Om Administration af inaktiv konto

Med Administration af inaktiv konto kan brugerne dele visse af deres kontodata eller give nogen besked, hvis de har været inaktive i et stykke tid. Du kan bruge dette værktøj til at udpege en tredjepart, f.eks. et nært familiemedlem, som skal modtage visse kontodata i tilfælde af brugerens død eller inaktivitet. Gå til siden Administration af inaktiv konto for at konfigurere denne funktion.

Hvilke data kan jeg dele?

Når du konfigurerer Administration af inaktiv konto, kan du se, hvilke data du kan dele, når din konto har været inaktiv i et bestemt stykke tid. Du kan vælge op til 10 personer, der skal modtage disse data, og vælge at dele alle eller kun bestemte typer data. Du kan også dele forskellige data med forskellige personer. Vær opmærksom på, at nogle oplysninger ikke kan deles.

Hvordan registrerer vi aktivitet?

Vi holder øje med flere forskellige signaler for at finde ud af, om du stadig bruger din Google-konto. Disse signaler omfatter dine seneste logins, din seneste aktivitet i Min aktivitet, brug af Gmail (f.eks. Gmail-appen på din telefon) og indtjekninger på Android.

Hvornår deles mine data, som jeg har anvist?

Vi aktiverer kun den plan, du har konfigureret, hvis din Google-konto har været inaktiv i et bestemt stykke tid.

Fortæl os, hvor længe vi skal vente, før vi gør dette, ved at konfigurere din plan på siden Administration af inaktiv konto.

Hvad sker der, når ens konto slettes?

Når din Google-konto slettes, har det en indvirkning på alle de produkter, der er knyttet til kontoen (f.eks. Blogger, AdSense og Gmail), og produkterne påvirkes forskelligt. Du kan gennemgå de data, der er knyttet til din konto, i Google Kontrolpanel. Hvis du bruger Gmail på din konto, vil du ikke længere have adgang til disse mails. Du vil heller ikke kunne bruge dit Gmail-brugernavn igen.

Hvorfor skal jeg oplyse et telefonnummer til en betroet kontakt?

Vi vil bruge telefonnummeret til det ene formål at sikre, at det udelukkende er den betroede kontakt, der faktisk kan downloade dine data. Ved at foretage identitetsverificering ved hjælp af et mobilnummer er det muligt at forhindre, at uautoriserede personer, som måske har fået fat i den mail, vi sender til din betroede kontakt, får fat i dine data.

Hvad modtager de kontakter, jeg har tillid til?

Kontakter bliver kun underrettet, hvis din konto har været inaktiv i et nærmere angivet tidsrum. De bliver ikke underrettet under konfigurationen. Hvis du vælger kun at underrette dine kontakter, når din konto er inaktiv, får de en mail med den emnelinje og det indhold, du udfyldte under konfigurationen. Vi føjer en fodnote til denne mail, som forklarer, at du har bedt Google om at sende en mail på dine vegne, når du er holdt op med at bruge din konto. Fodnoten kan f.eks. se sådan ud:

Jacob Hansen ([email protected]) har bedt Google om automatisk at sende dig denne mail, fordi Jacob er holdt op med at bruge sin konto.

Med venlig hilsen
Google Konto-teamet

Hvis du vælger at dele data med din betroede kontakt, kommer mailen desuden til at indeholde en liste over de data, du har valgt at dele med vedkommende, samt et link til at downloade disse data. Meddelelsen kunne f.eks. se således ud:

Jacob Hansen ([email protected]) har bedt Google om automatisk at sende dig denne mail, fordi Jacob er holdt op med at bruge sin konto.

Jacob Hansen har givet dig adgang til følgende kontodata:

  • Blogger
  • Drev
  • Mail
  • YouTube

Du kan downloade Jacobs data her.

Med venlig hilsen
Google Konto-teamet

Kan jeg ændre betroede kontakter eller ændre mine valg?

Ja. Du kan redigere dine valg eller deaktivere din plan ved at gå til siden Administration af inaktiv konto.

Hvad sker der med mine data, hvis jeg ikke konfigurerer en plan med Administration af inaktiv konto?

Google forbeholder sig retten til at slette en inaktiv Google-konto samt alle tilhørende aktiviteter og data, hvis du ikke har brugt den i nogen af Googles produkter i mindst to år.

Få flere oplysninger om politikken for inaktive Google-konti.

I mange tilfælde kan Google også samarbejde med de nærmeste familiemedlemmer og repræsentanter om at lukke en afdød persons konto, når dette er relevant. Under visse omstændigheder kan vi udlevere indhold fra en afdød brugers konto. Se, hvordan du indsender en anmodning vedrørende en afdød brugers konto.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
14683271330124860208
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
70975
false
false
false
false