Gambling og spil

Google stiller oversatte versioner af Hjælp til rådighed, selvom de ikke er beregnet til at ændre indholdet af vores politikker. Den engelsksprogede version er den officielle version, vi bruger til at håndhæve vores politikker med. Hvis du vil have denne artikel vist på et andet sprog, kan du bruge rullemenuen Sprog nederst på siden.

Display & Video 360-brugere skal overholde denne Google Ads-politik. Gå til Hjælp til Display & Video 360 for at se yderligere begrænsninger.

Authorized Buyers-brugere skal overholde denne Google Ads-politik. Gå til Hjælp til Authorized Buyers for at se de øvrige begrænsninger.


Gambling og indhold til promovering af gambling

Vi understøtter annoncering for ansvarlig gambling og stiller krav om, at man som annoncør overholder de lokale gamblingrelaterede love og branchestandarder. Tjek, hvilke lokale lovkrav og forordninger der gælder i de områder, du vil målrette mod.

Nedenstående politik vedrører onlinegambling, offlinegambling og indhold til promovering af onlinegambling. I hvert afsnit i denne politik er det beskrevet, hvad der er tilladt inden for den aktuelle kategori. Vi tillader kun annoncering for gambling og indhold til promovering af gambling, hvis kriterierne i de relevante afsnit nedenfor er opfyldt. Der stilles desuden følgende krav med hensyn til annoncer for gambling og indhold til promovering af gambling samt de dertilhørende destinationer:

  • Der må kun målrettes mod godkendte lande
  • Der skal vises oplysninger om ansvarlig gambling på landingssiden
  • Der må aldrig målrettes mod mindreårige.

Hvad er gambling?

Den juridiske definition af udtrykket "gambling" og relaterede udtryk varierer fra land til land. Når vi henviser til gambling (og relaterede udtryk) i denne politik, henviser vi både til gambling i henhold til den juridiske definition i det regelsæt, der gælder for det land, dine annoncer er målrettet mod, og til alt andet, der fungerer som følger:

  • Der gives mulighed for at sætte noget af værdi på spil med henblik på at få chancen for at vinde noget af værdi i henhold til bestemte hændelsers eller processers udfald
Bemærk! Kampagnetilbud med præmier, som køres af forhandlere og tjenesteudbydere, der ikke annoncerer for sociale kasinospil, med henblik på promovering af deres varer og tjenester, er ikke omfattet af denne politik.

Hvad er indhold til promovering af gambling?

Indhold til promovering af gambling er defineret som følger:

  • Indhold, som bruges til direkte promovering af deltagelse i gamblingaktiviteter
  • Indhold til promovering af gambling, som i henhold til lokal lovgivning forudsætter tilladelse.

Onlinegambling og indhold til promovering af onlinegambling

Dette billede repræsenterer Google Ads-politikken vedrørende onlinehasardspil.

Vi tillader kun annoncering for onlinegambling og indhold til promovering af onlinegambling i de nedenfor anførte lande og under forudsætning af, at de landespecifikke certificeringskriterier er opfyldt. Få oplysninger om, hvordan du ansøger om certificering. Der må ikke annonceres for onlinegambling af en type, som ikke er angivet under "Onlinegambling" for det aktuelle land. Hvis indhold til promovering af onlinegambling ikke er angivet for det aktuelle land, må der ikke annonceres for denne type indhold i det pågældende land.

Nedenfor kan du se, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt, inden for disse kategorier.

Følgende er tilladt:

Supported Promovering af onlinegambling

Eksempler: Onlinekasinoer eller bookmakere, websites eller apps med onlinebingo eller spilleautomater, onlinekøb af lodsedler eller skrabelodder, onlinesportsvæddemål og onlinegamblingspil, hvor der spilles med virtuelle valutaer eller ting, der har en reel værdi.

