Der er indført følgende forbedringer i Google Ads for at give en omfattende og samlet visning af dine målgrupper og gøre målgruppeadministration og -optimering lettere:
- Ny målgrupperapportering
Detaljeret rapportering om målgruppedemografi, segmenter og ekskluderinger er nu samlet på ét sted. Klik på ikonet Kampagner, åbn fanen "Målgrupper, søgeord og indhold", og klik på Målgrupper for at få flere oplysninger. Du kan også nemt administrere dine målgrupper fra denne rapportside. Få flere oplysninger om målgrupperapportering.
- Nye termer
Vi bruger nye termer i din målgrupperapport og overalt i Google Ads. Eksempelvis kaldes "målgruppetyper" (disse omfatter tilpassede målgrupper, målgrupper i markedet og interessebaserede målgrupper) nu målgruppesegmenter, og "remarketing" kaldes nu "dine data". Få flere oplysninger om opdateringerne af målgrupperelaterede termer og udtryk.
Hvordan du skal konfigurere din remarketingkampagne, afhænger af dine forretningsmæssige mål og de kundetyper, du gerne vil nå ud til. Vi vil gerne hjælpe dig med at nå dine mål og har derfor opstillet nogle tips og forslag nedenfor, som du kan holde dig for øje, når du opretter en kampagne, der bruger dine data til at nå ud til dine websitebesøgende og appbrugere.
Strategier til at konfigurere dine datasegmenter
1. Målret mod alle dine websitebesøgende og appbrugereDen helt grundlæggende måde er at nå ud til en målgruppe bestående af alle dem, der har besøgt dit website eller brugt din app. Den anbefalede fremgangsmåde er at bruge "Google Ads-optimeret segment", som hjælper dig med at nå ud til websitebesøgende, appbrugere og andre målgruppekilder.
Smart bidding-strategier såsom Udvidet pris pr. klik (ECPC, Enhanced cost-per-click) fungerer på den måde, at dine manuelle bud automatisk justeres i forhold til sandsynligheden for, at et klik fører til et salg eller en konvertering på dit website.
Budgivning baseret på målpris pr. handling (mål-CPA, target cost-per-action) er et optimeringsværktøj, der kan hjælpe dig med at maksimere dit investeringsafkast ved at optimere bud i realtid for hver enkelt eksponering. Med budgivning baseret på mål-CPA behøver du med andre ord ikke længere justere dine bud manuelt for at nå dine konverteringsmål.
Mål-ROAS (annonceafkast) hjælper dig med at få kunder til at foretage konverteringer, i og med at systemet forsøger at sikre dig et ROAS svarende til det mål, du har angivet i form af en maksimal budpris pr. klik.
Med Maksimér antallet af konverteringer er målet at sikre dig så mange konverteringer som muligt inden for det budget, du har angivet, uden hensyntagen til ROAS eller mål-CPA.
Manuelle budstrategier Hvis du foretrækker at administrere dine bud i kampagnen manuelt, anbefaler vi, at du angiver et maksimalt CPC-bud.
Her er et par budstrategier, der kan hjælpe dig med at effektivisere din kampagne:
Hvis du er tilfreds med effektiviteten af din kampagne, kan du overveje at hæve dit bud for at nå ud til flere kunder og forbedre dit investeringsafkast. Hvis du øger dit bud, kan du forbedre annoncens placering og på den måde forbedre dine chancer for konsistent visning på websites på Displaynetværket og nå ud til dine websitebesøgende og appbrugere.
Hvis du har oprettet dine datasegmenter med forskellige varigheder af medlemskab, kan du bruge budadministration til din fordel. Lad os f.eks. sige, at du gerne vil nå ud til besøgende, der henholdsvis har besøgt dit website inden for de seneste 30 dage og inden for de seneste 7 dage. Du kan oprette 2 forskellige datasegmenter med forskellig varighed og derefter byde mere aggressivt for det segment, der er mest værdifuldt for dig.
