Der vises et ledsagende banner ud for din videoannonce på YouTube. Du kan enten uploade et tilpasset billede til banneret eller give Google Ads tilladelse til at generere et billede via dit YouTube-kanalbanner. I denne artikel kan du læse om, hvordan du opretter et ledsagende banner i Google Ads.
Ting, du bør vide
- Instream-annoncer, der kan springes over, Instream-annoncer, der ikke kan springes over, og bumperannoncer understøtter ledsagende bannere.
- Ledsagende bannere vises kun på computere. De vises ikke på mobilenheder, smart-tv eller andre enheder, der understøtter YouTube.
- Ledsagende bannere vises ud for annoncen på YouTube-afspilningssiden. Når en seer klikker på det ledsagende banner, føres vedkommende til den websiteadresse, som du indtastede, da du oprettede kampagnen.
- Et klik på det ledsagende banner tæller som en visning (selv hvis seeren ikke ser mindst 30 sekunder af annoncen).
Specifikationer for ledsagende banner
Når du opretter en videoannonce, anbefaler vi, at du automatisk genererer et billede via dit YouTube-kanalbanner i stedet for at uploade et tilpasset billede.
Hvis du vil uploade et billede til det ledsagende banner, skal du sørge for, at billedet overholder vores krav og specifikationer:
Filtyper: JPEG, GIF eller PNG |
Opløsning: 300 x 60 pixels |
GIF-billedfrekvens: Færre end 5 billeder pr. sekund |
Maks. størrelse: 150 kB |
Vejledning
- Opret en videokampagne på din Google Ads-konto.
- Angiv indstillingerne for din kampagne og din annoncegruppe. Når du har indtastet YouTube-webadressen for din annonce, vises sektionen "Ledsagende banner (kun computere)".
- Vælg, hvordan du vil tilpasse dit ledsagende banner.
- Generér automatisk ved hjælp af din kanals banner (anbefales): Google Ads genererer et ledsagende banner via dit YouTube-kanalbanner.
- Upload et billede: Brug et tilpasset billede fra din computer. Du kan ikke uploade billeder, der ikke opfylder vores specifikationer.
- Klik på Opret kampagne, når du er færdig. Når din annonce vises på en computer, vises dit ledsagende banner ud for den.