Som tommelfingerregel skal en bruger, som ikke taler sproget på din side, kunne navigere fra spillesiden til selve spillet uden at komme til at klikke på annoncer. Denne politik retter sig især mod to typer AFC-implementeringer på spillesider, som forvirrer brugeren og har tendens til at føre til utilsigtede klik. Se Politikker for videobeholdning for at få flere oplysninger. Bemærk, at denne politik også gælder for implementering af annoncer ved brug af Ad Exchange.
Manglende overholdelse af politikkerne nedenfor vil medføre ugyldig klikaktivitet, som i sidste ende mindsker udgiverens indtjening. Ugyldig klikaktivitet mindsker annoncørens konverteringsrate, hvilket igen mindsker det beløb, som annoncører er parate til at byde for at få deres annoncer vist på din side. Dette kaldes smart prissætning. Ugyldig aktivitet vil også medføre fradrag i den estimerede indtjening ved månedens udgang.
Sider med mellemliggende annoncer
Spilleknapper bør ikke føre til mellemliggende annoncesider, der domineres af AdSense til indhold-enheder uden nogen tydelige links til spil. Overordnet gælder det, at links, hvis formål er at føre brugeren hen til et spil, ikke bør narre brugeren til at klikke på AdSense-annoncer. Få flere oplysninger om placering af AdSense-annoncer på mellemliggende annoncesider.
Diskrete spilknapper
Spilleknapper skal placeres et iøjnefaldende sted, og der skal kunne klikkes på dem. Hvis der ud over tekst også er et spilbillede, reduceres risikoen for forvirrede brugere og utilsigtede klik. Annonceenheder bør ikke være placeret for tæt på spillinks. Få flere oplysninger i den komplette politik om vildledende AdSense-implementering.
Flyt dine AdSense til indhold-annonceenheder væk fra spillet
Vi anbefaler på det kraftigste, at AdSense til indhold-annonceenheder placeres mindst 150 pixels fra spillet eller fjernes helt fra spillesiderne. Mange spil kræver en masse musebevægelser og -klik, og brugerne kan utilsigtet flytte markøren ud af spilområdet og over på en tilstødende annonce. Ved at flytte dine annonceenheder bidrager du til at minimere antallet af utilsigtede klik og ugyldig aktivitet. Få flere oplysninger i dette blogopslag på Inside AdSense: "Keeping the right distance" (hold den rette afstand).