Når du søger på Google, har du sikkert set en annonce med en opkaldsknap, ekstra links, en adresse eller andre supplerende oplysninger. Det kalder vi aktiver, og dem er der forskellige typer af. Ved at tilføje så mange aktiver som muligt kan du gøre din annonce større og mere iøjnefaldende, så der er større sandsynlighed for, at folk foretager de relevante handlinger direkte fra dine annoncer.
En vigtig faktor i bestræbelserne på at opnå de ønskede resultater med annoncer
Aktiver kan tilføjes uden beregning, og de øger typisk klikraten og annoncekvaliteten. De vises kun, når det forventes, at de kan sikre dig bedre resultater, f.eks. ved at få brugerne til at klikke sig videre til dit website. For at få mest muligt ud af dine søgekampagner skal du tilføje mindst fire undersidelinks og tre unikke billeder på din konto eller i dine kampagner.
Tilføj mindst fire undersidelinks og tre unikke billeder
Her kan du se de anbefalede aktiver, der kan gøre dine annoncer mere effektive:
Aktiver til undersidelinks: Brug denne type aktiver til at føre brugerne videre til bestemte sider på dit website, f.eks. ved at vise din butiks åbningstider, et specifikt produkt eller lignende. Når en bruger klikker eller trykker på et af dine links, bliver vedkommende ført direkte videre til det relevante indhold. Hvis du tilføjer mindst fire undersidelinks, øger du sandsynligheden for, at de bliver vist sammen med dine annoncer. Få flere oplysninger om aktiver til undersidelinks
Aktiver til billeder: Brug aktiver til billeder til at gøre dine annoncer for produkter og/eller tjenester mere effektive. Ved at tilføje mindst tre unikke og relevante billeder på dit website kan du give budskabet i dine allerede oprettede tekstannoncer større gennemslagskraft, og det kan også få flere brugere til at klikke på dine annoncer. Få flere oplysninger om aktiver til billeder
Tilføj andre annonceaktiver, der understøtter dine forretningsmål
Ud over aktiver til undersidelinks og aktiver til billeder skal du sørge for også at tilføje andre aktiver, der er relevante i forhold til din virksomhed. Vælg aktiverne ud fra dit primære annonceringsmål.
De mest almindelige annoncørmål og de aktiver, der kan bruges til at understøtte demMål: At få potentielle kunder til at købe noget i din fysiske butik
Hvis du vil lede folk videre til dine fysiske lokationer (f.eks. butikker eller restauranter), kan du overveje at bruge følgende aktiver:
Aktiver til lokation
Tilskynd folk til at besøge din virksomhed ved at vise virksomhedens lokation, en opkaldsknap og et link til infosiden for virksomheden, hvor du f.eks. kan vise åbningstider, billeder af virksomheden og en rutevejledning. Hvis du gerne vil have, at potentielle kunder besøger din fysiske butik, men at de ringer til et hovednummer (i stedet for en bestemt afdeling), kan du bruge aktiver til opkald sammen med dine aktiver til lokation. Få flere oplysninger om aktiver til lokation
Mål: At få potentielle kunder til at kontakte dig
Brug aktiver til opkald eller aktiver til beskeder, hvis du gerne vil have, at folk skal ringe til din virksomhed eller chatte med en repræsentant for virksomheden:
Aktiver til opkald
Føj et telefonnummer eller en opkaldsknap til dine annoncer for at tilskynde folk til at ringe til din virksomhed. Få flere oplysninger om aktiver til opkald
Aktiver til beskeder
Giv folk mulighed for at chatte med en repræsentant for din virksomhed via din søgeannonce eller en annonce fra din kampagne af typen "Performance Max". Der åbnes et chatvindue, når der klikkes på chatmeddelelsen. Få flere oplysninger om aktiver til beskeder.
Mål: At øge onlinesalget og opnå andre websitekonverteringer
Brug disse aktiver, hvis du vil lede folk videre til dit website:
Aktiver til undersidelinks
Brug mindst fire undersidelinks til at sende folk direkte til bestemte sider på dit website (f.eks. "åbningstider" og "bestil nu"). Få flere oplysninger om aktiver til undersidelinks
Aktiver til billeder
Upload mindst tre unikke billeder, der er meget repræsentative for dine produkter og tjenester. Få flere oplysninger om aktiver til billeder
Aktiver til infotekst
Føj yderligere tekst til din annonce, f.eks. "levering uden beregning" eller "kundeservice døgnet rundt". Få flere oplysninger om aktiver til infotekst
Aktiver til websiteinfo
Vis de oplysninger, som er mest værdifulde for potentielle kunder, ved at vælge en foruddefineret overskrift (f.eks. produkt- eller tjenestekategori) og vise en liste over varer. Få flere oplysninger om aktiver til websiteinfo
Promoveringsaktiver
Opret kampagner til brug i forbindelse med bestemte højtider og lignende. Få flere oplysninger om promoveringsaktiver
Aktiver til pris
Vis dine tjenester eller produktkategorier med tilhørende pris, så folk kan gennemse dine produkter direkte fra din annonce. Få flere oplysninger om aktiver til pris
Mål: At få folk til at downloade din app
Brug aktiv til apps, hvis du gerne vil have, at folk skal downloade din app:
Aktiver til apps
Tilskynd folk til at downloade din app. Denne type aktiver er tilgængelige globalt til både Android- og iOS-mobilenheder, heriblandt tablets. Få flere oplysninger om aktiver til apps
Mål: At få brugerne til at interagere med din virksomhed og få flere kundeemner
Brug kundeformularer, hvis du vil generere kundeemner:
Kundeformularer
Giv folk mulighed for at indsende oplysninger via en tilpasset formular direkte fra din annonce. Aktiver af denne type er tilgængelige for virksomheder i kategorier, der ikke er rubriceret som følsomme, i udvalgte lande. Få flere oplysninger om aktiver til kundeformularer
- Klik på ikonet Kampagner
på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Aktiver på sektionsmenuen.
- Klik på Aktiver.
- Der vises nu en tabel med alle dine aktiver. Klik på plusknappen
og derefter på den type aktiv, du vil tilføje.
- Vælg det niveau, som aktivet skal tilføjes på. Du opnår de bedste resultater ved at vælge enten konto- eller kampagneniveau.
- Opret aktivet.
- Klik på Gem.
- Tilføj dit næste aktiv ved at følge samme fremgangsmåde.