Notifikation

Få hjælp til Fitbit Ace LTE ved at gå til googlesupport.serverhump.com/fitbitacelte.

Hvad skal jeg vide om at bruge min Fitbit-enhed til at foretage kontaktløse betalinger?

Føj dine kredit- og debetkort til visse Fitbit-enheder for at foretage kontaktløse betalinger direkte fra din enhed – også når du er i udlandet.

Google Wallet er nu tilgængelig på Fitbit-enheder, der understøtter kontaktløs betaling. Fra og med 13. januar 2025 vil Fitbit Pay ikke længere være tilgængelig. Konfigurer Google Wallet i Fitbit-appen (version 4.27 eller højere) for at fortsætte med at foretage kontaktløse betalinger med din Fitbit-enhed.

Du kan tjekke, om dit kort fungerer på din Fitbit-enhed, ved at gå til Understøttede betalingsmetoder på Fitbit.

Bemærk! Denne liste er specifikt til Fitbit-enheder og er ikke den samme som listen over banker og lande, som er kompatible med Google Wallet, på din telefon.

Udvid alle Skjul alle

Hvilke Fitbit-enheder understøtter kontaktløs betaling?

Foretag kontaktløs betaling med Fitbit Charge 4, Fitbit Charge 5, Fitbit Charge 6, Fitbit Sense, Fitbit Sense 2, Fitbit Versa 2, Fitbit Versa 3, Fitbit Versa 4 og udgaver af Fitbit Charge 3 og Fitbit Versa, der har en NFC-chip.

Hvor kan jeg bruge kontaktløs betaling?

Brug din Fitbit-enhed til at købe varer i enhver butik, der accepterer kontaktløs betaling, eller for at benytte visse systemer til offentlig transport. Du kan tjekke, om butikken accepterer kontaktløs betaling, ved at kigge efter symbolet under betalingsterminalen:

Icon that's used on contactless readers, which looks like someone tapping a card

Du kan også bruge din Fitbit-enhed på terminaler til offentlig transport, som accepterer kontaktløs betaling med kredit- eller debetkort, f.eks. færge- og letbanenetværkene i Sydney. Få flere oplysninger ved at gå til Hvordan bruger jeg min Fitbit-enhed til at betale for offentlig transport?

Hvorfor beder Fitbit-appen mig om at konfigurere Google Wallet?

Fitbit opdaterer vores funktion til kontaktløs betaling fra Fitbit Pay til Google Wallet. Denne opdatering øger antallet af banker og kort, der kan bruges til kontaktløs betaling på din Fitbit-enhed, og giver dig mulighed for at betale hurtigt overalt, hvor Google Wallet accepteres. Google Wallet er tilgængelig på enheder i Charge-serien, Sense-serien og Versa-serien, der understøtter kontaktløs betaling.

Sådan skifter du til Google Wallet:

  1. På fanen I dag i Fitbit-appen skal du trykke på ikonet for enheder Din enhed.
  2. Tryk på Wallet-feltet.
  3. Tryk på Opdater til Google Wallet, og log ind på din Google-konto.
  4. Følg vejledningen på skærmen for at føje et kort til Google Wallet. Vær opmærksom på, at dine kort ikke migreres fra Fitbit Pay. Du skal selv føje dem til Google Wallet.

Når du har konfigureret Google Wallet, ændres Wallet-feltet i Fitbit-appen til Google Wallet-feltet. Hvis du har spørgsmål om Google Wallet, som ikke vedrører din Fitbit-enhed, kan du gå til googlesupport.serverhump.com.

Hvorfor kan jeg ikke se Google Wallet-feltet?

Hvis du ikke kan se muligheden for at konfigurere Google Wallet, når du trykker på Wallet-feltet i Fitbit-appen:

  1. Tjek, om Google Wallet er tilgængelig i dit land: Hvor du kan bruge Google Wallet.
  2. Sørg for, at din Fitbit-enhed er opdateret. Se en vejledning ved at gå til Hvordan opdaterer jeg min Fitbit-enhed?
  3. Hvis du for nylig har opdateret din Fitbit-enhed, skal du vente 24 timer og derefter tjekke Wallet-feltet igen.
Skal jeg installere Google Wallet-appen på min telefon?
Du behøver ikke at installere Google Wallet på din telefon for at bruge Google Wallet på din Fitbit-enhed.
Bruger min Fitbit-enhed Google Wallet?

På fanen I dag i Fitbit-appen skal du trykke på ikonet for enheder Din enhed Wallet.

