Med søgekampagner kan du placere annoncer i hele Googles omfattende netværk af søgeresultater. Du kan vise annoncer for personer, der aktivt søger efter dine produkter og tjenester online. |
En søgekampagne er en af de kampagnetyper, der er tilgængelige i Google Ads. |
Fordele
- Du kan nå dine mål: Du kan bruge søgekampagner som et middel til at øge salget, få flere kundeemner eller øge websitetrafikken.
- Du får adgang til meget relevant målretning: Du kan målrette mod personer, der aktivt søger efter dine specifikke produkter og tjenester.
- Konfigurationen er enkel: Det er nemt at oprette annoncer, og der er ikke behov for særlige aktiver.
Vejledning
1. Opret en ny kampagne, og angiv et mål
Du starter med at oprette en ny kampagne på din konto og vælge et mål for din kampagne.
Opret en søgekampagne, og angiv mål
- Klik på ikonet Kampagner
på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Kampagner i sektionsmenuen.
- Klik på Kampagner.
- Klik på plusikonet
for at oprette en ny kampagne.
- Vælg målet Salg, Kundeemner eller Websitetrafik.
- Du kan også vælge Opret en kampagne uden vejledning ved hjælp af et mål.
- Vælg Søg under "Vælg en kampagnetype".
- Under "Vælg de måder, du gerne vil nå dit mål på" kan du indtaste yderligere oplysninger om din virksomhed.
- Klik på Fortsæt.
- På næste side skal du navngive din kampagne.
Udkast
- Gå til siden Kampagner for at redigere dit kampagneudkast.
- Du kan finde kampagneudkastene øverst på kampagnelisten.
- Klik på Genoptag og fortsæt.
2. Vælg kampagneindstillinger
Du skal nu vælge, hvem du vil målrette dine annoncer mod, hvordan du vil bruge dit budget, og hvordan du vil optimere din kampagne ved hjælp af aktiver.
Vælg din målretning
Når du vælger din indledende målretning, skal du tænke over, hvilken type mennesker der kan være klar til at købe dit produkt, tilmelde sig for at høre mere om din virksomhed eller besøge dit website. Markér afkrydsningsfeltet for Inkluder Googles søgepartnere, hvis du vil have, at dine annoncer også skal vises på andre søgemaskiner end Google.
- Hvis du fjerner markeringen i dette afkrydsningsfelt, vises dine annoncer på Googles søgesider på Søgenetværket, men ikke for søgepartnere.
- Markér afkrydsningsfeltet for Displaynetværket for at udvide din rækkevidde for søgeresultater til andre websites.
- De fleste af dine annoncer bliver sandsynligvis vist ved søgninger, men Google udnytter eventuelle muligheder for effektiv visning af dine annoncer på andre websites. Få flere oplysninger om displayannoncer og Google Displaynetværket
- Du kan vælge Lokationsindstillinger for at justere din målretning efter den relation, folk har til de lokationer, du har valgt.
- Denne indstilling kan f.eks. være nyttig, hvis du markedsfører en begivenhed i Odense, hvor de fleste af deltagerne kommer fra andre steder. I så fald kan du eventuelt vælge Personer, der søger efter de lokationer, der målrettes mod.
- Vælg de geografiske lokationer, hvor dine annoncer skal vises, eller steder, du vil ekskludere. Få oplysninger om, hvordan du målretter annoncer mod geografiske lokationer
- Ekskluderinger kan være nyttige, hvis du målretter mod et større område og ønsker at undgå en lokation i dette område. Du kan f.eks. målrette mod hele Danmark bortset fra en bestemt kommune eller by.
- Hvis din geografiske målretning er for smal og det forventede antal klik er 0, får du vist en underretning med en opfordring til at udvide din geografiske målretning.
- Angiv de sprog, du vil målrette mod. De annoncer og søgeord, du opretter, skal være på et af de sprog, du vælger her. Få flere oplysninger om målretning efter sprog
- Du kan føje målgrupper til din målretning baseret på demografiske oplysninger, interesser, onlineaktivitet og remarketing. Få flere oplysninger om målretning efter målgruppe
- Klik på Gennemse for at se muligheder, der kan være relevante for dine mål.
