Om lokale annoncer

Lokale annoncer gør det lettere for ejere eller administratorer af virksomheder med en fysisk lokation eller et serviceområde at nå ud til relevante brugere. Som annoncør kan man bruge lokale annoncer som hjælp til at nå specifikke marketingmål såsom butiksbesøg, butikssalg, anskaffelse af kundeemner (f.eks. via opkald) og websitetrafik.

Som annoncør skal man have tilknyttet lokationsaktiver på konto- eller kampagneniveau for at være kvalificeret til at vise lokale annoncer.

Lokale annoncer vises via Performance Max-kampagner og søgekampagner. Du kan få flere oplysninger om Lokale services-annoncer i Hjælp til Lokale services.

På denne side:

Fordele

Her er nogle af de potentielle fordele ved lokale annoncer:

  • Du kan få flere fysiske besøg på de lokationer, der er knyttet til din kampagne, via konverteringer i form af butiksbesøg eller rutevejledning.
  • Du kan få flere opkald. Lokale annoncer gør det lettere for brugerne at finde din virksomhed og finde ud af, hvilket nummer de kan ringe til dig på. Telefonopkald kan konfigureres som konverteringer med budmulighed, når sporing af opkald er aktiveret. I lokale annoncer vises det telefonnummer, du har angivet i annoncematerialet, eller virksomhedslokationens telefonnummer fra Google Virksomhedsprofil (GBP, Google Business Profile).
  • Du kan give kunderne flere oplysninger om din virksomhed. I søgeannoncer til lokal søgning linkes der til siden for den aktuelle virksomhedslokation, hvor der vises oplysninger såsom virksomhedens adresse og åbningstider, kundeanmeldelser og billeder.
  • Du kan vise flottere annoncer, der genererer større engagement: Brug aktiver fra GBP, heriblandt billedaktiver, til annoncer for den fysiske lokation, så de kan blive vist i annonceformater, som giver potentielle kunder en bedre fornemmelse af dit produktsortiment.

Sådan fungerer det

Lokale annoncer gør det lettere for brugerne at finde og interagere med din virksomhed via google.com, Google Maps og Waze. Når brugerne søger efter virksomheder i nærheden via google.com, Maps eller Waze, kan din virksomhedslokation blive vist på en højere og mere fremtrædende annonceposition end andre muligheder.

Lokale annoncer bruges til at promovere oplysninger såsom åbningstider, adresse, billeder eller videoer, anmeldelser og andre relevante aktiver med henblik på at opnå større effektivitet.

Når du tilknytter en lokation, tilvælger du samtidig lokationsaktiver og visning af lokale annoncer i forskellige annonceformater via Søgning, Maps og Waze.

Lokale annoncer på Søgning

De forskellige annonceformater for lokale annoncer på Søgning omfatter medieaktiver, og annoncerne kan enten blive vist som selvstændige annonceenheder eller sammen med andre annoncer i enheder til organiske søgeresultater. Medieaktiver hentes fra forskellige kilder (f.eks. sælgerbilleder/-videoer fra Google Virksomhedsprofil, billedaktiver og udvalgte 3D-videoer af lokationen set oppefra) og vises sammen med et "kort", som brugerne kan klikke på for at få vist en rutevejledning til virksomheden.

Lokationsspecifikke aktiver, som sælgeren har uploadet, giver potentielle kunder et bedre indtryk af den aktuelle fysiske lokation, og det kan udmønte sig i flere butiksbesøg og kundeemner (f.eks. via opkald til den fysiske lokation) samt øget onlinesalg. Hvis man som annoncør kun ønsker at vise kampagnespecifikke aktiver, kan man fravælge visning af sælgeruploadede billeder, men det kan gå ud over annonceeffektiviteten.

Der er en bred vifte af tilgængelige formater til lokale annoncer på Søgning, og Google vælger det annonceformat, annoncen skal vises i, ud fra den aktuelle brugerforespørgsel, annoncerelevansen og den generelle kontekst.

