Aktivér YouTube-undertekster for at få vist undertekster på dit modersmål. Vælg ikonet for indstillinger nederst i videoafspilleren, vælg "Undertekster", og vælg derefter sprog.
Søgeordstemaer er ord eller sætninger, der hjælper med at matche dine annoncer med Google-søgninger. Når du vælger de rigtige søgeordstemaer, kan du nå ud til brugerne, når de leder efter de produkter og tjenester, som du tilbyder. Denne artikel beskriver, hvordan søgeordstemaer fungerer, og giver dig tips til at vælge de rigtige søgeordstemaer til dine Smart-kampagner.
Sådan fungerer det
Et enkelt søgeordstema repræsenterer flere lignende ord og sætninger. Eksempelvis gør søgeordstemaet "bageri" din annonce kvalificeret til at blive vist, når folk søger efter "bageri i nærheden af mig", "lokalt bageri" og "kagebutik".
Når din annonce er aktiv, kan du gennemgå dine kampagners søgetermer og deaktivere dem, der ikke er relevante for din virksomhed. Du bestemmer selv, hvornår dine annoncer vises.
Bemærk! Søgeordstemaer minder om søgeord, som du måske kender fra andre typer Google Ads-kampagner. I Smart-kampagner kan et enkelt søgeordstema dog repræsentere flere søgeord. Du kan spare tid, fordi du slipper for at indtaste en udtømmende søgeordsliste, og stadig få effektive annoncer, der vises i forbindelse med passende Google-søgninger.
Føj søgeordstemaer med høj værdi til dine Smart-kampagner
Her er fem optimale løsninger til tilføjelse af søgeordstemaer i din kampagne:
Brug højst syv til ti søgeordstemaer
Da vi viser din annonce for flere lignende ord og sætninger, skal du blot give os et par søgeordstemaer, så sørger vi for resten. Hvis du tilføjer for mange søgeordstemaer, kan det medføre, at din annonce vises i forbindelse med mindre relevante søgninger.
Når du angiver søgeordstemaer, skal du sørge for følgende:
- De må ikke indeholde tegnsætning.
- De må ikke indeholde webadresser.
- De må ikke indeholde et telefonnummer.
- De må ikke overskride 20 tegn (10 tegn for japansk og kinesisk).
Tænk som dine kunder
Husk din annonceringsstrategi
Opret separate kampagner for forskellige grupper af søgeordstemaer
Sådan ændrer du dine søgeordstemaer:
- Åbn Google Ads-appen til Android.
- Tryk på menuen
øverst, og vælg derefter Kampagner.
- Find den kampagne, som du vil se data for, og tryk på Se kampagne nederst på kampagnens kort.
- Rul ned, og tryk på Rediger på kortet med rapporten "Søgeordstemaer og søgetermer".
- Rediger dine søgeordstemaer.
- Tryk på Gem.