simuleret hasardspil.
- Apps, der indeholder vold, lemlæstelse eller chokerende indhold, som er uegnet for børn.
- Apps, der leverer datingtjenester eller tilbyder rådgivning om sex eller ægteskab.
- Apps, der indeholder links til websites, som omfatter indhold, der overtræder Google Plays programpolitikker for udviklere.
- Apps, der viser annoncer med voksenindhold (f.eks. voldeligt indhold, seksuelt indhold eller indhold med hasardspil) til børn.
Annoncer og indtægtsgenerering
Hvis du aktiverer indtægtsgenerering for en app, der er målrettet mod børn i Play, er det vigtigt, at din app opfylder nedenstående krav i politikken om familieannoncer og indtægtsgenerering.
Politikkerne nedenfor gælder for enhver form for indtægtsgenerering og annoncering i din app, herunder annoncer, krydspromovering (for dine apps og tredjepartsapps), tilbud om køb i apps eller andet kommercielt indhold (f.eks. betalt produktplacering). Al indtægtsgenerering og annoncering i disse apps skal overholde alle gældende love og bestemmelser (herunder relevante retningslinjer for selvregulering eller for branchen).
Google Play forbeholder sig retten til at afvise, fjerne eller suspendere apps, der anvender alt for aggressive forretningsmetoder.
Krav mht. annoncer
Hvis din app viser annoncer til børn eller til brugere af ukendt alder, skal du gøre følgende:
- Brug kun selvklassificerede annonce-SDK'er, der overholder Google Plays familiepolitikker, til at vise annoncer til de pågældende brugere.
- Sørg for, at annoncer, der vises til disse brugere, ikke anvender interessebaseret annoncering (annoncering, der er målrettet mod individuelle brugere med bestemte karakteristika baseret på deres onlinebrowsingadfærd) eller remarketing (annoncering, der er målrettet mod individuelle brugere baseret på tidligere interaktion med en app eller et website).
- Sørg for, at annoncer, der vises til disse brugere, omfatter indhold, der er passende for børn.
- Sørg for, at annoncer, der vises til disse brugere, opfylder kravene til annonceformat for familier.
- Sørg for, at din app overholder alle gældende lovbestemmelser og branchestandarder vedrørende annoncering til børn.
Krav til annonceformat
Indtægtsgenerering og annoncering i din app må ikke have vildledende indhold eller være udformet på en måde, som kan medføre utilsigtede klik fra mindreårige brugere.
Hvis hovedmålgruppen for din app er børn, er følgende ikke tilladt. Hvis målgruppen for din app er børn og ældre målgrupper, er følgende ikke tilladt, når der vises annoncer til børn eller til brugere af ukendt alder:
- Forstyrrende indtægtsgenerering og annoncering, herunder indtægtsgenerering og annoncering, der fylder hele skærmen eller forstyrrer den normale brug og ikke tydeligt angiver, hvordan annoncen lukkes (f.eks. annoncevægge).
- Indtægtsgenerering og annoncering, som forstyrrer normal brug af appen eller spillet, herunder bonusannoncer eller annoncer om tilmelding, der ikke kan lukkes efter 5 sekunder.
- Indtægtsgenerering og annoncering, der ikke forstyrrer normal brug af appen eller spillet, må vises i mere end 5 sekunder (f.eks. videoindhold med integrerede annoncer).
- Indtægtsgenerering ved mellemliggende annoncer, der vises umiddelbart efter åbning af appen.
- Flere annonceplaceringer på en side (f.eks. er det hverken tilladt at vise bannerannoncer med flere tilbud på én placering eller at vise mere end én banner- eller videoannonce).
- Indtægtsgenerering og annoncering, der ikke klart kan skelnes fra dit appindhold, f.eks. offerwalls og andre helskærmsannonceoplevelser.
- Brug af chokerende eller følelsesmæssigt manipulerende taktik for at opfordre brugere til at se annoncer eller foretage køb i appen.
- Vildledende annoncer, der tvinger brugeren til at klikke videre fra annoncen ved hjælp af en knap til lukning for at vise en anden annonce eller ved at få annoncer til pludselig at dukke op i områder af appen, hvor brugeren normalt trykker for at benytte en anden funktion.
- Manglende angivelse af, hvornår der er tale om brug af virtuelle spilmønter og virkelige penge til at foretage køb i appen.
Her er nogle eksempler på typiske overtrædelser:
- Indtægtsgenerering og annoncering, der bevæger sig væk fra en brugers finger, når brugeren forsøger at lukke disse elementer
- Indtægtsgenerering og annoncering, der ikke giver brugeren mulighed for at lukke tilbuddet efter fem (5) sekunder, som vist i eksemplet nedenfor:
- Indtægtsgenerering og annoncering, der fylder det meste af enhedens skærm uden at give brugeren en åbenlys måde at fjerne dem på, som vist i eksemplet nedenfor:
- Bannerannoncer, der viser flere tilbud, som vist i eksemplet nedenfor:
- Indtægtsgenerering og annoncering, der kan forveksles med appindhold, som vist i eksemplet nedenfor:
- Knapper, annoncer eller andre former for indtægtsgenerering, der promoverer dine andre profilsider i Google Play Butik, men som ikke kan skelnes fra appindhold, som vist i eksemplet nedenfor:
Her er nogle eksempler på upassende annonceindhold, der ikke bør vises til børn.
- Upassende medieindhold: Annoncer for tv-serier, film, musikalbum eller enhver anden medieform, som er uegnet for børn.
- Upassende videospil og software, der kan downloades: Annoncer for software, der kan downloades, og elektroniske videospil, der ikke er passende for børn.
- Receptpligtig medicin eller skadelige stoffer: Annoncer for alkohol, tobak, regulerede stoffer eller andre skadelige stoffer.
- Hasardspil: Annoncer for simuleret hasardspil, konkurrencer eller lotterier, også selv om det er gratis at deltage.
- Voksenindhold og seksuelt orienteret indhold: Annoncer med seksuelt eller seksuelt orienteret indhold og indhold, der er uegnet for børn.
- Dating eller forhold: Annoncer for datingwebsites eller websites til voksenforhold.
- Voldeligt indhold: Annoncer med voldeligt og udpenslet indhold, som er uegnet for børn.
Annonce-SDK'er
Hvis du viser annoncer i din app, og din målgruppe kun omfatter børn, skal du kun bruge versioner med selvklassificerede annonce-SKD'er for familier. Hvis målgruppen for din app omfatter både børn og ældre brugere, skal du implementere metoder til aldersbekræftelse, f.eks. en neutral aldersskærm, og sørge for, at de annoncer, der vises til børn, udelukkende stammer fra versioner af selvklassificerede annonce-SKD'er for Google Play.
Gå til siden med programpolitikken for selvklassificerede annonce-SDK'er til familier for at få flere oplysninger om disse krav, eller gå til denne side for at se den aktuelle liste over versioner af selvklassificerede annonce-SDK'er til familier.
Hvis du bruger AdMob, kan du gå til Hjælp til AdMob for at få flere oplysninger om deres produkter.
Det er dit ansvar at sikre, at din app opfylder alle krav vedrørende annoncer, køb i appen og kommercielt indhold. Kontakt udbyderne af dine annonce-SDK'er for at få flere oplysninger om deres indholdspolitikker og annoncepraksis.
Politik vedrørende selvklassificerede annonce-SDK'er for familier
Google Play gør alt for at skabe en sikker oplevelse for børn og familier. En vigtig del af dette er at hjælpe med at sikre, at børn kun ser annoncer, der er alderssvarende, og at børnenes data håndteres korrekt. For at opnå dette mål kræver vi, at annonce-SDK'er og formidlingsplatforme skal selvklassificere, at de er egnede til børn og overholder Google Plays programpolitikker for udviklere og Google Plays familiepolitikker, herunder kravene til programmet for selvklassificerede annonce-SDK'er til familier.
Google Plays program for selvklassificerede annonce-SDK'er til familier giver udviklerne mulighed for at identificere, hvilke annonce-SDK'er eller formidlingsplatforme der har selvklassificeret, at de er egnet til brug i apps, der er udviklet specielt til børn.
Urigtige oplysninger om din SDK, herunder i din interesseformular ansøgning, kan medføre fjernelse eller suspendering af din SDK fra programmet for selvklassificerede annonce-SDK'er til familier, så det er vigtigt at angive nøjagtige oplysninger.Politikkrav
Hvis din SDK- eller formidlingsplatform servicerer apps, der er en del af Familier-programmet i Google Play, skal du overholde alle Google Plays udviklerpolitikker, herunder nedenstående krav. Manglende overholdelse af politikkravene kan medføre fjernelse eller suspendering fra programmet Families Self-Certified Ads SDK.
Det er dit ansvar at sikre, at din SDK- eller formidlingsplatform overholder politikkerne, så sørg for at gennemgå Google Plays programpolitikker for udviklere, Google Plays familiepolitikker og kravene i programmet Families Self-Certified Ads SDK.
- Annonceindhold: Det annonceindhold, som er tilgængeligt for børn, skal også være egnet til børn.
- Du skal (i) definere problematisk annonceindhold og -adfærd og (ii) forbyde indholdet og adfærden i dine vilkår eller politikker. Definitionerne skal overholde Google Plays programpolitikker for udviklere.
- Du skal også oprette en metode til klassificering af dit annoncemateriale i henhold til aldersgrupper. Aldersgrupperne skal som minimum omfatte grupperne Alle og Voksne. Klassificeringsmetoden skal stemme overens med den metode, som Google stiller til rådighed for SDK'er, når de har udfyldt interesseformularen.
- Når budgivning i realtid anvendes til at vise annoncer til børn, skal du sørge for, at annoncematerialet er blevet gennemgået og overholder ovenstående krav.
- Derudover skal du have en metode til visuelt at identificere annoncemateriale, der stammer fra din beholdning (f.eks. vandmærkning af annoncematerialet med et visuelt logo, der tilhører din virksomhed eller en lignende funktion).
- Annonceformat: Du skal sikre, at alle annoncer, der vises til mindreårige brugere, opfylder kravene til annonceformat i Familier, og du skal tillade, at udviklerne kan vælge annonceformater, der overholder Google Plays familiepolitik.
- Annoncer må ikke have vildledende indhold eller være udformet på en måde, som kan medføre utilsigtede klik fra mindreårige brugere. Vildledende annoncer, der tvinger brugeren til at klikke videre fra annoncen ved hjælp af en knap til lukning for at vise en anden annonce eller ved at få annoncer til pludselig at dukke op i områder af appen, hvor brugeren normalt trykker for at benytte en anden funktion, er ikke tilladt.
- Forstyrrende annoncer er ikke tilladt, herunder annoncer, der fylder hele skærmen eller forstyrrer normal brug, hvor det ikke er åbenlyst, hvordan man lukker annoncen (f.eks. annoncevægge).
- Annoncer, der forstyrrer normal brug af appen eller spillet, bl.a. bonusannoncer eller annoncer om tilmelding, skal kunne lukkes efter 5 sekunder.
- Flere annonceplaceringer på en side er ikke tilladt. F.eks. er det hverken tilladt at vise bannerannoncer med flere tilbud på én placering eller at vise mere end én banner- eller videoannonce.
- Det skal være nemt at skelne mellem annoncer og appens indhold. Offerwalls og andre helskærmsannonceoplevelser, der ikke tydeligt kan identificeres som annoncering af mindreårige brugere, er ikke tilladt.
- Brug af chokerende eller følelsesmæssigt manipulerende taktik med henblik på at opfordre brugere til at se annoncer er ikke tilladt.
- IBA/remarketing: Du skal sørge for, at de annoncer, der vises til mindreårige brugere, ikke omfatter interessebaseret annoncering (annoncer, der er målrettet mod individuelle brugere, som har visse karakteristika baseret på deres browsingadfærd på nettet) eller remarketing (annoncer, der er målrettet mod individuelle brugere baseret på tidligere interaktion med en app eller et website).
- Databehandling: Det skal være gennemskueligt, hvordan du, SDK-udbyderen, håndterer brugerdata (f.eks. oplysninger, der indsamles fra eller om en bruger, herunder enhedsoplysninger). Det betyder, at du skal oplyse om din SDK's adgang til dataene. Du skal også oplyse om indsamling, brug og deling af dataene samt begrænse brugen af dem til de erklærede formål. Disse Google Play-krav er i tillæg til krav, der foreskrives af gældende privatlivsrelaterede love og databeskyttelseslove. Du skal oplyse, om du indsamler personlige og følsomme oplysninger fra børn, herunder, men ikke begrænset til, godkendelsesoplysninger, data fra mikrofon og kamerasensor, enhedsdata, Android-id og brugsdata om annoncer.
- Du skal tillade, at udgivere anmoder om børnemålrettet behandling med henblik på annoncevisning pr. anmodning eller pr. app. Denne behandling skal overholde gældende love og regler som f.eks. den amerikanske Children's Online Privacy and Protection Act (COPPA) og EU's persondataforordning (GDPR, General Data Protection Regulation).
- Google Play kræver, at annonce-SDK'er deaktiverer personligt tilpassede annoncer, interessebaseret annoncering og remarketing som en del af den børnemålrettede behandling.
- Når budgivning i realtid anvendes til at vise annoncer til børn, skal du sørge for, at privatlivsindikatorerne formidles til byderne.
- Du må ikke viderekommunikere AAID, SIM-serienummer, Buildets serienummer, BSSID, MAC-adresse, SSID, IMEI-nummer og/eller IMSI-nummer fra børn eller brugere af ukendt alder.
- Du skal tillade, at udgivere anmoder om børnemålrettet behandling med henblik på annoncevisning pr. anmodning eller pr. app. Denne behandling skal overholde gældende love og regler som f.eks. den amerikanske Children's Online Privacy and Protection Act (COPPA) og EU's persondataforordning (GDPR, General Data Protection Regulation).
- Formidlingsplatforme: Når du viser annoncer til børn, skal du sørge for følgende:
- Brug kun Families Self-Certified Ads SDK, eller implementer sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at alle annoncer, der vises via formidlingsplatforme, opfylder disse krav.
- Videregiv de nødvendige oplysninger til formidlingsplatforme for at angive klassificeringen af annonceindholdet og enhver relevant børnemålrettet behandling.
- Selvklassificering og overholdelse: Du skal give Google tilstrækkelige oplysninger, f.eks. de oplysninger, der angives i interesseformularen, for at verificere annonce-SDK'ens overholdelse af alle selvklassificeringskrav i henhold til politikken, herunder, men ikke begrænset til:
- Udgivelse af en engelsksproget version af din SDK- eller formidlingsplatforms servicevilkår, privatlivspolitik og vejledning til integration for udgivere.
- Indsendelse af en testapp, der har den nyeste version af annonce-SDK'en, som overholder politikken. Testappen skal være en fuldt udviklet og eksekverbar Android-APK, der anvender alle SDK'ens funktioner. Krav til testappen:
- Den skal indsendes som en fuldt udviklet og eksekverbar Android-APK, der er beregnet til at køre på en telefonenhedstype.
- Den skal anvende den nyeste udgivne version eller en version, der snart udgives, af annonce-SDK'en, som overholder Google Plays politikker.
- Den skal anvende alle funktionerne i din annonce-SDK, bl.a. kald af din annonce-SDK til hentning og visning af annoncer.
- Den skal have fuld adgang til alle annoncebeholdningerne, som aktuelt vises på netværket, via det annoncemateriale, der anmodes om via testappen.
- Den må ikke være begrænset af geoplacering.
- Hvis din beholdning er beregnet til en blandet målgruppe, skal din testapp være i stand til at skelne mellem anmodninger om annoncemateriale fra hele beholdningen og den beholdning, der er egnet til børn eller alle aldersgrupper.
- Den må ikke begrænses til bestemte annoncer i beholdningen, medmindre den styres af den neutrale aldersskærm.
- Du skal reagere rettidigt på alle efterfølgende anmodninger om oplysninger og selvklassificere, at alle nye versionsudgivelser overholder de nyeste programpolitikker for udviklere i Google Play, herunder kravene vedrørende familiepolitikken.
- Overholdelse af lovgivningen: Families Self-Certified Ads SDK skal understøtte annoncevisning, som overholder alle relevante love og regler vedrørende børn, der måtte gælde for deres udgivere.
- Du skal sørge for, at din SDK- eller formidlingsplatform overholder den amerikanske Children's Online Privacy and Protection Act (COPPA), EU's persondataforordning (GDPR, General Data Protection Regulation) og alle andre gældende love og regler.
Bemærk! Ordet "børn" kan betyde forskellige ting i forskellige lande og i forskellige sammenhænge. Det er vigtigt, at du kontakter din advokat for at finde ud af, hvilke forpligtelser og/eller aldersbaserede begrænsninger der måtte gælde for din app. Du ved bedst, hvordan din app fungerer, så vi er afhængige af, at du hjælper os med at sikre, at apps i Google Play er sikre for familier.
- Du skal sørge for, at din SDK- eller formidlingsplatform overholder den amerikanske Children's Online Privacy and Protection Act (COPPA), EU's persondataforordning (GDPR, General Data Protection Regulation) og alle andre gældende love og regler.
Gå til siden om programmet Families Self-Certified Ads SDK for at få flere oplysninger om programmets krav.
Håndhævelse
Politikkens dækning
Vores politikker gælder for alt indhold, som din app viser eller linker til, herunder alle annoncer, som vises til brugerne, og alt brugergenereret indhold, der vises eller linkes til. Derudover gælder de for alt indhold fra din udviklerkonto, som er offentligt tilgængeligt i Google Play, herunder udviklernavn og landingsside for det anførte udviklerwebsite.
Vi tillader ikke apps, der giver brugerne mulighed for at installere andre apps på deres enheder. Apps, der giver adgang til andre apps, spil eller software uden installation, herunder funktioner og oplevelser fra tredjeparter, skal sikre, at alt indhold, de giver adgang til, overholder alle Google Play-politikker. De kan desuden blive underlagt yderligere gennemgang for at sikre, at de er i overensstemmelse med vores politikker.
De udtryk, der er defineret i disse politikker, har samme betydning som i distributionsaftalen for udviklere (DDA, Developer Distribution Agreement). Ud over at overholde disse politikker og DDA-aftalen skal indholdet af din app også klassificeres i overensstemmelse med vores retningslinjer for indholdsklassificering.
Vi tillader ikke apps eller appindhold, der underminerer brugerens tillid til Google Play-økosystemet. Ved vurderingen af, om apps skal medtages eller fjernes fra Google Play, tager vi en række faktorer i betragtning, herunder, men ikke begrænset til, et skadeligt adfærdsmønster og en stor risiko for misbrug. Vi identificerer risikoen for krænkende adfærd, herunder, men ikke begrænset til, elementer såsom app- og udviklerspecifikke klager, tidligere overtrædelser, brugerfeedback og brug af populære brands, figurer og andre aktiver.
Sådan fungerer Google Play Protect
Google Play Protect tjekker apps, når du installerer dem. Tjenesten scanner også jævnligt enheden. Hvis der registreres en potentielt skadelig app, kan Play Protect gøre følgende:
- Sende dig en notifikation. Tryk på notifikationen og derefter på Afinstaller for at fjerne appen.
- Deaktivere appen, indtil du afinstallerer den.
- Fjerne appen automatisk. Hvis der registreres en skadelig app, får du i de fleste tilfælde en notifikation om, at appen er fjernet.
Sådan fungerer malwarebeskyttelse
Google kan modtage oplysninger om følgende for at beskytte dig mod skadelig software fra tredjeparter, skadelige webadresser og andre sikkerhedsproblemer:
- Din enheds netværksforbindelser
- Potentielt skadelige webadresser
- Operativsystemet og apps, der er installeret på din enhed via Google Play eller andre kilder.
Du får muligvis en advarsel fra Google om en app eller en webadresse, der kan være usikker. Installationen af appen eller webadressen kan blive fjernet eller blokeret af Google, hvis den er kendt for at skade enheder, data eller brugere.
Du kan vælge at deaktivere nogle af disse beskyttelsesmetoder i indstillingerne på din enhed. Google kan dog fortsætte med at modtage oplysninger om apps, der er installeret via Google Play. Apps, der er installeret på din enhed via andre kilder, kan desuden fortsat blive undersøgt for sikkerhedsproblemer, uden at der sendes oplysninger til Google.
Sådan fungerer advarsler om beskyttelse af personlige oplysninger
Google Play Protect underretter dig, hvis en app fjernes fra Google Play Butik, fordi appen kan tilgå dine personlige oplysninger, og du får mulighed for at afinstallere appen.
Håndhævelsesproces
Hvis din app eller udviklerkonto overtræder vores politikker, træffer vi nødvendige foranstaltninger, som det er beskrevet nedenfor. Derudover sender vi dig en mail med relevante oplysninger om den handling, vi har foretaget, og en vejledning i, hvordan du appellerer, hvis du mener, at vores handling er fejlagtig.
Vær opmærksom på, at det ikke er sikkert, at alle overtrædelser af politikker i din app eller dit appkatalog er angivet i meddelelsen om fjernelse eller andre administrative meddelelser. Udviklerne er ansvarlige for at reagere på alle problemer med overholdelse af politikker og være ekstra omhyggelige med at sikre, at den resterende del af appen eller kontoen overholder politikkerne fuldt ud. Hvis du ikke løser problemer med overtrædelse af politikker på din konto og i alle dine apps, kan det resultere i yderligere håndhævelse.
Gentagne eller alvorlige overtrædelser (f.eks. malware, bedrageri eller apps, der kan medføre skade på brugere eller enheder) af disse politikker eller af Distributionsaftale for udviklere vil medføre, at individuelle eller relaterede Google Play-udviklerkonti lukkes.
Håndhævelseshandlinger
Dine apps kan påvirkes på forskellige måder, alt efter hvilken slags håndhævelse der foretages. Vi bruger en kombination af menneskelig og automatiseret evaluering til at gennemgå apps og appindhold for at registrere og vurdere indhold, der overholder vores politikker og er skadeligt for brugerne og det overordnede Google Play-økosystem. De automatiserede modeller hjælper os med at registrere flere overtrædelser og evaluere potentielle problemer hurtigere, hvilket er med til at give alle en sikker brugeroplevelse i Google Play. Indhold, der overtræder politikkerne, fjernes af vores automatiserede modeller eller – hvis der er behov for at kigge nærmere på indholdet – rapporteres til og gennemgås omhyggeligt af uddannede kontrollanter og analytikere, der foretager evalueringer af indhold, f.eks. fordi det er nødvendigt at forstå konteksten, i hvilken indholdet optræder. Resultaterne af disse manuelle gennemgange bruges derefter til at generere data, som kan gøre vores maskinlæringsmodeller endnu bedre.
Den følgende sektion beskriver de forskellige handlinger, som Google Play kan foretage, og deres indvirkning på din app og/eller din Google Play-udviklerkonto.
Medmindre andet er angivet i kommunikationen vedrørende håndhævelse, gælder disse handlinger i alle regioner. Hvis din app f.eks. suspenderes, vil den være utilgængelig i alle regioner. Derudover vil disse handlinger – medmindre andet er angivet – forblive gældende, medmindre du appellerer dem og får medhold i din appel.
Afvisning
- En ny app eller appopdatering, der indsendes til gennemgang, gøres ikke tilgængelig i Google Play.
- Hvis en opdatering til en eksisterende app blev afvist, forbliver den appversion, der blev udgivet før opdateringen, tilgængelig i Google Play.
- Afvisninger påvirker ikke din adgang til en afvist apps eksisterende brugerinstallationer, statistik og bedømmelser.
- Afvisninger påvirker ikke din udviklerkontos omdømme i Google Play.
Bemærk! Forsøg ikke at genindsende en afvist app, før du har håndteret alle overtrædelser af politikker.
Fjernelse
- Appen fjernes fra Google Play sammen med eventuelle tidligere versioner af den pågældende app, og brugerne kan ikke længere downloade den.
- Da appen er fjernet, kan brugerne ikke se appens profilside i Play Butik. Disse oplysninger gendannes, når du har indsendt en opdatering af den fjernede app, der overholder alle politikker.
- Brugerne kan muligvis ikke foretage køb i appen eller benytte faktureringsfunktioner i appen, før en version, der overholder politikken, er godkendt af Google Play.
- Fjernelser påvirker ikke din Google Play-udviklerkontos omdømme med det samme, men flere fjernelser kan medføre suspendering.
Bemærk! Forsøg ikke at genudgive en fjernet app, før du har løst problemerne med alle overtrædelser af politikker.