Supported Promovering af følgende typer indhold til promovering af onlinegambling:

  • Formidlingssites eller tilknyttede websites med oplysninger om eller sammenligning af gamblingtjenester

Der må ikke tilbydes eller linkes til gamblingtjenester på destinationer med indhold til promovering af onlinegambling, og der må heller ikke promoveres gamblingaktiviteter, som ikke overholder de nedenfor anførte landespecifikke krav med hensyn til onlinegambling i det land, der målrettes mod. Man skal med andre ord have den tilladelse eller de licenser, der er angivet for det aktuelle land, for at kunne promovere denne type produkter i det pågældende land.

Følgende er ikke tilladt:

Understøttes ikke Promovering af indhold til promovering af onlinegambling på anden vis end via formidlingssites eller tilknyttede websites med oplysninger om eller sammenligning af gamblingtjenester er ikke tilladt.

Understøttes ikke Google tillader ikke promovering af Mahjong i Asien-Stillehavsregionen, hvis der udveksles penge i forbindelse med spillet.

Annoncører skal have alle eventuelle licenser, tilladelser, registreringer eller lignende, der stilles krav om i henhold til denne politik, i hele den periode, hvor de er certificeret af os, og de skal omgående informere os om det, hvis licenser, tilladelser, registreringer eller lignende bliver suspenderet, udløber eller ophører. Hvis du viser annoncer for gambling uden at have en gyldig certificering, kan det medføre, at du får forbud mod at køre annoncer via din konto, indtil du er blevet certificeret.

Landespecifikke krav

Bemærk! En konto kan blive certificeret til annoncering for indhold med relation til enten onlinegambling eller sociale kasinospil, men annoncering for begge dele forudsætter to særskilte konti.

Offlinegambling

Dette billede repræsenterer Google Ads-politikken for offlinehasardspil.

Supported Promovering af lovlige fysiske gamblingaktiviteter eller -etablissementer

Eksempler: Fysiske kasinoer, underholdningsarrangementer i kasinoer og streaming af offlinepokerturneringer

Understøttes ikke Promovering af offlinegambling er forbudt i følgende lande: Bulgarien, Egypten, Estland, Filippinerne, Forenede Arabiske Emirater, Hongkong, Indien, Indonesien, Italien, Kina, Korea, Litauen, Malaysia, Marokko, Nordirland, Singapore, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, Ukraine og Vietnam.


Spil

Andre onlinespil end kasinospil

Dette billede repræsenterer Google Ads-politikken vedrørende andre onlinespil end kasinospil.

Supported Alle andre onlinespil end kasinospil, hvor der er chance for at vinde noget af værdi, og hvor udfaldet enten er helt eller delvist usikkert. For visse spils vedkommende stilles der muligvis krav om certificering og opfyldelse af de yderligere landespecifikke certificeringskrav, der er angivet i tabellen nedenfor.

Eksempler: Klomaskinespil, skak eller videospil, fantasy-sport (medmindre dette er defineret som gambling eller ulovligt i henhold til lokal lovgivning) og spil med flere spillere, hvor der skal betales for deltagelse, hvor der kan vindes noget af værdi, og hvor man skal have bestemte færdigheder for at vinde.

Understøttes ikke Spil, der typisk tilbydes i kasinoer, er defineret som onlinegambling.

Understøttes ikke Spil, (i) som man skal have licens eller tilladelse til at annoncere for i det land, annoncerne er målrettet mod, spil, som forudsætter, at der ansøges om certificering til gambling (forudsat at det overhovedet er tilladt), spil, som er underlagt yderligere landespecifikke certificeringskrav i henhold til tabellen nedenfor, og spil, (ii) som er ulovlige.

 Understøttes ikke I Brasilien, Indien, Nederlandene og USA: Alle andre spil end dem, vi stiller krav om certificering til (dvs. sociale kasinospil, gambling og/eller daglig fantasy-sport, alt efter hvad der er relevant).

Eksempler: Fantasy-sport, såfremt dette i henhold til lokal lovgivning er defineret som gambling.


