Android-enheder med Google Play-tjenester har tjenesten Lokationsnøjagtighed (tidligere kaldet Google Lokationstjenester) med henblik på at forbedre enhedens lokation. Tjenesten anvender oplysninger fra trådløse signaler, f.eks. Wi-Fi-adgangspunkter, mobilnetværksmaster og GPS, sammen med enhedens sensordata såsom accelerometer, barometer og gyroskop til at give din enhed mulighed for hurtigere og mere nøjagtigt at estimere enhedens lokation, især i områder, hvor GPS muligvis ikke er tilgængelig eller er blokeret, f.eks. indendørs eller i nærheden af store bygninger.
Vigtigt! Det er ikke alle enheder, der har trådløse signaler, GPS eller enhedssensordata. Lokationsnøjagtighed anvender tilgængelige signaler til at estimere lokationen.
Tip! Tjenesten Lokationsnøjagtighed er også tilgængelig på Fitbit Ace LTE. Lokationsnøjagtighed behandler data på samme måde for Fitbit Ace LTE som for Android-enheder.
Få flere oplysninger om Google Play-tjenester.
Når Lokationsnøjagtighed er aktiveret
Når Lokationsnøjagtighed er aktiveret, anvender enheden disse kilder for at få den mest nøjagtige lokation, hvilket kan omfatte højde- eller etageniveau:
- Trådløse signaler, hvis de er tilgængelige, f.eks.:
- GPS
- Wi-Fi
- Mobilnetværk
- Sensorer, hvis de er tilgængelige, f.eks.:
- Accelerometer
- Barometer
- Gyroskop
Dette er især vigtigt, hvis du bruger din enhed indendørs, eller når GPS-satellitter er blokeret. I sådanne tilfælde skal enhederne bruge yderligere signaler til at estimere deres lokation. Apps og tjenester med de relevante tilladelser kan bruge denne lokation til at give dig lokationsbaserede funktioner.
Når Lokationsnøjagtighed er aktiveret, indsamler Google med jævne mellemrum oplysninger om lokationerne for trådløse signaler og sensorer, som din enhed har registreret, med henblik på at crowdsource lokationsestimater. Google anvender et tilfældigt tildelt, midlertidigt, roterende id, der ikke er tilknyttet en bestemt enkeltperson eller konto, for at forhindre, at du kan identificeres ud fra de indsamlede data. Disse id'er ændres automatisk og regelmæssigt. Flere enheder kan f.eks. uploade, at de har registreret et bestemt Wi-Fi-adgangspunkt kort efter registrering af GPS-signaler. Google bruger disse oplysninger til at fastslå, at dette Wi-Fi-adgangspunkt er tæt på disse GPS-signaler, uden at det er nødvendigt at kende identiteten af de brugere, der har bidraget.
Sådan behandler Lokationsnøjagtighed dine data
Google behandler dine data for Lokationsnøjagtighed på det juridiske grundlag, der er beskrevet i vores privatlivspolitik og forklaret nærmere nedenfor.
Google behandler data for Lokationsnøjagtighed med henblik på at forbedre lokationsnøjagtigheden, lokationsbaserede tjenester og andre tjenester, så de imødekommer brugernes behov. Vi anvender passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter dit privatliv i forbindelse med denne behandling. Google bruger data for Lokationsnøjagtighed uden at identificere specifikke enkeltpersoner.
Tredjepartsapps og -tjenester kan også anmode om din enheds beregnede lokation, som kan være præcis eller omtrentlig afhængigt af de specifikke tilladelser, som appen eller tjenesten har. Denne beregnede lokation kan forbedres med Lokationsnøjagtighed, når Lokationsnøjagtighed er aktiveret.
Hvilke data behandler vi?
Når Lokationsnøjagtighed er aktiveret på din Android-enhed, kan data, der indsamles og behandles af Google, omfatte oplysninger om trådløse signaler (f.eks. Wi-Fi-adgangspunkter, mobilnetværksmaster og GPS), enhedens sensordata (f.eks. data fra accelerometer, gyroskop og barometer), IP-adresse, enhedsmodel og indstillingspræferencer.
Hvorfor og hvordan behandler vi data for Lokationsnøjagtighed?
Vi vil forbedre lokationsnøjagtigheden og lokationsbaserede tjenester.
