Ansøg om månedlig fakturering

I denne artikel beskriver vi, hvordan du kommer godt i gang med månedlig fakturering. Hvis du allerede er kunde og bruger fakturering, men gerne vil lære, hvordan du betaler dine Google Ads-omkostninger, kan du få flere oplysninger i artiklen Foretag en betaling for konti med månedlig fakturering.

Google tilbyder månedlig fakturering, hvor Google giver dig en kreditgrænse, så du hver måned kan modtage en faktura for dine annonceringsomkostninger. Denne betalingsindstilling benyttes typisk af større annoncører og virksomheder – f.eks. et annoncebureau, der administrerer Google Ads-konti for sine kunder. I denne artikel kan du læse mere om, om du er kvalificeret til at bruge denne betalingsindstilling, og du kan få flere oplysninger om, hvordan du ansøger om månedlig fakturering.

I denne artikel kan du læse om følgende:


Før du går i gang

Kvalificering

Såfremt din virksomhed lever op til visse krav, er du muligvis kvalificeret til at bruge månedlig fakturering som betalingsindstilling. Disse krav omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

  • Din virksomhed skal have være registreret i mindst ét år
  • Du skal have haft en Google Ads-konto med et godt omdømme i mindst 6 måneder.
  • Din virksomhed skal have haft et forbrug på mindst 5.000 USD pr. måned (eller tilsvarende i din lokale valuta baseret på valutakurser) for 3 ud af de seneste 12 måneder

Kontakt os, hvis du opfylder disse indledende krav og gerne vil ansøge om månedlig fakturering.

Bemærk! De aktuelle fakturaoplysninger på Google Ads-kontoen skal stemme overens med de virksomhedsoplysninger, der bruges til at ansøge om en kreditgrænse.

Ansøgningsproces

Når du har sendt os en ansøgning, gennemgår vi din virksomheds kredithistorik. Hvis du bliver godkendt, sender vi en mail med følgende oplysninger til virksomhedens kontaktperson:

  • Betalingsbetingelser: Det antal dage, du har til at betale os, efter at vi har udstedt en faktura til dig. Det er typisk 30 dage.
  • Kreditgrænse: Den maksimale saldo for alle de konti med månedlig fakturering, som du er ansvarlig for. Denne saldo omfatter alle ubetalte annonceringsomkostninger, dvs. både fakturerede og ikke-fakturerede omkostninger.

Når disse vilkår er accepteret, bliver din konto konverteret til indstillingen månedlig fakturering. Kørslen af dine annoncer ophører ikke, mens disse ændringer foretages.

Husk! Hvis du ikke overholder både betalingsbetingelserne og kreditgrænsen, kan visningen af dine annoncer blive langsommere eller helt ophøre. Vi sender normalt din faktura via mail ca. den femte hverdag i måneden sammen med en vejledning om, hvordan du kan betale.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
4308856657562864023
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false
true
false