Sociale kasinospil

Dette billede repræsenterer Google Ads-politikken vedrørende sociale kasinospil.

Vi tillader kun annoncering for sociale kasinospil i de nedenfor anførte lande og under forudsætning af, at de nedenfor anførte krav er opfyldt, og at annoncøren har en Google Ads-certificering til annoncering for sociale kasinospil. En konto kan blive certificeret til annoncering for indhold med relation til enten sociale kasinospil eller onlinegambling, men annoncering for begge dele forudsætter to særskilte konti. Få oplysninger om, hvordan du ansøger om certificering.

Sociale kasinospil er simulerede onlinegamblingspil, hvor det ikke er muligt at vinde noget af værdi.

Understøttes ikke Promovering af indhold, som i sig selv bruges til direkte promovering af deltagelse i sociale kasinospil, f.eks. via formidlingssites eller tilknyttede websites, er ikke tilladt

Supported Promovering af sociale kasinospil

Du skal opfylde følgende krav for at kunne opnå Google Ads-certificering (og beholde certificeringen):

  • Spillene skal indeholde en ansvarsfraskrivelse om, at de kun er beregnet til brugere, som ikke er under den juridiske lavalder for deltagelse i gambling, og spillene må ikke målrettes mod mindreårige.
  • Annoncøren skal have en gyldig lokal licens til distribution af vedkommendes spil i det land, der målrettes mod (hvis det er relevant).
  • Spillene skal indeholde erklæringer om, at der ikke tilbydes eller promoveres gambling med rigtige penge, og at der ikke tilbydes præmier af reel værdi.
  • Annoncøren skal på landingssiden eller i annoncen angive, om spillet giver mulighed for køb i appen.
  • Der må ikke bruges logoer, navne eller mærker, der er knyttet til brands inden for kategorien gambling med rigtige penge, på websites eller i annoncer eller apps.

Få oplysninger om, hvordan du ansøger om certificering.

Promovering af sociale kasinospil er kun tilladt i følgende lande og under forudsætning af, at ovennævnte krav er opfyldt:

Australien, Brasilien, Bulgarien, Canada, Colombia, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Hongkong, Indien, Irland, Israel, Japan, Korea, Letland, Litauen, Malaysia, Mexico, Mozambique, Nederlandene, New Zealand, Nigeria, Norge, Peru, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Taiwan, Thailand, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Vietnam og Østrig

Bemærk! En konto kan blive certificeret til annoncering for indhold med relation til enten sociale kasinospil eller onlinegambling, men annoncering for begge dele forudsætter to særskilte konti.

Vi ser med stor alvor på overtrædelser af bestemmelserne vedrørende denne kategori og betragter dem som grove. Hvis vi konstaterer, at du overtræder denne politik vedrørende sociale kasinospil, bliver dine Google Ads-konti suspenderet med det samme uden varsel, og du har i så fald ikke længere lov til at annoncere via os.


Ansøg om certificering til promovering af gambling

  1. Se politikken og de landespecifikke krav, og bekræft, at du opfylder disse krav.
  2. Anmod om certificering:
  • Hvis du er udbyder af eller tilbyder indhold til promovering af gambling i et af de lande, hvor vi tillader indhold om onlinegambling, skal du udfylde ansøgningsformularen vedrørende onlinegambling i Hjælp til Google Ads. For at undgå unødige forsinkelser skal du sørge for at angive alle de oplysninger, der anmodes om.
  • Hvis du er udbyder af sociale kasinospil i et af de lande, hvor vi tillader indhold om sociale kasinospil, skal du udfylde en ansøgning om certificering til annoncering for sociale kasinospil for at indsende din websiteadresse eller dit app-id med henblik på certificering.
  • Hvis du vil målrette mod flere lande, skal du indsende en særskilt ansøgningsformular for hvert land.
  1. Hvis der sker en ændring af væsentlig betydning for de oplysninger, du har angivet i din ansøgning, skal du gencertificeres, da du ellers risikerer, at din konto bliver suspenderet.