Når Lokationsnøjagtighed er aktiveret på din Android-enhed, bruges data for Lokationsnøjagtighed til at forbedre lokationsnøjagtigheden og lokationsbaserede tjenester i Google-apps og -tjenester samt tredjepartsapps og -tjenester med de nødvendige tilladelser. Lokationsnøjagtighed hjælper din enhed med at finde sin lokation hurtigere og mere nøjagtigt end udelukkende ved hjælp af GPS og enhedssensorer. Det er især nyttigt, når enheden ikke har adgang til GPS, f.eks. når den befinder sig indendørs eller er blokeret af bygninger. Den mere nøjagtige lokation leveres via API'er, som Google og tredjepartsapps med de relevante tilladelser kan bruge til lokationsrelaterede funktioner.
Med henblik på dette gør vi følgende:
- Indsamler data for Lokationsnøjagtighed med jævne mellemrum, når Lokationsnøjagtighed er aktiveret. For at beskytte dit privatliv indsamler Google dataene ved hjælp af et tilfældigt tildelt, midlertidigt, roterende id, der ikke er tilknyttet en bestemt enkeltperson eller konto, og som slettes inden for 7 dage. Disse id'er ændres automatisk og regelmæssigt. Du kan få flere oplysninger om opbevaring og opbevaringsperiode i vores privatlivspolitik.
- Verificerer ved hjælp af det tilfældige, midlertidige, roterende id, at dataindsamlinger for Lokationsnøjagtighed i løbet af en periode er indsamlet fra den samme enhed. Dette hjælper med at sikre en repræsentativ og tilstrækkelig indsamling og giver os mulighed for at slette visse datapunkter, der stammer fra den samme enhed. Brugen af det tilfældige, midlertidige, roterende id og sletningen af visse datapunkter forhindrer, at du kan identificeres ud fra de indsamlede data.
- Bruger data for Lokationsnøjagtighed uden at identificere bestemte enkeltpersoner med henblik på at opbygge og vedligeholde en crowdsourcet database over lokationer med trådløse signaler, som Android-enheder anvender til at fastslå en mere nøjagtig enhedslokation.
- Registrerer metrics til at finde og løse problemer med dataindsamling, brug og ydeevne.
Selvom Lokationsnøjagtighed er deaktiveret, kan funktioner til nødtjenester, f.eks. Lokationstjeneste i nødstilfælde, stadig bruge Lokationsnøjagtighed til at levere vigtige tjenester til dig. Når du foretager nødopkald eller sender nødbeskeder, angiver din enhed den mest nøjagtige lokation til udrykningsberedskabet, så de hurtigt kan yde dig hjælp, selvom Lokationsnøjagtighed er deaktiveret. Google indsamler ikke nogen lokationsdata eller data for Lokationsnøjagtighed i et sådant scenarie.
For at levere, vedligeholde og forbedre vores tjenester med henblik på at imødekomme brugernes behov.
Når Lokationsnøjagtighed er aktiveret på din Android-enhed, bruges data for Lokationsnøjagtighed til at levere, vedligeholde og forbedre vores tjenester, så de imødekommer brugernes behov. Data for Lokationsnøjagtighed bruges f.eks. til at udvikle, levere og forbedre lokationsbaserede produkter og tjenester såsom registrering af jordskælv og trafik. Data for Lokationsnøjagtighed bruges også til at validere nøjagtigheden af kortbaserede oplysninger, f.eks. indgange til bygninger eller rutevejledning.
Med henblik på dette gør vi følgende:
- Indsamler og behandler data for Lokationsnøjagtighed med jævne mellemrum, når Lokationsnøjagtighed er aktiveret, for at oprette crowdsourcede databaser over lokationer for trådløse signaler og generelle IP-adresser som beskrevet ovenfor.
- Bruger disse oplysninger til at bekræfte og forbedre den kvalitet og nøjagtighed af lokationsbaserede funktioner, som brugerne forventer. Derefter kan vi bruge disse data i vores produkter uden at identificere nogen.
- Registrerer metrics til at finde og løse problemer med dataindsamling, brug og ydeevne.
