Placer din Google Nest Protect i loftet, så den kan registrere både røg- og kulilteniveau. Hvis du har yderligere spørgsmål om, hvor du skal installere din alarm, kan du følge anvisningerne fra dine lokale brandmyndigheder.
Du bør normalt udskifte din eksisterende røg- og kuliltealarm, når du installerer Nest Protect. Du skal dog være opmærksom på, at eksisterende alarmer muligvis ikke er installeret det rigtige sted. Sørg for, at du har det rette antal alarmer og en optimal placering i dit hjem, selvom du allerede har installeret andre alarmer.
Rum i dit hjem, hvor du bør installere en Nest Protect
Diagrammerne nedenfor viser, hvor Nest Protect bør installeres. Ud over disse retningslinjer kan lokale jurisdiktioner have deres egne krav til alarmtype, placering og installation. Tjek bygningsreglementet, eller kontakt de lokale brandmyndigheder for at se, om yderligere krav er gældende i dit område.
- Markér, hvor skruerne skal sidde, ved hjælp af bagpladen til Nest Protect.
- Installation i loftet anbefales. Sørg for, at din Protect sidder mindst 0,5 m fra væggen.
- Hvis loftets hældning er mere end 20 grader, skal Nest Protect være mellem 0,5 og 1 meter fra det højeste punkt.