Hvis du vil undgå, at visningen af dine annoncer begrænses, skal du bekræfte og fuldføre konfigurationen af de apps, som AdMob har registreret som annoncevisning.
På siden Apps, der skal bekræftes, kan du se en liste over de mobilapps, der genererer indtægt via din udgiverannoncekode, men som ikke er blevet føjet til din AdMob-konto.
Du skal bekræfte dine apps for at undgå eller hæve grænserne for annoncevisning for disse apps. Når du har bekræftet din app, kan du:
- Undgå begrænsninger vedrørende annoncevisning
- Holde dig informeret om appstatus
- Se omsætning, antal eksponeringer m.m.
Vejledning
Gå til siden Apps, der skal bekræftes for at tjekke, om du har apps, der kræver handling:
- Log ind på din AdMob-konto på adressen https://admob.google.com.
- Klik på Apps i sidebjælken.
- Klik på Se alle apps.
- Klik på fanen Apps, der skal bekræftes.
Hvis du ejer og gerne vil fortsætte med at tjene penge på de apps, der vises, skal du klikke på Afslut konfiguration. Du kan oprette en ny app eller føje butiks-id'et eller pakkenavnet til en eksisterende app i AdMob. Alle nye apps skal gennemgås og godkendes i AdMob, før der kan vises annoncer.
Apps, der ikke er dine
Hvis der vises en app, som du ikke ejer, skal du klikke på Det er ikke min app. Dette medfører, at der ikke længere vises annoncer i appen, og appen markeres som "blokeret".
Fjern blokeringen af dine apps
Du kan fjerne blokeringen af en app, du tidligere har markeret som Det er ikke min app. På fanen Apps, der skal bekræftes, skal du filtrere listen for at vise blokerede apps og derefter klikke på Fjern blokering. Du bliver bedt om at afslutte konfigurationen og føje appen til listen over apps.