Resultater fra vores eksperiment med displayannoncer ved brug af Privacy Sandbox-API'erne

22. juli 2024

Vores annonceteams arbejder hårdt på at tilbyde annoncører effektive værktøjer til sikring af privatlivsbeskyttelse og har i den forbindelse foretaget grundige tests af Privacy Sandbox-API'erne kombineret med brug af andre signaler for at finde ud af, hvordan disse API'er kan understøtte annonceeffektivitet uden brug af tredjepartscookies.

I perioden fra januar til marts 2024 udførte vi et eksperiment med en del af displayannoncetrafikken i Google Ads og Display & Video 360, hvor vi evaluerede målings- og målgruppestrategiers effektivitet ved hjælp af en kombination af Privacy Sandbox-API'er og andre privatlivssikrende signaler og sammenlignede den med effektiviteten ved brug af tredjepartscookies. 

Med tanke på, at det kun er en begrænset del af annoncetrafikken og beholdningen, der har været tilgængelig til test, skal resultaterne betragtes som vejledende estimater for et bestemt tidspunkt, og de må ikke betragtes som en endegyldig afspejling af effektiviteten for Google-displayannoncer uden brug af tredjepartscookies. Vi forventer, at effektiviteten øges gradvist i takt med den løbende videreudvikling af vores annonceprodukter, eksempelvis i kraft af privatlivssikrende teknologier, Googles AI-teknologi og førstepartsdataløsninger. Overordnet set har vi planer om at øge brugen af Privacy Sandbox på vores platforme, så der kan optimeres til bedre resultater ved hjælp af Googles AI-teknologi, og der forventes yderligere forbedringer, efterhånden som Privacy Sandbox vinder indpas overalt i branchen, så vi opfordrer alle annonceteknologipartnere til at teste og integrere disse API'er. 

Resultaterne 

Resultaterne af eksperimentet viser, at brug af Privacy Sandbox-teknologierne (Topics API, Protected Audience API og Attribution Reporting API) sammen med andre privatlivssikrende signaler på vores displayannonceplatforme kan bidrage til at sikre, at annoncører kan opretholde effektiviteten uden brug af tredjepartscookies. Her er de konkrete resultater af eksperimentet:

  • Opretholdelse af rækkevidde og effektivitet: Når det gælder annoncørers forbrug – der kan betragtes som et mål for rækkevidde og effektivitet – blev der registreret en opretholdelse af effektiviteten på 89 % for displayannoncer i Google Ads og 86 % for Display & Video 360.1
  • Investeringsafkast (ROI, return on investment): Når det gælder kampagner, hvor der kun er fokus på konverteringer, blev der registreret en opretholdelse af effektiviteten med hensyn til antal konverteringer pr. krone – der kan betragtes som et mål for ROI – på 97 % for displayannoncer i Google Ads og 95 % i Display & Video 360.2
  • Opretholdelse af effektiviteten i forbindelse med remarketing: Når det gælder kampagner, hvor der kun bruges remarketingmålgrupper, viste vores eksperiment en opretholdelse af effektiviteten med hensyn til annoncørers forbrug på 55 % i Google Ads og 49 % i Display & Video 360.3 Disse resultater skyldes sandsynligvis, at der p.t. er større afhængighed af tredjepartscookies i forbindelse med remarketing, da de muliggør meget præcis personlig tilpasning af annoncer, og at antallet af kvalificerede produkter er begrænset, fordi Privacy Sandbox i øjeblikket kun testes på få leverandørsideplatforme (SSP'er, supply side platforms). Hvad antal konverteringer pr. krone angår, konstaterede vi nogle afvigelser, som vi overvåger løbende. Der blev generelt konstateret en bedre opretholdelse af effektiviteten for kampagner, hvor der bruges en kombination af remarketingmålgrupper og andre strategier, f.eks. målgrupper i markedet, interessebaserede målgrupper og optimeret målretning,4 hvilket tyder på, at annoncører med fordel kan anvende en kombination af målgruppeløsninger med henblik på at få kunder til at udvise fornyet engagement. Vi opfordrer dig til at læse rapporten for at få nærmere oplysninger.

Fremtidsudsigterne

Vi bliver ved med at videreudvikle vores API-integration i samråd med Competition and Markets Authority i Storbritannien og giver løbende feedback vedrørende Privacy Sandbox-API'erne.

Takket være den lynhurtige udvikling med hensyn til AI-teknologi, førstepartsdataløsninger og innovative privatlivssikrende tiltag har marketingmedarbejdere adgang til de fornødne værktøjer til at blive klar til en helt ny tidsalder med gode muligheder for vækst.

Opslået af Googles displayannonceteams

 

 

1. Google-data fra hele verden, displayannonceplatforme, perioden fra 29/1 til 10/3 2024
2. Google-data fra hele verden, displayannonceplatforme, perioden fra 29/1 til 10/3 2024
3. Google-data fra hele verden, displayannonceplatforme, perioden fra 29/1 til 10/3 2024
4. Google-data fra hele verden, displayannonceplatforme, perioden fra 29/1 til 10/3 2024 

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Achieve your advertising goals today!

Attend our Performance Max Masterclass, a livestream workshop session bringing together industry and Google ads PMax experts.

Register now

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
12577966472919511679
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false
false
false