Hvis du ikke kan logge ind, kan du prøve at få adgang til din Google-konto igen ved at følge denne vejledning:
- Gå til siden for kontogendannelse.
- Brug så mange af nedenstående tips, du kan, mens du følger vejledningen.
Tip! Du kan muligvis ikke finde alle de spørgsmål, der er beskrevet her.
Hvis du allerede har prøvet at gendanne din konto og fik meddelelsen "Google kunne ikke verificere, at denne konto tilhører dig", kan du prøve igen.
Besvar så mange spørgsmål som muligt
Undgå at springe spørgsmål over. Hvis du ikke er sikker på et svar, er det bedre at give dit bedste bud end at gå videre til et andet spørgsmål. Processen for kontogendannelse afsluttes ikke, hvis du gætter forkert.
Brug en kendt enhed og lokation
Om muligt:
- Brug en computer, mobiltelefon eller tablet, som du ofte logger ind på
- Brug den samme browser (f.eks. Chrome eller Safari), som du normalt bruger
- Vær på et sted, hvor du normalt logger ind, f.eks. hjemme eller på arbejdet
Vær omhyggelig, når du angiver adgangskoder
Detaljer er vigtige, så undgå stavefejl, og vær opmærksom på store og små bogstaver.
Adgangskoder
Angiv den nyeste adgangskode, du kan komme i tanke om, hvis du bliver bedt om det.
- Hvis du ikke kan huske din seneste adgangskode: Brug en tidligere adgangskode, som du kan huske. Jo nyere, desto bedre.
- Hvis du ikke med sikkerhed kan huske nogen tidligere adgangskoder: Giv dit bedste bud.
Angiv en mailadresse, der er knyttet til din konto
Hvis du bliver bedt om at angive en mailadresse, som du kan tjekke nu, skal du angive en, som du har føjet til din konto. Her er nogle eksempler:
- En mailadresse til gendannelse hjælper dig med at komme ind igen. Det er også den adresse, vi sender sikkerhedsnotifikationer til.
- En alternativ mailadresse er en adresse, du kan bruge til at logge ind.
- En kontaktmailadresse er en adresse, hvor du modtager oplysninger om de fleste af de Google-tjenester, du bruger.
Tjek, om du har fået en mail i din spammappe
Vigtigt! Google beder aldrig om din adgangskode eller dine bekræftelseskoder via mail, telefonopkald eller beskeder. Du skal kun angive din adgangskode eller dine bekræftelseskoder på accounts.google.com.
Hvis du mod forventning ikke kan finde en mail fra vores team i din indbakke, kan du tjekke, om der ligger en mail med titlen "Din forespørgsel til Google Support" i din spammappe.