Juridiske grundlag
Behandlingen af data for Lokationsnøjagtighed med henblik på ovenstående formål er nødvendig af hensyn til følgende legitime interesser:
Googles legitime interesse med henblik på følgende formål:
- Levering, vedligeholdelse og forbedring af vores tjenester, så de imødekommer vores brugeres behov (herunder dem, der bruger apps og tjenester på deres Android-enheder, som kræver en pålidelig og nøjagtig lokation) og for at forstå, hvordan brugerne anvender vores tjenester, for at forbedre effektiviteten af vores tjenester.
Andre brugeres legitime interesser med henblik på følgende formål:
- Googles levering, vedligeholdelse og forbedring af vores tjenester for at imødekomme alle vores brugeres behov (herunder dem, der bruger apps og tjenester på deres Android-enheder, der kræver en pålidelig og nøjagtig lokation), og vores forståelse af, hvordan brugerne anvender vores tjenester, så vi kan forbedre effektiviteten af vores tjenester på en måde, der giver brugerne mulighed for at drage fordel af en crowdsourcet database.
Tredjepartsudvikleres legitime interesse med henblik på følgende formål:
- Brug af beregnet enhedslokation (med den nødvendige tilladelse og forbedret med Lokationsnøjagtighed) til at levere, vedligeholde og forbedre deres apps og tjenester, så de imødekommer deres egne brugeres behov, som anvender disse apps og tjenester på Android-enheder, der kræver en pålidelig og nøjagtig lokation.
Når Lokationsnøjagtighed er deaktiveret
Når din enheds Lokationsnøjagtighed er deaktiveret:
- Når de er tilgængelige, er det kun GPS og enhedssensorer, f.eks. accelerometer, barometer og gyroskop, der bruges til at fastslå din enheds lokation. Dette kan påvirke tilgængeligheden og nøjagtigheden af lokationer for apps og tjenester såsom Google Maps og ved forsøg på at finde en mistet enhed.
- Trådløse signaler og sensordata sendes ikke til Googles servere. Lokationstjenester i nødstilfælde eller dit mobilselskab kan dog stadig automatisk sende din enheds lokation, der er forbedret af Lokationsnøjagtighed, til udrykningsberedskabet, når du ringer eller sender en besked til et alarmnummer. Få flere oplysninger om lokationstjenester i nødstilfælde.
Tip! Hvis du har Android 12 eller nyere, kan du administrere tilladelsen for hver app til at få adgang til den præcise lokation. Dette adskiller sig fra Lokationsnøjagtighed, der er en lokationsindstilling for din enhed, som tillader, at der bruges flere kilder til at fastslå den mest nøjagtige lokation. Når Lokationsnøjagtighed er aktiveret, kan du nøjes med at give en app adgangstilladelse til din omtrentlige lokation, hvis du ikke vil give den adgang til din enheds præcise lokation. Når Lokationsnøjagtighed er deaktiveret, kan apps muligvis ikke fastslå din enheds præcise lokation. Se, hvordan du administrerer lokationstilladelser for apps.
Sådan håndterer Google Play-tjenester til lokationsnøjagtighed dine data
Google Play-tjenester giver dig adgang til nyttige tjenester på din enhed og er med til at gøre enheden mere sikker og stabil. Lokationsnøjagtighed er en af de tjenester, der leveres som en del af Google Play-tjenesterne. Få flere oplysninger om Google Play-tjenester og andre tjenester, som du får adgang til via Google Play-tjenester.
Tip! Google Play-tjenester er ikke det samme som Google Play Butik.
Brug af tilladelserGoogle Play-tjenester til lokationsnøjagtighed kan anvende enhedstilladelser som f.eks.:
Din lokation, som med jævne mellemrum kan tilgås, bl.a. i baggrunden, for at forbedre nøjagtigheden af din lokation som beskrevet ovenfor. Få flere oplysninger om, hvordan Google Play-tjenester kan bruge din lokation.Aktivér eller deaktiver Lokationsnøjagtighed på din enhed
Android 12 eller nyere og Fitbit Ace LTE
- Åbn Indstillinger
.
- Tryk på Lokation
Lokationstjenester
Lokationsnøjagtighed.
- Aktivér eller deaktiver Få bedre lokationsnøjagtighed.
Android 11 eller ældre
- Åbn Indstillinger
.
- Tryk på Lokation
Avanceret
Lokationsnøjagtighed.
- Aktivér eller deaktiver Få bedre lokationsnøjagtighed.
Se, hvordan du administrerer lokationsindstillingerne på din Android-enhed.