- Jeg har modtaget en notifikation. Hvad skal jeg gøre nu?
- Hvad sker der, hvis jeg ikke foretager nogen ændringer?
- Hvad sker der, hvis jeg ikke foretager ændringerne rettidigt?
- Jeg har brug for en afklaring om den politik, som mit website overtræder. Hvad skal jeg gøre?
Jeg har modtaget en notifikation. Hvad skal jeg gøre nu?
I den notifikation, du har modtaget, har vi beskrevet, hvilken politik der er blevet overtrådt, og indsat en af de sider, hvor vi har konstateret overtrædelsen. Læs notifikation nøje, og foretag eventuelle relevante ændringer af dit website for at løse problemet. Nogle gange kan det løses ved at fjerne indhold, der overtræder politikken, eller fjerne Google-annoncer fra disse sider. I andre tilfælde kan det kræve ændring af implementeringen af dine annoncer. Vær opmærksom på, at den eksempelside, som vi angiver, kun er et eksempel. Du bør derfor gennemgå hele websitet for at sikre, at det samme problem ikke findes på andre sider.
Aktivér YouTube-undertekster for at få vist undertekster på dit modersmål. Vælg ikonet for indstillinger nederst i videoafspilleren, vælg "Undertekster", og vælg derefter sprog.
Hvad sker der, hvis jeg ikke foretager nogen ændringer?
Vær opmærksom på, at hvis du ikke foretager ændringer, så dit website overholder retningslinjerne, deaktiveres annoncevisningen på dit website.
Hvis du ikke overholdt tidsfristen, og annoncevisning allerede er deaktiveret på dit website, skal du foretage de relevante ændringer og derefter kontakte os med henblik på genovervejelse.
Hvad sker der, hvis jeg ikke foretager ændringerne rettidigt?
Hvis du ikke kan foretage dine ændringer rettidigt, og dit website derfor stadig overtræder retningslinjerne, bliver annoncevisningen deaktiveret på dit website. Selvom annoncevisningen deaktiveres, kan du dog stadig opdatere dit website og kontakte os med henblik på en fornyet gennemgang, når dit website overholder politikkerne.
Jeg har brug for en afklaring om den politik, som mit website overtræder. Hvad skal jeg gøre?
Søg i Hjælp til AdSense, eller besøg vores Hjælpeforum for at finde yderligere forklaringer om vores politikker. Hvis du vil have en nærmere beskrivelse eller se eksempler på vores politikker, kan du gå til vores onlineressourcer: