Find og løs problemer med Nest Awares registrering af lyd for din Google Nest- eller Google Home-højttaler eller -skærm, hvis du oplever følgende:
- Din højttaler eller skærm registrerer ikke lyden af en røg- eller kuliltealarm eller glasknusning, når en sådan lyd opstår.
- Din højttaler eller skærm registrerer ved en fejl en lyd som værende fra røg- eller kuliltealarmen eller af glasknusning.
- Google Home Max understøtter ikke registrering af lyd.
Hvis din højttaler eller skærm ikke kan registrere lyd
Vigtigt! Registrering af lyd på din højttaler eller skærm fungerer ikke, når din højttaler eller skærm afspiller lydindhold, f.eks. musik eller vejropdateringer. Mens enheden afspiller, kan den ikke registrere lyde fra røg- eller kuliltealarmen eller af glasknusning
Trin 1. Tjek, om enheden modtager strøm, og om Wi-Fi er aktiveret
Din højttaler eller skærm skal have en strømkilde for at fungere og en fungerende Wi-Fi-forbindelse for at sende notifikationer om registrerede lyde.
- Sørg for, at der er tændt for strømmen i dit hjem, og at din højttaler eller skærm er tilsluttet en stikkontakt. Hvis der er problemer med strømtilførslen i dit hjem eller til stikkontakten, skal du kontakte dit elselskab for at få hjælp.
- Sørg for, at din højttaler eller skærm har forbindelse til dit Wi-Fi-netværk. Hvis din enhed er tændt, men stadig siger, at den ikke har forbindelse, skal du finde og løse problemer med Wi-Fi-forbindelsen.
Trin 2. Tjek, om mikrofonen er aktiveret
Du skal have fysisk adgang til din højttaler eller skærm for at slå mikrofonen til eller fra. Du kan ikke bruge Google Home-appen til at ændre mikrofonindstillingen. Din enhed giver dig besked, når du har slået din mikrofon til eller fra.
Trin 3. Find ud af, hvilken firmwareversion din enhed har
Vigtigt! Registrering af lyd er ikke tilgængelig på Google Home Max. Tjek listen over understøttede enheder.
Din højttaler eller skærm kan ikke bruge registrering af lyd, hvis dens Cast-firmwareversion er ældre end:
- 1.44.199633 for Nest Hub Max
- 1.44.191160 for alle andre højttalere og skærme
- 1.46.209330 for Google Nest Wifi-punkt
Din højttaler eller skærm bør automatisk opdatere, når den nye firmware bliver tilgængelig.
Du kan se, hvordan du tjekker firmwareversionen for din højttaler eller skærm, ved at gå til firmwareversioner og produktbemærkninger til Google-højttalere og -skærme.
Trin 4. Fjern rod omkring din enhed
Din højttaler eller skærm kan muligvis ikke registrere lyde lige så nemt, hvis der er en masse rod rundt om enheden. Sørg for, at der er ryddet op omkring enheden. Undlad at tildække din højttaler eller skærm, eller at der er en masse ting rundt om den.
Trin 5: Placer din højttaler eller skærm i samme rum som alarmen eller vinduet
Din højttaler eller skærm skal placeres i samme rum som din røg- eller kuliltealarm eller din glasrude. Hvis de er i forskellige rum, kan din højttaler eller skærm muligvis ikke registrere lyde fra alarmen eller af glasknusning.
Trin 6. Undgå, at døre, der blokerer lyden fra alarmen til enheden, er lukket i
Hvis din højttaler eller skærm ved en fejl identificerer en lyd
Trin 1. Flyt din enhed væk fra andre ting, der kan lyde som alarmer eller glasknusning
Du kan få falske underretninger, når din enhed registrerer lyde, der minder om glasknusning eller alarmer.
- Hvis du taber en tallerken eller et krus i dit hjem, registrerer din højttaler eller skærm muligvis, at lyden er af glas, der smadres.
- Enheder, der afspiller en høj lyd, f.eks. et vækkeur eller en timer, i dit hjem, kan fejlfortolkes som en røg- eller kuliltealarm.
- Høje udendørslyde, f.eks. sikkerhedsalarmer på biler eller bippene fra en bakkende lastbil, kan fejlfortolkes som røg- eller kuliltealarmer.
Sådan løser du problemet:
- Flyt din højttaler eller skærm væk fra kilden til den falske underretning.
- Hvis lyden kommer udefra, kan du overveje at lukke dine vinduer i det rum, hvor din enhed er.
Trin 2. Deaktiver registrering af lyd for en bestemt enhed
Hvis det ikke hjælper at flytte din højttaler eller skærm, kan du deaktivere registrering af lyd i Home-appen.
Deaktiver registrering af lyd i Home-appen
- Åbn Google Home-appen
.
- Tryk på Indstillinger
.
- Vælg abonnementer.
- Tryk på Nest Aware.
- Hvis du vil deaktivere registrering af lyd for dit hjem, skal du deaktivere Registrering af lyd.
- Hvis du vil deaktivere registrering af lyd for en bestemt enhed, skal du gå til "Enheder" og deaktivere registrering af lyd.
Relaterede ressourcer
Google Nest-højttalere og -skærme
Få flere oplysninger om registrering af lyd på højttalere og skærme