  • Hvis du ser Google Wallet-feltet, kan du bruge Google Wallet til kontaktløs betaling.
Hvordan konfigurerer jeg kontaktløs betaling?

Kom godt i gang ved at tilføje mindst ét kredit- eller debetkort fra en deltagende bank i Fitbit-appen:

  1. Med din enhed i nærheden skal du på fanen I dag i Fitbit-appen trykke på ikonet for enheder .
  2. Tryk på din enhed efterfulgt af Google Wallet-feltet.
  3. Følg vejledningen på skærmen for at tilføje et betalingskort. I nogle tilfælde kan din bank kræve yderligere verificering. Hvis du konfigurerer kontaktløs betaling for første gang, kan du blive bedt om at angive en 4-cifret pinkode til din enhed. 
    Bemærk! Beskyttelse af adgangskoder skal være aktiveret for din telefon.
  4. Når du har tilføjet et kort, skal du følge vejledningen på skærmen for at aktivere notifikationer på din telefon (hvis du ikke allerede har gjort det) for at gennemføre konfigurationen.

Du kan tilføje yderligere kort og vælge, hvilket kort der skal angives som den primære betalingsmetode på din enhed, via Google Wallet-feltet.

Hvordan foretager jeg en betaling med min Fitbit-enhed?

Åbn betalingsskærmen på din enhed:

  • Charge 5 og Charge 6 – stryg nedad på urskiven, og tryk på Betalinger eller Google Wallet.
  • Versa og Versa 2 – stryg nedad fra toppen af din skærm. Når dine notifikationer vises, skal du stryge ned igen for at åbne kontrolcenteret. Tryk på Wallet-ikonet .
  • Sense og Versa 3 – åbn Wallet-appen . Få hurtigere adgang til betalinger ved at tilføje appen som en genvejsknap i appen Indstillinger Genveje.
  • Sense 2 og Versa 4 – åbn Google Wallet-appen eller Wallet-appen . Få hurtigere adgang til betalinger ved at tilføje appen som en genvejsknap i appen Indstillinger Genvej.
  • Alle andre enheder – når du er klar til at betale, skal du holde fingeren på den venstre knap på din enhed i 2 sekunder. Stryg til betalingsskærmen, hvis den ikke vises.
  1. Angiv din 4-cifrede pinkode til enheden, hvis du bliver bedt om det. Dit standardkort vises på skærmen.
    Choosing a contactless payment card

  2. Du kan betale med dit standardkort ved at holde dit håndled op mod betalingsterminalen. Betal med et andet kort:
    • Charge 3 og Charge 4 – tryk på skærmen for at finde det kort, du vil bruge, og hold derefter dit håndled op mod betalingsterminalen.
    • Charge 5 og Charge 6 – stryg for at finde det kort, du vil bruge, og hold dit håndled op mod betalingsterminalen.
    • Sense 2, Versa, Versa 2 og Versa 4 – stryg opad for at finde det kort, du vil bruge, og hold derefter dit håndled op mod betalingsterminalen.
    • Sense og Versa 3 – Stryg opad for at finde det kort, du vil bruge, og tryk på det. Hold derefter dit håndled op mod betalingsterminalen.

    A person tapping their watch on a contactless reader

Når betalingen går igennem, vibrerer din enhed, og du modtager en bekræftelse på skærmen.

Hvis betalingsterminalen ikke genkender din Fitbit-enhed, skal du sørge for, at enhedens urskiven er i nærheden af læseren, og at ekspedienten ved, at du bruger kontaktløs betaling.

Bemærk! Betalingsskærmen kan være skjult, hvis du ikke har konfigureret kontaktløs betaling. Hvis betalingsskærmen ikke vises, skal du føje dit kort til din Fitbit-enhed ved at følge vejledningen under Hvordan konfigurerer jeg kontaktløs betaling?

Kunder i Australien: Hvis du har et kredit- eller debetkort fra en australsk bank, skal du holde din enhed op mod betalingsterminalen for at betale. Hvis dit kort er fra en bank uden for Australien, eller hvis du gerne vil betale med et kort, der ikke er dit standardkort, skal du gennemføre trin 1-3 ovenfor.

Hvis købet overstiger 100 AUD, skal du følge vejledningen på betalingsterminalen. Hvis du bliver bedt om at angive en pinkode, skal du angive pinkoden til dit kort (ikke til din enhed).

Hvad kan jeg gøre, hvis min bank eller mit kort ikke understøttes?

