Aktivér YouTube-undertekster for at få vist undertekster på dit modersmål. Vælg ikonet for indstillinger nederst i videoafspilleren, vælg "Undertekster", og vælg derefter sprog.
Med dynamisk remarketing får brugere, som tidligere har besøgt dit website, vist mere personligt tilpassede annoncer ud fra de produkter eller tjenester, de har set på websitet. Denne funktion giver dig adgang til ekstra indstillinger og rapporter, som har til formål at hjælpe dig med at nå ud til tidligere besøgende. I denne artikel kan du læse om, hvordan du konfigurerer dynamisk remarketing for en Google Ads-kampagne.
På denne side kan du læse om følgende:
- Konfigurer dynamisk remarketing for en displaykampagne
- Konfigurer dynamisk remarketing for en appkampagne
- Konfigurer dynamisk remarketing for en kampagne af typen "Performance Max"
- Krav med hensyn til brug af HTML5-annoncer
- Dynamisk generering af kundeemner og dynamisk remarketing
Før du begynder
Du kan bruge dynamisk remarketing til kampagner på Displaynetværket, Performance Max-kampagner og appkampagner. Hvis du vil bruge dynamiske søgeannoncer, kan du læse Om dynamiske søgeannoncer. Få flere oplysninger om dynamisk remarketing til apps og om brug af feeds i appkampagner.
Husk! Dit Google-tag må ikke knyttes til personhenførbare eller følsomme oplysninger. Dine data må ikke bruges til målretning efter målgruppe via websites og apps med indhold inden for følsomme kategorier. Hvis du opretter og konfigurerer en kampagne og placerer Google-tagget på dit website eller i din mobilapp, skal du overholde vores politik vedrørende annoncering baseret på interesser og lokation.
Vejledning
Krav vedrørende HTML5-annoncer
Din Google Ads-konto skal opfylde minimumskravene nedenfor for at være kvalificeret til at bruge HTML5-annoncemateriale:
- Kontoen har været åben i mere end 90 dage
- Kontoen har et samlet forbrug set over hele dens levetid på over 9.000 USD
- Kontoen har en god historik vedrørende overholdelse af politikker
Hvis du opfylder minimumskravene, kan du anmode om HTML5-adgang. Du får en statusopdatering via mail inden for 7 hverdage efter datoen for indsendelse af ansøgningen.
Hvis din konto opfylder nedenstående kriterier for kvalifikation, bliver din ansøgning muligvis godkendt til HTML5-adgang:
- Kontoen har en god historik vedrørende overholdelse af politikker
- Kontoen har en god betalingshistorik
- Kontoen har et samlet forbrug set over hele dens levetid på over 1.000 USD
Overholdelse af ovenstående krav er ikke nogen garanti for, at der er adgang til brug af HTML5-annoncer. Du skal undgå at overtræde vores politikker, opretholde en god historik for overholdelse af politikker og bruge de rigtige specifikationer for displayannoncer for at fortsætte med at bruge HTML5-annoncer.
Hvis du ikke opfylder kravene for brug af HTML5-annoncer, kan du bruge andre muligheder som f.eks. uploadede AMP HTML-annoncer eller responsive displayannoncer.
Dynamisk generering af kundeemner og dynamisk remarketing
Med dynamisk generering af kundeemner kombineres brugeroplysninger og produktoplysninger med det formål at sikre, at de mest interesserede brugere får vist det rette produkt på det helt rigtige tidspunkt. I modsætning til dynamisk remarketing, som fokuserer på at få mest mulig værdi ud af dine nuværende kunder, bruges dynamisk generering af kundeemner til at skaffe nye brugere. Det betyder, at dynamisk generering af kundeemner er den anbefalede metode, hvis du er ny annoncør, eller hvis du målretter mod en målgruppe, som adskiller sig fra dine egne datasegmenter (herunder de af dine datasegmenter, der omfatter websitebesøgende og appbrugere).
Sådan fungerer dynamisk generering af kundeemner
Dynamisk generering af kundeemner bruger maskinlæring til at få en idé om, hvad potentielle købere søger efter. Når systemet ved, hvad brugeren er på udkig efter, kombinerer systemet denne hensigt med demografiske oplysninger såsom alder, køn og husstandsindkomst for at matche brugeren med et produkt i dit feed. Produkterne i dit feed bedømmes og udvælges på baggrund af effektivitet, relevans og andre faktorer for at afgøre, hvilke produkter der med størst sandsynlighed vil fange brugerens opmærksomhed og føre til konverteringer.
Du kan kun føje et feed til din kampagne, hvis du ikke har tilføjet et før. Du kan kun ændre et feed, når kampagnen er oprettet, hvis feedet er inden for samme virksomhedstype.
Sådan tilføjer du dynamisk generering af kundeemner for en kampagne, hvor der bruges dynamisk remarketing
- Klik på ikonet Kampagner
på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Kampagner i sektionsmenuen.
- Klik på Kampagner.
- Vælg den kampagne, du vil opdatere.
- Klik på Yderligere indstillinger.
- Klik på rullemenuen under "Dynamiske annoncer".
- På denne rullemenu er "Intet datafeed" valgt som standard.
- Markér afkrydsningsfeltet ud for "brug et datafeed til personligt tilpassede annoncer".
- Vælg det relevante datafeed på rullemenuen.
- Klik på Gem.