Suspendering
- Appen fjernes fra Google Play sammen med eventuelle tidligere versioner af den pågældende app, og brugerne kan ikke længere downloade den.
- Grove eller gentagne overtrædelser af politikker kan medføre suspendering. Det samme gælder for gentagne afvisninger eller fjernelser af apps.
- Da appen er suspenderet, kan brugerne ikke se appens profilside i Play Butik.
- Du kan ikke længere bruge en suspenderet apps APK eller app-pakke.
- Brugere kan ikke foretage køb i apps eller benytte appens funktioner til Fakturering i appen.
- Suspenderinger har en negativ indvirkning på din udviklerkontos omdømme i Google Play. Flere negative hændelser kan medføre lukning af individuelle og relaterede Google Play-udviklerkonti.
Begrænset synlighed
- Din apps synlighed i Google Play er begrænset. Din app forbliver tilgængelig i Google Play, og brugerne kan få adgang til den via et direkte link til appens profilside i Play Butik.
- Det påvirker ikke din udviklerkontos omdømme i Google Play, at din app er i tilstanden med begrænset synlighed.
- Når din app er i tilstanden med begrænset synlighed, påvirker det ikke brugernes mulighed for at se appens eksisterende profilside i Play Butik.
Begrænsede regioner
- Din app kan kun downloades af brugere via Google Play i visse regioner.
- Brugere fra andre regioner vil ikke kunne finde appen i Play Butik.
- Brugere, der tidligere har installeret appen, kan fortsætte med at bruge den på deres enhed, men vil ikke længere modtage opdateringer.
- Regionsbestemte begrænsninger påvirker ikke din Google Play-udviklerkontos omdømme.
Begrænset tilstand på din konto
- Hvis din udviklerkonto er i begrænset tilstand, bliver alle apps i dit katalog fjernet fra Google Play, og du kan ikke længere udgive nye apps. Du vil stadig have adgang til Play Console.
- Da alle apps fjernes, kan brugerne ikke se din apps profilside i Play Butik eller din udviklerprofil.
- Dine aktuelle brugere kan ikke foretage køb i apps eller benytte funktioner til fakturering i dine apps.
- Du kan stadig bruge Play Console til at angive yderligere oplysninger til Google Play og ændre dine kontooplysninger.
- Du vil have mulighed for at genudgive dine apps, når du har løst alle problemerne med overtrædelser af politikker.
Kontolukning
- Hvis din udviklerkonto lukkes, bliver alle apps i dit katalog fjernet fra Google Play, og du kan ikke længere udgive nye apps. Dette indebærer, at relaterede Google Play-udviklerkonti også suspenderes permanent.
- Gentagne eller grove overtrædelser af politikker kan også medføre lukning af din Play Console-konto.
- Da de apps, der er tilknyttet den lukkede konto, bliver fjernet, kan brugerne ikke se dine apps' profilsider i Play Butik og din udviklerprofil.
- Dine aktuelle brugere vil ikke kunne foretage køb i apps eller benytte funktioner til fakturering i dine apps.
Bemærk! Alle nye konti, du forsøger at åbne, lukkes også (uden refusion af tilmeldingsgebyret for udviklere), så du skal ikke forsøge at oprette en ny konto i Play Console, mens en af dine andre konti er lukket.
Inaktive konti
Inaktive konti er udviklerkonti, der ikke er i brug. Inaktive konti har ikke et godt omdømme, som det kræves i henhold til distributionsaftalen for udviklere.
Google Play-udviklerkonti er beregnet til aktive udviklere, der udgiver og aktivt vedligeholder apps. For at forhindre misbrug lukker vi konti, der er inaktive, eller som på anden måde ikke er i brug regelmæssigt, f.eks. ved at udgive eller opdatere apps, tilgå statistik eller administrere profilsider i Play Butik.
Lukning af inaktiv konto medfører, at din konto lukkes. Du vil ikke længere have adgang til rapporter, statistik, indsigt og andre oplysninger i Play Console, medmindre din inaktive konto genåbnes. Dit tilmeldingsgebyr kan ikke refunderes og går tabt. Før vi lukker din inaktive konto, underretter vi dig ved hjælp af de kontaktoplysninger, du har angivet for den pågældende konto.