I mange lande kan du bruge en betalingsapp. Download appen på din telefon, og tilknyt din eksisterende bankkonto. Føj din nye digitale konto til din Fitbit-enhed ved at følge vejledning under Hvordan konfigurerer jeg kontaktløs betaling?

Bemærk! Vi understøtter regelmæssigt nye kort. F.eks. vil understøttelse af American Express-kort være tilgængelig i løbet af de kommende uger.

Få flere oplysninger ved at gå til:

Hvordan bruger jeg min Fitbit-enhed til at betale for offentlig transport?

Brug din Fitbit-enhed til at checke ind og ud på terminaler til offentlig transport, som accepterer kontaktløs betaling via kredit- eller debetkort. Se, hvordan du betaler med din enhed, ved at gå til Hvordan foretager jeg en betaling med min Fitbit-enhed?

Bemærk! Betal med det samme kort på din Fitbit-enhed, når du checker ind og ud på terminalen til offentlig transport før og efter din tur. Sørg for, at din enhed er opladet, før du begynder din tur.
Kan jeg bruge min Fitbit-enhed til at betale med OMNY i New York City?

Du kan bruge ethvert understøttet kort på OMNY-terminaler på visse MTA-stationer og i visse MTA-busser i New York City. Få flere oplysninger om OMNY ved at gå til artiklen om MTA.

Kan jeg bruge min Fitbit-enhed til at betale for offentlig transport i Singapore?

Du kan bruge din Fitbit-enhed i tog og busser i Singapore. Se en liste over understøttede kort ved at gå til sektionen om Singapore på listen over understøttede banker.

Du kan betale med et VISA-kort, du har føjet til din Fitbit-enhed inden den 26. februar 2019, ved at fjerne kortet i Fitbit-appen og derefter tilføje kortet, som var det første gang, du konfigurerede det. Hvis du fortsætter med at opleve problemer, kan du kontakte din bank for at få flere oplysninger.
Hvordan ændrer jeg standardkortet på min Fitbit-enhed?
Når du er klar til at betale, vises dit standardkort på din enheds skærm. Sådan ændrer du dit standardkort:
Google Wallet
  1. På fanen I dag i Fitbit-appen skal du trykke på ikonet for enheder Din enhed.
  2. Tryk på Google Wallet-feltet.
  3. Tryk på det kort, du vil angive som dit standardkort.
  4. Tryk på Info.
  5. Tryk på Gør til standard for kontaktløs betaling på uret.
Hvordan ændrer jeg rækkefølgen på kortene på min Fitbit-enhed?
Sådan ændrer du rækkefølgen på kortene på din enhed:
Google Wallet
  1. På fanen I dag i Fitbit-appen skal du trykke på ikonet for enheder Din enhed.
  2. Tryk på Google Wallet-feltet. Dine kort har den rækkefølge, som de vises i på din Fitbit-enhed.
  3. Hold fingeren på et kort, og træk det til en anden plads for at ændre rækkefølgen på kortene. Slip kortet på den ønskede plads.
 
Skal jeg angive en pinkode for at foretage en betaling?

Når du konfigurerer kontaktløs betaling, bliver du bedt om at angive en personlig 4-cifret pinkode.

Når du vil godkende en betaling, skal du indtaste din pinkode, første gang du foretager en kontaktløs betaling, siden du sidst tog din enhed af, eller hvis der er gået 24 timer, siden du sidst foretog en betaling.

Få flere oplysninger om denne funktion ved at gå til Hvordan bruger jeg enhedslåsen på min Fitbit-enhed?

Skal jeg have min telefon ved hånden for at betale med min Fitbit-enhed?
Du behøver ikke at have din telefon ved hånden for at betale med din Fitbit-enhed. Når du har konfigureret kontaktløs betaling, kan du foretage betalinger fra din enhed og lade din telefon ligge derhjemme.
Hvor kan jeg se en liste over de transaktioner, jeg har foretaget med min Fitbit-enhed?

Mange banker giver dig mulighed for at se de 3 seneste transaktioner, du har foretaget med din Fitbit-enhed, i Fitbit-appen.

Sådan tjekker du dine seneste transaktioner:

  1. På fanen I dag i Fitbit-appen skal du trykke på ikonet for enheder Din enhed.
  2. Tryk på Google Wallet-feltet.
  3. Tryk på det kort, du har føjet til din enhed, stryg derefter op for at se dine 3 seneste transaktioner.

Hvis denne funktion ikke er tilgængelig for dit kort, eller hvis du vil tjekke din transaktionshistorik, kan du gennemgå dit kontoudtog.