Konfigurer budgivning
Målretning bruges til at vælge, hvem dine annoncer skal vises for, og budgivning bruges til at vælge, hvilke handlinger du gerne vil have, at disse personer skal foretage.
- Sørg for at have dit kampagnemål i baghovedet, når du vælger budgivning:
- Er målet at øge salget eller at få flere kundeemner? Så kan du med fordel fokusere på konverteringer. Få oplysninger om, hvordan du konfigurerer konverteringssporing på dit website
- Er målet at opnå mere websitetrafik? Så kan du med fordel fokusere på Klik.
- Hvis du har konfigureret konverteringer og givet dem en bestemt værdi, kan du vælge at fokusere på Konverteringsværdi. Med denne mulighed kan du målrette mod et bestemt annonceafkast.
- Hvis du vil maksimere, hvor ofte din annonce vises, skal du vælge Eksponeringsandel. Du kan fokusere på at sikre, at din annonce vises ved en bestemt procentdel af besøg på relevante søgeresultatsider.
- Hvis du har erfaring med budgivning, kan du vælge en budstrategi direkte. Få oplysninger om, hvordan du vælger en budstrategi ud fra dine mål
- Klik på Vis flere indstillinger for at vælge flere indstillinger:
- Konverteringer: Vælg den type konvertering, du vil byde på.
- Annonceplanlægning: Angiv et bestemt tidspunkt og en bestemt dag, hvor du vil have, at dine annoncer skal køre.
- Annoncerotation: Vælg, om du vil vise annoncer, der klarer sig godt, oftere, eller om du vil vise alle annoncer jævnt fordelt.
Optimer annoncer ved hjælp af aktiver
Annonceaktiver giver brugerne forskellige muligheder for at interagere med din annonce, f.eks. via telefonnumre, undersidelinks eller kundeformularer. Aktiver kan også få dine annoncer til at se større ud i søgeresultaterne.
- Vælg aktiver, ud fra hvad der kan være nyttigt for potentielle kunder:
- Aktiver til undersidelinks: Mulighed for at gå direkte til bestemte sider på dit website.
- Aktiver til infotekst: Mulighed for at gennemgå unikke tilbud og promoveringer.
- Aktiver til opkald: Mulighed for at ringe til din virksomhed.
- Aktiver til websiteinfo: Mulighed for at gennemgå en liste over dine produkter eller tjenester.
- Aktiver til app: Mulighed for at åbne eller downloade din app.
- Promoveringsaktiver: Mulighed for at få rabat på et produkt.
- Aktiver til kundeformular: Mulighed for at udfylde en formular for at få flere oplysninger om din virksomhed.
- Aktiver til pris: Mulighed for at gennemse dine produkter eller tjenester og gennemgå priser.
- Aktiver til lokation: Mulighed for at se din virksomheds lokation og få en rutevejledning.
- Aktiver til billeder: Mulighed for at uploade flotte billeder som et supplement til dine allerede oprettede tekstannoncer.
- Opret nye aktiver, eller vælg aktiver, du allerede har oprettet.
- Aktiver til undersidelinks, infotekst og opkald udfyldes som standard. Klik på
Annonceaktiv for at få vist alle tilgængelige aktiver.
- Klik på Gem og fortsæt for at gemme dine kampagneindstillinger og oprette og konfigurere annoncegrupper.
Optimer din kampagne, mens du opretter den.
Når du opretter din kampagne, modtager du muligvis notifikationer baseret på de valgte indstillinger. Disse notifikationer kan indeholde beskeder om problemer, der kan reducere effektiviteten, eller som kan være så væsentlige, at du ikke kan udgive din kampagne.
Den navigationsmenu til oprettelse af kampagner, der vises, når du opretter din kampagne, giver et holistisk billede af din oprettelsesproces og retter opmærksomheden mod notifikationer, som du bør undersøge. Skift mellem trin i navigationsmenuen, så du nemt kan gennemgå og løse eventuelle problemer med dine indstillinger for målretning, budgivning, budgetter eller andet. Få flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer din kampagne til succes.
3. Konfigurer annoncegrupper
Når du har valgt dine kampagneindstillinger, skal du oprette annoncegrupper. Hver gruppe skal være relevant i forhold til, hvad personer, der er interesserede i dine produkter, søger efter online.
