Persondataforordningen (GDPR) er en ny europæisk databeskyttelseslov, som træder i kraft i maj 2018.
Selvom GDPR er en europæisk forordning, får den også betydning for mange ikke-europæiske parter, som bruger onlineannonceringstjenester. Kontakt din virksomheds juridiske afdeling eller rådgivere for at få flere oplysninger om GDPR og de konsekvenser, som indførelsen af denne lov har for din virksomhed.
Der stilles krav om, at du angiver følgende kontaktoplysninger for at kunne benytte bestemte funktioner i Google Ads:
- Primær kontaktperson/primær repræsentant [valgfrit]: Dette er den primære kontaktperson, som meddelelser vedrørende dette emne skal sendes til.
- Databeskyttelsesansvarlig [valgfrit]: Denne person er ansvarlig for at sikre, at din organisation overholder kravene i GDPR. Hvis din organisation har en databeskyttelsesansvarlig medarbejder, skal du tilføje de relevante oplysninger om vedkommende.
- EU-repræsentant [valgfrit]: Hvis din organisation har en repræsentant i EU, skal du tilføje de relevante oplysninger om vedkommende.
Du kan få flere oplysninger om Googles privatlivspolitik og øvrige politikker vedrørende databeskyttelse på adressen privacy.google.com/businesses. Du kan også vælge at angive ovennævnte kontaktoplysninger, selvom det ikke er obligatorisk i forbindelse med de Google Ads-funktioner, du bruger. Få flere oplysninger om, hvilke Google Ads-funktioner du ikke kan benytte, hvis du ikke har angivet ovennævnte kontaktoplysninger.
Sådan tilføjer, gennemgår og redigerer du kontaktoplysninger i Google Ads
Disse kontaktoplysninger kan angives for alle konti, altså også Google Ads-managerkonti og -annoncevisningskonti. Du kan tilføje, gennemgå og redigere disse kontaktoplysninger i Google Ads ved at følge denne fremgangsmåde:
- Klik på ikonet Administrator
på din Google Ads-konto.
- Klik på Præferencer.
- Rul ned, og klik på fanen Kontakter vedrørende databeskyttelse.
- Tilføj eller rediger kontaktoplysningerne, og klik på Gem.
Juridiske og lovgivningsrelaterede vejledninger vedrørende GDPR
Få flere oplysninger om GDPR og de konsekvenser, som indførelsen af denne lov har for onlineannoncering:
- Vejledning fra Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse angående indhentning af samtykke i henhold til GDPR (2018)
- Vejledning fra Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse angående gennemsigtighed i henhold til GDPR (2018)
- Vejledning fra Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse angående legitime interesser (PDF, 2014)
- Vejledning fra IAB Europe: Five Practical Steps to help companies comply with the E-Privacy Directive (PDF, 2015)
Vejledning fra tilsynsmyndighed om indhentning af samtykke til brug af cookies i forbindelse med annoncering kan ses her:
- Vejledning fra Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse angående indhentning af samtykke til brug af cookies (PDF, 2013)
- Vejledning fra Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse angående fritagelse fra kravet om indhentning af samtykke til brug af cookies (PDF, 2012)
- Vejledning fra Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse angående adfærdsbaseret onlineannoncering (PDF, 2010)