Du kan justere dine bud for bestemte dage og tidspunkter. Med budjusteringer kan prisen på det enkelte klik variere, men dit gennemsnitlige daglige budget ændres ikke.
Før du begynder
- Hvis du angiver budjusteringer for mobilenheder eller steder, ganges alle dine justeringer med hinanden for at finde frem til den resulterende budjustering. Få flere oplysninger om budjusteringer
- Budjusteringer indvirker på alle bud i en kampagne. Når tidsrummet for din budjustering er udløbet, aktiveres dine normale kampagnebud igen, medmindre du har angivet andre justeringer. Det kan f.eks. være for enheder eller lokationer.
- Budjusteringer til annonceplanlægning er tilgængelige til kampagner, hvor den automatiske budstrategi "Maksimér antal klik" bruges. Få flere oplysninger om budgivning til maksimering af antal klik
Vejledning
- Klik på ikonet Kampagner
i din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Målgrupper, søgeord og indhold i sektionsmenuen.
- Klik på Annonceplanlægning.
- Rediger din budjustering på en af disse 2 måder:
- Rediger budjusteringen for en enkelt kampagne ved at holde markøren over budjusteringsværdien i kolonnen "Budjust.". Klik derefter på blyantikonet
.
- Rediger budjusteringen for flere kampagner ved at markere afkrydsningsfeltet ud for de kampagner, du vil redigere. Klik på Rediger, og vælg Rediger budjusteringer.
- Rediger budjusteringen for en enkelt kampagne ved at holde markøren over budjusteringsværdien i kolonnen "Budjust.". Klik derefter på blyantikonet
- Vælg Hæv eller Sænk i rullemenuen. Angiv derefter en procentværdi som budjustering.
- Klik på Gem, hvis du redigerer budjusteringen for en enkelt kampagne. Klik på Anvend, hvis du redigerer budjusteringen for flere kampagner.
Eksempel: Du driver en put and take-virksomhed i Danmark og har i øjeblikket et maks. CPC-bud på 10 DKK. Du har planlagt, at din annonce skal vises om tirsdagen mellem kl. 08.00 og kl. 11.00. Du beslutter dig for at angive en budjustering på +10 % for tirsdage i tidsrummet mellem kl. 08.00 og kl. 10.00. Dit bud for det pågældende tidsrum er altså 10,00 DKK x (+10 %) = 11,00 DKK.
Da mange af de kunder, der er vilde med put and take-fiskeri, bor i Silkeborg, beslutter du dig for at angive en ekstra justering på +20 % for Silkeborg. Dit deraf følgende maksimumbud for en søgning, som en kunde i Silkeborg foretager om tirsdagen kl. 09.30, er altså 13,20 DKK. Sådan fungerer det:
- Startbud: 10,00 DKK
- Justering for tirsdag fra kl. 08.00 til kl. 10.00: 10,00 DKK x (+10 %) = 11,00 DKK
- Justering for Silkeborg: 11,00 DKK x (+20 %) = 13,20 DKK
- Maksimumbud på tirsdag fra kl. 08.00 til kl. 10.00 i Silkeborg: 13,20 DKK
Når tidsrummet for din planlagte budjustering er udløbet, aktiveres dine normale kampagnebud igen, medmindre du har angivet andre justeringer. I dette eksempel er dit maksimumbud kl. 10.01 om tirsdagen 10,00 DKK x (+20 %), altså 12,00 DKK, indtil visningen af dine annoncer ophører kl. 11.00.