Politikkens konsekvenser

Selvom din annonce opfylder kravene i politikken og er kvalificeret til at blive vist, kan nedenstående faktorer være afgørende for, om den rent faktisk bliver vist.

Certificering
Som annoncør skal man ansøge om at blive certificeret af Google for at kunne køre bestemte typer gamblingrelaterede annoncer.
Land
Se kravene ovenfor for at få oplysninger om, hvor bestemte typer annoncer for gambling må køres, og hvor de ikke må køres.
  • Hvis din annoncekampagne kun er målrettet mod lande, hvor denne type annoncer ikke er tilladt, får din annonce statussen "Afvist", hvilket betyder, at den ikke bliver kørt.
  • Hvis din annoncekampagne både er målrettet mod lande, hvor denne type annoncer er tilladt, og lande, hvor denne type annoncer ikke er tilladt, får din annonce statussen "Kvalificeret (begrænset)", hvilket betyder, at den ikke bliver kørt i de lande, hvor denne type annoncer ikke er tilladt (men kan blive kørt i de lande, hvor denne type annoncer er tilladt).
Annonceformater
Hvilke annonceformater der er tilladt, kan variere afhængigt af faktorer såsom den platform, du benytter, din annonces status, og hvorvidt en udgiver eller partner har tilvalgt visning af sådanne annoncer.
Annonceformater, der ikke må bruges til promovering af gambling (listen er ikke udtømmende):
  • Gmail-annoncer
  • Shopping-annoncer
  • Reservationsdisplayannoncer

Sådan løser du problemer, der har ført til overtrædelse

Nedenfor er der nærmere oplysninger om hver enkelt overtrædelse og om, hvad du kan gøre, hvis din annonce bliver afvist.

Hvad kan jeg gøre i tilfælde af politikovertrædelser?

  • Hvis du har mistanke om, at en annonce overtræder vores politikker, kan du vælge muligheden Rapportér en annonce.
  • Afvisning af annoncer og/eller aktiver: Annoncer og aktiver, der ikke overholder denne politik, bliver muligvis afvist. En afvist annonce bliver ikke kørt, før det problem, der har ført til politikovertrædelsen, er løst og annoncen har fået status som kvalificeret.
  • Kontosuspendering: Hvis du gør dig skyldig i flere overtrædelser eller en grov overtrædelse, bliver din konto muligvis suspenderet. Indsendelse af urigtige oplysninger via din ansøgning eller misbrug af din certificering i henhold til denne politik i form af annoncering for produkter, det ikke er tilladt at annoncere for, medfører suspendering. Hvis det sker, bliver der ikke længere vist annoncer via den suspenderede konto, og vi accepterer muligvis heller ikke længere annoncer fra dig. Eventuelle relaterede konti kan også blive suspenderet permanent, og dine nye konti kan blive suspenderet automatisk ved oprettelsen. Få flere oplysninger om suspenderede konti.

For at kunne garantere en sikker og positiv brugeroplevelse stiller Google krav om, at annoncører ikke bare overholder Google Ads-politikkerne, men også alle gældende love og regler. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i og løbende holder dig orienteret om de specifikke krav vedrørende de steder, hvor du driver virksomhed, og eventuelle andre steder, hvor dine annoncer bliver vist. Når vi registrerer indhold, der ikke opfylder disse krav, blokerer vi det, så det ikke bliver vist, og hvis du gør dig skyldig i gentagne eller grove overtrædelser, får du muligvis ikke længere lov til at annoncere via Google.


Har du behov for hjælp?

Kontakt Google Ads Support, hvis du har spørgsmål om vores politikker.

Du kan begrænse visningen af annoncer om eventuelle emner, du ikke vil have vist annoncer om. Få flere oplysninger om, hvordan du begrænser visningen af annoncer om følsomme emner på Google.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
11477431876518356741
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
false
false
true
false