Selvom du har en inaktiv konto, der lukkes, kan du stadig oprette en ny konto senere, hvis du bestemmer dig for at udgive i Google Play.
Håndtering og rapportering af overtrædelser af politikker
Appel af en håndhævelseshandling
Vi genindsætter apps, hvis der er sket en fejl, og hvis vi afgør, at din app ikke overtræder programpolitikkerne for Google Play og distributionsaftalen for udviklere. Hvis du har gennemgået politikkerne omhyggeligt og mener, at vores beslutning kan være en fejl, skal du følge vejledningen i den notifikation, du modtager via mail, for at appellere vores beslutning. Alternativt kan du klikke her.
Yderligere ressourcer
Hvis du har brug for flere oplysninger om en håndhævelseshandling eller en bedømmelse/kommentar fra en bruger, kan du gennemse nogle af nedenstående ressourcer eller kontakte os via Hjælp til Google Play. Vi kan dog ikke tilbyde dig juridisk bistand. Hvis du har behov for juridisk bistand, bedes du rådføre dig med en advokat.
Krav til Play Console
For at sikre, at vores livlige appøkosystem forbliver sikkert og beskyttet, kræver Google Play, at alle udviklere skal opfylde Play Console-kravene, bl.a. eventuelle profiler, der er knyttet til din Play Console-udviklerkonto. Verificerede oplysninger vises i Google Play for at hjælpe med at skabe tillid mellem brugere og udviklere. Få mere at vide om de oplysninger, der vises i Google Play.
Google Play tilbyder to typer udviklerkonti: Personlige konti og organisationskonti. Det er vigtigt at vælge den rigtige type udviklerkonto og gennemføre de nødvendige verificeringer for at sikre en problemfri onboardingoplevelse. Få flere oplysninger om, hvordan du vælger en udviklerkontotype.
Ved oprettelse af din Play Console-konto skal de udviklere, der tilbyder følgende tjenester, registreres som en organisation:
- Finansielle produkter og tjenester, herunder, men ikke begrænset til, bankforretning, lån, aktiehandel, investeringsfonde, softwarepunge til kryptovaluta og kryptovalutabørser. Få flere oplysninger om politikken for finansielle tjenester.
- Sundhedsapps såsom medicinske apps og apps, der udfører sundhedsrelateret forskning med forsøgspersoner. Få flere oplysninger om kategorier af sundhedsapps.
- Apps, der har tilladelse til at bruge VpnService-klassen. Få flere oplysninger om politikken for VPN-tjenester.
- Apps tilhørende offentlige myndigheder, bl.a. apps, der er udviklet af eller på vegne af en offentlig myndighed.
Når du har valgt en kontotype, skal du:
- Angive nøjagtige oplysninger om udviklerkontoen, herunder:
- Juridisk navn og adresse
- DUNS-nummer, hvis du er registreret som en organisation
- Kontaktmail og telefonnummer
- Udviklerens mailadresse og telefonnummer, som de er angivet i Google Play, hvis det er relevant
- Betalingsmetoder, hvis det er relevant
- Google-betalingsprofil, der er knyttet til din udviklerkonto
- Hvis udvikleren er registreret som en organisation, skal de tilhørende kontooplysninger være opdaterede og stemme overens med oplysningerne på organisationens Dun & Bradstreet-profil
Inden du indsender din app, skal du:
- Angive alle appoplysninger og metadata korrekt
- Uploade din apps privatlivspolitik og udfylde de påkrævede sektioner under Datasikkerhed
- Angive en aktiv demokonto, loginoplysninger og alle andre ressourcer, der er nødvendige for, at Google Play kan gennemgå din app (dvs. loginoplysninger, QR-kode osv.)
Du bør som altid sørge for, at din app leverer en stabil, medrivende og responsiv brugeroplevelse. Dobbelttjek, at alt i din app, herunder annoncenetværk, analysetjenester og tredjeparts-SDK'er, overholder Google Plays programpolitikker for udviklere. Hvis din apps målgruppe omfatter børn, skal den også overholde vores familiepolitik.
Husk, at det er dit ansvar at læse distributionsaftalen for udviklere og alle programpolitikkerne for udviklere for at sikre, at din app overholder disse.