Annoncegrupper kan oprettes på 2 forskellige måder:
- Standard: Du indtaster et sæt søgeord, som er relateret til søgninger, og opretter annoncer, der matcher dem.
- Dynamisk: Google bruger indhold på dit website til at målrette mod søgninger og oprette annoncer.
Opret standardannoncegrupper
"Standard" er som standard valgt som "Annoncegruppetype". Vær opmærksom på, at du kun kan bruge én type annoncegruppe pr. kampagne.
- Navngiv din annoncegruppe.
- Angiv søgeord adskilt med en ny linje. Søgeord bestemmer de søgeresultater, hvor dine annoncer sandsynligvis vil blive vist.
- Få idéer til søgeord ved at indtaste dit produkt eller din tjeneste under "Få forslag til søgeord". Du kan bruge værktøjet Søgeordsplanlægning til at få yderligere vejledning til valg af søgeord.
- Vælg søgeordsmatchtyper for at styre, hvilke søgninger der aktiverer dine annoncer. Dine søgeord matcher som standard et bredt udvalg af relaterede søgninger. Hvis du vil fokusere på specifikke kundegrupper, kan du føje følgende tegn til dine søgeord for at ændre, hvordan de matches med søgninger:
- Sætningsmatch: Tilføj anførselstegn " " omkring dit søgeord for at matche det med en sætning og dens nære varianter.
- Eksakt match: Tilføj firkantede parenteser [ ] omkring dit søgeord for at målrette tættere mod eksakte søgninger.
- Negative søgeord: Sæt et minustegn (-) foran dit søgeord for at ekskludere søgninger, hvor dette søgeord bruges.
- Klik på Gem og fortsæt.
Opret annoncegrupper med dynamiske annoncer
Husk! Du kan kun bruge én type annoncegruppe pr. kampagne.
- Vælg Dynamisk for "Annoncegruppetype".
- Navngiv din annoncegruppe.
- Angiv domænet for dit website. Dette kan omfatte et domæne eller et underdomæne.
- Vælg de kategorier, du vil målrette mod (hvis der er relevante kategorier). Få flere oplysninger om mål for dynamiske søgeannoncer
- Angiv websider fra det domæne eller underdomæne, du har angivet ovenfor.
- Vælg sider, der er relaterede nok til, at de kan blive promoveret af tilsvarende annoncer.
- Målret eventuelt mod bestemte sider ved hjælp af regler.
- Hvis du f.eks. vil have, at din annoncegruppe skal fokusere på promovering af sko, kan du oprette annoncer for sider med "sko" i webadressen, indholdet eller titlen. Du kan desuden oprette annoncer baseret på en skorelateret kategori, der er relevant for dit website.
- Klik på
Ny annoncegruppe for at tilføje flere annoncegrupper.
- Klik på Gem og fortsæt for at fuldføre konfigurationen af dine dynamiske annoncer.
4. Opret søgeannoncer
Når du opretter dine søgeannoncer, er en af de vigtigste ting at fokusere på relevansen for dine søgeord. Du bør oprette overskrifter og beskrivelser, der matcher søgeordene i din annoncegruppe.
Det anbefales også at oprette mindst 3 annoncer pr. annoncegruppe. Få flere oplysninger om, hvordan du skriver effektive tekstannoncer
Opret søgeannoncer
- Angiv den endelige webadresse. Når nogen klikker på din annonce, lander de på denne side.
- Som standard er det kun domænet, der bliver vist i din annonces tekst. Hvis din endelige webadresse f.eks. er "eksempel.dk/sko", viser din annonce "eksempel.dk". Hvis du vil have vist mere af din webadresse i annoncen, kan du udfylde den annoncerede webadresse.
- Skriv 1-3 overskrifter. Disse overskrifter vil være den blå tekst øverst i din annonce. Få flere oplysninger om tekstannoncer
- Du kan tilpasse den webadresse, der vises på din annonce, ved at ændre visningsstien. Den annoncerede webadresse påvirker ikke den side, folk lander på, når de klikker på din annonce.
