Forskellige typer ugyldig trafik
Følgende er nogle af de typer klik og eksponeringer, vi opfatter som ugyldige:
- Utilsigtede klik, som ikke har nogen værdi, f.eks. det andet klik i et dobbeltklik.
- Manuelle klik, der har til hensigt at øge en persons annonceringsomkostninger.
- Manuelle klik, der skal øge fortjenesten for websiteejere, der hoster dine annoncer.
- Klik og eksponeringer fra automatiske klikværktøjer, robotter og crawlere eller anden svigagtig software
- Klik, der er kendt som ugyldig trafik fra datacentre eller betragtes som uregelmæssige mønstre, der er identificeret via overvågning
- Eksponeringer der har til hensigt kunstigt at sænke en annoncørs klikrate (CTR, clickthrough rate).
Sådan håndterer Google ugyldig trafik
Google gennemgår løbende trafikken for ny eller tidligere ikke-identificerbar ugyldig trafik. Ugyldig trafik, der identificeres af Google, vises på forskellige måder, afhængigt af hvornår den blev identificeret. Hvis der registreres ugyldig trafik, før fakturaen for den nuværende måned genereres, justeres forbrugsoplysningerne tilsvarende, og du faktureres ikke for trafikken. I forbindelse med ugyldig trafik, der først identificeres, efter fakturaen er genereret, giver Google sine kunder "kredit for ugyldig trafik", hvor det er nødvendigt, og denne kredit fremgår af efterfølgende fakturaer og transaktionsoversigter.
Google kigger på mange datapunkter for hver interaktion, f.eks. IP-adresse, tidspunkt for interaktion og identiske interaktioner. Når Google har undersøgt forskellige typer interaktionsmønstre, forsøger Google at bortfiltrere potentielt ugyldige interaktioner, inden de overhovedet vises på din konto. Få flere oplysninger om Googles beskyttelse mod ugyldig trafik. Når vores system registrerer ugyldig trafik sammen med dine annoncer, bortfiltrerer vi automatisk disse data i dine rapporter. Du debiteres ikke for dem, og du kan stadig se dataene.
Se kreditter for ugyldige transaktioner
Du bliver krediteret for ugyldig interaktion, som ikke automatisk er blevet registreret i løbet af de seneste 2 måneder. Sådan får du vist disse krediteringer for ugyldige interaktioner:
- Klik på ikonet Fakturering
på din Google Ads-konto.
- Klik på Oversigt.
Eventuelle krediteringer, du har modtaget for ugyldige interaktioner, er mærket "Ugyldige klik" i rullemenuen "Justeringer" på månedskortet. De krediteres til dig.
Ugyldige eksponeringer på din konto påvirker ikke den CTR, der benyttes til at fastlægge dit søgeords kvalitetsresultat.
Øget antal klik eller eksponeringer
Blot fordi der er en pludselig stigning i antallet af klik eller eksponeringer på din konto, behøver det ikke skyldes, at dine annoncer er påvirket af ugyldig trafik. I de fleste tilfælde skyldes disse toppe i trafikken andre forhold.
Her er et par eksempler på, hvorfor du kan opleve en stigning i trafikken:
- Ændringer i det gennemsnitlige daglige budget: Hvis du hæver det gennemsnitlige daglige budget for dine kampagner, giver det dine annoncer mulighed for at få flere eksponeringer og flere klik.
- Ændringer i maks. CPC for søgeord: Hvis du hæver maks. CPC for et eller flere af dine søgeord, vil dine annoncer muligvis blive vist oftere. Det kan også medføre, at annoncerne vises på en højere position end tidligere. Det gælder også annoncer, der vises på Displaynetværket – en højere CPC kan medføre en højere position og dermed flere eksponeringer og klik.
- Tilføjelse af nye søgeord: Du kan opnå flere eksponeringer og klik, hvis du føjer nye søgeord til din kampagne – især hvis søgeordene er temmelig generelle eller svarer til populære søgeforespørgsler.
- Annoncerne vises på nye website på Displaynetværket: Hvis du bruger automatiske placeringer i din annoncekampagne, og det gennemsnitlige daglige budget er tilstrækkeligt stort, kan din annoncetrafik stige væsentligt, hvis annoncerne begynder at blive vist på et nyt udgiverwebsite.
Sæsonudsving eller aktuelle begivenheder: Nogle gange kan en pludselig stigning i interessen for et bestemt emne føre til øget trafik – hvis det f.eks. er en særlig helligdag, eller hvis der er en kendt person, der blogger eller taler om et interessant emne.
