Optimeret målretning kan reducere eller stoppe visningen af annoncer på baggrund af dine signaler, hvis funktionen finder trafik med bedre effektivitet andre steder.
I denne artikel kan du læse om, hvordan du bruger og gennemgår effektiviteten til optimeret målretning i Display- og videokampagner.
Før du begynder
Brandsikkerhed
Optimeret målretning respekterer dine eksisterende indstillinger for brandsikkerhed (f.eks. indholdsekskluderinger). Du behøver ikke at foretage yderligere ændringer af dine indstillinger for brandsikkerhed, når du bruger optimeret målretning.
Budstrategier
- Hvis du har fokus på at generere websitetrafik, kan du overveje at bruge optimeret målretning sammen med Maksimér antal konverteringer og bruge websitebesøg som konverteringstype.
- Hvis du har fokus på konverteringer, kan du overveje at bruge Maksimér antal konverteringer eller Mål-CPA sammen med optimeret målretning. Disse budstrategier anbefales til optimeret målretning, fordi de bruger dine konverteringsdata til at opnå de mest værdifulde resultater for din kampagne.
Kampagneeffektivitet
Med optimeret målretning skal du bruge tid på at lære og finde målgruppesegmenter, hvor der er større sandsynlighed for en konvertering.
- For nye kampagner skal du vente, indtil kampagnen har mindst 50 konverteringer eller har været aktiv i mindst 2 uger, før du evaluerer effektiviteten.
- Hvad allerede oprettede kampagner angår, skal du vente mindst 2 uger med at evaluere effektiviteten.
Vejledning
Skift optimerede målretningsindstillinger
Bemærk! Optimeret målretning er kun tilgængelig for Demand Gen-kampagner, videokampagner med handling (VAC, Video Action Campaign) og displaykampagner. Optimeret målretning er altid aktiveret for Performance Max-kampagner og brandkampagner bruger målgruppeudvidelse.
- Klik på ikonet Kampagner
på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Kampagner i sektionsmenuen.
- Klik på Annoncegrupper.
- Vælg den kampagne, annoncegruppen tilhører, på filterbjælken.
- Vælg derefter den annoncegruppe, du vil justere målretning for.
- Klik på fanen "Indstillinger".
- Du kan også klikke på tandhjulsikonet
ud for den valgte annoncegruppe i tabellen for at åbne panelet Indstillinger.
- Du kan også klikke på tandhjulsikonet
- Udvid sektionen "Optimeret målretning".
- Markér afkrydsningsfeltet for at slå optimeret målretning til eller fra.
- Klik på Gem.
Gennemgå effektiviteten for kampagner, der bruger optimeret målretning
- Klik på ikonet Kampagner
på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Målgrupper, søgeord og indhold i sektionsmenuen.
- Klik på Målgrupper.
- I statistiktabellen "Målgruppesegmenter" eller "Demografi" skal du klikke på Vis tabel for at udvide og derefter rulle ned, indtil du finder en række med navnet "I alt: Udvidelse og optimeret målretning".
Når du gennemgår effektiviteten, skal du være opmærksom på, at optimeret målretning udvider rækkevidden til personer, som ellers ikke ville have set dine annoncer. De konverteringer, du opnår via optimeret målretning, er med andre ord ekstra konverteringer, som du ellers ikke ville have opnået.
Den gennemsnitlige pris pr. handling (CPA, cost-per-action) kan svinge i starten. Med tiden registrerer optimeret målretning, hvilken målretningsindstilling der er mest effektiv for dig, og rækkevidden optimeres til en mere stabil gennemsnitlig CPA, så du kan opnå så mange konverteringer som muligt.
Hvis dine annoncegrupper har forskellige typer målretning, kan du på baggrund af annoncegruppeeffektviteten se klik, eksponeringer og konverteringer for hver enkelt annoncegruppe.