Ikke alle virksomheder har en fysisk lokation, som kunderne kan besøge. Mange lokale virksomheder tilbyder services, der leveres direkte hos kunderne. Brug denne vejledning til at forstå, hvordan din servicevirksomhed kan få mest muligt ud af en virksomhedsprofil på Google.
Angiv typen af din servicevirksomhed
Virksomhedsprofil præsenterer servicevirksomheder enten som udekørende servicevirksomhed eller hybridvirksomhed.
- Udekørende servicevirksomhed: En virksomhed, som kører ud til eller leverer varer direkte til kunder, men ikke betjener kunder på virksomhedens egen adresse.
- Det kan f.eks. være en blikkenslager eller hundelufter.
- Hybridvirksomhed: En virksomhed, der både betjener kunder på virksomhedsadressen, og som direkte besøger eller leverer varer til kunder.
- Det kan f.eks. være en bilmekaniker, der tilbyder vejhjælp.
Find dine virksomhedsoplysninger på Google
Når du har færdiggjort og bekræftet din virksomhedsprofil på Google, kan kunderne nemmere finde og interagere med din virksomhed. Når kunder søger efter din servicevirksomhed eller den kategori, som den hører under, på Google Maps eller Søgning, kan de finde din profil og de områder, du betjener. Din profil vises på en liste over profiler og ud for lignende virksomheder i dit område.
Profilen kan indeholde virksomhedens navn, website, telefonnummer, åbningstider, anmeldelser, udbudte services og meget mere.