Hvorfor blev min transaktion afvist?
Hvis din betaling blev afvist, kan du kontakte din bank for at få flere oplysninger.
Er de kontaktløse betalinger, jeg foretager på min Fitbit-enhed, sikre?

Google Wallet beskytter din konto og dine betalingsoplysninger med flere sikkerhedsforanstaltninger og en af verdens mest avancerede sikkerhedsinfrastrukturer. Når du betaler i butikker, deler Google Wallet ikke dit faktiske kortnummer, så dine oplysninger forbliver beskyttede. Brug af kontaktløs betaling på din Fitbit-enhed kræver også, at du bruger en personlig 4-cifret pinkode som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.

Hvordan fjerner jeg et kort fra min Fitbit-enhed?

Når du har slettet et kort, fjernes kortet fra Fitbit-appen, og du kan ikke længere bruge det til at foretage betalinger med din enhed.

  1. På fanen I dag i Fitbit-appen skal du trykke på ikonet for enheder Din enhed.
  2. Tryk på Google Wallet-feltet.
  3. Tryk på det kort, du vil slette.
  4. Tryk på InfoFjern betalingsmetode.

Sådan suspenderer du et kort:

  1. På fanen I dag i Fitbit-appen skal du trykke på ikonet for enheder Din enhed.
  2. Tryk på Wallet-feltet.
  3. Tryk på det kort, du vil suspendere.
  4. Tryk på Suspender kort.

Du kan genaktivere dit kort ved at gentage ovenstående trin og derefter trykke på Genaktiver kort.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mister min Fitbit-enhed?

Hvis du mister din enhed, kan du fjerne de kort, du har føjet til enheden, ved at bruge Fitbit-appen. Se en vejledning ved at gå til Hvordan fjerner jeg et kort fra min Fitbit-enhed?

Du kan stadig foretage betalinger med de fysiske kredit- og debetkort, så kontakt din bank, hvis kortene er blevet stjålet, eller du har mistet dem.

Vær opmærksom på, at ingen kan bruge din enhed til at foretage en betaling uden først at angive din personlige 4-cifrede pinkode.

Hvordan nulstiller jeg pinkoden til min Fitbit-enhed?
Nulstil pinkoden til din enhed i Fitbit-appen. Se en vejledning ved at gå til Hvordan bruger jeg enhedslåsen på min Fitbit-enhed?
Kan jeg bruge min Fitbit-enhed til at foretage betalinger i udlandet?
Når du er i udlandet, kan du bruge din Fitbit-enhed i butikker, der accepterer kontaktløs betaling. Vær opmærksom på, at du kan blive opkrævet transaktionsgebyrer i udlandet, når du foretager køb, afhængigt af din bank politik.
Hvordan optjener jeg point eller bonusser for de køb, jeg foretager med min Fitbit-enhed?
Når du foretager køb med din Fitbit-enhed, fortsætter du med at optjene point eller bonusser, alt efter hvad dine kredit- eller debetkort tilbyder.
Kan jeg bruge et gavekort med kontaktløs betaling?
I øjeblikket fungerer gavekort ikke med kontaktløs betaling.
Jeg vil gerne give mit ur til en anden person. Hvad skal jeg gøre?

Gendan din enheds fabriksindstillinger for at rydde apps og personlige data fra enheden. Se en vejledning ved at gå til Hvordan rydder jeg min Fitbit-enhed?

Bemærk! Hvis du bruger Suica på din Fitbit-enhed, fjernes Suica ikke ved nulstilling af din Fitbit-enhed. Inden du giver din Fitbit-enhed til en anden person, skal du fjerne Suica i Fitbit-appen.
Jeg angav den forkerte pinkode. Hvordan kan jeg låse mit ur op med min telefon?
Hvis du har angivet en forkert pinkode 10 gange, bliver du bedt om at låse din Fitbit-enhed op i Fitbit-appen. Se en vejledning ved at gå til Hvor bruger jeg enhedslåsen på min Fitbit-enhed?
Hvorfor kan jeg ikke føje mit American Express-kort til Google Wallet?
På nuværende tidspunkt kan American Express-kort ikke føjes til Google Wallet til Fitbit, men denne funktion vil snart være tilgængelig.
Hvorfor kan jeg ikke konfigurere Google Wallet?
Google Wallet til Fitbit er muligvis ikke tilgængelig i din region endnu. Vi arbejder på at gøre Google Wallet til Fitbit tilgængelig flere steder.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
1000896818135612509
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
5306962
false
false
false
false