Lave konverteringsrater
- Ændringer i markedsforhold, brugeradfærd og webindhold kan påvirke din kampagnes effektivitet: Nogle af vores annoncører oplever et lavere investeringsafkast i en situation, hvor deres branche står over for en hårdere konkurrence på markedet for internetannoncering. Vi anbefaler, at du følger nøje med i dit investeringsafkast for hvert af dine søgeord og hver af dine annoncer. Juster også dine bud tilsvarende inden for det budget, der passer bedst til din virksomhed. Få flere oplysninger om, hvordan strategisk budgivning kan maksimere dit investeringsafkast
- Websites med vanskelig navigation kan skræmme potentielle kunder væk: Evaluer eventuelt dit websites generelle design, layout og funktionalitet. Google Analytics kan vise dig, om besøgende typisk forlader dit website på et bestemt tidspunkt, inden de foretager et køb.
- Dine søgeord og annoncetekster er muligvis ikke specifikke nok: Hvis du bruger generelle søgeord og annoncetekster, besøger en bruger muligvis dit website og forventer at finde noget, som du ikke tilbyder. Meget målrettede søgeord og annoncetekster hjælper med til at sikre, at dine annoncer kun vises for kunder, der er interesserede i dit produkt eller din tjeneste.
- Din kampagne er muligvis ikke optimeret til Displaynetværket: Hvis din kampagne er tilmeldt Displaynetværket, men ikke er optimeret, vil dine annoncer måske blive vist på displaysites, der ikke er relevante for de produkter eller tjenester, som du annoncerer for. De besøgende er mere tilbøjelige til at foretage et køb på dit website, hvis dine annoncer vedrører de websites, de gennemser i øjeblikket. Du opnår de bedste resultater ved at sikre, at hver af dine annoncegrupper indeholder en kort, specifik søgeordsliste, der kun fokuserer på et enkelt produkt eller en enkelt tjeneste. Få flere oplysninger om optimering til Displaynetværket
Få flere oplysninger om, hvordan du får et bedre indblik i din annoncetrafik
Flere klik fra samme IP-adresse
- Tilbagevendende besøg: Individuelle brugere klikker muligvis på din annonce flere gange, når de sammenligner forskellige tilbud eller vender tilbage til dit website for at få flere oplysninger.
- Delte IP-adresser: Flere klik fra en enkelt kilde kan skyldes, at en internetudbyder har tildelt identiske IP-adresser til flere brugere. Nogle internetudbydere distribuerer et forholdsvis beskedent antal delte, roterende IP-adresser til et stort antal brugere. Derfor ankommer mange besøgende muligvis til dit website fra identiske IP-adresser, så det ser ud, som om den samme besøgende har klikket gentagne gange.
- Webserverlogs: Dit websites webserverlogs indeholder data om alle besøgende på dit website og altså ikke kun om dem, der er havnet der efter at have klikket på en annonce. Du kan muligvis også se "Google.dk" som henvisningsadresse for besøgende, der er ankommet til dit website via Google-søgeresultater og altså ikke via din annonce. Du kan være sikker på, at din konto kun debiteres for klik, som dine annoncer modtager.
- Tredjepartssoftware: Vi har konstateret, at noget rapporteringssoftware registrerer klik mellem sider, når en besøgende navigerer rundt på dit website. Det kan derfor se ud, som om du har opnået et stort antal klik fra en enkelt besøgende inden for et kort tidsrum. Hvis du kun vil spore Google Ads-klik, kan vi anbefale brug af automatisk tagging som en mere præcis måde at gøre dette på.
Klik fra Google
Rapportering af ugyldig trafik
Der kan være mange årsager til øget trafik, hvor der ikke er tale om ugyldige transaktioner. Hvis du ikke desto mindre har mistanke om ugyldig interaktionsaktivitet på din konto, undersøger vi dog gerne sagen for dig.
Vores team af specialister tager udgangspunkt i en række forskellige signaler, heriblandt oplysninger om antal klik og eksponeringer, for at finde frem til kilder til ugyldig aktivitet. På grund af det store antal datapunkter, der skal gennemgås, kan det tage adskillige hverdage at fuldføre en undersøgelse af din konto. Når du anmoder om en undersøgelse, skal du oplyse så meget som overhovedet muligt om den pågældende trafik.
Få flere oplysninger om, hvordan du anmoder om en klikundersøgelse