Løsning af problemer med ikke-anvendte betalinger, justeringer og mistede betalinger

Bemærk! Denne artikel vedrører Google Ads-konti, hvor betalingsindstillingen månedlig fakturering bruges. Få flere oplysninger om, hvordan du løser et problem i form af afvist betaling i Google Ads, hvis du bruger manuel eller automatisk betaling.

I nogle tilfælde kan betalinger eller justeringer ikke anvendes på din konto med det samme. Det kan skyldes følgende:

  • Der er ikke nok oplysninger om, hvilken konto betalingen eller justeringen vedrører.
  • Der er ikke nok oplysninger om, hvilken faktura betalingen eller justeringen skal anvendes på.
  • Betalingen er gået tabt i forbindelse med overførslen til Google.

Når der er en ikke-anvendt betaling eller justering på din konto, vises der en underretning ud for feltet "Forfaldent beløb" på siden Faktureringsoversigt.

Sådan tjekker du, om der er ikke-anvendte betalinger eller justeringer, på siden Faktureringsoversigt:

  1. Klik på ikonet Fakturering Faktureringsikon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Oversigt.

Ikke-anvendte justeringer

Hvis du har ikke-anvendte justeringer – eksempelvis kreditter, der endnu ikke er anvendt på en faktura – har du to muligheder for at anvende disse kreditter:

  • Underbetal din næste faktura med det ikke-anvendte justeringsbeløb. Hvis du f.eks. har ikke-anvendte justeringer til en værdi af 530 kr. og en åben faktura på 2.000 kr., kan du foretage en betaling på 1.470 kr. (2.000 kr. minus 530 kr.), hvorefter vi lukker fakturaen. Du skal sørge for at betale det præcise beløb med justeringsbeløbet fratrukket, da vi ellers ikke ved, hvordan kreditten skal anvendes.
  • Kontakt Google Ads-inkassoteamet for at oplyse os om, hvordan de ikke-anvendte justeringer skal anvendes. Du kan f.eks. bede om at få betalingen opdelt og anvendt på 2 åbne fakturaer. Sørg for at inkludere fakturanumrene og det beløb, der skal anvendes på hver faktura.
Bemærk! Du kan enten vælge at betale hele fakturabeløbet eller kun en del af det med kredit via Googles betalingscenter. Få flere oplysninger om, hvordan du betaler en faktura med kredit.

Kontakt inkassoteamet

Du kan kontakte Google Ads-inkassoteamet via formularen Få hjælp vedrørende fakturabetalinger, relaterede suspenderinger og anmodninger om kontoudtog.


Hvis din betaling går tabt

Hvis din betaling går tabt, kan du sende en mail til Google Ads-inkassoteamet med et betalingsbevis vedhæftet som dokumentation for, at der er foretaget betaling. Det kan være et scannet billede eller et screenshot af din kvittering for bankoverførslen eller et (net)bank- eller kreditkortkontoudtog.

Dit gyldige betalingsbevis skal også indeholde følgende oplysninger:

  • Den dato, betalingen blev foretaget. Hvis det er muligt, skal betalingsbeviset også vise alle transaktioner fem dage før og efter betalingen.
  • Beløb og valuta for betalingen
  • Modtageren af pengene, f.eks. Google Ads.
  • Navnet på den bank, der formidlede overførslen

Af sikkerhedsmæssige årsager skal du skjule eventuelle følsomme oplysninger på dit kontoudtog fra banken eller kreditkortet. Dette gælder især hele bankkontonummeret eller de midterste 8 tal i kreditkortnummeret.


Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
555960026863652120
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false
true
false