Hvis din virksomhed ikke er åbnet endnu, kan du oprette en virksomhedsprofil på Google for at gøre folk i lokalområdet opmærksomme på, hvornår virksomheden åbner på den aktuelle adresse. Angiv den fremtidige åbningsdato, interager med kunder, og oplys om, hvor og hvornår din virksomhed åbner.
Opret en virksomhedsprofil, og bekræft den senere
Sørg for at angive den fremtidige åbningsdato, før du bekræfter din virksomhed, så virksomheden ikke bliver vist som åben. Når du opretter din virksomhedsprofil, kan du vælge muligheden "Bekræft senere", når du bliver bedt om at bekræfte virksomheden.
Vigtigt! Ved massebekræftelse af konti er det særligt vigtigt at angive den fremtidige åbningsdato inden bekræftelse, da de ellers bliver bekræftet med det samme.
- Opret en virksomhedsprofil.
- Vælg Flere muligheder, når du bliver bedt om at bekræfte.
- Vælg Senere under "Bekræft senere".
Angiv åbningsdatoen
Du behøver kun at angive årstal og måned, når du angiver din virksomheds åbningsdato. Du kan angive en dato, der ligger op til et år efter dags dato.
Når du har angivet åbningsdatoen og bekræftet din virksomhed, bliver din profil vist på Google 90 dage før den pågældende dato.
- Vælg Rediger profil
Virksomhedsoplysninger.
- Tip! Vælg Rediger profil på Google Søgning på din computer.
- Vælg blyantikonet
ud for "Åbningsdato".
- Udfyld de obligatoriske felter.
- Vælg Gem.
Interager med kunder
Du kan interagere med folk i lokalområdet 90 dage før åbningsdatoen. Du kan bruge Virksomhedsprofil-funktioner til at etablere kunderelationer:
- Opret opslag: Med et opslag kan du oplyse virksomhedens åbningsdato, holde potentielle kunder opdaterede om din virksomhed og dele oplysninger om muligheden for at få rabat eller udnytte et kupontilbud på åbningsdagen.
- Tilføj billeder: Du kan bruge billeder af din lokation til at holde folk i lokalområdet opdaterede om, hvad der sker med din butik, lige fra opførelsen til åbningsdagen.
- Inkluder en virksomhedsbeskrivelse: Giv folk i lokalområdet oplysninger om, hvad det er for en virksomhed, de kan se frem til at besøge.
Når åbningsdatoen for din virksomhed er nået, vises din profil med tagget "Åbnet for nylig" på Google i 90 dage.