I denne animation ses et eksempel, hvor din virksomhedslokation bliver vist øverst i søgeresultaterne ved lokal søgning. Denne animation er et eksempel på Campaign Unicard-annonceformatet lokal annonce.
Denne animation er et eksempel på en samling resultater med søgeannoncer til lokal søgning, hvor din annonce vises med dine kampagnespecifikke aktiver. Denne animation er et eksempel på en samling resultater med søgeannoncer til lokal søgning, hvor din annonce vises med de tilgængelige medieaktiver.
Denne animation er et eksempel på en søgeannonce til lokal søgning, der vises sammen med organiske enheder. Denne animation er et eksempel på en søgeannonce til lokal søgning, der vises sammen med organiske enheder.

Lokale annoncer i Maps

Når kunder søger efter virksomheder, udforsker et lokalområde i Google Maps eller får vist navigation til et sted, matcher Google de pågældende handlinger med din virksomheds geografiske lokation, så din annonce kan blive vist for brugere, som befinder sig i nærheden af den aktuelle lokation eller viser interesse for den.

Dine annoncer kan blive vist på kortet på din lokation som firkantede markører og i søgeresultaterne i Google Maps. Husk, at disse to annonceformater ikke nødvendigvis vises sammen, så selvom dine lokale annoncer vises som kvadratiske markører i Google Maps, vises de muligvis ikke også i søgeresultaterne i Google Maps.

Få flere oplysninger om, hvordan du viser søgeannoncer til lokal søgning i Google Maps.

An example of a local area ad in Google Maps on mobile. An example of your ad being shown to a customer in Google Maps on mobile when they search for places near your business's location.
An example of a local ad for your business being shown to a user while navigating in Google Maps on mobile.  

Lokale annoncer i Waze (kun relevant i USA)

Når personer, som kører i bil eller i/på en anden type motorkøretøj, søger efter virksomheder eller bruger navigation undervejs på ruten, matches disse handlinger med din virksomheds lokation i Waze, så du kan nå ud til brugere, der befinder sig i nærheden eller aktivt søger efter steder, de kan besøge. Waze giver dig med andre ord en effektiv metode til at promovere din virksomhed over for personer, der er på farten, og fange deres opmærksomhed på det helt rigtige tidspunkt.

I Waze kan dine annoncer blive vist som promoverede steder, dvs. lokationsbaserede kvadratiske markører, der vises langs en brugers rute. Brugerne kan vælge at trykke på disse markører for at få vist vigtige oplysninger om din virksomhed, mens de bruger navigation på rejsen.

Bemærk! Waze-beholdning understøtter indtil videre ikke rapportering om eller optimering til butiksbesøg eller butikssalg. Waze-annoncer er tilgængelige i USA via Performance Max-kampagner til butiksmål med budgivning for lokale handlinger i form af visning af rutevejledning.

Få flere oplysninger om Performance Max for butiksmål.

Fakturering for lokale annoncer

Hvordan dine lokale annoncer faktureres, afhænger af din kampagnekonfiguration. Når det gælder søgekampagner og Performance Max-kampagner, opkræves der muligvis en standardpris pr. klik (CPC, cost-per-click) for følgende klik på dine annoncer:

  • Klik på en overskrift eller et undersidelink, der fører brugeren videre til den webside, du som annoncør har angivet
  • Klik på en overskrift, der fører til åbning af Google-virksomhedsprofilen
  • Klik på kortet for at få en rutevejledning
  • Klik på en handlingsknap (f.eks. Ring, Rutevejledning eller Website)

Du bliver kun opkrævet for én type klik – også selvom brugeren klikker på flere af ovennævnte elementer.

Der opkræves ikke noget for interaktion i form af strygebevægelser i mediekarusellen eller klik på medieaktiver, som ikke fører brugeren videre til landingssiden eller virksomhedsprofilen. Når det gælder Performance Max-kampagner til butiksmål, opkræves der en pris pr. tusinde eksponeringer (CPM, cost-per-thousand impressions), når brugeren får vist en markør med det aktuelle brands logo i Maps. Få flere oplysninger om Performance Max for butiksmål.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Achieve your advertising goals today!

Attend our Performance Max Masterclass, a livestream workshop session bringing together industry and Google ads PMax experts.

Register now

15376766829826582290
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
true
Søg i Hjælp
false
true
true
true
true
true
73067
false
false
false
true
false