Eksempel
For at gøre dette opretter hun et målgruppesegment med brugere, der har set siderne med fjernsyn, angiver varigheden af medlemskabet til syv dage og målretter mod dette segment med et mere aggressivt bud. Hun opretter også et nyt målgruppesegment med brugere, der har set siderne med fjernsyn og angiver varigheden af medlemskabet til 30 dage. For ikke at nå ud til de besøgende i segmenterne på 7 dage med begge segmenter opretter hun derefter en tilpasset kombination målrettet mod medlemssegmentet på 30 dage, ekskluderer segmentet på 7 dage og bruger et mindre "aggressivt" bud.
Med dynamisk remarketing kan et Google Ads-produktforslagsprogram vise produkter og tjenester til de personer, der tidligere har set på dem på dit website. Forslagsprogrammet vælger selv den type annoncelayout, der forventes at være mest effektivt i forhold til den aktuelle bruger og den enhed, vedkommende benytter. Få flere oplysninger om dynamisk remarketing
Af og til lægger brugerne varer i deres indkøbskurv uden at gennemføre købet. Disse kunder er ofte meget tæt på at beslutte sig for at foretage et køb, og det giver dig en oplagt mulighed for at forsøge at få dem til at fuldføre købet. Hvis du vil nå ud til denne målgruppe, skal du konfigurere dit datasegment således, at der målrettes mod "Besøgende, der besøgte en side, men ikke en anden", og angive webadressen for din indkøbskurvside og ordrebekræftelsesside.
Eksempel
Nina har en onlinebutik, der sælger elektronik. Hun oplever, at kunderne lægger dyre varer i indkøbskurven, men ikke altid gennemfører købet. Nina beslutter sig derfor for at oprette en kampagne for at få disse kunder, der har afbrudt købet, til forhåbentligt at fuldføre et køb.
Kunder, der allerede har købt varer på dit website, er muligvis også interesserede i supplerende produkter eller tjenester, som du tilbyder.
Hvis du opretter et målgruppesegment med "kunder, der har konverteret", når du ganske vist ud til en mindre gruppe af dine websitebesøgende, men disse kunder kender allerede til din virksomhed og er interesserede i den. Sørg for at tilpasse dine annoncer, så de er skræddersyet til denne gruppe.
Du kan også oprette dine datasegmenter for bestemte produkter. Hvis kunderne har set bestemte varer og derefter foretaget et køb, kan du vise dem annoncer for et andet relateret produkt.
Eksempel
Jørgen har en butik med ting til haven og vil gerne nå ud til kunder, der har set sektionen med plantefrø i butikken og derefter foretaget et køb. Han ved, at kunder, der køber plantefrø, ofte også er interesserede i plantenæringsprodukter. Derfor opretter han en kampagne, så han kan nå ud til de pågældende kunder med annoncer for disse relaterede produkter.
For at vise forskellige produktkategorier skal du oprette et datasegment for hver enkelt produktkategori, hvor webadressen for hvert enkelt segment indeholder kategorinavnet.
Eksempel
Hun opretter derfor en annonce, som skal vises for de kunder, der har besøgt siden "Dametøj", og en anden annonce, som skal vises for de kunder, der har besøgt siden "Herretøj".
Hvis du forventer, at kunderne er tilbøjelige til at købe produkter eller tjenester af din virksomhed inden for en bestemt tidsperiode efter den første interaktion med virksomheden, kan du oprette et målgruppesegment med dine websitebesøgende med en specifik varighed af medlemskab.
Hvis du vil nå ud til kunder, som har foretaget et køb for mellem 30 og 90 dage siden, skal du oprette to malgruppesegmenter: Ét med en varighed på 30 dage og ét med en varighed på 90 dage. Brug derfor et tilpasset kombinationssegment for at nå ud til alle kunder i segmentet med en varighed på 90 dage, men ikke segmentet med en varighed på 30 dage.
