Vælg søgeord til dine kampagner på Displaynetværket

Søgeord til Displaynetværket hjælper dig med at få dine kampagner ud til sandsynlige købere.

Hvis de personer, der med størst sandsynlighed bliver kunder hos dig, kan lide at gå på vandretur, kan du tilføje søgeord om vandreture eller friluftsliv. Google Ads finder relevante websites, der indeholder dine søgeord, samt relevante målgrupper, der er interesseret i disse søgeord. Prøv at vælge søgeord, der er relevante for hele annoncegrupper i stedet for blot en enkelt annonce.

Denne artikel beskriver, hvordan du kan bruge søgeord på Displaynetværket.


Sådan får du forslag til søgeord

Du kan få nye forslag til søgeord, som du måske ellers ikke lige ville tænke på, når du opretter dine kampagner.

  1. Gå til Annoncegrupper i menuen Kampagner Ikonet Kampagner.
  2. Vælg plusknappen for at oprette en ny annoncegruppe.
  3. Vælg navnet på den kampagne, du vil oprette en annoncegruppe for.
  4. Vælg Ikon for administrator Tilføj målretning i sektionen "Målretning", og vælg derefter Søgeord.
  5. Udfyld feltet "Angiv et relateret website" eller "Angiv dit produkt eller din service" i sektionen "Få forslag til søgeord".
  6. Vælg plusknappen ud for hvert søgeord for at føje det til din liste over søgeord, og vælg derefter Udfør.

Sådan overvåger og forbedrer du dine søgeords effektivitet

  1. Gå til Oversigt i menuen Kampagner Ikonet Kampagner.
  2. Vælg rullemenuen Visninger i bjælken Visninger øverst, og vælg derefter Displaykampagner.
  3. Vælg rullemenuen Målgrupper, søgeord og indhold i sektionsmenuen. Vælg derefter Indhold for at få vist en tabel med eksponeringer, klik og andre resultater.
  4. Hvis du kun vil have vist søgeordsrelateret effektivitet i tabellen, skal du vælge filterikonet Filter. Vælg derefter Søgeord. Sørg for, at andre filtertyper ikke er markeret.
  5. Klik på Anvend.

Tabellen i sektionen Indhold viser dig, hvor godt dine søgeord opfylder dine annonceringsmål. Ud fra disse resultater kan du beslutte, hvorvidt din søgeordsliste skal revideres eller ej.

Bemærk! I Google Ads bruges der muligvis data fra dine målgruppekilder til at optimere budgivning og målretning for dine målgruppekampagner.

Sådan fungerer det

Søgeord er en af de tilgængelige målretningsmuligheder på Displaynetværket. Nogle gange vises dine annoncer på placeringer, der synes at være irrelevante for dine søgeord. Afhængigt af din søgeordsindstilling bliver dine annoncer muligvis vist for målgrupper ud fra de relevante personers seneste browserhistorik eller andre faktorer i stedet for indholdet på den side, de aktuelt får vist. Få flere oplysninger om kontekstmålretning.

Når du skal vælge søgeord til dine kampagner på Displaynetværket, skal du gøre følgende:

  • Oprette annoncegrupper til dine produkter eller tjenester, så vi kan vise annoncer, der er relateret til dem.
  • Vælge søgeord, der efter din vurdering kunne vises på websites, som dine kunder kunne finde på at besøge.
  • Få flere annoncegruppeidéer og forslag til søgeord.

Opret annoncegrupper

Før du vælger søgeord til dine kampagner på Displaynetværket, skal du sørge for, at annoncegrupperne for hver af dine kampagner er ordnet ud fra de produkter eller tjenester, du tilbyder. Når du har valgt søgeord, der beskriver de produkter eller tjenester, du annoncerer for, kan du oprette annoncer, der er relateret til disse søgeord.

Eksempel

Lad os sige, at du opretter en kampagne for dit bageri. Når du opretter din kampagne, skal du opdele dine annoncegrupper i henhold til de forskellige typer produkter, du sælger. Her er nogle eksempler på dårligt strukturerede annoncegrupper og effektivt strukturerede annoncegrupper, så du kan få et bedre indtryk af, hvordan annoncegrupperne til din kampagne skal ordnes:

Dårligt struktureret annoncegruppe

Annoncegruppe: Bageri

Søgeord: Chokoladecookies, havregrynscookies, kanelcookies, bløde brownies, brownies med nødder, brownies med mørk chokolade, hjemmebagte småkager, vaniljesmåkager og chokoladesmåkager

Effektivt struktureret annoncegruppe

Annoncegruppe: Cookies

Søgeord: Chokoladecookies, havregrynscookies og kanelcookies

Annoncegruppe: Brownies

Søgeord: Bløde brownies, brownies med nødder og brownies med mørk chokolade

Annoncegruppe: Småkager
Søgeord: Hjemmebagte småkager, vaniljesmåkager og chokoladesmåkager

Vælg søgeord

Din annoncegruppes søgeordsliste hjælper Google Ads med at vise dine annoncer på relevante websites eller til relevante målgrupper. Følg disse retningslinjer for at oprette en søgeordsliste af høj kvalitet:

  • Vælg søgeord med relation til dit produkt eller din tjeneste.
  • Opret et sæt med mellem 5 og 20 søgeord med relation til annoncerne i den pågældende annoncegruppe. Sætninger med 2-3 ord plejer at fungere godt.
  • Vælg søgeord, der er relateret til hinanden. Hvis du f.eks. sælger blomster, kunne du føje "roser" og "blomsteropsætninger" til din søgeordsliste. På den måde kan dine søgeord vise dine annoncer til kunder, der ønsker at købe roser eller blomsteropsætninger.
  • Vælg søgeord med relation til de websites, dine kunder ser.
  • Medtag brandbeskyttede søgeord, hvis du har et stærkt og velkendt brand.

Eksempel

Annoncegruppe: Brownies

Søgeord: Chokoladebrownies, brownies med mørk chokolade, bløde brownies, dessertopskrifter og opskrifter på brownies

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Achieve your advertising goals today!

Attend our Performance Max Masterclass, a livestream workshop session bringing together industry and Google ads PMax experts.

Register now

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
14339148514817797189
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false
false
false