Efterfølgende visninger på YouTube er en konverteringshandling, der bruges til rapportering om og optimering til brugere, der ser organiske videoer på en YouTube-kanal efter at have set en annonce for den pågældende kanal. Det kan være en nyttig metode til måling af annoncers effektivitet, hvis målet er at opnå større engagement med en kanal for en youtuber, et brand eller lignende – især inden for brancher såsom medier, underholdning, musik og detailhandel.
Før du begynder
- Du kan kun bruge konverteringshandlingerne "efterfølgende visninger på YouTube" og "abonnement på YouTube-kanal", hvis din YouTube-kanal er knyttet til din Google Ads-konto. Du kan få flere oplysninger i artiklen Produkttilknytning: Knyt YouTube-kanaler til Google Ads-konti.
- Du skal have gemt konverteringsmålet "Engagement". Åbn Mål > Konverteringer > Oversigt > klik på +Opret konverteringshandling.
- Du skal have valgt "Brug 'Engagement' som standardmål for konto" under indstillingerne for standardmål for konto, når du redigerer målet "Engagement". Få flere oplysninger om standardkonverteringsmål for konto.
Sådan fungerer det
Alle konverteringer tælles i Google Analytics. Hvis der registreres flere visninger for samme bruger, tælles hver af disse som en konvertering.
Konverteringsperioden for klikkonverteringer er 30 dage, og konverteringsperioden for konverteringer via engageret visning er 3 dage.
Muligheder for optimering af konverteringshandlinger
Du kan optimere konverteringshandlinger ved at vælge primære og sekundære konverteringshandlinger:
- Primære handlinger bruges til budgivningsoptimering og rapportering.
- Sekundære handlinger bruges kun til observation, f.eks. kun til rapportering og ikke til optimering.
Her er 3 forskellige muligheder, du kan overveje, hvis du vælger konverteringshandlingen "efterfølgende visninger på YouTube" sammen med en anden konverteringshandling under "Engagement", f.eks. "abonnement på YouTube-kanal":
- Optimer kun til "abonnement på YouTube-kanal": Dette er standardindstillingen, og du skal ikke ændre noget, hvis du vil vælge denne mulighed. Hvis du skifter indstilling, men på et senere tidspunkt beslutter dig for at skifte tilbage, skal du angive "efterfølgende visninger på YouTube" som "sekundær handling" og "abonnement på YouTube-kanal" som "primær handling". I så fald rapporteres "efterfølgende visninger på YouTube" på en ny række under kampagnenavnet, men kampagnen optimeres ikke til denne type handlinger.
- Optimer til både "efterfølgende visninger på YouTube" og "abonnement på YouTube-kanal": Angiv begge konverteringshandlinger som en primær handling. Hvis du tidligere har valgt, at der kun skal optimeres til én af disse handlinger, skal du gå tilbage og vælge begge som "primær handling".
- Optimer kun til "efterfølgende visninger på YouTube": Angiv "abonnement på YouTube-kanal" som "sekundær handling" og "efterfølgende visninger på YouTube" som "Primær handling". I så fald rapporteres "abonnement på YouTube-kanal" på en ny række under kampagnenavnet, men kampagnen optimeres ikke til denne type handlinger.
Vælg primære og sekundære konverteringshandlinger
- Du skal have administratoradgang til kontoen for at kunne ændre disse indstillinger. Hvis du ikke er kontomanager, skal du kontakte administratoren af kontoen eller fjerne tilknytningen til managerkontoen under adgangsindstillingerne.
- Standardindstillingen for "efterfølgende visninger på YouTube" er "sekundær handling" for ikke at tilsidesætte den valgte indstilling for allerede oprettede kampagner, hvor der optimeres til en anden konverteringshandling som primær handling, f.eks. "abonnement på YouTube-kanal", under Engagement. Du kan til enhver tid ændre denne indstilling til "primær handling".
- Du kan bruge "efterfølgende visninger på YouTube" sammen med andre YouTube-konverteringshandlinger, f.eks. "abonnement på YouTube-kanal", for at få et mere fuldstændigt billede af, hvor effektive dine annoncer er til at få brugerne til at interagere med din kanal.
- Klik på ikonet Mål
på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
- Klik på Oversigt.
- Klik på Rediger mål ud for konverteringsmålet "Engagement".
- Vælg Brug "Engagement" som standardmål for konto. Derved bliver dette standardmål for konto automatisk brugt til alle nye kampagner i forbindelse med budgivningsoptimering og rapportering
- Vælg, hvilke konverteringshandlinger du vil bruge som henholdsvis "primær handling" og "sekundær handling", under "Muligheder for optimering af konverteringshandlinger". Angiv en konverteringshandling som primær, hvis dine kampagner skal optimeres til den pågældende konverteringshandling, og angiv en konverteringshandling som sekundær, hvis du vil aktivere sporing af den sammen med andre konverteringshandlinger under Engagement. Få flere oplysninger om dine optimeringsmuligheder.