- Skriv op til 2 linjer med beskrivende tekst. Du kan bruge op til 90 tegn til at beskrive dit produkt eller din tjeneste, og på hvilken måde det eller den er relevant for dine kunder.
- Du kan føje sporingsparametre til din webadresse. Disse tilføjelser til webadressen kan hjælpe dig med at spore, hvor trafikken kommer fra, f.eks. fra mobilenheder.
- Klik på Udfør for at fuldføre denne annonce.
- Klik på
Ny annonce for at føje flere annoncer til din annoncegruppe.
- Rul mellem annoncegrupper for at sikre dig, at du har oprettet annoncer til dem alle.
- Klik på Gem og fortsæt.
- På gennemgangssiden kan du se en liste over problemer, der kan begrænse kampagneeffektiviteten.
- Du får vist underretninger, hvor du bliver opfordret til at løse problemer med relation til din kampagne. Eksempler:
- Problemer med fakturering
- Manglende søgeord eller annoncer
- Den endelige webadresse er ugyldig
- Klik på Løs problemet for at løse problemerne.
- Når din kampagne er klar, skal du klikke på knappen Udgiv.
- Du kan redigere dine indstillinger, annoncegrupper og annoncer på siden "Oversigt".
Opret dynamiske søgeannoncer
Med dynamiske søgeannoncer genererer Google din endelige webadresse, overskrift og annoncerede webadresse. Men du skal selv tilpasse teksten til din annoncebeskrivelse.
- Skriv op til 2 linjer med beskrivende tekst. Du kan bruge op til 90 tegn til at beskrive dit produkt eller din tjeneste, og på hvilken måde det eller den er relevant for dine kunder.
- Du kan føje sporingsparametre til din webadresse. Disse tilføjelser til webadressen kan hjælpe dig med at spore, hvor trafikken kommer fra, f.eks. fra mobilenheder.
- Klik på Udfør for at fuldføre denne annonce.
- Klik på
Ny annonce for at føje flere annoncer til din annoncegruppe.
- Rul mellem annoncegrupper for at sikre dig, at du har oprettet annoncer til dem alle.
- Klik på Gem og fortsæt.
- På gennemgangssiden kan du se en liste over problemer, der kan begrænse kampagneeffektiviteten.
- Klik på Løs problemet for at løse problemerne.
- Når din kampagne er klar, skal du klikke på knappen Udgiv.
- Du kan redigere dine indstillinger, annoncegrupper og annoncer på siden "Oversigt".
5. Vælg et budget
Målretning bruges til at vælge, hvem dine annoncer skal vises for, og budgivning bruges til at vælge, hvilke handlinger du gerne vil have, at disse personer skal foretage, men dit budget er afgørende for, hvor mange personer dine annoncer kan blive vist for.
- Angiv et dagligt budget. Dette beløb er det gennemsnit, du vil bruge pr. dag.
- Google anbefaler flere budgetmuligheder baseret på en række kampagner, der ligner den nye kampagne, du opretter, herunder lignende annoncører og dine tidligere kampagner, hvis det er relevant. Ud over de anbefalede budgetmuligheder har du også mulighed for at angive et tilpasset budgetbeløb.
- På de dage, hvor der er større sandsynlighed for, at du får klik og konverteringer, kan du bruge mere. I løbet af måneden udjævnes dit budget dog til det beløb, du angiver her. Se Debiteringer og dit gennemsnitlige daglige budget for at få flere oplysninger.
Hvad sker der herefter?
Når du har konfigureret din kampagne, kan der gå et par dage, før dine annoncer begynder at blive vist. Annoncer bliver typisk godkendt inden for én hverdag. Der kan dog gå længere tid, før effektiviteten er optimeret fuldt ud via budgivningen.
I din videre proces kan du bruge nedenstående guider som en hjælp til at blive en succesrig annoncør og løse eventuelle problemer, som du oplever undervejs.
Optimer din kampagne
Tag Skillshop-kurset om det grundlæggende i Google-søgeannoncer. SE NÆRMERE PÅ KURSUS |
- Få oplysninger om, hvordan du konfigurerer din kampagne optimalt
- Få oplysninger om, hvordan du kan bruge data til at optimere dine søgekampagner
- Spor konverteringer på dit website for at tjekke, om du når dine annonceringsmål