Du kan bruge Google-apps og -tjenester i visse bilmodeller, f.eks. Polestar 2 og Volvo XC40 Recharge Electric. Når du bruger Google-apps og -tjenester i din bil, har du mulighed for at styre, hvilke oplysninger der deles med Google. Du kan til enhver tid ændre dine privatlivsindstillinger for Google-apps og -tjenester.
Når du bruger Google-apps og -tjenester i din bil, er Googles servicevilkår og servicevilkårene for Google Maps gældende. Alle data bruges i overensstemmelse med Googles privatlivspolitik.
Vigtigt! Indstillingerne varierer alt efter bilproducenten. Når du ændrer visse indstillinger, kan det begrænse appfunktionaliteten. Du kan få flere oplysninger i brugervejledningen.
Aktivér eller deaktiver Lokation
Når du deler dit køretøjs lokation, kan du få navigation, trafikoplysninger i realtid, automatisk omdirigering og søgeresultater fra Google Maps. Du kan også bede Google Assistent om at hjælpe dig med at finde vej til din destination eller til restauranter i nærheden. Google bruger din lokation til at understøtte sikkerhedsrelaterede førerassistancefunktioner, f.eks. opdatering af oplysninger om vejskilte.
- Åbn Indstillinger på skærmen i bilen.
- Åbn Lokation.
- Aktivér eller deaktiver Lokation.
Rediger dine apptilladelser
- Åbn Indstillinger på skærmen i bilen.
- Åbn Apptilladelser.
- Skift tilladelser for hver app.
Administrer din gemte aktivitet
Når du logger ind på din Google-konto, gemmes data på din konto, så du får mere personlige oplevelser i alle Google-apps og -tjenester. Du bestemmer, hvilke data der skal gemmes på din Google-konto, f.eks. aktivitet fra apps i din bil og stemmeoptagelser.
- Åbn Indstillinger på skærmen i bilen.
- Tryk på Google
Gå til Aktivitetsadministration.
- Vælg, hvilke data der skal gemmes på din Google-konto.
Del oplysninger om brug og diagnostik
Du kan vælge at dele oplysninger om, hvordan du bruger bilens infotainmentsystem, for at hjælpe Google med at forbedre tjenesterne. Dette omfatter oplysninger om, hvor ofte du bruger dine apps, systemets ydeevne og kvaliteten af dine netværksforbindelser, f.eks. mobil, Wi-Fi og Bluetooth. Se, hvordan Google bruger dine oplysninger om brug og diagnostik.
- Åbn Indstillinger på skærmen i bilen.
- Tryk på Google
Mere
.
- Tryk på Brug og diagnostik.
- Aktivér eller deaktiver Del disse data.
Vælg, hvad du vil dele med Google Maps i din bil
- Åbn Google Maps
på skærmen i bilen.
- Tryk på Indstillinger
forneden.
- Tryk på Privatliv.
Vælg, hvad du vil dele med Google Assistent i din bil
Når du konfigurerer Google Assistent, kan du blive bedt om at aktivere visse indstillinger. Aktivér Web- og appaktivitet, som gemmer din aktivitet på Google-websites og i Google-apps, så du får den fulde Google Assistent-oplevelse i din bil. Disse oplysninger hjælper Google Assistent med at give dig mere personlige oplevelser og forslag, f.eks. at finde vej til personlige steder såsom "Hjem" og "Arbejde". Du kan også vælge at aktivere personligt indhold for at bruge din stemme til at få adgang til Google Kalender, dine gemte destinationer, dine påmindelser og meget mere. Du kan stadig bruge visse Google Assistent-funktioner uden at aktivere disse indstillinger.
- Åbn Indstillinger på skærmen i bilen.
- Tryk på Google
Google Assistent.
- Vælg dine foretrukne indstillinger for Google Assistent.
Få flere oplysninger om indstillingerne for Google Assistent.
Få indblik i de oplysninger, som din bil med jævne mellemrum sender til Google for at holde sig opdateret
Din bils infotainmentsystem udveksler med jævne mellemrum oplysninger med Google, f.eks. din softwareversion og din netværksforbindelse, for at holde sig opdateret. Dette hjælper Google med at sikre, at apps og tjenester fungerer stabilt, og at din bil modtager softwareopdateringer.
Få flere oplysninger om Android-tjenesten Enhedskonfiguration.