Eksempel
Annoncestrategier
10. Skræddersy dine annoncer efter de målgruppesegmenter, du vælgerDet er vigtigt at have en kreativ strategi, når du skal lave annoncer til dine websitebesøgende og appbrugere. Her er nogle generelle anbefalinger:
- Relevante for den målgruppe, du gerne vil nå ud til
- Samme udseende som dit website
- En fængende opfordring til handling
Eksempel
De af Janes annoncer, der er målrettet mod personer, som har besøgt sektionen med overtøj til kvinder på hendes website, ville være mere relevante, hvis de promoverede dynejakker til kvinder i stedet for et mere generelt budskab.
Højere bud øger dine chancer for at nå ud til flere personer i dine segmenter, hvilket maksimerer din eksponering over for denne værdifulde målgruppe. Når du skal beslutte, hvilket bud du vil angive, skal du overveje værdien af kunderne for hvert enkelt af dine datasegmenter.
Eksempler
Martin sælger elektronikvarer. Da fjernsyn giver et større afkast end kameraer, byder han højere for et målgruppesegment, der er målrettet mod besøgende på tv-sider, end for et segment, der er oprettet til kamerasider.
Han konfigurerer også to tilpassede kombinationer for at målrette mod to grupper af kunder:
- De personer, der allerede har besøgt hans website, men endnu ikke foretaget et køb
- De personer, der allerede har påbegyndt betalingsprocessen på hans website, men har forladt det uden at gennemføre et køb
Det er mere sandsynligt, at personer, som allerede har lagt produkter i indkøbskurven, gennemfører et køb. Derfor er de sandsynligvis mere værdifulde for ham. I dette tilfælde byder han højere for annoncegruppen end dette datasegment.
Generelle strategier
13. Udvid din målretning efter lokation og sprogDa dine data med websitebesøgende kan hjælpe dig med at nå ud til de ideelle kunder, skal du være i stand til at vise dem annoncer alle steder på nettet. Dine websitebesøgende taler muligvis flere sprog og får muligvis adgang til dit website fra hele verden, og du skal derfor sørge for at aktivere målretning mod alle lande og sprog i dine kampagneindstillinger.
Når du vælger geografisk målretning, skal du huske, at du skal kunne betjene kunderne i de områder, du målretter mod.
Hvis du forlænger varigheden af dit datasegment, f.eks. fra 30 til 60 dage, vil du kunne skabe kontakt til flere personer, som besøger dit website inden for den angivne periode. I de fleste tilfælde er det sådan, at jo længere varigheden er, desto flere brugere er der i segmentet.
Du kan potentielt set få flere konverteringer fra dit segment ved at reducere varigheden af medlemskabet og dermed kun få de seneste besøgende med. Bemærk! Når du reducerer varigheden, begrænser du formentlig også antallet af potentielle kunder, som du når ud til.
Med frekvensbegrænsning kan du begrænse det antal gange, en person får vist en bestemt annonce pr. dag, hvilket kan reducere antallet af eksponeringer.
Med annonceplanlægning kan du angive bestemte tidspunkter eller ugedage, hvor dine annoncer skal vises, så du kan nå ud til kunderne, når de er vågne og online.
Langsigtede strategier
18. Invester dine annoncekroner på de websites, der giver resultaterHvis du konstaterer, at du bruger en stor procentdel af dit budget på ét eller 2 websites, men du ikke får nok konverteringer til at retfærdiggøre investeringen, kan du sænke dit bud for dette website eller ekskludere websitet fra din kampagne.
Hvis en håndfuld websites omvendt giver virkeligt gode resultater og en lav CPA, bør du overveje at hæve dit bud på disse websites.
Konverteringssporing viser dig, hvor mange konverteringer du opnår via din Google Ads-kampagne. Du kan også vurdere effektiviteten på websites på Displaynetværket i forhold til visning af dine annoncer på Søgenetværket og bruge disse data som udgangspunkt for din budgivning og optimering.
Brug en supplerende onlineannonceringsstrategi for at tiltrække flere mennesker på dit website, så du kan føje dem til dit segment. Display- og søgekampagner er effektive metoder til at opnå dette.