Om ansøgning om tilladelse til annoncering for abort og relaterede erklæringer

Google stiller oversatte versioner af Hjælp til rådighed, selvom de ikke er beregnet til at ændre indholdet af vores politikker. Den engelsksprogede version er den officielle version, vi bruger til at håndhæve vores politikker med. Hvis du vil have denne artikel vist på et andet sprog, kan du bruge rullemenuen Sprog nederst på siden.

Hvis du vil køre annoncer, der kan blive vist ved abortrelaterede forespørgsler, i Irland, Storbritannien og/eller USA, skal du først ansøge om at blive godkendt som annoncør, der enten tilbyder abort eller ikke tilbyder abort. Hvis du ikke bliver godkendt, kan du ikke køre annoncer, der kan blive vist ved abortrelaterede forespørgsler.


I denne artikel:


Ansøgningskrav

Krav til annoncører, der tilbyder abort

Du anses for at være lokationsbaseret udbyder af abortrelaterede tjenester, hvis du udfører abort i egne lokaler.

Eksempler (listen er ikke udtømmende): Hospitaler, klinikker (både abortklinikker og ikke-specialiserede klinikker) eller lægeklinikker, hvor der udføres abort eller gives abortpiller

Kun relevant for annoncører i USA: Du anses for at være repræsentant for et certificeret onlineapotek, hvis du tilbyder medicinsk abort eller abortpiller, men ikke selv udleverer dem til kunder i dine egne lokaler. Dette omfatter eksempelvis udbydere med tilladelse til at sende abortpiller med posten efter telefonisk konsultation. For at være kvalificeret til at gøre brug af denne mulighed skal du have Googles godkendelse til annoncering i henhold til kravene vedrørende tjenester med relation til receptpligtig medicin i afsnittet om tjenester med relation til receptpligtig medicin i politikken vedrørende sundhed og medicin. Du kan ansøge om certificering her.

Krav til annoncører, der ikke tilbyder abort

Du anses for at være annoncør, der ikke tilbyder abort, hvis du ikke udfører abort i egne lokaler.

Eksempler (listen er ikke udtømmende): Organisationer, hvor der udføres graviditetstests, foretages ultralydsscanning, rådgives om abort, gives generelle oplysninger om abort og/eller udstedes henvisninger med henblik på at få en abort eller på anden vis foretages betjening af gravide, men ikke udføres abort. Når det gælder disse ansøgnings- og deklarationskrav, kan dette også omfatte annoncører, som promoverer abortrelateret indhold, der ikke er knyttet til udførelse af aborter – f.eks. bøger om abort eller forskellige synsvinkler på abort.

Afhængigt af den aktuelle certificering tilføjer Google automatisk en af følgende erklæringer i dine abortrelaterede søgeannoncer: "Tilbyder abort" eller "Tilbyder ikke abort". Erklæringen vises i alle søgeannonceformater for at gøre det lettere for brugerne at finde relevante annoncer.

Husk! Google har indført andre begrænsninger vedrørende abortrelaterede annoncer. Få flere oplysninger om disse andre begrænsninger vedrørende abortrelaterede annoncer.


Sådan ansøger du

Du skal ansøge om tilladelse til annoncering for at kunne køre annoncer, der kan blive vist ved abortrelaterede forespørgsler.

I forbindelse med ansøgningsprocessen skal du angive, om din organisation tilbyder abort. Når din ansøgning er gennemgået, bliver du enten certificeret som annoncør, der tilbyder abort, eller annoncør, der ikke tilbyder abort, og du bliver underrettet om din status. Så snart du er certificeret, kan du begynde at køre annoncer, der kan blive vist ved abortrelaterede forespørgsler, og Google genererer automatisk den relevante annonceerklæring på Søgenetværket.

Din godkendelse kan når som helst blive fjernet, hvis ansøgningskravene ikke længere er opfyldt på din konto. I henhold til Google Ads-politikken vedrørende urigtige oplysninger er det desuden ikke tilladt at tilbageholde oplysninger eller give forkerte oplysninger om den virksomhed, det produkt eller den tjeneste, du promoverer. Dette kan medføre kontosuspendering. Indsendelse af urigtige oplysninger i forbindelse med vores verificeringsprogrammer udgør også en overtrædelse af politikken vedrørende omgåelse af systemer, og dette kan ligeledes medføre kontosuspendering.

Få flere oplysninger om, hvad der sker, hvis du overtræder vores politikker.


Indsend en appel

Hvis din ansøgning om tilladelse til annoncering for abort ikke bliver godkendt, har du mulighed for at indsende en appel. Du kan indsende yderligere dokumentation eller oplysninger som bekræftelse på din status som enten annoncør, der tilbyder abort, eller annoncør, der ikke tilbyder abort.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
1500284981152392444
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false
false